@maichai, du skriver "Jeg kan glæde mig over at jeg har valgt at leve i Thailand"

ja det er ikke det dårligste sted at leve, hvis vi vel og mærke har penge med hjemmefra danmark

maichai skrev:
Man kan jo håbe på at hun forlader Danmark og får et mange millioners job i EU uden så meget skat Det har hun sandelig fortjent http://politik.tv...-i-%C3%A5r

’Kære Helle Thorning-Schmidt. Uret tikker. Hver eneste time ryger en dansker ud af dagpengesystemet’, skriver SF-formanden Pia Olsen Dyhr i store annoncer.

Det er en underdrivelse. Tidsintervallet er en halv time!

Derfor er beskæringen af dagpengene igen blevet et brændende politisk problem for regeringen. I dag har mindst 42.000 ledige mistet ydelsen, og ved udgangen af 2015 vil tallet formentlig være omkring 60.000.

SF-Pia ’glemmer’ at fortælle, at hun selv sad i regering med S og R, da den forhadte reform blev gennemført med borgerligt flertal. Og der er ingen forlydender om, at hun slog i bordet og truede med at forlade minister-taburetten, hvis ikke den blev taget af bordet. Så derfor kan hendes offensiv forekomme lidt hul.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen får næsten tårer i øjnene, når hun skal forklare, hvad regeringen har gjort for at afbøde virkningerne af reformen. Men hun vil ikke love yderligere skridt, inden den nye dagpengekommission er færdig med sit arbejde. Om halvandet år!

I dag mødes ministrene med LO’s hovedbestyrelse. Flere faglige ledere kræver handling her og nu, men regeringen håber, at de vil sluge et hold kæft-bolsje i form af løfter om en fordobling af fradraget for faglige kontingenter.

Enhver bør ellers kunne se det nedrige i, at man brutalt har fjernet dagpengene for de mange familier, som uforskyldt blev ramt af arbejdsløshed under krisen. De har ganske vist fået et plaster på såret med lidt kontanthjælp, men mindst 6000 har totalt mistet deres forsørgelse. Og det kan vi som samfund ikke være bekendt.

Uden for citat tøver S-ministre ikke med at udpege den radikale boss, Margrethe Vestager, som hovedskurken. Det er hende, der spænder ben for en løsning, som lønmodtagerne kan leve med, lyder det.

Det har Socialdemokraterne hidtil fundet sig i, og derfor må Helle Thorning forhåbentlig indkassere et nyt nederlag ved folketingsvalget, som meget gerne snart må komme.

maichai skrev:
Man kan jo håbe på at hun forlader Danmark og får et mange millioners job i EU uden så meget skat Det har hun sandelig fortjent http://politik.tv...-i-%C3%A5r

Det mere "trælse" er at min generation skal arbejde til min. 67 år før man kan få folkepention, og det bliver uden tvivl sat op til min. 70 år.
Det er sku da vildt, man når vel knap nok at opleve sit otium...øv

Der er ikke noget der hedder folkepension til den tid når du skal have den er afskaffet. så er der kun råd til folketings & ministerpensioner

Omvendt kan man så håbe du forlader Danmark, uden at kræve at blive forsørget resten af livet, men så godt spiller klaveret nok heller ikke

Det var da en ordentlig skylle

Måske skulle vi først få en ting på plads, og det er at du ikke kunne få fisse i Danmark, og at du derfor var nødt til at flytte til Thailand for at få den dyppet

Nu sidder du snart med nødderne i rævesaksen, pengene begynder på et tidspunkt at forsvinde og alle i familien står stadig og mangler penge til dit og dat.

Den dag dine penge er sluppet op får du fem kolde tæer i Nutellaen

og så er der kun en vej tilbage....Danmark

Maichai, min debile debatven, du kan jo nok forstå at når du går ind og letter benet i min tråd, så gør jeg det samme i din

Måske vil det være godt for dig at købe den regnmåler, så har du noget der bringer lidt indhold i din tilværelse.

Og så kan du jo holde os orienteret om vandstanden hver dag

maichai skrev:
Jo men kun blevet begrænset skattepligtig desværre:VI men derfor har jeg da stadig stemmeret til folketingsvalg men ikke til kommunevalg selvom man betaler begrænset skat ligesom sundhedsbidrag selv om man ikke kan komme på hospitalet eller gå til læge mere i Danmark Nå skidt jeg er jo heller ikke syg og heller ikke syg for at komme til Danmark((131((

Kongehuset får 8,7 millioner mere næste år


Af David Buch Hansen -
25. august 2014, 23:02



Dronning Margrethe får 79 millioner kroner i apanage næste år - det er 6,7 millioner kroner mere end i år, og hendes familie, der får årpenge fra staten, stiger tilsammen med to millioner kroner til i alt 26,8 millioner kroner.

Dermed er de kongelige på finansloven med i alt 105,8 millioner kroner i 2015 næste år, erfarer Ritzau.

Kronprins Frederik får 19,5 millioner kroner, og heraf skal han give kronprinsesse Mary 1,9 millioner kroner. Prins Joachim får 3,4 millioner kroner, hans tidligere hustru, grevinde Alexandra får 2,3 millioner kroner, mens grev Ingolf får 1,3 millioner kroner.

Stigningen i udgifterne til Kongehuset forklares med, at Kongehuset har fået for lidt i apanage og årpenge.
Det er ikke fordi de kongelige skal stige i løn, men reguleringen på finansloven har hidtil ligget under den faktiske pris- og lønudvikling. Det har medført en voksende forskel mellem bevilling og regnskabsførte udgifter.

De kongelige skal ifølge loven om deres årpenge stige i takt med Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.

stemmeret til folketingsvalget har jeg ikke, det har jeg ikke søgt om, da det er spild af tid

Peter er vred: Jeg er dansker og vil have min pension


Det undrer mig meget, at jeg som 'gammel dansker' med dansk indfødsret ikke kan få udbetalt min folkepension som 65 årig, når JEG har optjent retten dertil


- Da Udbetaling Danmarks brev til mig udeblev og ikke havnede i min postkasse, fik jeg naturligvis heller ikke ansøgt om Folkepensionen indenfor tidsfristen.

- Så bortfalder Folkepensionen automatisk ifølge Udbetaling Danmark indtil ansøgningen modtages. Hvad, hvis man er syg? Hvad, hvis man er bortrejst?

- Først efter tre til fire måneder sættes en rykkerprocedure igang fra Udbetaling Danmark og Kommunens side, for det er da mærkeligt, at man ikke har hørt fra borgeren.

Jeg har optjent den ret - så betal dog
Sådan skriver Peter J, der synes det er helt håbløst, at hans folkepension for november måned endnu ikke er blevet udbetallt. Peter modtog nemlig aldrig det brev, der gør opmærksom på, at man skal søge om at få folkepension - og derfor fik han heller ikke søgt, før det gik op for ham, at han ikke fik pension, fordi han skulle have søgt. Men hvorfor skal man overhovedet søge, og hvorfor skal det tage så lang tid at gøre systemet opmærksom på, at de er bagud med en pensionsudbetaling:

- Selvfølgelig skal Udbetaling Danmark være i besiddelse af et indbygget rykkersystem indenfor tidsfristen og i øvrigt betale Folkepensionen, når borgeren har optjent retten dertil.

Det burde køre helt automatisk
- Staten har jo budgetteret med pensionen for den enkelte dansker. Uhyggeligt at forestille sig, at et flertal i Folketinget står bag disse nye regler uden en passende kvalitetskontrol af Udbetaling Danmarks systemer eller mangel derpå.

- Så undrer det mig meget, at jeg som 'gammel dansker' med dansk indfødsret ikke kan få udbetalt min folkepension som 65 årig, når JEG har optjent retten dertil igennem et langt liv. Staten ligger inde med alle oplysningerne, som pr. automatik burde udløse Folkepensionen til borgeren.

- 99% af den danske befolkning har brug for Folkepensionen, så det er helt absurd, at man skal ansøge om at få den, når man har haft status som lønmodtager eller efterlønner.

I gamle dage havde det taget 10 minutter
- Endvidere mener jeg, at det er ulovligt at forhindre borgeren i at modtage grundbeløbet af Folkepensionen. Her må juristerne træde til og belære systemet, hvad der er korrekt. Det vil også aflaste Ankestyrelsen og hjælpe den til at træffe de korrekte beslutninger i de mange enkeltsager.

- I gamle dage ( for 3 år siden ) havde Kommunen lavet en bemærkning: 'brev bortkommet' og udlignet borgeren. Samme procedure burde Udbetaling Danmark følge.

- Hvis det ikke kan lade sig gøre, så må Regeringen gå af, for hvad bliver det næste, vi DANSKERE skal sluge?
Sådan skal du søge folkepension

Du skal selv søge om folkepension

Omkring to måneder før du når folkepensionsalderen, får du et brev fra Udbetaling Danmark.

Her står der, hvordan du søger folkepension, og hvad du skal gøre, hvis du vil vente med at gå på folkepension.

Søger du folkepension senere end den måned, du er nået folkepensionsalderen, får du først folkepensionen udbetalt, i måneden efter Udbetaling Danmark har fået din ansøgning. Dvs. har du fødselsdag den 5. marts og søger den 21. marts, får du folkepension for april. Søger du derimod først den 1. april, mister du en måneds pension og får først folkepension for maj.
Kilde: Borger.dk

Dansker-Peter fik lille sejr: Men stadig ingen pension


Udbetaling Danmark svarer Peter J, der mistede en måneds pension, fordi han aldrig modtog pensionsbrevet

Dansker-Peter fik lille sejr: Men stadig ingen pension fordi han aldrig modtog pensionsbrevet

Da Folketinget
I mandags klagede Peter J sin nød til nationen!. Peter fik nemlig aldrig det brev, der sidste efterår skulle minde ham om, at man skal søge om at få sin folkepension.

Synes det burde foregå automatisk
Og fordi Udbetaling Danmark ventede et par måneder med at minde ham om, at han havde glemt at søge pension, står han tilbage uden pension for november måned.

Peter mente, at alle, der har optjent retten til folkepension automatisk skulle have den udbetalt - og så brokkede han siger over, at ingen undrer sig over, at en dansker ikke søger pension.

Reglerne er fulgt, men proceduren lavet om
Nu svarer Udbetaling Danmark, at de har fulgt reglerne - men at de bl.a. på baggrund af sager som Peters - har ændret procedurerne. Her er svaret fra Carsten Bodal, vicedirektør i Udbetaling Danmark:

- Peter J. skriver på nationen!, Ekstrabladet den 25. august, at folkepensionen burde udbetales automatisk, så ingen mister folkepension, fordi de ikke får søgt i tide.

Men vi hjælper faktisk borgerne
- Det kan være et synspunkt – men det kræver, at loven ændres. Efter loven skal man selv søge om folkepension.

- Loven siger også, at hvis man først søger, efter man er fyldt 65 år, kan man først få folkepension fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har fået ansøgningen. Det er de regler, som Udbetaling Danmark skal følge over for alle borgere.

- Men Udbetaling Danmark hjælper også borgere, der ikke er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at søge om folkepension i tide: Cirka to måneder før man fylder 65 år, får man et brev fra Udbetaling Danmark, hvor vi fortæller hvordan og hvornår, man skal søge om folkepension.

Nu følger vi op tidligere
- Desuden har vi valgt at kontakte borgere, der er fyldt 65 år, men som endnu ikke har søgt. Vi forsøger først at ringe. Og, hvis det ikke lykkes, sender vi et brev.

- Tidligere gik der nogle måneder, fra borgeren var fyldt 65 år, og til vi reagerede. Men vi følger nu op på borgerne allerede cirka en måned efter borgerens 65 års fødselsdag.

- Det er meget få borgere, der ikke søger folkepension, inden de fylder 65 år. Og de allerfleste af dem arbejder stadig og tror, at de derfor ikke har ret til folkepension.

Nogen ved ikke de har ret til pension
- De ved ikke, at de oftest enten kan få folkepensionens grundbeløb eller få en senere, men højere folkepension – hvis de søger om det. Disse borgere er meget glade for at blive kontaktet af Udbetaling Danmark.

- I alle tilfælde gælder det: søg om folkepension, inden du fylder 65 år! Uanset om du fortsat arbejder eller ej, skriver Carsten Bodal.

En mand i 50-årsalderen gik her til morgen amok med en håndøkse i Helsingørs Borgerservice.
Ifølge pressekordinatior i Norsjællands Politi, Henrik Suhr, kom manden ind på borgerservicecenteret klokken lidt over klokken 9 med en økse i hånden, og begyndte at råbe og skrige.
Herefter smadrede han en rude, og forlod derefter stedet på cykel. Han har ikke været i direkte kontakt med nogle inde på jobcenteret, og der er ingen tilskadekommende, siger Henrik Suhr.

http://www.dr.dk/...101758.htm

Forbudt for børn
Grotesk tys-tys om svinesygdom: Skoleklasser må ikke længere besøge svinestalde, fordi grisene sandsynligvis er inficerede med svine-MRSA. Det har sundhedsministeren bestemt med

øjeblikkelig virkning.

Mærkeligt nok. For på den anden side gøres der de mest groteske anstrengelser for, at udbredelsen skal være en dyb hemmelighed. Begrundelsen er, at smitten er ufarlig, men at folk nok vil hidse sig vildt op – og endnu værre – svinekødseksporten komme i fare!

Sverige og Norge er allerede på vagt over for det danske svinekød. Og tænk på Kina, som jo er vilde med dansk kød? Så jo mindre alle ved, jo bedre, er taktikken. Ombudsmanden har f.eks. beordret Fødevarestyrelsen til at opgive adresserne på inficerede gårde. Men styrelsen saboterer påbuddet med fødevareministerens velsignelse.Hvis det er så ufarligt, må det vel trods alt være muligt at overbevise befolkningen? Folk er jo ikke idioter.

Og hvis det IKKE er ufarligt – hvilket ansvar påtager svinebaronerne og Dan Jørgensen sig så ikke med deres røgslør over realiteterne i svineeksportens hellige navn?Milliarder af kroner er på spil. Mens lægerne advarer om smitten, som breder sig fra grise til mennesker.

De ansatte i staldene er prisgivne. De er i højrisiko for at blive smittet og smitte. Men ingen vil fortælle dem, om dyrene er inficerede. Raske mennesker risikerer betændelser og bylder, ved smitte. Svagelige kan i sjældne tilfælde dø af smitten.

I Norge bliver samtlige svinebesætninger testet. Smittede dyr slås ned, og staldene desinficeres. Her sker intet, selv når smitten er konstateret –folk får stort set bare besked på at vaske hænder og skifte tøj.

Dan Jørgensen nægter norske tiltag. Fordi –som han forklarede på et samråd onsdag – her er problemerne meget større!

Hvis dét var tænkt som en beroligelse, så er resultatet det stik modsatte.

Danmark bør ikke længere nægte de over 100.000 danskere bosat i udlandet at stemme ved folketingsvalg, mener de Radikale. S tøver med opbakning.
Stemmeret i Danmark
For at kunne stemme til danske valg skal man som udgangspunkt have fast bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne, men der er dog undtagelser. Det drejer sig blandt andre om:
Personer, som er udsendt for en dansk myndighed, arbejder for en international organisation eller er studerende i udlandet. Samt disse personers ægtefæller.
Personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis de har i sinde at vende tilbage inden for to år efter udrejsen.

Kilde: Borger.dk

De Radikale kaster sig nu ind i kampen for at give udlandsdanskere ret til at stemme til folketingsvalg i Danmark.

I dag mister udenlandsdanskere stemmeretten, når de har været væk fra Danmark i to år. Men den tidsgrænse skal skrottes i forbindelse med den kommende Grundlovskommission, mener regeringspartiet.

»Rigtig mange udlandsdanskere har stadig en bolig i Danmark, og andre arbejder og betaler skat i Danmark. Det er helt grotesk, at de bliver frataget deres demokratiske ret,« siger grundlovsordfører Zenia Stampe (R) og nævner som eksempel de mange tusindvis af danskere, der fra bopælen i Skåne dagligt pendler til Danmark for at komme på arbejde.

Hvis tidsgrænsen eksempelvis blev hævet til ti år, vil man i højere grad kunne bevare udlandsdanskernes tilknytning til Danmark, argumenterer Zenia Stampe:

»Det er nogle mennesker, som vi rigtig gerne vil have tilbage på et tidspunkt, så de med deres kvalifikationer og erfaring kan bidrage på det danske arbejdsmarked.«

Ifølge udlandsdansker Steen Meedon er Danmark et af de eneste lande, hvor udlandsdanskere ikke har stemmeret til parlamentet. Fra sin bopæl i Frankrig har han også kastet sig ind kampen og samlet underskrifter blandt udlandsdanskere for at få Danmark til at droppe den efter hans mening forældede grundlovsændring fra 1866. Bestemmelsen blev dengang skrevet ind for at undgå, at tysksindede i Slesvig-Holstein kunne påvirke det danske valg.

»Der er over 100.000 danskere, som arbejder for danske interesser i udlandet. Den indsigt bør komme Danmark til gavn i form af, at de mennesker får mulighed for at stemme på nogle politikere, der fremmer international forståelse,« siger Steen Meedom.

Ved at indskrænke udlandsdanskeres stemmeret bryder Danmark med FNs Menneskerettighedskonvention, mener Steen Meedom. Han anbefaler, at Folketinget indretter Grundloven efter FNs konventioner.

Udlandsdanskere stemmer borgerligt

Ved 2007-valget gik en række af de nuværende ministre på banen for at give udlandsdanskere stemmeret. Både udenrigsminister Villy Søvndal (SF), handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) talte varmt for sagen.

Ingen af dem vil dog fortælle, hvad de mener i dag. Ifølge en tidligere uvidenskabelig prøveafstemning op til 2007-valget stemmer de fleste udlandsdanskerne borgerligt. Faktisk hentede VK ved den lejlighed absolut flertal alene.

Det er dog ikke derfor, at Socialdemokraterne ikke umiddelbart vil bakke op om regeringsmakkerens forslag, bedyrer retsordfører Ole Hækkerup (S).

»Der er mange forslag, man kunne komme med i forhold til en Grundlovskommission, og hvis vi skal tage hvert enkelt forslag for sig, så tror jeg, at vi lægger gift for hele diskussionen,« siger han.

Hos Venstre har næstformand Kristian Jensen sympati for tanken om at udvide udlandsdanskeres stemmeret, men han mener ikke umiddelbart, at sagen er stor nok til at sætte det store maskineri i værk, som det kræver for at ændre Grundloven.

»Det er det eneste punkt i Grundloven, som jeg synes, at der er behov for at ændre på,« siger Kristian Jensen.

Samme toner lyder fra de Konservative.

»Personligt mener jeg, det er en god idé at give udlandsdanskere stemmeret. Men som parti har vi ikke noget ønske om at ændre på Grundloven,« fastslår grundlovsordfører Tom Behnke.

Parade af døgnfluer

Af: Peter Roelsgaard

Helles store rodebutik: Knap tre år gammel går Thorning-regeringen allerede over i historien for sine hurtige udskiftninger. Og hver gang provokeret af problemer. Ikke af lyst.

Normalt sker der rokader i regeringer for at give nyt liv og dynamik. Her klamrer de sig nærmest til dørkarmene for ikke at ryge med i gennemtrækken.

Aldrig er en statsminister troppet så mange gange op på Amalienborg til lunken sherry og småkager for at præsentere et eller flere nye medlemmer af regeringen. For bagefter at gå ned til fotograferne ved Amalienborgs porte, tænde det samme smil igen og påstå, at NU var den hjemme med ny mand på broen.

Det var den så bare ikke.

Paraden i dagens Ekstra Blad over, hvor hurtigt svingdøren har suget nye, forventningsfulde ministre ind for snart efter at spytte dem ud på fortovet igen iført en fed pension, vil nok overraske en del. Flere af ministrene har man nærmest glemt allerede. I farten er tre af regeringens partiledere også udskiftet...

En dyr fornøjelse for skatteyderne oven i alt roderiet! Foreløbig omkring 37 mio. kr., fordi alle naturligvis får en fin pension og eftervederlag for ulejligheden.

Alene rekord-omsætningen af skatteministre er en parodi. Nr. fem blev der sat navn på i aftes. Det vidner om, at ministeriet er lavt prioriteret i regeringens top, skønt den almindelige dansker mærker netop dette departements lange fingre ned i hverdagen i særlig grad.

SF røg som bekendt ud af regeringen, og det har naturligvis i sig selv givet en del udskiftning. Men vi har f.eks. også set en af statsministerens allernærmeste tvunget til at gå fra en af rigets fineste poster – Justitsministeriet – helt skandaliseret. Og det store fokus på vægtningen af ambitiøse kælegrise og stræbere har også bidraget til farten på den flydende udskiftning.

Tænk bare på Karen Hækkerup, der tre gange har jublet over at få sit (nye) ønskeministerium...

En dyr fornøjelse for skatteyderne oven i alt roderiet! Foreløbig omkring 37 mio. kr., fordi alle naturligvis får en fin pension og eftervederlag for ulejligheden.

intet nyt under solen, det kører lige efter bogen der siger husk at forgylde venner så de ikke falder dig i ryggen

Endnu en jubeleuropæer i kommissionen…
Af Pia Kjærsgaard 31. august 2014  14

Tænk at Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager tilsyneladende har pønset på at tage hinanden i hånden og forlade dansk politik, så regeringen kunne have stået tilbage helt uden ledelse! Der kan man godt nok tale om at lade sine personlige ambitioner stå over partiet! Det fik en polsk premierminister så forpurret. Til gengæld får Danmark nu en kommissær fra landets mest jubeleuropæiske parti – og Vestager har da også allerede her til morgen sagt, at hun ser det som sin største opgave at arbejde for at fremme ”vores europæiske projekt”. Det lader ikke til, at regeringen har forstået signalet fra den danske befolkning ved europaparlamentsvalget. Nu skal vi så tilmed have endnu en ministerrokade. Den syvende i rækken. Hvor godt synes du selv det går, Helle Thorning-Schmidt?

Regeringens finanslovsforslag risikerer at sætte Danmarks gode image på spil ved at køre til og også over kanten. Det vurderer cheføkonom for Nordea, Helge J. Pedersen.

Som daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i sidste uge fremlagde, skønner regeringen, at den økonomiske vækst vil blive 1,4 procent i år og to procent næste år, og det er finanslovsforslaget skruet sammen efter.

Men fredag i sidste uge, tre dage efter, fremlagde Danmarks Statistik nye tal, der viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,3 procent i andet kvartal, og siden har flere økonomer skruet forventningerne kraftigt ned.

»Man er med stor sandsynlighed gået over grænsen nu. Der mangler simpelthen en buffer i budgettet, så hvis tallene viser sig at være bare lidt skæve, kan vi risikere at få et megaproblem«, siger Helge J. Pedersen om regeringens finanslovsforslag.

Spiller valget ind?

Han undrer sig over, at man ikke er mere forsigtig, når der stadig hersker stor usikkerhed om, hvad fremtiden bringer.

