Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Verden på vrangen / Utroligt men sandt

Oprettet af nick d. 01-11-2018 08:24
#33

Ny Range Rover i umuligt stunt: Kører op ad 999 stejle trappetrin til himlen
Land Rover har sendt Range Rover Sport på en imponerende klatretur for at vise, hvad bilens nye hybridmotor er i stand til


Hvis der er én ting, en firehjulstrukken Land Rover altid har været god til, så er det at komme frem, selv om vej og vejr stritter gevaldt imod.

Det image vil det britiske adelsmærke efter alt at dømme gerne beholde, selv om en elektrisk motor nu har overtaget en del af arbejdet fra den traditionelle forbrændingsmotor i den nye hybridudgave af Range Rover Sport.

Land Rover har derfor givet bilen en udfordring, der med stor sandsynlighed ville få selv den mest erfarne offroad-entusiast til at få sved på panden: Kør først hurtigst muligt gennem 99 hårnålesving og slut af med 999 trappetrin til 'Himlens Port' på toppen af Tianmen bjerget i Kina.

45 graders stigning
Det er der ingen, der tidligere har forsøgt - og med god grund. For trappen stiger med 45 grader og stiller derfor enorme krav til bilens motorkraft. Til sammenligning stiger Kiddesvej i Vejle - som rytterne i cykelløbet Danmark Rundt hvert år skal bestige - med bare 19 procent på den stejleste del.


Biler - 31. jan. 2018 - kl. 21:36
Så hurtig er en racerbil: Starter næsten et minut senere - og vinder alligevel
I den officielle video af stuntet, der kan ses i toppen af denne artikel, er der da også flere lokale, der på forhånd kalder projektet fuldstændig umuligt.

Det stopper dog ikke racerkøreren Ho-Pin Tung bag rattet. Han har en firecylindret benzinmotor på bare 2 liter til rådighed sammen en elmotor på 85 kW. Det giver en samlet ydelse på 404 hk og mulighed for at accelerere den tonstunge bil til 100 km/t på 6,7 sekunder.

- Jeg har kørt Formula E, Formel 1 og vundet Le Mans, men det her var uden tvivl en af de mest krævende udfordringer, jeg har stået overfor, sagde Ho-Pin Tung efterfølgende i en pressemeddelelse.

Det hele ender selvfølgelig med, at firehjulstrækkeren får det til at se legende let ud at bestige trappen. Videoen lægger sig dermed fint op ad de tidligere lanceringsvideoer fra Jaguar Land Rover-koncernen, der er blevet kendt for at bruge mange kræfter på at lancere deres nye modeller med spektakulære stunts.


https://ekstrabla...en/7037090