Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Verden på vrangen / Utroligt men sandt

Oprettet af yindee d. 30-11-2018 14:44
#65

34 medarbejdere får Thailand-rejse i fødselsdagsgave:TUP


Nogle får et par flasker vin eller en kasse chokolade til jul og ved runde virksomhedslejligheder. Andre får en ferie til Thailand.

Det sidste gør sig gældende for medarbejdere på Jydsk Emblem Fabrik i Malling. Virksomheden blev grundlagt i oktober 1886 og fejrer de 130 år torsdag 27. oktober. Og det er en gavmild fødselar. Alle 34 ansatte får en rejse til Thailands næststørste by Chiang Mai.

Her skal de blandt andet besøge en af de fabrikker, som producerer broderi og vævede varer for virksomheden.

»Ja det er næsten ved at være tradition,« siger Hanne Hørup, den ene af to direktører i den familieejede virksomhed.

»Det kommer sig af, at man, når man arbejder med ting fra Østen, har et behov for at få en forståelse for, hvordan tingene bliver produceret. At det er mennesker og ikke maskiner, der fremstiller tingene,« siger hun og forklarer, at det er en måde at øge medarbejderens forståelse for virksomhedens produkter på og dermed komme kritik fra medarbejdere og kunder af fejlbehæftet halvfabrikata til livs på.

Medarbejderne har før været inviteret på ferie- og arbejdstur til Kina - to gange i alt - og til Holland og Italien på messer.

Der bliver også tid til lidt sightseeing på den seks dage lange tur i midten af januar.

»Det er medarbejderpleje,« siger Hanne Hørup.


http://stiften.dk...lsdagsgave