»Måske er det fordi, det er valgår«, siger han og understreger, at de vigtigste nøgleord i den finansielle verden lige nu er 'troværdighed', 'holdbarhed' og 'forsigtighed'.

»Hvis det nærmer sig en bevidst budgetoverskridelse, og tendensen bider sig fast i de kommende finanslove, så kan vi måske ikke længere nyde godt af investorernes tillid«, siger han.

Helge J. Pedersen peger på, at det ikke er umuligt, men urealistisk at nå en årsvækstrate på 1,4 procent i år og har siden i torsdags nedjusteret bankens forventninger fra 1,3 procent til 0,5 procent for året. Herefter vurderer Nordea, at væksten vil rette sig og ligge på 1,3 procent og 1,7 procent i henholdsvis 2015 og 2016.

Sætter Danmarks ry på spil

Regeringen er afhængig af, at vækstskønnet kan nås, ellers ryger det offentlige underskud ud over kanten af euroreglernes maksimale tre procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Og det kan sætte Danmarks ellers solide ry på spil, vurderer Helge J. Pedersen.

»Hvorfor ligefrem bede om en henstilling fra EU«, spørger han.

Nordea vurderer, at Danmark står over for et langt, sejt træk for at få økonomien tilbage på sporet - også længere end man måske i første omgang havde ventet.

»Man har måske haft en tilbøjelighed til at tage det lidt for givet, at vi var ved at være tibage, men de fleste, også økonomer, har undervurderet de strukturelle ændringer, som krisen har medført«, siger Helge J. Pedersen og fremhæver blandt andet, hvor længe boligmarkedet har ligget underdrejet, og hvor mange der har valgt Danmark fra og placeret deres produktionsvirksomheder i andre, billigere lande.

»Danmark er siden 2008 i stadig stigende grad blevet valgt fra til fordel fra for eksempel Polen og Kina, og det er rigtig bekymrende«, siger han.

I morgen er der møde i Den Europæiske Centralbank, hvor man venter i spænding på, hvad præsidenten, Mario Draghi, vil gøre for at sparke gang i inflationen, som har været faldende gennem længere tid og i sidste måned nåede ned på 0,3 procent.

Vestager overdrev økonomisk fremgang før exit

DR's Detektor har kigget nærmere på, om der blev skabt 5.000 nye job i sidste kvartal, som tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager påstår.


- Danmark er på vej ud af krisen.

Sådan lød konklusionen fra tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i TV Avisen få dage inden, hun takkede ja til en kommissærpost i Bruxelles. Videre sagde Vestager at:

- Sidste kvartal var der 5.000 flere, der fik et job - rigtig mange i private virksomheder, som går godt. Der er en helt anden stabilitet i Danmark!

Men DR's Detektor har kigget nærmere på, om der blev skabt 5.000 nye jobs, og om det er et bevis for, at der er en helt anden stabilitet i dansk økonomi.

Færre job end Vestager påstår

Kigger man i statistikbanken hos Danmarks Statistik, så er det sandt, at ca. 5.000 flere fik et job i den private sektor i andet kvartal i år.

Men Margrethe Vestager undlader at fortælle, at der i den samme periode forsvandt cirka 1.000 job i den offentlige sektor. Så på bundlinjen var der kun 4.000 flere beskæftigede i perioden.

Ikke et tegn på stabilitet

Mere interessant er det, at de 5.000 nye private job, som Margrethe Vestager bruger som argument for, at "der er en helt anden stabilitet i Danmark" og at "Danmark er på vej ud af krisen", rent faktisk kan være et negativt tegn for dansk økonomi. Sådan lyder det fra Bo Sandemann, professor i økonomi på Aarhus Universitet. For i samme periode - nemlig andet kvartal - er væksten faldt med 0,3 procent:

- Problemet med, at der er kommet 5000 ekstra i arbejde er, at produktionen samtidig er faldet, og det betyder, at kigger man lidt fremad, så er det svært at tro på, at sådan en beskæftigelsesfremgang kan fastholdes, fordi den er nødt til at producere noget for at det er profitabelt for virksomhederne at have de her folk ansat, siger Bo Sandemann.

Med andre ord er beskæftigelsen altså steget uden, at vi producerer mere - faktisk skaber vi med flere beskæftigede mindre værdi.

At stigningen i antal beskæftigede kan være et negativt tegn bakkes op af Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen

- Hvis beskæftigelsen begynder at stige i en situation, hvor vi ikke engang har ret meget vækst, er det udtryk for at vækstpotentialet i dansk økonomi er meget lavt. Hvis vi allerede ved disse vækstrater begynder at opleve stigende beskæftigelse, betyder det at vores produktivitet er ekstremt ringe. Når vi har svag produktivitet, bliver det svært at skaffe vækst, når vi kigger længere ud i fremtiden.

Vestager fastholder konklusion

Detektor har forsøgt at få et interview med Margrethe Vestager om hendes udtalelser, men hun er i Bruxelles og har ikke kunnet finde tid.

I en mail gør De Radikales pressechef Andreas Hemmeth opmærksom på, at den negative vækst i høj grad skyldes, at der har været en nedgang udvindingen af olie i Nordsøen - og at både eksporten og det private forbrug er stigende - og at de derfor fastholder at den stigende beskæftigelse er et godt tegn for Danmark.

En løgn mere fra kællingen som tror hun snart styrer hele EU
Gudfader bevares

Ifølge Ekstra Bladet skulle Margrethe Vestagers løn som kommissær være helt oppe i nærheden af 3 millioner om året.
Årslønnen ligger godt nok "kun" på små 2 millioner danske kroner,
men dertil kommer diverse skattefri tillæg, eftervederlag og pensionsordning.

Diverse skattefrie tillæg dækker ifølge Ekstra Bladet blandt andet over 281.000 kroner årligt i boligtilskud, 54.000 kroner årligt til fri repræsentation, 312.000 kroner i en slags indflyttergave samt 156.000 i en slags udflyttergave, når hun når dertil.
Dertil kommer udbetaling af eftervederlag, der udbetales i tre år efter, at hun er stoppet. Eftervederlaget ligger på mellem 40-65 procent af lønnen.

Ekstra Bladet

Konflikten med Putin om Ukraine præger selvsagt Nato-topmødet, der finder sted i Wales i disse dage.

Op til mødet har borgerlige danske politikere ikke holdt sig tilbage med at rasle med sablen. Godt hjulpet af regeringen, som har besluttet inden længe at sende op mod 300 soldater til Baltikum for at vise solidaritet med de tre Nato-lande, der føler sig truet af Ruslands ageren i Ukraine.

Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen hører til de mest krigeriske: – Det er naivt at tro, at man bare kan sætte sig ned og snakke med russerne, siger han – underforstået, at de kun har respekt for krudt og kugler.

Nato-generalsekretær Anders Fogh er ligeledes en stærk fortaler for at opruste mod øst. Har han magt, som han har agt, risikerer de 28 Nato-lande at sætte gang i et våbenkapløb og udløse en ny kold krig.

Putin er skurken – ingen tvivl om det. Hans annektering af Krim-halvøen og direkte militære støtte til prorussiske oprørere i det sydøstlige Ukraine kan selvfølgelig ikke accepteres af verdenssamfundet.

Vestlige ledere har måttet erkende, at de i realiteten er magtesløse over for Putins aggression. USA og EU har pålagt Rusland økonomiske sanktioner og strammet dem i flere omgange, men uden synligt resultat. Derfor kan det være fristende for Nato at spille med musklerne og optrappe militært i håb om at bringe Putin til fornuft.

Men det er et spil med mange ubekendte – med risiko for en væbnet konflikt. Og både politikere og generaler må efterhånden have lært, at krig løser ingen problemer. Der er ingen vej uden om forhandlingsbordet.

Mens de russiske separatister fortsætter kampene, forsøger Ukraines præsident tilsyneladende at skrue en våbenhvile sammen. Samtidig med, at den russiske udenrigsminister tilbyder at samarbejde om at nedtrappe konflikten.

Alle muligheder må afprøves, inden krigsliderlige Nato-politikere får overtaget.

Kaldte Mette Frederiksen 'skodsæk': Fik bøde på 1500 kr.

- SKOD SÆK!!! Må din røv klø og dine arme være for korte!!!!!!
Sådan skrev 28-årige Nicki Wickelgren i december måned sidste år på beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) officielle side på Facebook. Det har nu kostet ham en bøde på 1500 kroner, da han ifølge Midt- og Vestsjællands Politi har forbrudt sig mod straffelovens paragraf 121, som omhandler 'fornærmelig tiltale'.
- Den, som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i paragraf 119 nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, straffes med bøde eller med fængsel indtil 6 måneder, lyder paragrafen.

Men Nicki Wickelgren fortryder ikke de ord, han valgte at skrive til ministeren i frustration over ændringen i reglerne om kontanthjælp, som har kostet ham 6000 kroner i måneden i indtægt.

- Det er skrevet i vrede og frustation. Men det er så lang tid siden, jeg skrev det, og sagen er først blevet lavet for en måned siden, så det er ren tidsfordriv, at de giver mig bøden, siger Nicki Wickelgren til tv2.dk.

Han har derfor ingen planer om at betale bøden.
- Det har jeg ikke tænkt mig at gøre. Jeg er ligeglad med bøden. For mig er den bare optænding til brændeovnen. For først tager Mette Frederiksen mine penge, og nu vil hun have flere. Og dem giver jeg hende ikke, siger Nicki Wickelgren og fortsætter:

- Så tager jeg hellere et ophold i fængsel, hvis det er. Men det kommer man jo ikke, man kommer ikke i fængsel for en bøde. Den ryger jo bare ind til Skat.

Han var godt klar over, at han kunne risikere at få en bøde for sine ord. Men han havde ikke regnet med, at han kunne få en bøde for at skrive det på en Facebook-side, der ikke var Mette Frederiksens personlige side.

Siden Nicki Wickelgren modtog bøden, har han valgt at udskifte sit profilbillede på Facebook med et, han har fået tilsendt. Det viser et billede af Mette Frederiksen med Nicki Wickelgrens ord trykt hen over.

Men han frygter ikke, at han får endnu en bøde for det.

- Hvis de synes, jeg også skal til at have en bøde for mit profilbillede, så må deres røv klø og deres arme være for korte. Det er ren tidsfordriv. Det er min personlige ting, og det kan de ikke gøre noget ved.

Det var dog ikke ordet 'skodsæk', der fik Beskæftigelsesministeriet til at anmelde Nicki Wickelgrens kommentar på Mette Frederiksens Facebook-side. Selvom det blandt andet var det ord, der har ført til, at han nu har fået en bøde for 'fornærmende tiltale af en embedsmand', er årsagen til anmeldelsen en helt anden.

Kommentaren var nemlig noget længere end den del, som Nicki Wickelgren har fået en bøde for.

- Du splitter min familie!! JEG SPLITTER DIN!! Mindre penge mere krimi!! Danske fængsler vil bliver fuldt!! SKOD SÆK!!! Må din røv klø og dine arme være for korte!!!!!!, oplyser Beskæftigelsesministeriet, at den fulde ordlyd af kommentaren var.

Og det var den første del af kommentaren, der fik dem til at reagere.

- Det var truslen mod Mette Frederiksen og hendes familie, der fik os til at anmelde kommentaren. Det var ikke ordet 'skodsæk', der førte til det, oplyser Beskæftigelsesministeriet til tv2.dk.

ordret "skodsæk" findes ikke i den danske ordbog, så få en bøde for at kalde en person et ord som ikke findes officiel er langt ude

Hej i 2 .
Nu var det ikke ordet skodsæk , han blev dømt for at skrive , men noget med at true med at komme efter hende og hendes familie. Forsat god aften/nat .

- Du splitter min familie!! JEG SPLITTER DIN!! Mindre penge mere krimi!! Danske fængsler vil bliver fuldt!! SKOD SÆK!!! Må din røv klø og dine arme være for korte!!!!!!, oplyser Beskæftigelsesministeriet, at den fulde ordlyd af kommentaren var.

Jeg er hamrende god til mit job - alligevel er jeg arbejdsløs

Når konjunkturerne vender, hvad er det så for en arbejdsstyrke, vi står tilbage med?

Hanne Skovby, journalist og arbejdsløs

Det lysner. Det begynder lige så langsomt at gå fremad igen for den danske økonomi og for beskæftigelsen. Det hører vi et par gange om ugen i TV Avisen. Men for omkring 40.000 danskere, som har fået det røde kort af dagpengereformen, kan det være svært at få øje på.

Jeg er en af de 40.000. Måske heldigere stillet end de fleste, da jeg har en god uddannelse og et godt cv, og mine tidligere arbejdsgivere synes, at jeg er hamrende god til mit job. Alligevel er jeg arbejdsløs. Ligesom smeden, hvis job røg sammen med Lindø-værftet. Eller slagteriarbejderen, som blev slagtet af Danish Crown, da de fik statsstøtte til at udflage arbejdspladser til Østeuropa.


Jeg kan kun tale på egne vegne, men mon ikke der er et par stykker af os 40.000, der har været igennem følgende tur: Arbejdet ryger, enten på grund af fyring, eller fordi man har måttet give op med stress. Det er det første nederlag. Det næste kommer, når man må gå på kommunen og bede om penge, fordi man pludselig ikke længere kan klare sig selv.




Så vi renser negle, men jobsamtalen bliver vi stadig ikke indkaldt til

Hanne Skovby

Det er anden gang, vi nedvurderer os selv. Selv om det er urimeligt, for vi har jo selv betalt for den forsikring, som hedder dagpenge, via vores mangeårige medlemskab af en a-kasse.

Vi kaldes til møder, bliver sendt på aktiveringskurser, hvor vi får at vide, hvor vigtigt det er at have rene negle til jobsamtalen (det havde vores mødre faktisk allerede lært os ...). Så vi renser negle, men jobsamtalen bliver vi stadig ikke indkaldt til.


Og efter to års kamp, hvor vi endda har arbejdet fuld tid i perioder i virksomhedspraktik eller løntilskud, får vi at vide, at vi ikke engang er gode nok til dagpenge længere. Nu hedder det kontanthjælp. Eller uddannelsesydelse. Lidt har den S-ledede regering trods alt fået igennem.

Men uanset hvad det hedder, er følelsen af nederlag den samme. Især når vi tænder for nyhederne og får at vide, at vi er kræsne, dovne og lider af krævementalitet. Det var så nederlag nummer ... hvilket tal var det, vi var nået til?




efter to års kamp, hvor vi endda har arbejdet fuld tid i perioder i virksomhedspraktik eller løntilskud, får vi at vide, at vi ikke engang er gode nok til dagpenge længere

Hanne Skovby

Når opsvinget kommer, og det gør det jo på et tidspunkt, så er det os, I andre (jer, som en gang imellem er arrogante nok til at kalde jer selv skaffedyr) står tilbage med. Det er os, som skal være klar til at træde til og afhjælpe flaskehalsene.

Men hvis vi på det tidspunkt er godt og grundigt ødelagt af mangel på faglig selvtillid på grund af utallige afslag på jobansøgninger, økonomiske problemer, stress og depression, hvad er det så for en arbejdskraft, I får?

I stedet for at sige »Sådan er det jo« og snakke om 2020-planer, så indse dog, at vi er en del af jeres 2020-plan. Og giv os en hånd nu, så vi er den bedst mulige arbejdskraft, når vi når til det åbenbart mirakuløse årstal.

R: Dagpengerapport er misvisende og mærkværdig
Det er misvisende, når en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) konkluderer, at dagpengereformen ikke virker efter hensigten.

Sådan lyder det fra gruppeformanden for De Radikale, Camilla Hersom:
- Man kan ikke konkludere på reformens effekt, når reformen ikke er fuldt indfaset endnu. Derfor virker det meget mærkværdigt, at man har lavet en evaluering af effekten, siger Camilla Hersom til tv2.dk.

Hun fremhæver, at dagpengereformen først blev udskudt, og regeringen derefter indførte de midlertidige arbejdsmarkeds – og uddannelsesydelser for at afbløde effekten af dagpengereformen.
Læs også: Bombe under dagpengereform: Har ikke fået ledige i arbejde
Derfor har ingen danskere endnu prøvet kun at have to års forsørgelse, fordi de har haft adgang til arbejdsmarkeds- eller uddannelsesydelsen, påpeger Camilla Hersom:

- De midlertidige ydelser bliver nedtrappet mod 2016. Det betyder, at vi skal ind i 2016, før vi får et reelt billede af reformens effekt. Derfor ændrer denne rapport ikke ved vores opbakning til reformen, som, vi mener, er god.
Hun fortsætter:
- En evaluering af dagpengereformen i 2016 vil vise et andet og mere retvisende billede.

Mette Frederiksen: Arbejdsløse midt i krise kommer ikke i arbejde
Dermed er De Radikale også uenige med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som på baggrund af rapporten – ifølge nyhedsbureauet Ritzau – nu konkluderer, at idéen om at tvinge de ledige i beskæftigelse ved at tage deres offentlige støtte fra dem ikke virker, når økonomien har det skidt.

- Generelt viser udviklingen på dagpengeområdet, at arbejdsløse midt i en økonomisk krise ikke kommer i arbejde, bare fordi deres ydelse stopper, siger hun i en skriftlig kommentar.

Forskere: Man har overvurderet beskæftigelseseffekten
Forskerne bag rapporten har set på dagpenge-forløbene hos over 50.000 ledige i 2011. Og konklusionen er, at kun én procent af dem kom tidligere i arbejde, end de ville have gjort, hvis de havde fået dagpenge i fire år i stedet for de nuværende to.

Ifølge SFI-forsker Anders Bruun Jonassen, der har skrevet rapporten, er effekten på én procent meget lille.

- Man har nok overvurderet beskæftigelseseffekten forbundet med dagpengeperiodens udløb. Der er selvfølgelig en besparelse forbundet med at halvere dagpengeperioden, men det ser ikke ud til, at det i væsentlig grad hjælper folk hurtigere i beskæftigelse, siger han i en pressemeddelelse.

René må ikke få sygedagpenge, fordi han er for syg


Af Sofie Sparre -
11. september 2014, 21:05



Den 46-årige René Dele fra Haderslev kæmper en kamp, som lige nu virker håbløs.

René Deles ansøgning om sygedagpenge er nemlig blevet afvist, fordi han er så syg, at han ifølge Haderslev Kommune er for syg til at få sygedagpenge.
Læs også: Syge mister 814 kroner på Kristi himmelfartsdag
René Dele har en følenervebetændelse, skader i begge skuldre og følger efter et brandsår, som han fik som barn. Han lider også af søvnapnø, så han skal sove med en maske, der hjælper ham med at trække vejret. Også migræne, for højt blodtryk og kolesterol plager René i hverdagen. René Dele er også overvægtig, men ifølge lægerne har overvægten ingen indflydelse på hans arbejdsevne. Det har til gengæld resten af hans sygdomme.

I lægens helbredsattest, som er sendt til kommunen står blandt andet:
Læs også: Færre er på offentlig forsørgelse
’Sygdommene er varige, stationære og der er ikke yderligere behandlingsmuligheder. Erhvervsevnen er varigt nedsat, og der er betydelige skånehensyn’

Man er kun syg, hvis man kan blive rask igen
Men på trods af, at lægerne har konstateret, at René kan forvente at være syg resten af sit liv, og derfor er kronisk syg, så nægter kommunen at udbetale sygedagpenge. Og det selv om ankestyrelsen tidligere havde givet René Dele ret i, at han er så syg, at han skal have sygedagpenge, mens hans sag bliver behandlet.

I afslaget skriver kommunen:

’En person kan kun anses for at være syg i dagpengelovens forstand, hvis personen kan blive rask igen.’

’…. Dine helbredsmæssige gener i det væsentligste må anses for stationære. Ved stationær forstås, at dine helbredsmæssige gener er varige, og at de ikke bliver bedre. Det vil sige, at du ikke kan blive rask igen i forhold til disse helbredsmæssige gener. ’

- Det er en lidt svær kamp at kæmpe, når man får ret det ene sted, mens det andet sted så underkender den beslutning – på trods af at beslutningen om, at jeg skal have sygedagpenge kommer fra en højere instans, siger René Dele til tv2.dk, og tilføjer:

- Hvis det her er rigtigt, så rammer det jo alle kronisk syge i Danmark. Så kan ingen jo få sygedagpenge.

På grund af kommunens beslutning har René Dele stået uden nogen form for indkomst siden 1. juli i år.

- Min kone har et job, men som det er nu skal hun forsørge hele familien, og det kan ikke blive ved med at gå i det lange løb, siger René Dele, som har to hjemmeboende børn.

Kommune: Sygedagpenge er for de syge
Hos Haderslev Kommune ønsker man ikke at kommentere på René Deles konkrete sag, men her forklarer man, at lovgivningen er skruet sådan sammen, for at kronisk syge ikke skal kunne få sygedagpenge resten af livet.

- Sygedagpenge er noget man kan få, mens man er syg, og venter på at blive rask. Hvis man mister et ben, så ville man jo heller ikke kunne få sygedagpenge resten af livet. Så skal der jo findes en anden ordning, siger Linda Rasmussen, som er faglig koordinator hos Ydelsescenteret i Haderslev Kommune.

Hun forklarer, at man i tilfælde som René Deles, hvor man står uden forsørgelse, må ansøge om kontanthjælp. Og hvis man så ikke kan klare sig for det, eller bliver ramt af den gensidige forsørgerpligt, så må man indrette sit liv efter det, som man kan få.

- Hvis man er kronisk syg, så har man jo i de fleste tilfælde haft tid til at overveje, hvordan ens liv skal indrettes, inden man mister sit forsørgelsesgrundlag. For de kronisk syge, kommer sygdommen som oftest ikke som et lige så stort chok, som det gør for den person, der bliver akut syg, siger Linda Rasmussen til tv2.dk.

EL: En fuldstændig vanvittig lovgivning
René Deles situation er ikke enestående, fortæller Finn Sørensen fra Enhedslisten. Han mener, at lovgivningen om sygedagpenge er en af de helt store skampletter på både den siddende og den tidligere regering.

- Det er en fuldstændig vanvittig lovgivning, som er et led i den spareøvelse, som den nuværende regering har ført videre fra den gamle. Før valget var socialdemokraterne, SF, de Radikale og Enhedslisten alle enige om, at det skulle være sådan, at man selvfølgelig kan få penge, hvis man er syg og venter på at ens sag skal afgøres, siger han til tv2.dk.

René Dele har nu valgt at anke kommunens beslutning endnu engang.

Et eksempel er Københavns kommune Stigning på de næste fire år: 10517 kroner

Suk99 skrev:
Jeg fatter ikke at visse af jer gider ar at taenke paa DK, jeg er da totalt kold overfor dk, regeringen er jo dybt sindssyg, laen jer nu tilbage her i th. og slap lidt at, og saa lad nosseroevene i dk nosser rundt

Suk99 skrev:
Jeg fatter ikke at visse af jer gider ar at taenke paa DK, jeg er da totalt kold overfor dk, regeringen er jo dybt sindssyg, laen jer nu tilbage her i th. og slap lidt at, og saa lad nosseroevene i dk nosser rundt

Suk99 skrev:
Nu skriver jeg ikke om dem som bor i dk. men dem som bor i th. Jeg faar pension, men den er da barberet ned til ca. 45. k. pr. md. jeg er da glad for de penge som jeg har faaet tilkendt, men ellers er jeg da kold over for dk.....Saa stop det pis med min pension, janteloven klaeder jer ikke...

Jeg skal ikke til dk ige, saa hva' rager dk da mig.............Jeg bor i th, basta bum.

Bonusfest i politiet mens danskernes tillid falder

Undersøgelser viser, at borgernes tillid til ordensmagten de seneste år er faldet og faldet, hvilket dette indslag tydeligt illustrerer. Alligevel hævede Danmarks 12 politidirektører tilsammen 740.000 bonuskroner sidste år. Bonussen skyldes, at politikredsene har en række mål, de gerne skal leve op til.
Kravene er blandt andet antal indbrud, færdselsbøder og lignende.
Men kan det virkelig passe, at politidirektører skal have en bonus, oveni lønnen på cirka en million, for at gøre deres arbejde ordentligt?

SF's retsordfører, Karina Lorentzen, ønsker helt at afskaffe ordningen.

- De skaber desværre en evindelig diskussion om, hvorvidt lederne i politi gør noget alene for at tjene penge.

- Jeg synes, at vi skal give politiet meget mere frihed til at sætte lokale mål, for det er her man ved, om det giver mening at sætte ind overfor bandekriminalitet eller spirituskørsel. Vi skal derfor af med både måltal og bonusser, siger hun.
Tom Behnke, der er retsordfører for de Konservative, bryder sig heller ikke om den måde, politidirektørerne aflønnes. Han mener, man bør give bonus efter effekten af politiets arbejde. Noget flere eksperter også anbefaler.

- Problemet er kriterierne for bonusløn. Kriterier, der i dag kan føre til absurde situationer, hvor politifolk presses til i december at have et helt skævt fokus bare for at politidirektøren kan leve op til resultatkravene.
- Der burde lægges vægt på kriminalitetsudviklingen, borgernes tilfredshed og personalets tilfredshed, i stedet for, hvor mange cyklister der har fået en bøde, siger han.

Rigspolitiet har ikke ønsket at kommentere bonusordningen. Det vil Claus Oxfeldt, formand for betjentenes fagforening, dog gerne:

- Det er forkert i en servicevirksomhed, at man har bonuskontrakter. Jeg synes, det er et forkert signal. Det vigtigste er servicen overfor borgerne og ikke antallet af sigtelser eller bøder, siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.

Politidirektørerne kan hive endnu en bonus hjem i år, hvis bare de holder antallet af indbrud på landsplan under 42.513. I 2013 blev der indgivet 41.921 anmeldelser om indbrud til politiet.

Holder tyvene deres aktivitetsniveau i 2014, kan de 12 politidirektører, hvis de holder deres niveau fra sidste år, altså putte 61.666 kroner i lommen hver især. Uden at løfte en finger

Her er listen over, hvor meget landets politichefer hev hjem i bonus sidste år.

Cheferne i de enkelte kredse kan maksimum få 80.000 kroner - på nær København, der kunne opnå 100.000 kroner og Bornholm der som maksimum kunne opnå 30.000 kroner.

* 100.000 kroner: Thorkild Fogde - Københavns Politi

* 75.000 kroner: Jens Kaasgaard - Midt- og Vestjyllands Politi

* 70.000 kroner: Jørgen Martin Meyer - Syd- og Sønderjyllands Politi

* 65.000 kroner: Jørgen Ilum - Østjyllands Politi

* 65.000 kroner: Lene Frank - Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

* 60.000 kroner: Helle Kyndesen - Sydøstjyllands Politi

* 60.000 kroner: Elsemette Cassøe - Nordjyllands Politi

* 60.000 kroner: Finn Borch Andersen - Nordsjællands Politi

* 55.000 kroner: Kim Christiansen - Københavns Vestegns Politi

* 50.000 kroner: Anders Linnet - Midt- og Vestsjællands Politi

* 50.000 kroner: Poul Bjørnholdt Løhde - Fyns Politi

* 30.000 kroner: Peter Møller Nielsen - Bornholms Politi

Kilde: Rigspolitiet

Nu skriver jeg ikke om dem som bor i dk. men dem som bor i th. Jeg faar pension, men den er da barberet ned til ca. 45. k. pr. md. jeg er da glad for de penge som jeg har faaet tilkendt, men ellers er jeg da kold over for dk.....Saa stop det pis med min pension, janteloven klaeder jer ikke...

maichai skrev:


Suk99 mener du ikke at din pension er skåret ned med ca. 45 kr om måneden Jeg tror sku ikke på at din pension kun er ca. 45 kr om måneden det kan ingen vist leve for heller ikke du:VI

Du læser og forstår som en vis mand læser biblen

Regeringen pønser på at lade ejendomsskatterne stige

Jeg gider ikke betale mere i ejendomsskat. Vi betaler i min lille familie i forvejen for meget for vores beskedne 98 boligkvadratmeter, blot fordi de ligger i landets hovedstad.

Men jeg kommer til at betale mere, og det samme gør du, med mindre du bor i Udkantsdanmark, hvor mange vurderinger i dag utvivlsomt er for høje i forhold til ejendommenes reelle pris.

Alle vi, der bor i og omkring landets større byer, skal betale ekstra, hvis regeringen gennemfører den nye vurderingsmodel, som regeringens ekspertudvalg torsdag fremlagde.

Hvis vi havde valgt en anden livsstil, så kunne vi være sluppet. Hvis vi havde sparet på boligen og i stedet valgt en livsstil med vinterferie i Sankt Anton, forårsferie i Rom, sommerferie på Mallorca og efterårsferie i Thailand, så ville vi ikke blive pålagt nogen skatteforhøjelse, for der er ingen særskilt udlandsferieskat i Danmark, kun en særskilt boligskat.

Hvis man tjener en halv million om året og rejser for de fleste penge, så betaler man kun sin moms og ingen skat på værdien af hverken egen gylden hudfarve eller gode ferieminder. Men hvis man tjener en halv million og bruger en stor andel af sin indkomst på at bo lækkert, så rammer skatten hårdt.

De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder? Nej, det er dit forbrugsvalg, som afgør din skattebetaling, og vælger du at bruge mange af dine penge på at bo godt, så skal du betale mere i skat, end hvis du bruger dine penge på alt andet.

Jeg har aldrig forstået rimeligheden i det, men der kommer mange penge i statkassen, så rimelighedsbetragtninger er ikke nødvendigvis relevante her. Den egentlige begrundelse for ejendomsskatterne er, at staten bare gerne vil have pengene.

I det mindste er der et skattestop for ejendomsværdiskatten. Hvis det bevares, så vil den økonomiske udvikling med tiden udhule dén boligskat. Grundskylden er imidlertid ikke underlagt skattestoppet, så især husejerne kan se frem til mange års skatteplyndring i takt med, at grundpriserne stiger.

Lad os få et skattestop for grundskylden også. Den boligskat trænger også til at blive udhulet.

Politikere må ryge, hvor andre ikke må


På Region Sjællands matrikler må de ansatte ikke ryge, mens regionsrådspolitikerne selv må bestemme

Her i landet er reglerne ens for alle. Med mindre naturligvis du tilhører kongehuset. Eller er regionsrådspolitiker.

For mens der er rygning forbudt for samtlige medarbejdere på Region Sjællands matrikler, så gælder forbuddet altså ikke lokalpolitikerne.


Radio24syv skriver således, at regionens politikere har vedtaget en særregel, der i praksis betyder, at det er op til dem selv, om de vil ryge på de ellers røgfri områder eller ej. De opfordres til at følge reglerne, men det er altså uden konsekvenser, hvis de undlader det.

Det er eksempelvis tilfældet ved Regionshuset i Sorø, hvor de ansatte i første omgang vil modtage advarsler og i sidste ende en fyreseddel, hvis de tænder en cigaret.


33 ud af 41 politikere stemte for særreglen - herunder Socialdemokraterne Ole Marqweis og Carsten Adelskov. Sidstnævnte indrømmer over for radiostationen, at han 'ryger, hvor de ansatte ikke må'.

Omvendt stemte tidligere regionsrådsmedlem for Venstre, Timo Jensen, imod. Men han tilhørte altså sammen med blandt andre Socialdemokraternes Freddy Blak et mindretal ved afstemningen i 2013.

- Hvis man er politiker kan man godt lige gå udenfor, drøfte nogle sager og ryge. Men de embedsmænd, der går med ud, må ikke ryge, siger Timo Jensen, mens Blak kalder det 'dobbeltmoral af værste skuffe'.

maichai skrev:
I Danmark har nogle ret til mere end de andre dødelige i demokratiet navn. Hvor herre bevares nogle hyklere



http://ekstrablad...022653.ece

Kongelig bestikkelse

Hvert år bestikkes de kongelige for millioner! De får dyre biler, smykker, pelse og utroligt meget andet.

Det er i hvert fald sådan, svenskerne ville se på det, der foregår i Danmark. Men heldigvis for Margrethe og hendes familie kan de modtage, hvad de vil, fra dansk erhvervsliv uden at skulle betale skat eller risikere at ryge i fængsel, anklaget for korruption.

I Sverige stoppede gaveregnen for 11 år siden, fordi den nye øverste chef for hoffet ganske enkelt ikke ville acceptere, at kongen lod sig ’bestikke’ af nogle venner i erhvervslivet, der forsynede ham med gratis biler. Modydelsen var, at kongen lod sig fotografere, når han fik nøglerne til sin nye bil. Det stiller danske kongelige stadig gerne op til, når de får en gratis bil. I Sverige synes de, det er ren korruption, og derfor er de kongelige biler nu leasede.

Det har ikke påvirket de danske kongelige. Da kronprinsen blev gift med Mary, fik brudeparret ikke mindre end fem biler gratis i bryllupsgave: En Saab Cabriolet til en værdi af 740.000 kr., en Toyota, et par Mishubishi’er og en Kia.

Ingen har dog så vidt vides endnu set kronprins-parret køre Kia. Til gengæld byttede de tre år senere cabrioleten til en Saab stationcar til 600.000 kr., så der blev plads til børneflokken. Betalingen var stadig den samme, nemlig ingenting.

I Danmark er gaver normalt skattepligtige. Hvis bilforhandleren f.eks. forærede dig en ny bil til 200.000 kr., så ville beløbet blive lagt oven i din indkomst. Men for de kongelige er gaverne gratis. Finten er, at de kongelige ikke betaler indkomstskat; derfor er bilen gratis for dem.

Hvis Margrethe derimod forærede Frederik en ny bil, så skulle han betale arveafgift på 15 procent som alle andre. Men det er Margrethe åbenlyst for nærig til, selv om hun og familien modtager mere end 100 millioner kr. om året i apanage fra skatteyderne.

I en moderne tid er det uforståeligt, at de kongelige vil udsætte sig selv for mistanken om bestikkelse ved at modtage så mange, og så dyre, gaver.

Set fra de glade giveres synspunkt kan man på den ene side godt forstå, at de ser de kongelige som gode reklamesøjler. På den anden side er det dog også uforståeligt, at erhvervslivet i den grad vil medvirke til at korrumpere sig selv og kongehuset.

Og når nu hverken de kongelige eller erhvervslivet kan se, at der er et problem, så burde politikerne i det mindste skride ind. Men også fra den kant skygger den royale benovelse åbenbart for fornuften.

Hu hej, hvor går det godt i kongeriget Danmark.

Husk der er forskel på fisk vi er alle lige nogle er dog mere lige end andre

Suk99 skrev:
Nu skriver jeg ikke om dem som bor i dk. men dem som bor i th. Jeg faar pension, men den er da barberet ned til ca. 45. k. pr. md. jeg er da glad for de penge som jeg har faaet tilkendt, men ellers er jeg da kold over for dk.....Saa stop det pis med min pension, janteloven klaeder jer ikke...

Jeg skal ikke til dk ige, saa hva' rager dk da mig.............Jeg bor i th, basta bum.

Undskyld, men en pension fra det offentlige paa DKK 45,000.- per maaned, hvordan kan det lade sig goere ?

maichai skrev:
Man skal jo se de små detaljer her er jo en forskel


DKK 45,000.-///////45.000 k((11((

Man skal jo se de små detaljer

maichai skrev:
Nå nu når alle vist kan være med (også NFP((8(() så bør man jo også lave forkortelserne rigtige kg. for kilo ikke K. kr. for kroner ikke K. thb. for baht som også kan skrives bath og ikke b osv. osv. og sådan kan vi bevæge os længere og længere ud for trådens overskrift
som er Danmark dejligt eller ??? Lorteland som saglige Buster Larsen sagde hver lørdag aften for længe siden((7))

Og dem der ellers kan få de små grå til at fungere ved udmærket at 45 K betyder 45.000 driller
-Og så er der foriøvrigt aldrig en hujende fis som har nævnt at det var danske kr

Forstår ikke visum-afslag: Jeg har jo 2 mio i banken


Hvorfor skal det være så besværligt at få visum til Danmark, spørger Henning fra Frederiksberg, der gerne vil have Betsy fra Peru på besøg

Min kæreste Betsy, som jeg mødte i Peru sidste år, har foreløbig brugt mere end 6000 kroner og i alt 12 dage på at søge et visum til Danmark på den finske ambassade i Lima.

- Danmark har ikke sin egen ambassade, så Finlands ambassade tager sig af ansøgninger til Danmark, men efter ca. 12 dages sagsbehandling i Lima, nægter de hende visum, da min dokumenterede formue på 2½ millioner kr. ikke var nok til at forsørge hende i 28 dage i Danmark.

Nu skal søge i Bolivia
Sådan skriver Henning Poulsen fra Frederiksberg i en mail til nationen! om det han kalder 'en helt håbløst situation'. For efter afslaget fra den finske ambassade, har hans kæreste Betsy fået besked på at prøve at indgive en ansøgning om visum på den danske ambassade i Bolivia.

- Men det tager 8 dage, og kommer til at koste ca. 8.000 kr. med alt, og da vi jo ikke kan være sikre på, at det bliver et ja, kan vi jo ende med at have brugt næsten 15000 kr og 21 dage på ingenting, skriver henning, der gerne vil have et godt råd fra andre, der har forsøgt at trænge igennem den mur, der er bygget om Danmark.

Hvad synes du? Skal Betsy tage chancen og tage til Bolivia? Eller har du et andet godt råd, der kan hjælpe Henning og Betsy?

Foreløbige udgifter

Pas 100 kr.

Obligatorisk rejseforsikring 800.kr.

Gebyr til ambassaden i Lima ca. 500.kr

Fly til Lime 1000 kr.

Hotel/privat overnatning i 13 dage i Lima 3250 kr.

Taxi/bus i Lima 200 kr.

Mad 800 kr.

I alt cirka 6000 kroner plus Tabt arbejdsfortjeneste i 14 og udgifter til pasning af børn 14 dage.

Typisk journalistarbejde. -De aner ikke hvad de skriver om.

maichai skrev:
UHH dygtig mand der altid ved hvad han skriver om:VI
Men det er da godt du lever i Danmark når du er så tilfreds med det((8((

Og som sædvanlig udtaler maichai sig om noget han absolut intet aner om

Tusindvis af ledige mister midlertidig ydelse i 2015

Mindst dobbelt så mange, som regeringen forudså, står til at miste arbejdsmarkedsydelsen i 2015, viser ny opgørelse fra samtlige a-kasser.
Langt flere ledige, end regeringen ventede, står næste år til at miste den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som ellers blev spændt ud som et sikkerhedsnet for dem, der falder ud af dagpengesystemet. Det viser en beregning på baggrund af nye tal fra samtlige danske a-kasser.

»Uanset hvordan man vender og drejer tallene, kommer man ikke uden om, at mange tusinde vil miste arbejdsmarkedsydelsen og stå helt uden indtægt«, siger AK-Samvirkes formand, Torben Poulsen.




Vi er nødt til at forholde os til, at tallene ændrer sig, ellers er vi ikke ansvarlige politikere

Pia Olsen Dyhr, SF?s formand

Derfor er det »naturligt at forlænge arbejdsmarkedsydelsen«, indtil regeringen er klar med et ændret dagpengesystem i 2016, lyder opfordringen fra formanden.

Den kommer, netop som Socialdemokraterne i dag går til kongres i Aalborg i en sky af intern uro, efter at kravet om et nyt dagpengeindgreb de seneste dage har bredt sig i partiets folketingsgruppe.

Tallene viser, at 16.000 ledige i september modtog den midlertidige ydelse, der giver dem, som mister dagpengene efter to år, en indtægt på niveau med kontanthjælp i en gradvis kortere periode.

De 16.000 vil alle miste ydelsen inden udgangen af 2015, hvis de ikke kommer i arbejde, uddannelse, seniorjob eller på efterløn. Hvor mange det kan blive, giver erfaringerne fra dem, der indtil nu er faldet ud af dagpengesystemet, et fingerpeg om. Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kom 20 procent i arbejde, 11 procent i uddannelse, og indregner man udfasningen af efterlønnen og forventet færre seniorjob vil samlet omkring 5 procent ende her.

Derfor vil anslået 36 procent af modtagerne være i job, uddannelse osv., inden de falder ud af systemet.

Står den beregning til troende, vil over 10.000 af de 16.000 ende på kontanthjælp eller stå helt uden ydelse. Det er mindst dobbelt så mange, som regeringen forudså i 2013. Dengang forventede Beskæftigelsesministeriet, at kun 3.000- 5.000 ville miste ydelsen i 2015.

Holder fast i reform

A-kassernes forslag om at forlænge ydelsen efter 2015 får støtte af SF og Enhedslisten, der har indgået en dagpenge-alliance for at presse regeringen.

»Vi er nødt til at forholde os til, at tallene ændrer sig, ellers er vi ikke ansvarlige politikere«, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, som bakkes op af Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der ikke finder det »overraskende«, hvis antallet af udfaldne stiger i 2015. Hun støtter derfor forslaget om at forlænge ydelsen, selv om partiet helst ser, at »hele dagpengereformen rulles tilbage«.

Ingen i regeringen vil kommentere de nye tal. Forslaget om at forlænge arbejdsmarkedsydelsen blev i går også rejst af det socialdemokratiske folketingsmedlem Jeppe Bruus. Det pandes dog hurtigt ned af partiets arbejdsmarkedsordfører:

»Det er ikke noget, vi har i sinde nu, for den indfasning af dagpengereformen er en, vi holder fast i«, siger Leif Lahn Jensen.

AK-Samvirke mener, at tallet i 2015 vil vokse sig endnu større, da ydelsen gradvis bliver kortere. Ifølge direktør Verner Sand Kirk skal der derfor lægges »omkring 5.000« til de 16.000.

Månedlige ydelser

Fakta

Dagpenge (højeste sats): 17.658 kr. Arbejdsmarkedsydelse (m. børn): 14.126 kr. Arbejdsmarkedsydelse (u. børn): 10.595 kr. Kontanthjælp (m. børn): 14.203 kr. Kontanthjælp (u. børn): 10.689 kr.

Margrethe scorer 100.000 i EU-børnecheck – Morten vil skære i din


Hykleri: Middelklassen må nøjes med mindre børnecheck, mener Morten Østergaard. Imens får Vestager femdoblet sin



Det er ’fuldt ud rimeligt’, at velbeslåede forældre skal nøjes med mindre i børnecheck. Det mener den nye radikale leder, Morten Østergaard.

Men for den radikale EU-dronning, 46-årige Margrethe Vestager, der er mor til tre piger, er der helt andre boller på suppen.

For mens økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard i går lancerede en offensiv mod børnechecken og en række ydelser for middelklassen herhjemme, kan hans forgænger Margrethe Vestager høste en klækkelig børnecheck fra EU, når hun begynder som EU-kommissær 1. november.

100.000 hvert år



Da hun sagde ja til kommissærposten i Bruxelles, fulgte der nemlig samtidig også retten til over 100.000 årligt i børnecheck til hendes tre børn med.

Endda helt til de fylder 26, så længe de, fra de fylder 18, er under uddannelse, og hun beder om det.

Det fremgår af de særlige EU-familietillæg, som kommissær Vestager har ret til udover hendes klækkelige grundløn på små to millioner årligt.

I børnetilskud vil hun fra 1. november hver måned få udbetalt 372,61 euro – eller årligt 33.356 kroner pr. barn for sine to børn under 18. Samme beløb vil tikke ind på kontoen efter ansøgning for Vestagers datter på 19, der er under uddannelse. Det svarer til i alt 100.068 kroner årligt.

I beløbet skal den danske børnecheck for de to yngste piger, der under 18, modregnes. Den er på i alt 22.000 årligt. Og dermed stiger Vestagers børnecheck med i alt 78.000, hvilket svarer til ca. en femdobling.

På gårsdagens åbningstale på det radikale landsmøde i Nyborg blæste den nykårede leder af de radikale, Morten Østergaard, ellers til et skarpt angreb mod ydelser, der pr. automatik bare dumper ned i velbemidlede danskeres pengepunge. Han fulgte således op på sit interview i Jyllands-Posten tidligere på ugen.

’Man skal tage sig af sig selv og sine, før man beder andre om at gøre det’, er budskabet fra den nye radikale kaptajn.

Mine lønforhold kommer ikke nogen ved

Den kommende EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, mener ikke, at det sender et kedeligt symbol til danskerne, at de radikale nu ønsker at skære i ’velbeslåede forældres’ børnecheck, mens hun selv kan høste 100.000 fra EU i børnepenge.

Sådan lød det i går fra den tidligere næstkommanderende i regeringen, da Ekstra Bladet mødte hende på det radikale landsmøde i Nyborg.

– Morten Østergaard nævner i sin tale, at danskere skal kræve mindre, bl.a. at det er rimeligt, at velbeslåede forældre ikke skal have så meget i børnepenge. Hvordan harmonerer det med, at du står til at få 100.000 i børnecheck som EU-kommisær?

– Jeg har slet ikke taget stilling til lønforhold, for jeg er jo faktisk slet ikke kommissær endnu.

– Men hvad mener du om det, din nye leder siger: At danskere, der kan selv, skal kræve mindre?

– Det, synes jeg da, er spot on. Det kendetegner også de reformer, vi har gennemført, mens jeg havde ansvaret. Især den reform vi har lavet i forhold til børnechecken. Men jeg synes ikke, det kommer mine konkrete lønforhold ved.

– Men er det så ikke noget af et symbol at sende til danskerne, at man vil skære ...

– Nej, det er det ikke. Konkrete lønforhold, hverken dine eller mine, har noget at gøre med de overordnede reformer. Og som sagt: Jeg er ikke kommissær endnu. Jeg har ikke taget stilling til det, siger Margrethe Vestager, som afviser at have gjort op, om hun vil vinke farvel til dele af de lukrative tilskud, der ellers per automatik dumper ind på kommissærkontoen fra 1. november.

Margrethes massive lønpose:

Som EU-kommissær får Margrethe Vestager en behagelig lønpakke:

Årslønnen er på 1.875.000 kr.

Den stiger til 2.083.000 kr., hvis hun bliver en af kommissionens fem næstformænd, hvilket lovningen på en ’tung post’ kan tyde på.

Samlet skal hun betale 43 procent af sin grundløn i skat, mens hun er kommissær.

Skattefri ’indflyttergave’ på 312.500 kroner.

Flytteomkostninger og rejseudgifter til Bruxelles betalt af EU.

Skattefrit årligt boligtillæg på 281.000 kr. svarende til 15 procent af lønnen.

Skattefrit repræsentationstillæg på 54.000 kr. årligt. Bliver hun næstformand, stiger beløbet til 81.600 kr. årligt.

EU betaler alle flytte- og rejseomkostninger, når hun stopper.

Samtidig får hun en skattefri udflyttergave på mindst 106.000 kr. svarende til en månedsløn.

Derefter modtager hun eftervederlag i tre år svarende til et beløb på mellem 40 og 65 procent af lønnen. Beløbet beskattes med den særlige EU-skat.

Livslang EU-pension fra det fyldte 65. år.

Den er på 4,275 procent af lønnen pr. år. Altså 21,4 procent

De værgeløse ’
Det er ikke en ansvarlig måde at gøre det på. Det svarer til, at man lader en slagter stå på operationsgangen.’

Så skarpt karakteriserer overlæge Ole Davidsen, der er specialist i genoptræning af hjerneskader, den behandling, som Holbæk Kommune har udsat Klaus Petersen for.

Den i dag 51-årige Klaus Petersen kørte for to år siden galt. Han fik en hjerneskade, som betyder, at han nu er lam og ude af stand til at tale.

Efter en genoptrænings-periode på et hjerneskadecenter kunne Klaus Petersen ellers både stå op og med støtte sparke til en bold. Men så sendte Holbæk Kommune ham på et hjem for udviklingshæmmede og overlod genoptræningen til ufaglærte, der var ansat direkte fra gaden.

Og så gik det ned ad bakke. Klaus Petersen er lænket til sin kørestol, og han opholder sig mest på sit værelse, fordi han intet har til fælles med sine udviklingshæmmede bofæller.

Både Hjernesagen og de udviklingshæmmedes talerør Lev vurderer, at Klaus Petersen er fejlanbragt. Men han er ikke i stand til at klage, og da han ikke har nogen værge, er der heller ingen, som kan klage på hans vegne.

Klaus Petersen er ikke alene. Et stort antal syge og handikappede mennesker er uden stemme, hvis de bliver udsat for en urimelig behandling. Hvor mange ved ingen.

Efter loven skal kommunen ellers skrive til Statsforvaltningen og sørge for, at der bliver bevilget en personlig værge, hvis en person ikke kan overskue konsekvenserne af en afgørelse.

Det sker imidlertid meget sjældent, og man kan nok have en fornemmelse af, at kommunen ofte er godt tilpas med at kunne skalte og valte med disse samfundets svageste, uden at nogen klager på deres vegne.

Der er jo penge at spare.

Efter Ekstra Bladets artikler bedyrer socialminister Manu Sareen (R), at han vil undersøge sagen. Det haster.

danmark er dejlig hvis dit navn er lykke

Syntes altid du glemmer at brokke dig over df. det største hykler parti vi har, de vil gerne brokke sig ligesom du gør evigt og altid, men de vil ikke i regering og tage ansvar og de øretæver der kommer af det.

Tror du virkelig på det bliver bedre med df? Men du har ret i det er levebrøds politikkere alle som en, men nogle skal jo tag slæbet og balladen og tro mig df er nogle vatp.... der ikke vil sætte sig i føre stolen det lettere at sidde udenfor og få alt det populære

befolkningen goer ingen modstand

Nej,-de flygter til andre lande, hvor de sidder og kæfter op og kommer med den ene geniale patentløsning efter den anden.

Kan misse livsvigtig operation: Skal under kniven på mandag - men ingen vil køre Helle til hospitalet

44-årig Helle Jensen risikerer at miste en livsvigtig operation, fordi hun ikke kan komme de 285 kilometer fra hjemmet i Sønderjylland til hospitalet i hovedstaden.

Helle Jensen i Aabenraa var lykkelig, da hun for få dage siden fik en indkaldelse til operation på Herlev Hospital. En medfødt og alvorlig bindevævssygdom har plaget hende hele livet og for nylig blev hun opgivet af lægerne på sygehusene i både Aabenraa, Sønderborg, Odense og Skejby.
Her kunne man ikke gøre mere for hende. Trods sine blot 44 år havde hun nu kun lindende behandling på det lokale gigtsanatorium at se frem til. Ingen - heller ikke lægerne ved - hvor længe hun kan bliver ved med at leve med sygdommen. Sikkert er det, at den vil nappe vigtige og gode år af hendes forventede levetid.

Lægerne fra Sønderborg og Odense Sygehus foreslog hende at de kunne søge en second opinion, som er en mulighed alvorligt syge mennesker har for at få behandling på et andet hospital. I københavnerforstaden Herlev var der eksperter, der mente, at Helle fortjente en chance til. Et team af speciallæger var klar til at give hende en operation med en ny teknik.

Den sønderjyske kvinde øjnede endelig håbet om et længere, mere velfungerende og mindre smertefuldt liv.

- Jeg bliver aldrig rask, men operationen kan måske gøre, så jeg igen kan fungere i min hverdag. Så selvfølgelig sagde jeg ja. Jeg er desperat, fortæller Helle Jensen.

Alvorligt syg

Udefra set ligner Helle Jensen en flot og sund kvinde i sin bedste alder. Ingen kan se på hende, at hun er alvorligt syg. Hun lider af en sjælden og aggressiv udgave af bindevævssygdommen Ehlers-Danlos, som i sin værste form betyder, at hendes muskler og hud er så skrøbelige, at enhver form for sygdom, der kræver et indgreb, kan blive fatale for hende. Hendes muskler og væv er nemlig så porøse, at længerne har svært ved at sy hende sammen igen.

Siden hun for tre år siden fik fjernet det ene bryst, er det gået ned af bakke. Sidste efterår blev hun alvorligt syg af flere problemer i underlivet, og i dag lever hun med konstante smerter og kan ikke holde sig oprejst ret lang tid af gangen. Det seneste år har hun været indlagt sammenlagt seks måneder og gennemgået flere operationer.

- Jeg er 44 år. Jeg kan ikke forstå, at mit liv skal stoppe her.

Hun kom straks på en akut venteliste, og tre dage senere - onsdag morgen - blev hun ringet op og tilbudt operation mandag.

Men Helles drøm om et nyt liv døde allerede, inden hun nåede frem til hospitalet. Selv om lægerne er klar til at operere, kan hun ikke komme til Herlev, hvor ekspertteamet er.

Da hun ringede til sin region for at bestille transport til operationen, fik hun nemlig afslag på en liggende transport, fordi hendes behandling er 'second opinion'.

Region Syddanmark henviser til loven, som i deres fortolkning ikke dækker transport ved second opinion.

- Loven siger, at jeg selv skal sørge for transport, men jeg er for syg til selv at køre, og jeg kan heller ikke tage det offentlige, fortæller Helle Jensen, som i skrivende stund fredag slet ikke ved, hvordan hun kommer til Herlev inden mandag.

- Hvorfor kan jeg ikke få en vogn

Et forsigtigt skøn fra Falck lyder, at en liggende transport fra Aabenraa til Herlev koster mellem 12 - 15.000 kroner, hvis en privat person skal betale den. Penge Helle Jensen ikke lige har liggende.

- Jeg har den her specielle sygdom, som jeg ikke kan blive opereret for i min egen region. Jeg har kun en mulighed, og det er Herlev. Hvorfor kan jeg ikke få en vogn? spørger Helle Jensen.

Tanken om, at hun slet ikke får operationen, tør hun slet ikke forholde sig til.

- Den tanke kan jeg slet ikke tænke. Det er gået så meget ned af bakke det seneste år. Da jeg kom hjem i dag, lå indkaldelsen fra Gråsten Gigthospital i postkassen. Det er så trist, at jeg selv ikke kan være i dag, siger Helle Jensen.

BT har per mail modtaget følgende svar fra sundhedsdirektør Per Busk fra Region Syddanmark:

- I regionens vurdering af om patienten er berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse til Herlev Sygehus er der lagt vægt på, at patienten er henvist til Herlev med henblik på second opinion. Der er ved henvisning til second opinion tale om benyttelse af det frie sygehusvalg, hvilket Patientombuddet, der behandler klager over afslag på ansøgninger om befordring eller befordringsgodtgørelse, tidligere har slået fast i en klagesag om en tilsvarende situation. Patienter, der benytter sig at det frie sygehusvalg er efter bestemmelserne i Sundhedsloven berettiget til befordringsgodtgørelse svarende til det sygehus i patientens bopælsregion, der er godkendt til at varetage behandling af den pågældende lidelse.

- I den konkrete situation betyder det, at patienten er berettiget til befordringsgodtgørelse svarende til udgifterne til transport med billigste forsvarlige transportmiddel fra sin bopæl til OUH. Patienten er desuden vejledt om muligheden for at påklage regionens afgørelse til Patientombuddet. Regionen opfordrer til at patienten følger denne vejledning og indgiver en klage til Patientombuddet, hvis hun mener, at afslaget er uberettiget.

Læger og sygeplejersker bliver utrygge når de selv er i behandling

Når sundhedspersonale oplever systemet som pårørende eller patient, går det op for dem, hvor mange fejl der er, viser en ny rapport.

Dialogen mellem patienter og læger på landets sygehuse er så dårlig, at det kan føre til fejl.

Det går op for læger og sygeplejersker, når de selv eller et familiemedlem pludselig havner i hospitalssengen i den danske sundhedssektor.
En af dem, der deltager i rapporten, fortæller, hvordan et familiemedlem i en arbejdsulykke fik skåret fingeren halvt af. To
læger på skadestuen konkluderer, at fingeren skal amputeres, men på baggrund af sin sundhedsfaglige viden, fik deltageren tilset familiemedlemmet hos en håndkirurg.

- Han har sin finger i dag, siger den pågældende deltager i undersøgelsen.Det viser en ny rapport, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udarbejdet i samarbejde med TrygFonden, og som bliver offentligggort i dag.

En af dem, der deltager i rapporten, fortæller, hvordan et familiemedlem i en arbejdsulykke fik skåret fingeren halvt af. To

- Det er meget beskæmmende

Historien er blot en blandt mange. En del sygeplejersker og læger ser fejlene klart, når de selv prøver kræfter med systemet som patient eller pårørende.

Undersøgelsen er lavet blandt sundhedspersonalet på Sygehus Lillebælt og hospitalerne i Hvidovre og Aalborg.

Her fortæller sundhedsperonalet blandt andet, hvordan de selv måtte sørge for at få væske nok og den rigtige medicin.

Resultaterne af undersøgelsen er nedslående læsning, mener Lars Engberg, formand for interesseorganisationen Danske Patienter.

- Det er selvfølgelig meget beskæmmende, at man nærmest skal iføre sig kittel og udgive sig for at være læge eller sygeplejerske for at få den behandling alle patienter burde have, siger han.

Sygeplejerske ærgrer sig over behandlingsforløb

En anden af dem, der har prøvet kræfter med det danske sygehusvæsen som pårørende, er sygeplejerske Tina Lynge. Sidste år blev hendes far opereret for endetarmskræft, hvilket blev en øjenåbner for hende.

- Der var mange oplevelser, hvor jeg tænkte, hvor er det bare ærgerligt, at det er sådan, fortæller hun.

Blandt de situationer, hun har i erindringen, er øjeblikket, da hendes far skal have en sonde op i næsen. Det gør ondt, og derfor henter en sygeplejerske noget medicin til ham.

Hentede forkert medicin

Men Tina Lynge opdager, at det ikke er smertestilende medicin, der bliver hentet, men i stedet antipsykotisk medicin.

- Jeg bliver virkelig bekymret for, hvad er det, de har gang i.
Fordi Tina Lynge selv er sygeplejerske, får hun afværget, at faren får den forkerte medicin.

Efter situationen har hun flere gang tænkt over, hvad der var sket, hvis ikke hun havde været til stede den pågældende dag.

- Det gjorde mig rigtigt, rigtigt utryg.

En anden undersøgelse viste i sidste uge, at hver fjerde adspurgte patient og pårørende har spørgsmål og bekymringer, som de ikke får talt med personalet om.

Jeg er blevet ydmyget af det offentlige system

Når man, som jeg, har et handikap, så oplever man ofte at blive stemplet, og dette gjaldt i særdeleshed, da jeg kom i kontakt med det offentlige.

Mads Jannik Holm nylig student

Jeg er født for tyve år siden, syv en halv uge for tidligt. Jeg har det, der hedder Spastisk Cerebral Parese, også kaldet spastisk lammelse, der, for mit vedkommende, sidder i benene. Dette skyldes, at jeg fik en hjerneskade, da jeg ikke fik ilt under fødslen.

Mit handikap betyder, at jeg til daglig må støtte mig til en rollator eller sidde i en kørestol, når der skal tilbagelægges længere afstande. Det er det eneste.

Denne spasticitet har hverken sat sig i min udtale eller måden, mit hoved fungerer på. Jeg har gået i en normal folkeskole. Her havde jeg en hjælper, der hjalp mig med de fysiske udfordringer.

Jeg har taget en helt almindelig studentereksamen med et karaktergennemsnit over middel og en fraværsprocent på 0. Alt dette klaret uden nogen hjælper.

Jeg ser mig normalt ikke som værende handikappet. Jeg har ganske vist brug for en ekstra hånd fra tid til anden, men ellers fungerer det hele jo, som det skal.

Og jeg har først for nylig lært navnet på diagnosen, for det har jo ikke været nødvendigt. Det er egentlig ligegyldigt.

Men det kan godt være, at jeg ikke ser mig selv som værende handikappet, for mig betyder det ikke noget i det daglige, men det gør det, når man møder det offentlige og deres kassetænkning: Her er jeg på forhånd fået stemplet ’Handikappet’, ikke ’spastiker’, ikke ’gangbesværet’, men ’handikappet’ – der skelnes simpelthen ikke. Det er, hvad man er.

Lad mig komme med et eksempel: Jeg fik i sommer den længe ventede studenterhue på hovedet.

Jeg var ikke kommet ind på journalistuddannelsen i denne omgang og havde indstillet mig på et sabbatår og et møde med arbejdsmarkedet, inden jeg næste år ville vende tilbage til skolebænken, ganske ligesom mange andre unge gør eller har gjort.

Man kan jo ikke leve af ingenting. Så for et par uger siden tog jeg på det lokale jobcenter, eller uddannelseshuset som det hedder, når man som jeg er under 30, for at finde ud af, om de kunne hjælpe mig med at finde et arbejde og hjælpe mig økonomisk indtil da.




Der tænkes fra det offentliges side ikke over, at der findes forskellige former for handikap

Mads Jannik Holm, nylig student

Så jeg afleverede en ansøgning om kontanthjælp, kaldet uddannelseshjælp, og blev senere på ugen indkaldt til en vejledende samtale.

Til samtalen bliver jeg mødt af en flink ung kvindelig socialrådgiver. Vi hilser på hinanden, og ganske kort efter begynder hun at spørge ind til mine planer for fremtiden. Jeg fortæller hende om Journalisthøjskolen og eksempler på tre andre (nød)uddannelser, som jeg vil søge ind på efter mit sabbatår.

To minutter senere er den unge socialrådgiver kommet til sin endelige konklusion. Hun har vurderet mig uddannelsesparat nu og her og beder mig om at søge ind på en uddannelse inden 1. november.

Jeg fortæller hende, at jeg ikke vil søge ind på en uddannelse bare for at droppe den til fordel for en anden. Det mener jeg både er spild af min tid og systemets ressourcer. Den bider den unge socialrådgiver ikke på og tilbyder mig en aktiveringsplads indtil da.

Hun tilbyder mig en plads på et beskyttet værksted, hvor jeg, sammen med andre ligesindede, kan sortere tøj 34 timer om ugen til det, der svarer til den højeste SU-takst for en hjemmeboende (2.500 kr. om måneden).

Til dem, der ikke ved, hvad et beskyttet værksted er, kan jeg fortælle, at det er et sted, hvor fysisk og psykisk handikappede mennesker, der er ude af stand til at klare et arbejde på det normale arbejdsmarked, får tildelt en plads.

BANG! – stemplet ’HANDIKAPPET’ med store og tykke bogstaver lige i panden. Det er simpelthen det mest ydmygende, jeg nogensinde har oplevet.

At blive sat direkte ind i en bås, hvor jeg kan sidde og sortere tøj med ligesindede. (Fysisk og psykisk handikappede mennesker, der er ude af stand til klare et arbejde på det normale arbejdsmarked).

Det tilbud takkede jeg selvfølgelig nej til og trak min ansøgning om uddannelseshjælp tilbage. Nej. Det er nemlig ikke mig. Jeg er ikke bare handikappet! Der tænkes fra det offentliges side simpelthen ikke over, at der findes forskellige former for handikaps.

Bare inden for min egen diagnose findes der mange forskellige grader langt værre end min egen, og jeg kan nævne massevis af andre andre eksempler på handikap, der ligger milevidt fra mit eget. En udviklingshæmmet er f.eks. ikke ligesindet med en spastiker. De har behov for andre former for hjælp, end jeg har.

Det nytter ikke at samle alle handikappede sammen i én bestemt kasse. Det er der jo ingen af os, der har godt af eller behov for

Kommunerne sparer: Ældre skal spise ugegammel mad

Ugegamle ægge- og leverpostejmadder. Det er realiteten for de ældre i flere kommuner, fordi hjemmehjælperne ikke længere skal bruge tid på at smøre frokost hos de ældre. Det skriver Jyllands-Posten søndag.
I Faaborg-Midtfyn Kommune har politikerne således netop valgt at spare 2 mio. kr. ved at omlægge, hvad hjemmehjælperne skal bruge tid på hos de ældre. Ved årsskiftet får de ældre i stedet for frisksmurte rugbrødsmadder således leveret syv vakuumpakkede madpakker – den sidste madpakke kan være produceret op til ni dage tidligere.

I Nyborg og Esbjerg har man allerede indført de vakuumpakkede madpakker.

Socialminister Manu Sareen (R) tager ifølge Jyllands-Posten afstand fra kommunernes nye måde at spare penge på. Det sker med henvisning til, at kommunerne har fået 1 mia. kr. årligt - den såkaldte ældremilliard - til at forbedre de ældres forhold.
Læs også: S afviser udhulning af ældre-milliard
I flere kommuner får de ældre allerede leveres deres aftensmad til en uge ad gangen, og Ældresagen frygter nu, at også vakuumpakkede frokostretter vil sprede sig til resten af landet.

Nyd livet i LOS, jeg arbejder i Dk hver dag.....20 år mere...så stop dit piveri.

maichai skrev:

Nej du kommer til at arbejde 40 år mere og der er ikke noget der hedder pension til den tid så hvis du ikke selv har noget kommer du til at arbejde til du dør så du kan betale politikernes løn GOD ARBEJDSLYST soi7 ((8((

men gider ikke bo i LOS

soi7 skrev:


Ja, og alle førtidspentionist snyltere...dem er der mange af...meen jeg klarer mig uden hjælp....men gider ikke bo i LOS

Bor man i Danmark bliver der ikke set skaevt til een, men sidder man i Thailand med en barberet foertidspension, ja saa har visse folk saa ondt i roeven, jeg braekker mig snart over janteloven....

Jeg er glaad for de penge jeg faar, jeg er ikke et skarn.

LungW skrev:


Men hvis nu de rådne politikere pludselig fik lyst til at kigge på sagerne igen, altså revurdere efter de nye regler, og alle - også de i udlandet - skulle vurderes igen, så kunne de vel hente nogle mia. på den måde, ikke?

Danmark er ved at blive et sygt sted at være, her nogle kloge ord fra en nordjyde:

Jeg synes ikke om det. Det kan ikke passe, at vi i det her rige samfund, hvor vi betaler det meste i skat, ikke kan få det til at fungere," siger Allan Olsen.

Han giver ungdomskulturen skylden for, at de ældre får serveret fabriksfremstillet mad pakket i plastic frem for frisk mad på en tallerken.

Allan Olsen har ret, men betragtes vel som en klovn fordi han kommer fra Udkants Danmark, også kaldet den rådne banan

Jeg må hellere præcisere: Set fra Kjøwenhavn og Borgen er han en klovn, eller en lun og ufarlig jyde ligesom Hausgaard.

Jeg har stor respekt for ham, vi er lige gamle, begge opvokset i 60´ernes parcelhuskvarterer, begge nordenfjords fra, han var heldig at guitaren fik ham væk fra et job på værftet el. lign. Ikke at sådan et job er dårligt, bare svært at komme fri af den sociale omklamring, jantelov og "nå, man er nok fin på´en fordi man skrive muzæk". Joh jeg kender det, husker det, og har brugt hele livet på at komme væk fra det, hvilket man slet ikke kan, men man kan acceptere hvor man kommer fra og Allan Olsen har gjort det fint ved sine fantastiske sange som netop handler om den provins som vi jo både elsker og hader.

Rød eller blå finanslov: Corydon holder muligheder åbne

Enhedslisten og SF er mest oplagte til finanslov, men de blå partier er ikke udelukket, mener finansminister

Jeg kender vandmeloner,-hvad er "kæmeloner" ?

tyveri nej, optrækkeri ja, husk nu på at du bestemmer selv hvor du vil forny dit pas

Hvis man sammenligner priserne på Thai pas og DK pas er Thai pas jo langt de dyreste hvis man tager inkomst i de to lande i betragtning og sådan er det jo med mange andre ting.

Yindee den må jeg lige have uddybet så vidt jeg ved kan jeg da kun forny pas på den danske ambassade

maichai skrev:
Den danske regerings finansminister mangler åbenbart så mange penge at han gør alt for at gøre livet surt for folk som ikke bor i Danmark Nu har jeg lige været inde på ambassaden for at forny 2 af mine børns danske pas jeg må indrømme jeg fik et chok da jeg hørte prisen 2 pas et til et barn på 2 år og et til et barn på 3 år 10800 baht svarende til 1.953,34 DKR. eller pr stk. 977 DKR.


§ 2. For repræsentationens udstedelse af pas erlægges følgende gebyrer:

1) For pas til personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke fyldt 65 år, erlægges et gebyr på 950 kr.

2) For pas til personer, der endnu ikke er fyldt 18 år, erlægges et gebyr på 950 kr.

3) For pas til personer, der er fyldt 65 år, erlægges et gebyr på 950 kr.
Her er så prisen fra borgerservice hvis vi havde boet i Danmark

Hvad koster et pas? 


Et pas inklusiv gebyr for fingeraftryk koster (2014):
 0 til 11 år: 115 kr.
 12 til 17 år: 141 kr.
 18 til 64 år: 626 kr.
 65 år og derover: 376 kr.
Er det ikke lige i overkanten at tage 862,00 DKR. ekstra (977-115)
for et pas der holder i 5 år Til sammenligning var jeg for 2 uger siden henne og forny pas for den store her i Thailand hun er 5 år det kostede 1040 baht svarende til 187 DKR. og det er samme pris for voksen pas her i Thailand
Jeg synes det er i orden at tage et gebyr ekstra for at få udstedt et pas fra en ambassade men 862 DKR. det er ikke et gebyr det er tyveri fra den danske stats side((3((:(

Hold da helt kæft til en omgang ynk og mundlort der kan lukkes ud af en person der har alt imod alt hvad der er dansk.
En person, som har sagt farvel til Danmark og kun kan bruge sin fritid til at finde det næste lort han nu kan plastre siden til med for at vise sin utilfredshed og foragt for alt dansk

Nu har vedkommende så været på ambassaden for at få dansk pas til sine børn. -Hvorfor??? Det må absolut kun være for at han kan se en stor fordel ved det.

At han så som udlandsdansker oplever at skulle betale en anden sats (pris) for passene end en alm. dansker fatter han heller ikke en skid af, men opfatter det som tyveri.- Med andre ord, han vil fortsat have alle fordele ved at være dansker, men ikke selv bidrage fuldtud til "fælleskassen". - Hvad kaldes sådan én??

Vi andre der stadig bor i Danmark bidrager hver dag, foruden vores A-skat, med skat og afgift af alt vores forbrug.
Derfor kan vi få pas til en anden pris

LungW skrev:
"Med andre ord, han vil fortsat have alle fordele ved at være dansker, men ikke selv bidrage fuldtud til "fælleskassen""

Jeg må indrømme at jeg får kvalme når folk hyler op om den fælleskasse.

AL48 er vel bare sur over at det ikke er lykkedes for ham selv at flytte ud i solen og det frie liv, ikke?

Mht. priserne på Ambassaden så betaler man vel også for den dyre husleje i Sathorn samt de høje lønninger til alt det personale, så det er vel rimeligt nok.


PS: Bor man i udlandet skal der vel ikke ydes til den elendige "fælleskasse"?

du har ret bor man i udlandet skal man selvfølgelig ikke bidrage til fællesklassen

skal vi prøve igen, bor man i udlandet skal man selvfølgelig ikke modtaget noget fra l fællesklassen, så som pension af den ene eller den anden slags, flytter du til DK igen grundet sygdom eller andet, skal du selvfølgelig heller ikke modtage noget fra kassen når man ikke har betalt til den

det eneste jeg ikke forstår er stadig at jeg skal betale sundhedsbidrag til noget jeg ikke kan få

du har ret bor man i udlandet skal man selvfølgelig ikke bidrage til fællesklassen

skal vi prøve igen, bor man i udlandet skal man selvfølgelig ikke modtaget noget fra l fællesklassen, så som pension af den ene eller den anden slags, flytter du til DK igen grundet sygdom eller andet, skal du selvfølgelig heller ikke modtage noget fra kassen når man ikke har betalt til den

"maichai >> du glemmer hurtig, jeg har forklaret dig en gang før, at du har krav på sygehus behandling fra første dag hvor du ankommer til danmark

læs og forstå endnu en gang her http://borgerserv...

husk man skal aldrig sige aldrig, du kan blive den næste der tager turen

Søg thailadsk statsbogerskab, og alle problemer er væk??

yindee skrev:
maichai, jeg har skam forstået at du kun vil have at reglerne ikke skal gælde for dig

hvor mange tror du selv der rejser til danmark for at få behandling eller andet hjælp når det kniber for dem i thailand

husk man skal aldrig sige aldrig, du kan blive den næste der tager turen

Er det ikke lige i overkanten at tage 862,00 DKR. ekstra (977-115)
for et pas der holder i 5 år

For at gøre det meget kort AL48 kan du som er så klog fortælle mig det er retfærdigt med denne forskel i prisen ???

Kan kun give dig ret.

maichai skrev:
AL48 Det undre mig du ikke giver et svar når du nu er så klog men du har måske ikke noget svar
#135


Ja jeg kan jo kun ryste på hoved men det er måske jydsk humor du her praktiserer((4))

Den dag kommer aldrig pengene slipper aldrig op der er masser

Hvorfor dog hænge sig så meget i pris og retfærdighed,

Danmark, et af de rigeste og højt udviklede lande i verden, og så sker sådan en tragedie?

AL 48 skrev:


Hvorfor dog hænge sig så meget i pris og retfærdighed, når du selv i #19 skriver:
[quote]Den dag kommer aldrig pengene slipper aldrig op der er masser

Maichai,

du må have haft et godt job i Dk siden du kan leve i LOS nu...hvad lavede du arbejdsmæssigt ? jeg synes det er flot du har kunnet tjene så mange penge...eller har du vundet i lotteriet el. lign.((5))

Thailand er derimod et af de mest korrupte lande i verden og er ved at udvikle sig fra at være en, for en stor del, politi- og diktatur stat til at blive et land styret af mafiaen.....

Dette er fakta

Folketingspolitikere bijobber som konsulenter
Godt en fjerdedel af folketingspolitikerne har valgt at sige nej til at registrere, hvad de tjener penge på ved siden af politikerlønnen. 46 ud af de 48 politikere, der ikke deltager i registeret, er fra partierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
http://www.politi...onsulenter

maichai skrev:


Du har helt ret soi8
Men derfor behøver Danmark jo ikke at blive værre og værre her tænker jeg især på at hospitaler og plejehjem og socialsikring som understøttelse osv. osv sejler mens topchefer i det offentlige bliver mere og mere forgyldte og politikerne raver til sig som aldrig før Alt hvad der er bygget op siden 1930erne er ved at forsvinde og man pumper penge ud på flygtninge og fører krig i hele verden mens folk ligger og dør på gaden derhjemme

Ved du hvad maichai...jeg tror vi langt hen ad vejen er ganske enige du har blot ern ret bastant måde at udtrykke dig på. Man er nødt til at se lidt på helheden og ikke kun fokusere på enkelte punkter.

Lad høre hvis du skulle forvilde dig til BKK en dag, så giver jeg sgu dansk frokost på Stable Lodge, Sukhumvit Soi 8, hvis du da ikke også boykotter dansk mad.....

Kommuner kræver maxpris for ældremad
Ældre må ifølge Jyllands-Posten gribe dybere i lommerne for at betale maden på landets plejehjem.Da politikerne i 2009 indførte et loft på 3.000 kr. for de ældres månedlige brugerbetaling, blev 40 kommuner automatisk tvunget til at sætte prisen ned, men omvendt forudså flere eksperter, at loftet efterfølgende ville fungere som en magnet for de billigere kommuner, som nu kunne hæve deres priser, fordi loftet ville blive opfattet som en vejledende pris. Borgmester slår fast: Ugegammel mad til ældre er helt okay

Javel, hr. minister

Manipulation: En gang – men det er dæleme længe siden – havde ministrenes embedsmænd et blankpoleret image.

Men så dukkede Tamil-sagen op for snart 25 år. Siden er fulgt en lind strøm af andre skandaler, hvor topembedsmænd er kommet under beskydning.

Og nu er den gal igen. I en ny opsigtsvækkende bog fortæller anonyme topjurister i flere ministerier, hvordan de har været med til at manipulere Folketinget.

Embedsmændene har givet efter for ministrenes politiske planer og vildledt Folketingets medlemmer med bl.a. sminkede papirer.

I bogen nævnes bl.a. den såkaldte børnecheck-sag som eksempel. VK-regeringen fratog i 2010 flere tusinde EU-borgere retten til fuld dansk børneydelse. Regeringens jurister advarede mod indgrebet; det var ulovligt. Men daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fejede advarslerne af bordet. Så da forslaget blev sendt til Folketinget, havde juristerne fjernet deres egne forbehold. Med andre ord blev Folketinget ført bag lyset.

Den slags luskede manøvrer er et grundstød mod selve demokratiet. Intet mindre. Det siger sig selv, at landets lovgivere skal kunne stole 100 pct. på oplysninger fra ministerierne.

I forvejen er demokratiet under pres. Tag eksempelvis den såkaldte Christiania-sag. Her blev Retsudvalget fyldt med direkte løgn. De involverede embedsmænd gik dog fri, for der var tale om en nødvendig ’nødløgn’, lød den forvrøvlede forklaring.

Eller tag den nye offentlighedslov – også kaldet mørklægningsloven. Den spænder effektivt ben for, at pressen kan kontrollere, hvad blandt andre netop ministrene og embedsmændene laver. Systemet lukker sig om sig selv.

Et uafhængigt lovsekretariat kan sikre Folketinget mod manipulation. Det er imidlertid en tung og bekostelig løsning.

Men hellere det, end at demokratiet trækkes rundt ved næsen af magtliderlige ministre og karriere-kyniske embedsmænd, der bukker og siger: ’Javel, hr. minister’.

1813-evaluering: Rask politisk beslutning skabte problemer

Det gik lidt for hurtigt med at få den nye akut-ordning op at køre, fastslår ny rapport.

Af Camilla Rozenfeld & Christian Stemann

Der var ikke tid nok til at komme ordentligt i gang med den nye akutordning i Region Hovedstaden. Det slår den første af to evalueringer af Region Hovedstadens udskældte 1813-ordning fast.

1813-ordningen er en del af det enstrengede og visiteret akutsystem (EVA), som Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten og Venstre vedtog i marts sidste år, og som trådte i kraft i januar i år. Siden da har problemer med lange ventetider og underbemanding klæbet sig til ordningen.

Det skyldes, at projektet kom skidt fra start, skriver COWI i sin evalueringsrapport, der dækker de første tre måneder af 1813-ordningen.

For kort tid til at uddanne medarbejderne

Evalueringen lægger vægt på, at det var en lovlig hurtig beslutning, at omstrukturere akut-hjælpen fra lægevagten til 1813-ordningen.

I evalueringen omtales det som en "rask beslutning" der skabte "forudsætninger og tidsmæssige rammer (…) der har været meget vanskelige at arbejde indenfor".

Ansvaret for problemer falder derfor tilbage på partierne bag beslutningen, mener de Konservative.

-Det er politikernes ansvar, at medarbejderne ikke har været klar. Man har haft alt for kort tid til at uddanne medarbejderne og oplære dem i de nye systemer. Derfor kom ordningen så dårligt fra start, siger Mette Abildgaard, gruppeformand for de Konservative.

Politiker føler sig ført bag lyset

Rapporten beskriver også problemer med ambitionerne for ordningen. Blandt andet var de forventede svartider på akuttelefonen for overoptimistiske.

-Jeg føler, at jeg har fået de forkerte oplysninger langt hen ad vejen, og det har gjort det vanskeligt for mig som politiker. Jeg føler mig ført bag lyset, siger Finn Rudaizky, medlem af regionsrådet for Dansk Folkeparti, til DR P4 København.

Kommuner laver fejl i hver tredje sag
Hver tredje gang, en kommune træffer en afgørelse på social- og beskæftigelses-området, viser tal fra Ankestyrelsen ifølge Jyllands-Posten.Især sager under serviceloven og loven om aktiv socialpolitik volder kommunerne store vanskeligheder, og det kan få store konsekvenser for borgerne, skriver avisen. Ifølge tallene fra Ankestyrelsen ligger omgørelses-procenten på 31 indenfor loven om aktiv socialpolitik, mens tallet er 35 procent for afgørelser i sager, der har med serviceloven at gøre.

- En omgørelses-procent på en tredjedel på visse områder vil jeg sige er et stort retssikkerheds-problem, siger John Klausen, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i socialret, til Jyllands-Posten.

Både hos Ældre Rådet og Rådet for Socialt Udsatte ser man konsekvenserne af den høje omgørelses-procent og lange sagsbehandlings-tider.

- For mange er det jo helt essentielt i forhold til deres forsørgelses-grundlag, og hvis klagesager dels har en lang behandlingstid og tager tid at få omgjort, så kan der løbe rigtigt meget vand i åen, og det kan have virkeligt store konsekvenser for de udsatte borgere, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte til Jyllands-Posten.

Vi svigter ikke USA – men hvad med vores egne veteraner?

Danmark er et af Vestens mest krigsivrige lande. Næsten uanset hvad følger vi USA, når den amerikanske præsident ringer for at anmode om militær assistance. Om det så er Afghanistan, Irak eller Libyen.


er synes at være noget stærkt selvmodsigende over den mangel på anerkendelse, der møder danske krigsveteraner, når de returnerer fra slagmarken.

Nogle vender hjem med afrevne lemmer, andre med sår på sjælen. I USA og Storbritannien hyldes veteranerne som helte, og i det britiske har den årlige folkelige fejring af veteranerne siden Første Verdenskrig været så forankret, at man i dag nærmest er politisk ukorrekt, hvis man omkring »Remembrance Day« den 11. november ikke på sit tøj bærer en lille, kunstig rød valmue som et synligt signal om opbakning til sit lands soldater.

I 2011 bebudede VK-regeringen et opgør med den manglende opbakning herhjemme og lancerede efter britisk og amerikansk forbillede et såkaldt veterankort som en »vigtig del« af Danmarks nye veteranpolitik. Kortet bliver sendt til de veteraner, der har gjort en indsats for Danmark i udlandet – eksempelvis under krigene i Irak og Afghanistan.

Veterankort flopper

I dag kan Berlingske så fortælle, at det danske veterankort har floppet. Mens amerikanske veteraner med kortet bl.a. kan få rabat hos over 235.000 amerikanske virksomheder og forretninger, så kan danske veteraner få rabat hos 66. Flere af tilbuddene har endda kuriøs karakter. Veteraner kan bl.a. se Sønderjyskes fodboldkampe med rabat på entreen.

Fiaskoen med veterankortet, som forsvarsminister Nikolai Wammen nu har bebudet, at han vil rette op på, er et paradoks.

For danskerne er rent faktisk et af de folkefærd i verden, der bakker mest op om deres udsendte under missioner i krigsområder, har målinger vist igen og igen.

Derudover er Danmark et af Vestens mest krigsivrige lande. Næsten uanset hvad følger vi USA, når den amerikanske præsident ringer for at anmode om militær assistance. Om det så er Afghanistan, Irak eller Libyen.

Dybden af denne aktivistiske udenrigspolitik blev særligt tydelig i 2003, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen lod Danmark gå med i angrebskrigen på den irakiske diktator Saddam Hussein.

Dengang blev han af venstrefløjen anklaget for at være den amerikanske præsident George W. Bushs skødehund. Senest er han i en ny bog, »Mørkelygten«, af journalisten Jesper Tynell indirekte under anklage for at have bestilt et juridisk notat, der godkendte den kontroversielle deltagelse i krigen.

Uanset hvad var det for Fogh alt­afgørende, at Danmark deltog. For ikke mindst efter Nazitysklands besættelse stod Europa i en gigantisk taknemmelighedsgæld til sin allierede på den anden side af Atlanten, mente Fogh. Så at svigte USA i krigen imod terror var i hans hoved fuldstændigt utænkeligt. For ham handlede det om, at USA og Europa fortsat er forenet af grundlæggende værdier. Om demokrati, frihed, retssikkerhed, menneskerettigheder.

»Hvis jeg ikke stiller op her, så kan jeg lige så godt stoppe som stats­minister,« betroede Fogh nære medarbejdere i de dage, hvor han i 2003 lod Danmark gå med i angrebet.

Krigeriske Søvndal

Men som ved optakten til Irak-krigen, da Fogh blev kritiseret for blindt at følge USA og Storbritannien, dansede den socialdemokratisk ledede regering i august 2013 også rundt for at følge trop, da præsident Barack Obama ikke kunne beslutte sig for, om han ville angribe Assads Syrien eller ej.

Ironisk nok kom selv SFs udenrigsminister Villy Søvndal til at fremstå mere krigerisk end Obama, da han hele tiden ændrede holdning i et forsøg på at sige det, som passede Washington. Søvndal fik undervejs både talt for en »afgrænset« militær aktion og om, hvor »utåleligt« det var, hvis Vesten ikke reagerede på Assads giftgasangreb. USAs angreb kom aldrig. Ikke dengang. Til gengæld gjorde forløbet det klokkeklart, at uanset om Danmark har en blå eller rød regering, så strækker vi os langt for at gå med i USAs militære missioner. I dag har vi F-16-jagere med i angrebet på de hellige krigere fra Islamistisk Stat.

Vi svigter altså ikke USA – men gerne vore egne veteraner, kan hjemvendte soldater indvende. For selv om vi i dag er en af USAs mest trofaste våbenbrødre, har vi fortsat ikke en rodfæstet kultur, hvor vi anerkender vores veteraner. For at skabe sådan en tradition i Danmark skal der arbejdes målrettet for sagen, viser fiaskoen for veterankortet, der kan spores tilbage til Forsvarsministeriet og Forsvaret. For ingen her tog eksempelvis ansvaret for blot at lave en hjemmeside, der kunne give veteranerne et overblik over kortets fordele. Siden måtte en veteran af egen drift stable en side på benene i sin fritid. Velkommen hjem

10 udlændinge på tålt ophold forsvundet

10 herboende udlændinge, som har begået kriminalitet i Danmark eller mistænkes for alvorlige forbrydelser i hjemlandet, er forsvundet, skriver Søndagsavisen.

Der er tale om personer på såkaldt tålt ophold, som den danske stat har nægtet opholdstilladelse. De kan dog ikke sendes hjem, da de risikerer at blive dræbt, torteret eller på anden måde forfulgt.

- Det er en skandale, siger Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, til Søndagsavisen.

- Det er en tikkende bombe, at myndighederne ikke har styr på dem. De kan være gået under jorden og planlægge terror eller ny kriminalitet. Så jeg er ret bekymret over det her, siger han.

Oplysningerne fremgår af et svar fra Justitsministeriet på et spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Et spørgsmål, der var stillet af netop Peter Skaarup.

Den danske stat holder som hovedregel styr på udlændinge på tålt ophold ved, at de flere gange om ugen skal melde sig i Center Sandholm, hvor de også skal være bosat.

- Jeg tror, alle kan blive enige om, at det er problematisk, at vi ikke ved, hvor de 10 personer er forsvundet hen. Men vi kan ikke overvåge dem hele tiden i henhold til en afgørelse i Højesteret i 2012, siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, til Søndagsavisen.

Søndagsavisen har udbedt sig yderligere oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om de forsvundne personer på tålt ophold. Herunder hvad de mere konkret har foretaget sig - kriminalitet i Danmark eller forbrydelser i hjemlandet.

Justitsministeriet har ifølge avisen dog ikke ønsket at svare, da materialet er fortroligt.

Tålt ophold gives ifølge Udlændingestyrelsen til personer, som enten er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser eller en forbrydelse mod menneskeheden, eller som anses for at være til fare for Danmarks sikkerhed eller udvises på grund af domme for alvorlig kriminalitet.

Ifølge Udlændingestyrelsen var der i september 64 personer på tålt ophold i Danmark.

http://ekstrablad...266641.ece

Ordførere har mistet tilliden til Justitsministeriet

Tilliden til ministeriet er bristet efter flere konkrete episoder, mener retsordførere på Christiansborg.

Justitsministeriet tilbageholder oplysninger, udsender forkerte asyltal og modarbejder Folketingets Retsudvalg.

Med afsæt i en række konkrete eksempler lyder det fra flere retsordførere, at tilliden til Justitsministeriet for alvor er bristet, skriver Jyllands-Posten.

Især nager den såkaldte Christiania-sag stadig. Den kostede sidste år Morten Bødskov (S) posten som justitsminister, mens de involverede topembedsmænd blev frikendt for ansvar i sagen om det omstridte aflyste besøg på Christiania.

Det skete med henvisning til det nye juridiske begreb "nødløgn".

- Den løgn ligger som en tyk tåge hen over hele forholdet mellem Justitsministeriet og retsudvalget. Og i det hele taget forvrides, fordrejes og ruttes der ikke med sandheden i Justitsministeriet, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, til Jyllands-Posten.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at kernen af problemet er en manglende respekt for de folkevalgte politikere, og han har ikke længere den store tillid til ministeriet.

- Der er et farligt kulturproblem i ministeriet, siger han til avisen.

Flere ordførere, heriblandt SF's retsordfører, Karina Lorentzen, oplever, at de generelt har svært ved at få svar på folketingsspørgsmål fra ministeriet.

Ifølge Jyllands-Posten tager justitsminister Mette Frederiksen (S) samarbejdsproblemerne meget alvorligt, og hun har allerede haft et møde med partierne for at forsøge på at genoprette tilliden til Justitsministeriet.

USA-medier undrer sig over blød modtagelse af danske Syrien-krigere


Amerikanske medier undrer sig over, at hjemvendte Syrien-krigere modtages med venlige tilbud om psykologhjælp, undervisning og rådgivning i Aarhus Kommune
Mens størsteparten af den vestlige verden og det øvrige Danmark synes at være enige om, at hjemvendte krigere fra det IS-hærgede Syrien og Irak straks bør enten bures inde eller smides ud af landet, så hersker der ifølge flere amerikanske og canadiske medier en anderledes blød tilgang til problematikken i Aarhus Kommune.

I landets næststørste by modtages 'jihadister' (hellige krigere) således med et skatteyderbetalt resocialiserings-program, som omfatter psykolog-hjælp, rådgivning, undervisning og job- og uddannelsestilbud. Samtidig har de danske myndigheder ikke fængslet én eneste hjemvendt Syrien-kriger, selv om vi i forhold til vores størrelse er ét af de lande, der har oplevet flest herboende, der frivilligt er rejst til krigsområdet.

Hele 30 personer fra Aarhus rejste ifølge The Washington Post i 2013 ned til krigshandlingerne i Syrien og Irak, men det har foreløbig ikke været muligt at få oplyst, hvor mange af dem, der er returneret til Aarhus med tilbud om kommunens og myndighedernes hjælp.

Borgmester: Unge i svær situation

- Der er tale om unge mennesker, som er blevet religiøse på et svært tidspunkt i deres liv, hvor de skal håndtere eksistentielle spørgsmål om at rejse ned at kæmpe for, hvad de tror på, siger Aarhus´ socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, til Washington Post.

Han fortsætter:

- Vi kan ikke lave lovgivning, der ændrer disse menneskers måde at tænke og føle på, men vi kan vise dem, at vi mener det alvorligt med integration og dialog.

Ekspert: Truslen fra terrorister i Danmark vil vokse

Borgmesterens sidste kommentar er ét af argumenterne for at bruge skattekroner på de hjemvendte krigere, som for fleres vedkommende har kæmpet under den brutale terrorbevægelse IS´flag.

Den amerikanske avis taler med en nu hjemvendt kriger, der i ni måneder har kæmpet for en islamisk guerilla-gruppe, inden han returnerede til Aarhus-ghettoen Gellerupparken i oktober i fjor.

Drøm om at bo i kalifat

Den 21-årige mand med mellemøstlig baggrund drømmer stadig om en dag at kunne slå sig ned i et kalifat.

- Jeg ved, hvordan nogen (danskere) tænker. De er bange for os, der er kommet tilbage. Men hør her, vi er virkelig ikke farlige, siger den unge mand, der er født i Danmark i en indvandrerfamilie.

Men farlig er netop, hvad kritikere mener, at den aarhusianske fløjlshandske er. Flere politikere og meningsdannere har i efterhånden et par år diskuteret, hvordan lovgivningen kan indrettes, så herboende, der rejser frivilligt ud af landet for at deltage i krigen i Syrien og Irak, skal kunne straffes med fængsel og forbud mod at vende tilbage til Danmark.

Ekstra Bladet har forsøgt at få kommentarer fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og fra øverste chef hos Østjyllands Politi, Jørgen Ilum. Ingen af dem har dog endnu reageret på vores henvendelser i dag, mandag.

LungW skrev:
Århus Kommune er den sødeste, blødeste og mest Marxistiske kommune i DK.

Poster lige en comment ovre fra EB's skarpe læserskare:


"Gammel vin på nye flasker

Det er moderne nazister.

De skulle nedkæmpes i 40'erne

De skal nedkæmpes i 10'erne

En rotte er en rotte er en rotte!

Regeringen har kun tænkt sig at blive ved med at lukke dem ind. Det gjorde de også dengang.

Skal der gøres noget skal det gøres af folket."


Sådan!

:TUP

hvad kan folket gøre, intet efter min mening for de fremmede er beskyttet i hoved og røv af "lovgivningen" læs politikerne

maichai skrev:
Endnu et eksempel på hvor skørt Danmark er blevet
Først betaler man hendes uddannelse og nu har hun et job og kan betale skat i Danmark Hvad mange ikke etniske danskere ikke kan og vil. Men hun kommer måske ikke i en Moske og kan forsørge sig selv det er nok derfor hun skal ud af landet i indslaget bliver hun kaldt en gave som pædagog sygt samfund

Abigail smides ud af Danmark trods uddannelse og job
Giv os dit pas, tag hjem og pak dine sager. Du er udvist af Danmark. Sådan lød beskeden til ghanesiske Abigail Joseph, der siden 2007 har boet, arbejdet og uddannet sig i Danmark.


Men nu står hun til udvisning til trods for at hun har fået SU for at studere, og er sikret job hos en arbejdsgiver, der søger netop efter hendes kvalifikationer.

I sommer blev Abigail Joseph færdig med tre et halvt års uddannelse som pædagog - blandt andet med et halvt års praktik i institutionen Kirsebærgården på Amager. Og her var man så glad for praktikanten, at man gerne vil ansætte hende.

- Jeg ville se det som en gave, hvis vi kunne ansætte Abigail, siger leder på Kirsebærgaarden, Bjarne Lorentzen.
Læs også: Minister lukker for udenlandske lærere og sygeplejersker
Uddannelse ikke klassificeret som professionsbachelor
Og derfor var det naturligt, at Abigail, sammen med sin søn på to år, som er født i Danmark, søgte om fornyet opholdstilladelse gennem den såkaldte positivliste. En ordning der skal fremme ophold for udlændinge i Danmark med særlige kompetencer - herunder pædagoger.

Men svaret fra myndighederne var klart. Det blev et nej med det argument, at Abigail Josephs uddannelse ikke er klassificeret som en professionsbachelor, fordi hun er uddannet som Rudolph Steiner-pædagog. Uddannelsen er privat, men anderkendt som SU-berettiget, og giver ingen hindring for at bestride jobs uden for Rudolph Steiner-institutionerne.

Studie giver ikke automatisk ret til arbejde
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der står for udvisningen. De ønsker ikke at kommentere sagen, men skriver i et brev til TV 2:

'.... at opholdstilladelse som studerende i Danmark ikke automatisk giver ret til efterfølgende at arbejde her i landet. Ansøgere eller det konkrete jobtilbud skal leve op til de krav, der er på de forskellige opholdsordninger. Ophold gennem Positivlisten kræver som minimum en treårig universitetsuddannelse eller en professionsbachelor.'

- Her står der et menneske, som har fået en uddannelse. Hun er garanteret et arbejde, som ikke engang er tidsbegrænset. Og så er det alligevel ikke godt nok. Hvad skal der så til?, spørger leder på Kirsebærgaarden, Bjarne Lorentzen.

Abigail Joseph har nu gennem sin advokat klaget over afgørelsen.

http://nyhederne....lse-og-job

EL: Skandaløst at flere danske børn lever i fattigdom
Siden 2008 er antallet af danske børn, der lever i relativ fattigdom steget med 13.000, viser tal fra Unicef.

- Det er som om, at regeringen har glemt sin egen målsætning om at mindske ulighed og fattigdom
Det siger Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen, efter at en ny rapport fra FN's børneorganisation Unicef viser, at cirka 10 procent af alle børn i alderen 0-17 år lever i relativ fattigdom, hvilket er en stigning på 13.000 i forhold til 2008.

- Det er en skandale, at vi efter tre år med en socialdemokratisk ledet regering må konstatere, at der ikke er gjort noget effektivt for at bekæmpe fattigdom, men at Danmark halter langt bagud, hvad det angår, skriver Finn Sørensen i en kommentar til Ritzau.

Unicefs liste omfatter 41 industrialiserede og rige lande. Danmark ligger nummer 24, mens Norge ligger på en femteplads, Finland som nummer otte og Sverige som nummer 13.

I modsætning til i Danmark, er antallet af børn under fattigdomsgrænsen faldet i de tre lande.

Unicef har brugt EU's definition på en fattigdomsgrænse, som det statistiske kontor Eurostat har fastsat. Definitionen er 60 procent af gennemsnitsindkomsten i et land.

Det vil sige, at hvis gennemsnitsindkomsten er på 100.000 kroner om året, er fattigdomsgrænsen på 60.000 kroner årligt eller derunder. Danmark har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse.

- Der har været heftige diskussioner om, hvor den fattigdomsgrænse skal være - 50 eller 60 procent. Vi har valgt 60 procent, og det må siges at være et konservativt skøn, siger Steen M. Andersen, der er Unicef Danmarks generalsekretær.

Enhedslisten vil forsøge at bruge finanslovforhandlingerne til at få ændret regeringens politik.

- Regeringen kan nå det endnu. De aktuelle finanslovforhandlinger skal bruges til at forbedre vilkårene for fattige familier og til at skabe job og tryghed for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, så vi forhindrer, at endnu flere havner i fattigdom, siger Finn Sørensen.

Der er ingen fattige mennesker i Danmark!

Svage patienter får ringere sundhedsbehandling end rige

De svageste patienter får mindre og dårligere behandling i sundhedsvæsnet end de rige og veluddannede.

Det danske sundhedsvæsen gør forskel på patienterne, så de svageste og mest udsatte får mindre hospitalshjælp end de rigeste og mest veluddannede danskere.

Det viser en rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, Casa, der har kombineret officielle behandlingsresultater med patienternes socioøkonomiske baggrunde, skriver Politiken.

Analysen omfatter 32.000 apopleksipatienter og 11.000 patienter med hjertesvigt, der har været på sygehuset fra 2010 til 2012.

Samfundet bruger flere penge stærke pensionister

Hver gang ressourcesvage pensionister overlever en prop eller blødning i hjernen (apopleksi), er de i gennemsnit indlagt i 17 dage og bliver behandlet for 14.000 skattekroner dagligt.

En ressourcestærk pensionist derimod er indlagt i 20 dage og behandles for 16.000 kroner dagligt.

Samtidig dør dobbelt så mange af de svageste pensionister af apopleksien, hvorfor man skulle tro, at netop de svageste patienter kostede sundhedsvæsnet mest, da de oftere er mere svækket, eksempelvis af andre lidelser. Men det er ikke tilfældet, viser undersøgelsen.

- De mest syge og dem, der oftest dør af de her sygdomme, burde jo være dem, som får den største opmærksomhed. Det er logik, siger økonom Søren Geckler fra Casa til Politiken.

- Når vi taler om apopleksi, ville vi forvente, at de dårligst stillede var dem, der blev længst tid på hospitalet. Men nej, dem sender vi hurtigst hjem - og efter et mindre intensivt behandlingsforløb, siger økonomen.

Overlæge: Forskellen skal opklares

Overlæge Hanne Christensen, der er formand for landets apopleksilæger, siger, at hun ikke føler, at lægerne forskelsbehandler ud fra patienternes sociale baggrund.

- Men der er ingen tvivl om, at der sker en forskelsbehandling, som analysen også viser. Derfor er vi virkelig nødt til at finde ud af, hvad der foregår, siger hun til Politiken.

- Det er irriterende, at forskellen er der, da vi via vores kvalitetsarbejde med faste procedurer, skemalagte undersøgelser og særlige kvalitetsmål burde have sikret os mod, at forskellene opstår.

- Jeg vil dog gerne fastslå, at vi ikke bevidst forskelsbehandler patienterne - og det er heller ikke noget, vi taler om i et lukket rum, siger hun.

Man går da ikke bare på førtidspension, hvad f..... sker der?

Men er man udlænding så "går man bare på førtidspension":

Jeg får sgu´ kvalme af at læse den slags, han er jo værre end en forkælet dansk socialbums!!

Men en 18. plads i undergruppen 'økonomi' samt en placering som nummer 13 inden for 'sundhed' svækker den danske totalscore

Verdens velstandsliste er her: Danmark er nummer...

Danmark er verdens fjerdebedste land at leve i. Norge er nummer et. Se her, hvem der rammer bunden

maichai skrev:
Ja syge, gamle & børn har det fantastisk i Danmark og korruption findes slet ikke, arbejdsløse er selv skyld i at de er arbejdsløse politiet kommer borgerne til hjælp hvis de har indbrud og bliver udsat for vold, for de står jo ikke på regeringens foranstaltning og skriver bøder ud ved ligegyldige fartkontroller politikerne får for lidt i løn og pension for alt det store de gør for danskerne. Ja Danmark er et forgangsland for alle andre lande hvis man har de briller på, dem har jeg heldigvis ikke jeg kan jo godt selv se udviklingen i Danmark og den går af røven til. Men lev dog i troen at Danmark er dejligt engang bliver du nok klogere hvis du bliver så gammel at du kommer til at bo på et plejehjem uden lokumspapir og først kommer op ved 11-12 tiden når personalet har tid. Jeg kan kun sige god fornøjelse med bleen((114((

LungW skrev:
Danmark er et følelsesmæssigt og spirituelt U-land = Underskudsland.

Man kan tjene penge, APM, Novo, olie (lidt endnu..) sukker, sprut og bajerproduktion, og alt svineriet øf-øf, det går det bare derudaf, endnu da.

Hvorfor er lidt over 1 mio. danskere på lykkepiller?

Hvad med alle livsstilsygdommene, kræft, diabetes, hjerte, kredskøb, nyrer, lever, tarm m.m.?

Det er en nation af fortrængere, de aner ikke en kæft om hvordan de egentlig har det, for så skulle de kigge ind i sindets kroge og det tør de sgu´ ikke!

=) tr=

Hvis det, som du påstår, går skævt i Danmark er det da med god grund når en alvidende kapacitet som dig går på pension i utide og forlader landet. En kapacitet med din intelligens, viden og erfaring skulle jo netop have ofret sig selv, være blevet i sit fædreland og vist vejen for alle de uduelige politikere og embedsmænd der ikke aner en brik om hvordan et land skal styres og køres økonomisk og retsmæssigt.
Det er jo resource spild på internationalt plan at du sidder herude og fiser den af.

Det er en nation af fortrængere, de aner ikke en kæft om hvordan de egentlig har det, for så skulle de kigge ind i sindets kroge og det tør de sgu´ ikke!

maichai skrev:
Det er da sjovt du lige også skal komme med den. Det er da der mange der har fortalt mig også at jeg skulle været gået ind i politik. Men hvad kan en mand gøre når der sidder 178 andre på tinge og kun tænker på at rave til sig Næ den holdt ikke i byretten ((1((
Og nu er det over 12 år siden at jeg besluttede mig for at stoppe med at arbejde når jeg blev 55 år så det kom ikke som noget nyt Jeg skulle sku ikke ende som et vrag i Jantelovs Danmark og lægge sig til at dø kort tid efter man havde nået pensionsalderen da min gennemsnitlige arbejdstid om ugen var på omkring 100 timer men til gengæld kunne jeg også opholde mig i Thailand i 4-6 måneder hvert år. Nej jeg havde set hvad der ville komme så min beslutning var taget, ud af kapellet mens du stadig er frisk Og det har jeg aldrig fortrudt og kommer heller aldrig til det og så kan Danmark jo sejle sin egen sø jeg synes bare at det er synd at alt det der er bygget op mellem 1930 erne og til midt i 1980 skal ødelægges af uduelige levebrødspolitikere der kun tænker på at mele deres egen kage. Og den mening har jeg lov til at have og kan ytre mig om da der er ytringsfrihed i Danmark:o
Og hvis du soi8 og du AL48 er så glade for at bo i verdens i øjeblikket fjerde bedste land (den undersøgelse er løgn og latin) så bliver i bare der måske kan i komme på samme plejehjem og gå med ble sammen og blive spændt fast til sengen sammen og få masser af nervemedicin sammen så skal det alt sammen nok gå for jer mens jeg hygger mig her i solen og nyder min frihed((4))

Pral og pis med dig. Den arbejdstid pr. uge giver jo kun et normalt arbejdsår når du har "feset den af" i Thailand på ferie. -Skal vi have medynk??

Tror du ikke at de venlige mennesker som opfordrede dig til politik gjorde det med en vis bagtanke. (Duer man ikke til andet kan man altid blive politiker

maichai skrev:
Næ jeg har aldrig bedt om medynk det lader jeg sådanne nogle som dig om :( Men pas på man kan blive syg i sjælen af misundelse=) tr=

TJAE men det var nu ikke noget for mig jeg gider jo ikke omgive mig af mindre begavede mennesker så jeg klarede mig fint((4))

Misundelse over hvad??
-Over, lige som dig, at være nødt til at flytte med madammen derned igen. Brænde en mindre formue af til hus og statussymboler til hende, så hun har noget at vise landsbyen??
Og så bagefter opdage, at nu går jeg og dødkeder mig, fordi jeg intet har at foretage mig her i landsbyen end at køre børnene i skole.
Havde du skabt en indholdsrig og aktiv tilværelse, -så måské. Men som du går og daller rundt,-Absolut nejdriller
Du praler sådan med alle dine penge og din store intilligens,-hvad så med at fise ind til BKK og blive tilmeldt et intensiv-kursus i thai (tale og skrift).??
Det mindste du kan gøre i dit nye fædreland, udover at lægge din formue der, er da at lære sproget (også for dine børns skyld). -Men det rækker energi og evner måské ikke til??

Over, lige som dig, at være nødt til at flytte med madammen derned igen. Brænde en mindre formue af til hus og statussymboler til hende, så hun har noget at vise landsbyen??

Du praler sådan med alle dine penge og din store intilligens

hvad så med at fise ind til BKK og blive tilmeldt et intensiv-kursus i thai (tale og skrift).??

Det mindste du kan gøre i dit nye fædreland, udover at lægge din formue der, er da at lære sproget (også for dine børns skyld). -Men det rækker energi og evner måské ikke til??

maichai skrev:

Nå så er man gået over til gætterier og personangreb

Hvor har du nu dette fra ?? gætterier fra din side
Hvem praler jeg skrev kommer aldrig til at ske det er vist ikke pral at du udlægger det på din måde viser jo lidt om dig
Hvorfor skulle jeg dog bruge min tid på at tage ind til Bangkok Jeg hader den by beskidt og der lugter

Hvorfor ??? mine børn taler da dansk så hvorfor skulle jeg dog spille min tid på det
UHAE Misundelsen lyser jo ud af dig surt sjow du må opholde dig så meget i Danmark hva:(
AL48 du skal koncentrerer dig om dig selv og dit liv ikke om mit liv du bliver bare syg af at tænke så meget på hvad jeg foretager mig)nej)

Maichai i en nøddeskal. - Vil nyde alle goder i sit nye fædreland, men ikke prøve at forstå det. -Så hellere kede sig sammen med sin brandy

maichai skrev:
Hvad for goder ved du ikke en skid om Thailand ??((4)) Hvordan kan jeg kede mig med min brandy når jeg kun drikker brandy med mine naboer eller min kone og så keder man da sig ikke når man sidder i festligt lag Næ kede sig i Thailand lader jeg dig om AL din kone må jo arbejde hele ugen for at du kan få mad og så sidder du der hjemme i hendes hus og keder dig helt alene ((4))Trist liv så ville jeg sku også hellere blive i Danmark efter et par måneder smider hun dig så hjem igen da hun ikke mere kan holde dig ud og du er glad for så har du hjemve :(Sikken et liv

Regeringens mål
Realiseringen af det fossilfrie samfund kan betyde kraftige indskrænkninger i danskernes bevægelsesfrihed, viser nye rapporter om konsekvenserne af fremtidens grønne omstilling.
Du ved udmærket, at vi i Danmark er godt på vej til at gøre os uafhængige af kul, olie og gas – at regeringen stiler mod et CO2-neutralt samfund i 2050.
Men er du helt klar over, hvad det kan komme til at få af konsekvenser – for din by, for din livskvalitet og for din personlige frihed?
F.eks. at du om føje år meget vel kan blive tvunget til at give afkald på bilen ude i garagen og på dine højt værdsatte flyrejser til Spanien , New York & Thailand
Men der vil komme andre begrænsninger i vores bevægelsesfrihed. I alle scenarier forudser man, at flyrejser vil blive væsentligt dyrere i fremtiden som følge af kraftigt stigende brændstofpriser. Det vil betyde, at adskillige danske lufthavne vil lukke, ja, måske vil kun lufthavnene i København, Billund og på Bornholm fortsat eksistere efter 2040. Hvorved drømmen om at drøne på shoppingtur til New York eller på solferie på Tenerife udelukkende vil kunne realiseres af de rigeste.
»Hvis teknologien ikke finder løsninger på flytrafikkens emissionsproblemer, så bliver det dyrere at flyve, måske dobbelt så dyrt eller endnu mere,« forklarer Torben Bundgaard Vad og peger i samme åndedrag på, at vi formentlig også må indstille os på færre – og dyrere – bøffer på fremtidens middagsborde.
Uddrag fra undernævte

Fra år 2030 vil pensionsalderen nemlig blive hævet til 68 år,

Fra år 2030 vil pensionsalderen nemlig blive hævet til 68 år, skriver Finans.dk.

I forbindelse med den såkaldte velfærdsaftale fra 2006 besluttede man gradvist at hæve pensionsalderen fra 65 til 67 år. Men siden da er danskernes middellevetid steget markant, og det betyder, at regeringen vil aktivere en særlig reguleringsmekanisme, når aftalen skal revideres i Folketinget i 2015, meddeler socialminister Manu Sareen.

- Vi lever længere og længere. Det var derfor, pensionsalderen ved velfærdsaftalen i 2006 blev forhøjet fra 65 til 67 år. Og det er også derfor, at vi fremover vil hæve folkepensionsalderen i takt med, at levealderen stiger. På den måde gør vi pensionssystemet mere robust og sikrer finansieringen af det danske velfærdssamfund, herunder også selv pensionssystemet, siger den radikale minister til Finans.dk.

Reguleringsmekanismen betyder, at pensionsalderen stiger i takt med at vi lever længere og længere – således at den gennemsnitlige tid på pension er 14,5 år.

Rent formelt vil regeringen i efteråret 2015 fremsætte et lovforslag, der regulerer folkepensionsalderen, siger Manu Sareen:
- I efteråret 2015 skal der - helt efter planen - fremsættes et lovforslag, som regulerer folkepensionsalderen fra og med 2030.

Venstre meddeler samtidig, at man vil bakke op om regeringens lovforslag.

maichai skrev:
Ingen skattekroner i skattely

Lars Koch ()

Nyhedsbreve

Update #19

13.11.2014

STØT DET SKER TIDLIGERE UPDATES WWW.IBIS.DK

Skattely gør verden skæv

Kære Brugere på Thai-dk

Pengene fosser ud af Danmark og udviklingslandene. I sidste uge væltede det frem i medierne med hemmelige skatteaftaler mellem Luxembourg og store virksomheder som IKEA, Amazon og Pepsi.

De viser med al tydelighed, hvordan en uhellig alliance af skattely, skatterådgivere, kapitalfonde og store selskaber undgår skat.

Som DR’s udsendelser 'Danmark sælger ud' viser, skete det med både TDC, Københavns lufthavn og senest med DONG i januar.

Og vi er mange, der ikke synes, det er i orden at sende vores fælles penge i skattely og blåstemple et system, der koster de fattige dyrt.

I januar skrev 200.000 mennesker under imod salget af DONG. I august skrev 6.500 mennesker til Bjarne Corydon og sagde til ham, at han gerne må sige nej, når multinationale selskaber køber danske offentlige virksomheder og laver en selskabsstruktur, der er beregnet på at kanalisere overskud ubeskattet ud af landet. Bjarne Corydon svarede os, at internationale regler hindrer ham i at sige nej.

Til det siger vi: Hvis spillet er fikset til virksomhedernes fordel, så lav et nyt spil, hvor alle kan være med på lige betingelser. Lad os kalde det: Ingen skattekroner i skattely.
http://ibis.dk/

Hvornår og hvor har IBIS / Lars Kock skrevet dette?? -Og hvad er det du henviser til med ovenstående link. Det er i hvert fald ikke artiklen

maichai skrev:

Lars Koch ()

Nyhedsbreve

Update #19

13.11.2014
Som du kan se AL den 13/11.2014 altså i går Hvis du AL går ind under update kan du nemt finde det under update #19
hvor svært kan det nu være grunden til at hvis jeg sætter linket på kommer der mange personelige oplysninger frem altså må du selv lede lidt og SØG OG DU VIL FINDE Dette er en lille service fra mig AL((4)) http://ibis.dk/ca...alflugten/

Du er jo skidefuld mand, sådan som du blander det hele sammen

maichai skrev:
Velfærds Danmark Ældreomsorg((1(( Vorherrebevares Skatteundragelse inhabilitet ren plat og svindel med borgernes penge det se man tydeligt her i Danmark sælger ud 3
http://www.dr.dk/...-ud-3-3#!/

:(
Søgte ly under skybrud: Hjemløse blev anholdt og fik bøde


Af Kristian Ruhe Thorsen -
18. november 2014, 10:17



25-årige Bakary Camara blev den sidste weekend i august anholdt, sendt i detentionen og tvunget til at betale en bøde for at have søgt ly under et skybrud i København.
- En af mine venner sagde, at han kendte et sted, hvor vi kunne være i læ, siger Camara, der er spansk statsborger og bor i København som hjemløs og klarer sig til dagen og vejen ved at samle pantflasker, til Information.

Stedet, hvor Camara og 11 andre hjemløse søgte ly denne søndag morgen, var en skolegård, hvor de fandt et halvtag. Kort tid efter kom politiet og bad Camara og hans ven at pakke deres ting og tage med dem på stationen.

Her blev Camara sendt i detentionen og fik konfiskeret sin pung med 300 kroner og 400 euro.
Da han seks timer senere blev løsladt og fik pungen tilbage, manglede der 100 euro.

- Betjenten fortalte mig, at de havde beholdt 100 euro til at betale en bøde, jeg havde fået for at befinde mig på skolens område, siger Bakary Camara til Information.

Bøden var givet for ulovlig indtrængen.

Otte af de 12 anholdte henvendte sig efterfølgende til Gadejuristen, en ngo, der blandt andet hjælper hjemløse i København. De forstod ikke, hvorfor de var blevet anholdt, da de ikke havde brudt ind eller på anden ulovlig måde skaffet sig adgang til skolegården..
Men så snart en bøde er betalt, har man erklæret sig skyldig, og derfor kunne de hjemløse ikke klage over behandlingen, forklarer senioranklager Henriette Norring til Information.

Jurist Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen mener, at anholdelsen af de hjemløse er et udtryk for, at man kriminaliserer dem i stedet for at hjælpe dem.
- En gymnasiedreng fra Horsens ville jo ikke blive anholdt og sat i detentionen for derefter at få en bøde og en plet på straffeattesten, bare fordi han søgte ly under et halvtag i en skolegård midt under et skybrud, siger hun til Information.

maichai skrev:
SATIRER
http://www.politi...r-makvaerk

maichai skrev:
Mange Tak M55 jeg kunne ikke finde ud af at få den video frem:VI men det kunne du :SAR Men hvordan gjorde du så det om man må spørge ???

LA: Nødvendigt at danskerne arbejder 24 procent mere
Når en ny rapport foreslår, at danskerne skal arbejde 24 procent mere, at den offentlige sektor skal slankes gevaldigt, og at skatten skal sænkes markant for at klare sig i den globale konkurrence, rammer den fuldstændig plet.
Sådan lyder det fra Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen, der har kigget nærmere på de anbefalinger, som konsulenthuset Boston Consulting Group kommer med i torsdagens udgave af Berlingske.

- Jeg er selvfølgelig meget enig med deres anbefalinger, for de er næsten identisk med vores politik, siger Joachim B. Olsen til tv2.dk og uddyber:

- Vi skal arbejde længere, og det skal vi gøre ved at lave skattereformer, der gør, at folk selv har lyst til at arbejde mere, men selvfølgelig også ved at lave arbejdsmarkedsreformer. Og så skal vi øge produktiviteten ved at sænke selskabsskatten, siger han.

At danskerne skal arbejde 24 procent mere i løbet af deres arbejdsliv lyder umiddelbart af meget, er det virkelig nødvendigt?

- Ja, det er jo et politisk valg. Vil man have, at Danmark kommer op blandt de ti rigeste lande i verden, som vi var en gang, eller synes man, det er ligegyldigt, hvad det betyder i forhold til vores muligheder for at få adgang til den nyeste teknologi og have en lige så høj levestandard som folk i andre lande. Det kræver jo, at vi er rige, siger Joachim B. Olsen.

Eksisterende reformer ikke nok
Han mener, at det både handler om at få dem, der allerede er på arbejdsmarkedet til at arbejde mere, men også at få dem uden for arbejdsmarkedet i arbejde.

Til de formål er der de seneste år lavet såvel reformer af dagpenge- og kontanthjælpssystemet samt indført en gradvis hævelse af pensionsalderen. Det er dog ikke nok, mener Joachim B. Olsen.

- De reformer man har lavet, har jo haft det fokus, at der skulle være balance på de offentlige finanser. Og det har man sådan set på langt sigt nu. Men det er jo kun en del af det. Vi har stadig udsigt til lav økonomisk vækst – sjette lavest af alle OECD-lande, siger han.

Til Berlingske udtaler Lars Fæste, som er nordisk chef for Boston Consulting Group, at ”hvis vi ser Danmark som en virksomhed, er der behov for en turnaround”. Men selvom Joachim B. Olsen langt hen af vejen er enig, bryder han sig ikke om, at Danmark sammenlignes med en virksomhed.

- Jeg kan ikke lige det der udtryk. Det bryder jeg mig ikke om. Men man kan jo bare heller ikke løbe fra den virkelighed, at det er nogle af de samme parametre, der gør sig gældende. Virksomheder konkurrerer med hinanden, og dem som er mest effektive og dygtigst, det er dem, der vinder, siger han.

SF afviser: Vi har allerede lavet reformer
Hos SF mener finansordfører Jonas Dahl ikke, at danskerne skal arbejde længere.

- Der er jo allerede lavet en reform, så man gradvist får en senere tilbagetrækningsalder. Så jeg tror man skal passe på med at sige, at nu skal vi alle sammen arbejde 24 procent mere, siger Jonas Dahl til tv2.dk.

Derudover er han uenig med både Joachim B. Olsen og Boston Consulting Group i, at der er behov for store ændringer af det danske velfærdssamfund for at klare sig i den globale konkurrence. Ifølge ham, har vores nuværende model sikret, at vi er sluppet nådigt gennem krisen.

- Når man ser på den økonomiske krise, vi lige har været igennem, så synes jeg, at erfaringerne må være, at de steder, hvor man har velfærdssamfund, der har man klaret sig bedre end i de lande, hvor man bare har haft fokus på kun at sænke skatten, siger Jonas Dahl og henviser blandt andet til, at et højt skattetryk skaber god sammenhængskraft i samfundet.

SF’s finansordfører er dog klar til at se på, hvad der kan gøres for at øge danskernes motivation for at arbejde mere.

- Jeg vil da gerne se på, hvad vi kan gøre for at give bedre incitamenter. Og det synes jeg også, vi har gjort, når vi har lettet skatten i bunden. Det synes jeg da er et af de steder, hvor man kan diskutere, om man skal gøre det attraktivt.

- Men det handler også om at få skabt arbejdspladser, og løsningen er ikke kun at sænke skatterne over en bred kam, som de borgerlige konstant foreslår. Udfordringen er også at få øget den danske produktivitet. Og der har vi jo set centrumvenstre-regeringen har lykkedes med at hæve produktiviteten ganske betragteligt, siger Jonas Dahl.

sam skrev:
Maichai, jeg synes virkelig du skal komme hjem og blive folketingspolitiker og redde Danmark fra alle de nuværende åndsvage politikere!

Du har løsningen på alle problemerne !

sam skrev:
Maichai, jeg synes virkelig du skal komme hjem og blive folketingspolitiker og redde Danmark fra alle de nuværende åndsvage politikere!

Du har løsningen på alle problemerne !

Nej,- fri os dog for det!! Maichai vrøvler sgu da endnu værre end det han kalder levebrødspolitikere.
Nu vil han også bilde os ind at Joachim B. Olsen har været vægtløfter.
-Så er jeg sgu også vægtløfter hver morgen jeg skal ud og pisse

Maichai, jeg synes virkelig du skal komme hjem og blive folketingspolitiker og redde Danmark fra alle de nuværende åndsvage politikere!

Politiker til tv-vært: Du skal lytte til mig, ikke din øresnegl
Et flertal i Folketingets Præsidium bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Radikale og Enhedslisten anbefaler, at det frivillige såkaldte hvervsregister bliver obligatorisk, skriver Information. Det vil betyde, at politikere skal oplyse, hvilke indtægter, de har ved siden af Folketinget, og hvor indtægterne kommer fra.

Simon Emil Ammitzbøll og Liberal Alliance mener langtfra, at det er en god idé, det forsøgte politikeren lørdag at forklare Allan Silberbrandt på TV 2 News. TV-værten mente dog ikke, at han fik svar på sit spørgsmål - Simon Emil Ammitzbøll mente til gengæld ikke, at Allan Silberbrandt hørte efter. Se hele interviewet øverst i artiklen.

- Vi synes, det er et slag i luften, for det er jo ikke mere obligatorisk, end det er frivilligt i den forstand, at det er sanktionsløst ikke at være med. Folk er velkommen til at stemme på dem, de har lyst til det, hvis vælgerne mener, der er et problem i, hvilke bestyrelsesposter eller biindtægter man har. De kan stemme på andre, og det er det fantastiske ved demokratiet.

- Nu har jeg lyttet til, hvad du siger, og du siger, at der ikke er sanktioner, men du forklarer ikke, hvorfor du ikke vil oplyse, hvad I tjener ved siden af?

- Der findes jo også lande, hvor det er offentligt, hvad alle borgere betaler i skat, og det synes vi også er en privat ting.

- Du siger ikke, hvorfor I er imod, du siger bare, at I er imod, fordi I er imod, men prøv at give en forklaring på, hvorfor der er noget galt i, at vælgerne ved, hvad I tjener, og hvad i tjener pengene på ved siden af arbejdet i Folketinget.

- Du siger, at du lytter, men jeg tror, du lytter for meget til øresneglen og for lidt til mig. Jeg siger, at det er helt i orden, at man vil bevare, hvad man har af indtægter, og hvad man betaler i skat som privat. Det er en personlig oplysning, og hvis du som vælger mener, at det er afgørende, hvad politikerne oplyser, så kan du jo stemme på en, der gør det. Det er et svar, og så kan det være, at man ikke kan acceptere det svar, eller ikke er enig i argumentet, men jeg synes ikke, det er rigtigt, at der ikke bliver svaret.

- Det er rigtigt, at der ikke bliver svaret, for du svarer ikke på, hvorfor du siger, at folk kan stemme på andre, og det er også i orden, hvis du ikke har et argument ud over, at du ikke vil oplyse det, men jeg tror, der sidder mennesker, der tænker, at det kunne være rart at høre et argument.

- Jeg synes, det er sjældent ringe spørgeteknik, der lige nu udfoldes. Det jeg svarer, og nu skal du ikke lytte til øresneglen, det er, at jeg synes, det er en privat oplysning, hvad man betaler i skat, og hvad man betaler det af. Punktum. Det er svaret.

Det fik Allan Silberbrandt til at spørge, om politikernes interesse ikke var noget, Simon Emil Ammitzbøll selv overvejede, når han stemte.

- Der er ikke nogen, der har parkeret deres uafhængighed andre steder. Jeg ved, at Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har parkeret deres uafhængighed ved fagforeninger, og der er stadig masser af mennesker, der vælger at stemme på dem.

Desuden efterlyser Simon Emil Ammitzbøll, at TV 2 selv kontrollerer dem, der står i registrene. Det er nemlig ikke muligt, hvis man ikke har deres skatteoplysninger, og derfor mener han, at det er ”selvgodhedsregister”.

Corydon: Amoralsk at afslå jobtilbud

Alle voksne mennesker skal tage et arbejde, hvis de får det tilbudt, siger finansministeren
Alle voksne mennesker skal tage et arbejde, hvis de får det tilbudt. Siger man nej, er man amoralsk.

Det sagde den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon onsdag, da han var gæst hos Clement Kjersgaard på DR.

- Hvis man kan få et lavtlønsjob på overenskomstmæssige vilkår på for eksempel 115 kroner i timen, så skal man selvfølgelig tage det i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Det skal man af moralske årsager, men også fordi det er bedst for en selv.

Hvorfor er det en moralsk forpligtelse?

- Fordi vi skal passe på hinanden i Danmark, og det gør vi også, når folk har brug for det. Men man skal jo så vidt muligt klare sig selv. Kan man arbejde og forsørge sig selv, skal man jo det. Det er det, hele idéen som det her samfund bygger på.

Ministeren forklarede, at det er fagforeningernes opgave at blande sig, hvis det job, man har fået tilbudt, ikke er på ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Men han vil ikke selv blande sig i, hvad den nedre grænse for lønnen skal være.

- Jeg skal som politiker ikke blande mig i, hvor den nedre grænse går, fordi den er forhandlet frit på arbejdsmarkedet.

Velfærdsstatens mørke side

Bjarne Corydon fortalte også i programmet, at han ikke ubetinget brød sig om den klassiske velfærdsstat, som vi har bygget op siden anden verdenskrig og op igennem 70'erne.

Den umyndiggjorde borgerne og gjorde dem til klienter, mener finansministeren.

- Der var en mørk side, som, jeg tror, vi i mange år var blinde overfor og ikke tilstrækkeligt opmærksomme på. I forhold til at det ikke er tilstrækkeligt bare at give folk noget at leve af. De skal også have noget at leve for og allerhelst et arbejde.

LungW skrev:
Mad i beskidt cementblander lukker virksomhed

http://jyllands-p...irksomhed/

Er vi i NordKorea, eller hva´f..... sker der????

:o

[b]Minister vil have flere til at åbne hjemmet for flygtninge

Det er en "fantastisk", når danskere åbner deres hjem for flygtninge, der er i Danmark. Det mener socialminister, Manu Sareen(Radikale), som i Berlingske beskriver, hvordan endnu flere herhjemme bør gøre som - for ham - nye projekter: Nemlig at tage flygtninge indenfor hos sig selv.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er ret nyt for mig, at dette sker, men jeg håber virkelig, at vi vil se, at det spreder sig ude i kommunerne. For den absolut bedste form for integration starter altså ved spisebordene omkring i de små hjem. Hvis integrationen skal lykkes, så skal danskerne blande sig i de nye indvandreres liv, og indvandrerne skal selv åbne op, siger Manu Sareen til Berlingske.

Han hæfter sig ved en bevægelse i Danmark. En, hvor man som borger gerne vil byde flygtninge velkommen. Som på Ærø, hvor TV 2 blandt andet har besøgt lokalsamfundet, hvor man har gjort klar til 40 unge flygtninge, og hvor borgmesteren ser frem til at få nyt liv i gaden.

- Jeg tror, at den bevægelse, man ser i befolkningen, slet ikke er gået op for os politikere endnu. Det kan godt være, at vi brydes og taler om det her på en frygtelig måde. De rækker hånden ud i svære situationer, og det er simpelthen smukt. Imens er det, som om at vi politikere lever i et ekko i vores egen lille boble, siger ministeren.

Flygtninges vej til Danmark har de seneste måneder været genstand for stor debat i blandt andet Folketinget, hvor antallet af folk, der flygter hertil, har været debatteret. Men for socialministeren er det især afgørende, at der ude i hver enkelt lille hjem bliver åbnet op og taget imod de nye mennesker i Danmark.

- Der er en række værktøjer, som kommunerne kan benytte sig af. Men det at huse flygtninge i private hjem er en af dem, og derfor er det også min klare opfordring til kommunerne, når vi skal drøfte det her, at de vælger at benytte sig mere af den mulighed.

De kan få et los i røven kan de, ud med dem!

maichai skrev:

Ja jo hurtigere jo bedre men det stiller de radikale og venstrefløjen sig jo imod, de mener de skal have taleret i Danmark indtil de kommer og skærer hoved af dem selv og indfører deres sharia pis

Hvad rager det dig?? - Du siger jo selv at Danmark kan "rende dig"

LungW skrev:
Hizb-ut til København: I kan aldrig vinde

http://ekstrablad...de/5332673

De kan få et los i røven kan de, ud med dem!

((1((

maichai skrev:
Hvor har du nu fra at Danmark kan rende mig ENDNU EN AF DINE LØGNE det har du da aldrig hørt mig sige da vi aldrig har talt sammen Er du ved at kede dig til døde nu når du sidder helt alene uden din arbejdsomme Donna trist ferie hvad ?? gå nu ud og pas haven AL og vis hvad du duer til men det kan du vel heller ikke magte

Du husker dårligt,-eller er det "brandyen" som allerede gør sin virkning?

De danske kommuner har brugt færre og færre penge på deres ældre beboere over de seneste tre år.
Det viser et nyt svar fra indenrigs- og økonomiministeren til Folketingets Finansudvalg.
Her fremgår det, at de kommunale udgifterne per ældre over 65 år er faldet hvert år fra 2011 til 2014, og at beløbet over hele perioden er dalet med cirka otte procent.
I samme periode har udgifterne til såvel pasning af de 0 til 10-årige som skolegang for de syv- til 16-årige været så godt som uændrede.
- Nogle steder kan det skyldes, at pensionisterne bliver sundere, og derfor har mindre behov for hjælp, men der er også steder, hvor der er blevet sparet på servicen, vurderer Lars Andersen, som er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 2011 brugte kommunerne 45.105 kroner per ældre indbygger, når man omregner til nutidens priser. I år er det beløb faldet til 41.623 kroner.
I forhold til 2013 er der tale om et fald på tre procent til trods for at finansloven for i år indeholdt den hyppigt omtalte "ældremilliard", som skulle forbedre plejen af landets pensionister.
- Når man opfandt en ældremilliard i den seneste finanslov, så budgetterer man jo med den, når den kommer. Men der er nogle af den slags ting, som er svære at nå at sætte i værk så hurtigt, forklarer formanden for kommunerne i KL, Martin Damm (V).
Han forklarer det faldende forbrug i kommunerne med budgetloven, som udløser sanktioner, hvis budgettet overskrides.
- Der er en meget høj budgetdisciplin både på skole- og ældreområdet, konstaterer Martin Damm.

Fra nytår skal ældre, der hidtil har trænet gratis på egen hånd i kommunens centre, til at betale 100 kroner om måneden.
Det er flere sure over, og ældrerådet i Guldborgsund har fået en stribe henvendelser om sagen.
- En del er utilfredse med at blive frataget en velerhvervet rettighed, andre finder, at det er et økonomisk problem, og andre igen vil have svar på, hvordan ordningen fremover skal administreres, fortæller formand for ældrerådet Doris Hartmeyer, som ikke mener, at Guldborgsund Kommune har været god til at kommunikere om ændringen.

LungW skrev:
Klart der skal skæres ned overalt, så der kan blive råd til flere flygtninge, 20.000 i år og næste år.

http://jyllands-p...-kommuner/

Det går ad helveds til med Danmark.

Ja sørgeligt er det...det r efterhånden lidt til grin at arbejde og betal skat osv. i dk...jeg er faktisk lidt til grin....politikerne skulle skamme sig...men det gør de ikke- de ved jo ej heller hvad det vil sige at gå på arbejde...de skulle prøve det selv- men de kan nok ikke..

Suk99 skrev:
Ganske enkelt, de danske politikere er staaet helt af, de har mere travlt med at vise et slesk ansigt til resten averden end at hjaelpe de danske borgere, her taenker jeg bl.a. paa gamle fru Jensen som blot kan ligge med en beskidt ble, men de kriminelle udlaendnige skal der vaere raad til, taalt ophold og rend mig i roeven. Alle muslimer burde smides ud af vestlige lande, de taler alle med 2 tunger.

Naevn mig et et land hvor der er muslimer, samt fred, de er totalt syge i knoppen, selv her i landet er de sindssyge.

Kald mig bare racist, det er jeg kold overfor.

LungW skrev:
"Ryddes lidt op"?

Sig mig, er du blevet blød i bolden?

Der skal ikke "ryddes lidt op" - der skal muges ud, der skal hovedrengøring til, der skal en ny regering til, der skal nyt politi til, der skal grænsebomme op, der skal udvises 3-400.000 værdiløse nasserøve, NU!!!!


((1((

LungW skrev:
"Ryddes lidt op"?

Sig mig, er du blevet blød i bolden?

Der skal ikke "ryddes lidt op" - der skal muges ud, der skal hovedrengøring til, der skal en ny regering til, der skal nyt politi til, der skal grænsebomme op, der skal udvises 3-400.000 værdiløse nasserøve, NU!!!!


((1((

LungW skrev:
Nånånå, små slag, hvad med dig selv? Mangler Sverige mon ikke nogle frihedskæmpere i den nuværende situation?

En dum sosser og eks fagforeningsmand troede bare lige han kunne ignorere 800.000 vælgere, 62 dage på posten klarede han, klovnen...

((4))


PS: Billig sprut og f!sse? I Thailand? Har du været der fornylig, gamle mand?

PS: Billig sprut og f!sse? I Thailand? Har du været der fornylig, gamle mand?

LungW skrev:
For lidt og for sent, det løb er kørt for Holland, Danmark, Sverige - ja, for hele Europa, kalifatet venter lige om hjørnet.

Der findes ikke grobund i vore moderne samfund for denne stenalderagtige opfattelse af hvordan et samfund fungerer mest retfærdigt.

der er kun en udvej bomb dem til helvede en god muslim er en død muslim

Du lyder sgu lige så primitiv som dem, jeg tror ikke der er nogen forskel på dem og dig.

Du har ret Lung, men jeg kan sgu ikke lade være med at drille dem, det er så sjovt når de bliver hidsige

I brokker jer konstant over tingene i dk men hvad Gør man med alle de uduelige politikere det ene parti s er nogle bedragere df er ligeså store bedragere der lover guld og grønne skove men hvis de fik magten ville de ikke tage den fordi det jo så let at sidde og brokke sig og alligevel ingen ting at skulle have sagt. Så der el de totalt uduelige levebrødspolitikere (men ok er de ikke allesammen det?) Så der la lalle partiet er der noget at sige til man stemmer blankt? Jeg aner simpelthen ikke hvem man skulle stemme på. Synd Jacob haugaard ikke stiller op så han sgu fået min stemme igen. Ved godt det er stemme spild at stemme blankt men så længe vi er medlem af det forpulede eu har vi alligevel ikke en skid at skulle have sagt.

hvordan de for klæbet sig endnu mere fat til taburetten og hvordan de kan putte flere penge i deres lommer

jeg kender flere som har boet her 10 - 15 aar, de kan stadig ikke taelle til 10 paa thai,

Hvorfor skal man integreres i Thailand? ( og hvorfor bringe det spørgsmål op i denne tråd? )

Læste et udmærket indlæg ovre hos Indre DanskThaiPortal Mission forleden:

"Men man kan ikke sammenligne vores ophold her i Thailand med thailænderes ophold i Danmark.
Generelt har thailændere, der bor i Danmark, fået opholdstilladelse på grund af ægteskab med en dansker.
De får først en midlertidig opholdstilladelse, der senere kan blive permanent, og de får rettigheder:
Adgang til sundhedsvæsenet f.eks.

Vi pensionister og andet godtfolk her i Thailand er her på et non-immigrant visum, og det siger jo egentlig alt.

Nemlig: du er ikke immigrant, du er ikke bosat her, du er bare langtids turist, og vi kan når som helst ændre reglerne, hvilket kan føre til, at du ikke længere kan opholde dig her."

Sådan er situationen for de fleste, ikke mange får Residency.

Har Zuk mon planer om at søge?

Præcis.. hvorfor så tro at folk der strømmer til dk for nemme penge, skulle være anderledes.
Der var for ikke så længe siden en udsendelse om Danskere i Spanien.
Jamen vi har da vores Dansker koloni, så hvorfor tale Spansk.

Eksperter: Integrationen er gået i stå47 procent af kvindelige indvandrere fra ikke vestlige lande i alderen 30-59 år er på offentlig forsørgelse.
Næsten halvdelen af indvandrere fra ikke vestlige lande i aldersgruppen 30-59 år er på offentlig forsørgelse, viser nye tal.
Læs også: 6.000? 12.000? 20.000? Forstå asyltallene her
En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 42 procent af de mandlige og 47 procent af de kvindelige indvandrere fra ikke vestlige lande i aldersgruppen 30-59 år er på offentlig forsørgelse.

For kvinder fra Libanon og Somalia er det otte af 10, og for mændene fra disse lande tæt på syv af 10. Det skriver Jyllands-Posten søndag.
Opgørelsen får Erik Bonnerup, som var formand for tænketanken for bedre integration, til at sige, at den lange valgkamp, som allerede nu er skudt i gang, bør føre til konkrete bud på at få indvandrere og efterkommere i Danmark i arbejde.

Den udmelding er den tidligere leder af Danmarks Statistik forhenværende rigsstatistiker Jan Plovsing enig i:

- Det er en overordentligt chokerende andel. Disse mennesker skulle jo være på arbejdsmarkedet.

Erik Bonnerup konkluderer, at integrationen har slået fejl i forhold til flere af de syv mål, som tænketanken for bedre integration opstillede.
- De hidtidige forsøg på at få indvandrere i arbejde på niveau med danskerne er slået helt fejl.

- Mange siger, at der ikke er noget arbejde at få. Men hvordan kan det så være, at der er kommet omkring 100.000 østeuropæere hertil, som godt har kunnet finde arbejde, siger Erik Bonnerup.

- De dystre tal viser, at vi i Danmark har undladt at stille tilstrækkelige krav til indvandrere. Man har næsten taget ansvaret for eget liv fra dem. Det gør vi op med via reformerne af kontanthjælpen og førtidspensionen.

- Og vi arbejder på højtryk på at finde nye løsninger.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, samt de tre folketingsmedlemmer Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard samt Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti er søndag alle blevet anmeldt til politiet.

Det sker, efter de har ytret sig i sagen mod Sam Mansour, der torsdag for anden gang blev dømt for opfordring til terror.

Det er Sam Mansours forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, der står bag anmeldelsen, som DR Nyheder har fået adgang til.

I den skriver forsvarsadvokaten, at de fire politikere har været med til at ”piske en stemning op” ved at udtale sig om sagen.

- Henset til udtalelsernes kategoriske og klare karakter er det min opfattelse, at de pågældendepolitikere tilstræber, at min klient udvises under en evt. ankesag.

- Udtalelserne har medvirket til at piske en stemning op mod min klient, og jeg mener ikke, at han under en evt. anke kan forvente at få en retfærdig rettergang, skriver Thorkild Høyer i politianmeldelsen.

Ankefristen efter dommen torsdag er to uger.

Danmark betaler erstatning til formodede pirater

Ni formodede pirater, der forsøgte at kapre dansk fragtskib i 2013, har fået erstatning fra den danske stat.

Første gang Danmark stiller somaliske pirater for en dommer, må staten betale erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, bekræfter Rigsadvokaten til Ritzau.

Kommunikationschef hos Rigsadvokaten Mikkel Thastum oplyser, at ni somaliere har fået i alt 176.400 kroner i erstatning - det er 19.600 kroner til hver.

- Rigsadvokaten beklager den lange sagsbehandlingstid, og de pågældende har nu fået erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, siger Mikkel Thastum til Ritzau.

Sigtet for at kapre dansk skib

De ni somaliere var sigtet for pirateri efter et forsøg på at kapre det danske fragtskib Torm Kansas i Det Indiske Ocean den 10. november 2013.

På det tidspunkt var det danske krigsskib Esbern Snare på piratjagt under Nato, og specialstyrker fra krigsskibet pågreb de ni formodede pirater på åbent hav. De var også var mistænkt for angreb på et andet fragtskib under fremmed flag.

Dansk politi blev indblandet i sagen om det danske skib, og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) sigtede somalierne for pirateri.

Retssikkerheden tilsidesat

Ved et grundlovsforhør i Københavns Byret den 23. november, blev de varetægtsfængslet in absentia, men de sigtedes beskikkede forsvarer, Poul Helmuth Petersen, kærede fængslingen til Østre Landsret.

Fem dage efter var landsretten enig med forsvareren i, at der var sket en væsentlig tilsidesættelse af fundamental retssikkerhed.

Ifølge grundloven må en borger højst være frihedsberøvet i 24 timer, før han stilles for en dommer. På det tidspunkt havde de ni siddet tilfangetaget på Esbern Snare i 13 dage.

Afhørt via videolink

Under afhøring via videolink fortalte de ni somaliere, at de var fiskere, og at deres grej var blevet væk. Det og andre forhold fik anklagemyndigheden til at droppe sagen.

Esbern Snare satte de ni somaliere i land på Seychellerne den 30. november 2013. Danmark har en aftale med øgruppen om at retsforfølge pirater, der mistænkes for kapringsforsøg af fragtskibe, der er hjemmehørende i andre lande.


Kommunikationschef Mikkel Thastum siger, at Rigsadvokaten ikke har oplysninger, om Seychellerne har retsforfulgt de ni somaliere.

Kæmpe erstatning efter somaliske forhold

Hver af de ni somaliere har fået, hvad der svarer til 3339 dollar i erstatning for de 13 dage, hvor de var uberettiget frihedsberøvet

Efter somaliske forhold er det et svimlende beløb. Halvdelen af den somaliske befolkning lever for en dollar om dagen.

Rigspolitiet gik på facebook og så begyndte læserne at rase: Vi oplever noget helt andet end det, I påstår
Under Folketingets spørgetid i går mente justitsminister Mette Frederiksen (S) ikke, at det har nogen betydning, at politistyrken siden 2011 er blevet beskåret med 530 mand. Tværtimod.



”Jeg glæder mig over, at det går den rigtig vej med anmeldelser,” svarede hun på en forespørgsel fra Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, der ville vide, om ikke ministeren fandt, at det var en betænkelig udvikling i en tid, hvor professionelle kriminelle og bander i stigende grad hærger landet.



Mette Frederiksen henviste i den forbindelse til Rigspolitiets statistikker, der viser store fald i kriminaliteten, men det er dog ikke alle, der i lighed med Mette Frederiksen blindt stoler på, at de statistikker har noget med virkelighedens verden at gøre.



Falske tal, venner.

Der rejste sig således en nærmest hånlig læserstorm, da Rigspolitiet den 28. august i år på sin facebook under overskriften, ”Kriminaliteten fortsætter med at falde”, skrev:



”Der bliver anmeldt færre forbrydelser, men politiet får anholdt og sigtet flere mistænkte. Det viser de tal fra første halvår, som Rigspolitiet i dag har offentliggjort,” og fortsatte:



”Især når det gælder indbrud i private hjem går udviklingen den rigtige vej. Ikke siden 2007 er der anmeldt så få indbrud i private hjem.”



Men den med at de faldende anmeldelser har noget med et fald i kriminaliteten at gøre, var der ikke en eneste af de 91 kommentatorer, der troede på. Tværtimod.



”Der er en grund til, at anmeldelserne falder. Simpelthen at folk ikke anmelder noget fordi man bare får at vide, at ”det har vi ikke ressourcer til nu” POLITI kom nu ind i kampen,” skrev Bo Andersen-Bruhn og bakkes op af Lone Pehrson: ”Nemlig Bo, de kommer jo ikke, de har sgu mere travlt med cykler og hvad ved jeg.”



Også Anne Kissow Jensen havde en forklaring på, hvorfor antallet af anmeldelser er faldet: ”Det er klart …Jeg har ringet to gang i år bare, og hver gang fået at vide at der ikke er ressourcer til hjælp. Så ringer man jo nok ikke næste gang!!”



Helle Linding Poulsen skrev det lige ud: ”Sådan kan man jo tvinge statistikker ned ved at sige at det ikke er noget politiet har ressourcer til at tage sig af. Så falske tal venner.”



”Hvem faen prøver I lige at overbevise?”

Flere læsere bidrog med forargede beretninger om deres oplevelser med et politi, der ikke har tid. En af dem var Kristian Dannevang, som blandt andet skrev:



”Har prøvet at ringe til Jer politi folk, at der var en lastbil der kørte meget alternativt for ikke at sige, at jeg tror at føreren var pisse fuld. Svar: Vi har ikke tid lige nu. Spørgsmål: Hvad skal jeg så gøre. Han fylder jo begge vognbaner fra tid til anden? Svar: Han slipper billigt i dag, vi har ikke tid.”



Som nævnt var næsten samtlige de 91, der kommenterede Rigspolitiets opslag på facebook, enige om, at Rigspolitiets fald ikke repræsenterer et fald i kriminaliteten, men at mange mennesker efterhånden har opgivet at anmelde kriminalitet.



Som Michael Morfar Nielsen kommenterede det med en hilsen til Rigspolitiet og deres statistikker:



”Hvem faen prøver I lige at overbevise.”



Politiformanden er skeptisk

Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.



I en kommentar til oplysningerne om, at der siden 2011 er blevet 530 færre politifolk i Danmark, siger Claus Oxfeldt i den forbindelse til DR Nyhederne den 28. november, at han heller ikke mener, at tallene om fald i anmeldelser er dækkende for sandheden om kriminalitetens omfang og udvikling:



”Der er en masse mørketal. Der er noget, der aldrig nogensinde bliver anmeldt. Vi har parallelsamfund, hvor man ved, der ikke bliver anmeldt til politiet,” siger Claus Oxfeldt og fortsætter:



”Vi hører fra både politifolk og private, at der er flere og flere opgaver, som man normalt ville bede politiet om at løse, dem klarer man selv.”



Og det bliver ikke bedre

På baggrund af, at politistyrken siden 2011 er skåret ned fra 11.100 betjente til de nuværende 10.570 kunne politiformanden ikke love befolkningen nogen forbedring i politiets betjening af befolkningen. Tværtimod.



”Konsekvensen er jo, at vi er nødt til at prioritere benhårdt i opgaverne. Og der hvor befolkningen har en klar forventning om, at politiet kommer frem, der er der rigtigt mange gange, hvor det desværre ikke sker.”



Tilbage står så, at en yderligere forringelse af politiets betjening af befolkningen kan betyde, at Rigspolitiet med henvisning til et endnu større fald i anmeldelsesstatistikkerne fremover fortsat kan bryste sig over effektiv kriminalitetsbekæmpelse.



Og på sin side kan regeringen måske næste gang argumenterer med, at jo færre politifolk vi har, desto mere falder kriminaliteten.

LungW skrev:
Jeg er træt af børnepolitikere, børneembedsmænd, børn, børn, børn, der ikke kan konstruere en sætning på korrekt dansk!!!

"Det går den rigtige retning"

Idioter...



http://www.politi...k-oekonomi

Finansminister Bjarne Corydon bliver presset fra alle sider til at sige nej til at sende vores skattekroner i skattely: EU, skatteministeren, erhvervs- og vækstministeren, folketingsmedlemmer, regioner – og dig og mig.

Over hele verden siger folk stop til virksomheders misbrug af skattereglerne: Barack Obama, Ban Ki-Moon, David Cameron og Helle Thorning-Schmidt.

Og presset begynder at virke. 24. november besluttede et næsten enigt regionsråd i Syddanmark at undersøge, hvordan de kan undgå at sende skattekroner i skattely. Civilsamfundet i Kenya har lagt sag an mod regeringen for at have indgået dårlige aftaler med skattelyet Mauritius. Og 9. december vedtog EU at gøre det sværere at bruge Luxembourg til at undgå at betale skat.

Desværre mener jeg ikke, at den stramning stopper for virksomheder, der som Skype og TDC låner penge til sig selv til tårnhøje renter for at undgå skat. Derfor er det vigtigt, at vi holder ved. For Bjarne Corydon er – som snart den eneste – endnu ikke overbevist om, at reglerne skal laves om. Han er kun nået til at indrømme, at der er ’et dilemma’.
Men der er ikke noget dilemma. Det er meget nemt: Vi taber alle sammen, når det offentlige sender vores skattekroner i skattely.


Venlig hilsen og glædelig jul
Lars Koch

Færre officielt fattige: Alligevel får flere julehjælp
Selvom antallet af fattige ifølge regeringens seneste tal er faldet fra 2011 til 2012, så eksploderer antallet af ansøgninger om julehjælp i år, skriver Kristeligt Dagblad.

Sidste år fik mellem 25.000 og 30.000 danske børnefamilier julehjælp, og igen i år melder flere organisationer om en fordobling i antallet af ansøgere. Det fremgår af Social Årsrapport, der udkommer i dag.

Udviklingen er et paradoks, og spørgsmålet er, om regeringens fattigdomsgrænse afspejler virkeligheden, lyder et af budskaberne i den nye rapport, der udgives af CASA (Center for Alternativ Analyse) og Socialpolitisk Forening.

- Hvis vi ser på antallet af familier, der søger julehjælp eller søger om at få deres børn på sommerferie, så vokser de tal år for år. Spørgsmålet er, om regeringens fattigdomsgrænse indfanger virkeligheden. Ifølge den skal familierne have en lav indtægt i tre år.

Men afsavnene kan opstå allerede i det første år med lav indtægt, da det kan være svært at spare op af en kontanthjælp, siger Finn Kenneth Hansen, økonom og forskningsleder i CASA.

Han henviser til, at hjælpen uddeles efter stramme kriterier. Ansøgerne skal godkendes og vurderes af en sagsbehandler.

Fattigdomsgrænsen blev indført i 2013 efter årelang politisk diskussion og nedsættelse af et ekspertudvalg. Grænsen fastslår blandt andet, at en familie skal have haft en indkomst på under 103.000 kroner gennem de seneste tre år for at blive betegnet som fattig.

Antallet af fattige er vokset konstant siden 2001, hvor der var 22.000 fattige. I 2011 var der ifølge regeringen 43.100 fattige - heraf 10.500 børn. Det tal faldt til 39.200 i 2012 - heraf 7500 børn.

LungW skrev:
Hvorfor skal man integreres i Thailand? ( og hvorfor bringe det spørgsmål op i denne tråd? )

Læste et udmærket indlæg ovre hos Indre DanskThaiPortal Mission forleden:

"Men man kan ikke sammenligne vores ophold her i Thailand med thailænderes ophold i Danmark.
Generelt har thailændere, der bor i Danmark, fået opholdstilladelse på grund af ægteskab med en dansker.
De får først en midlertidig opholdstilladelse, der senere kan blive permanent, og de får rettigheder:
Adgang til sundhedsvæsenet f.eks.

Vi pensionister og andet godtfolk her i Thailand er her på et non-immigrant visum, og det siger jo egentlig alt.

Nemlig: du er ikke immigrant, du er ikke bosat her, du er bare langtids turist, og vi kan når som helst ændre reglerne, hvilket kan føre til, at du ikke længere kan opholde dig her."



Sådan er situationen for de fleste, ikke mange får Residency.

Har Zuk mon planer om at søge?

Suk99 skrev:


Da vi danskere har saa travlt med at udlandinge ikke vil integreres i det danske samfund, men er man som du aabenbart er ligeglad og samtidigt ikke ser grund til at vi skal integrere os her i Thailand, saa maa du ha' et fattigt liv her i lande, Jo mere sprog man kan, jo flere doere aabner der sig, det er da logik.

Langtidsturist, kald det hvad du vil, jeg har dog mit liv her, og har ikke planer om at vende tilbage til lusede Danmark igen.

Det er nemt at tale om integration for dig når du ikke er nødt til at stille dig op og søge om job, fedte for de rigtige, ændre dine vaner, dit sprog (Ikk´å ´??? ) - dit udseende osv. - du ville være at betragte som low class herude, du vil ikke få en eneste chance, vågn da op og kig på dig selv mand!!

Suk99 skrev:
Nu vil jeg saadan set skide paa hvad i tror paa, naar jeg siger ca. 200.000 Thb. pr. md, jamen saa er det ca. 200.000 Thb. pr md. husk paa at det er 3 shops som ligger strategisk rigtigt.........men tvil i bare i fattigroeve, hva' rager det mig...

Misundelselig er daelme en grim ting blandt visse danskere her i landet.

Proev at taenke jer lidt om, der er et konstant flow af kunder, de koeber naesten alle for mellem 50 og op til 3oo Thb. er det da for helvede ikke saa svaert at forstaa............OMG.

Det er jo ikke 3 smaa shops ude ved det sidste risstraa.......Fat det da lige.

I har bare saa pisse ondt i roeven, og husk det var endnu engang ikke mig som kom ind paa oekonomi, det gjore et par stykke som kun er ude paa ballade,..

skipper skrev:
Så så, rolig nu suk.((5))
Vi var kun lidt urolige over din kone kunne udfylde papirer du ikke kunne hjælpe hende med, fordi du var lidt halvstiv.

Så mon der ikke er mere hun skal klare selv, nu mens du er i gang med dine halvstiverter.

Lad være med at prale med noget andre gør, fortæl os hellere lidt om hvad du selv er stolt af du gør.

AL 48 skrev:


Suk har skam travlt i det daglige,-husk han er autodidakt antropolog:TUP

skipper skrev:
Så så, rolig nu suk.((5))
Vi var kun lidt urolige over din kone kunne udfylde papirer du ikke kunne hjælpe hende med, fordi du var lidt halvstiv.

Så mon der ikke er mere hun skal klare selv, nu mens du er i gang med dine halvstiverter.

Lad være med at prale med noget andre gør, fortæl os hellere lidt om hvad du selv er stolt af du gør.

Suk99 skrev:
Jeg fatter slet ikke at en udvisning kan diskuteres, ud med idioen eller gi' ham " perlen ", Magen til svinsk mand skal man da lede laenge efter, eller skal man.

Ryd vesten for muslimer, de taler naesten alle med 2 tunger, men det danske retssysten er en stor lyseroed vatp.k ?

Brian Sandberg til ungdomspolitikere: Vi er eliten

Mødte Venstres Ungdom i Aalborg, men ville ikke tale om Hells AngelsBrian Sandberg, der er konverteret fra Hells Angels til rivalerne Bandidos, gjorde det i aftes klart, at han ikke vil tale om Hells Angels.

- Det er fortid, erklærede manden, der tirsdag aften var inviteret til foredrag hos Venstres Ungdom i Aalborg.

Foredrag skulle det ikke blive. Sandberg foretrak spørgsmål fra de omkring hundrede unge mennesker, der var mødt. Bare ikke om fortiden i Hells Angels.
Første offentlige optræden
- Vi er eliten lige som frømandskorpset inden for deres felt, brovtede Sandberg, om det at være medlem af en motorcykelklub. Han afviser, at han er medlem af en rockerklub endsige en kriminel bande. Det er noget, politiet og pressen har opfundet.

Det var første gang, Sandberg overhovedet stillede op i en offentlig forsamliing.

- Enten har politiet, forældre eller skoler forhindret det, så snart de hørte mit navn. Men jeg mener, alle har ret til at tale, sagde den tidligere livvagt for den bedrageridømte Stein Bagger.

Skudt efter tre gange
Brian Sandberg fortalte de unge mennesker, hvordan han var blevet den person, han er. Dømt for narko og grov vold. Har siddet ni år i fængsel. Har sønnen Oliver, 15, der betyder alt.

- Og så er jeg blevet skudt efter tre gange - uden at blive ramt.

VU'erne fik udleveret blokke og kuglepenne for at skrive deres spørgsmål til den såkaldte jetset-rocker. Mange handlede om rockerbandernes voldsomme kriminalitet.

Sandberg svarede stort set på alle spørgsmålene, at der var tale om nogle få, der så tager deres straf. Den udlægning var der vist ingen i forsamlingen, der hoppede på.

ADM skrev:
det var den fest

hold jer til emnet som er Danmark dejligt eller ???

Suk hvis du gerne vil fortælle om din dejlige kone så opret en tråd om det

På forhånd tak
ADM

En af fædrene til den "nødløgn", der fældede Morten Bødskov (S) som justitsminister i december sidste år, skal nu selv bedømme, om andre
Jens-Christian Bülow, afdelingschef i Justitsministeriet, er blevet indstillet af dommerudnævnelsesrådet til at blive konstitueret som landsdommer i Østre Landsret, skriver avisen med domstol.dk som kilde. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
Jens-Christian Bülow, afdelingschef i Justitsministeriet, er blevet indstillet af dommerudnævnelsesrådet til at blive konstitueret som landsdommer i Østre Landsret, skriver avisen med domstol.dk som kilde. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Jens-Christian Bülow var manden, der sad nær Bødskov under ministerkrisen. Bülow blev siden hjemsendt i fire måneder og mistænkt for pligtforsømmelse.
Det var på grund af den konstruerede forklaring, som ministeren gav videre til Folketingets retsudvalg om et aflyst besøg på Christiania i 2012.

Bülow var med til at opfinde den falske årsag til at få udsat besøget på grund af afbud fra Københavns politidirektør. En fortrolig sikkerhedsvurdering var den sande grund.

En undersøgelseskommission med tidligere højesteretsdommer Per Sørensen i spidsen nåede i maj i år frem til, at det var en undskyldelig "nødløgn", som Bülow havde brygget sammen med den daværende departementschef i Justitsministeriet Anne Kristine Axelsson.

Hun blev også frikendt af undersøgelseskommissionen og fik siden nyt job i Kirkeministeriet.

Venstres civilretsordfører Preben Bang Henriksen siger til avisen, at der ikke er tvivl om, at indstillingen fører til, at Bülow får dommerjobbet.

Bang lyder overrasket, men vil ikke kritisere udnævnelsen.

TV: 90 fattige familier fik julehjælp
90 fattige familier gik i aftes glade hjem fra det gamle sygehus i Nakskov med julepakker fra Dansk Folkehjælp

For 90 fattige familier på Lolland kom juleglæden lidt nærmere, da Dansk Folkehjælp i aftes uddelte flæskestege, ænder, købmandsvarer og gavekort på Frivilligcentret i det gamle sygehus i Nakskov.

Mere end en halv time inden dørene blev åbnet, stod folk i lange køer med deres bevis på, at de i år var heldige at få andel i julehjælpen, som er indsamlet af Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet.

– Det her betyder alt for vores juleaften. Nu kan jeg give min datter Daniella en jul, der ligner alle andre børns jul. Det er bare så dejligt, siger førtidspensionist Majbritt Petersen, 49, mens hun pakker herlighederne ned i en stor kuffert på hjul.

– Jeg var nødt til at tage kufferten med. Hvordan skulle jeg ellers få al den mad med mig hjem? Vi bor i Maribo og har måttet tage toget til Nakskov for at hente pakkerne, siger hun.

Skal føde i næste måned

Kimie Møller, 21 år, alenemor fra Holeby, skal føde sit andet barn i næste måned. Så hun måtte have en kammerat med til at bære og køre julepakkerne hjem.

– Julehjælpen betyder virkelig meget for mig. Jeg læser til ernæringsassistent og er på SU. Så der er ikke meget at gøre godt med til hverdag, når man er alene med Silas. Nu kan jeg give min søn en rigtig juleaften. En jul, som alle andre børn får. Det er herligt, at han kan få en større gave i år, end han fik sidste år, siger hun.

Marina Oldenburg er på kontanthjælp og havde datteren Jessia,8, med, da julepakken skulle hentes.

– Vi er på cykel. Men vi kommer til at trække hjem med alle de rare ting. Det gør nu ikke så meget, for det varer kun et kvarters tid. Og hvad gør man ikke for at få en god jul?

Julehjælpen er et kærkomment supplement til socialhjælpen for den 31-årige alenemor.

– Det er helt overvældende. Jeg havde jo slet ikke regnet med at komme i betragtning, når der var så mange ansøgere. Nu har Jessia og jeg virkelig mulighed for at holde en rigtig hyggelig og varm jul. Det glæder vi os til.

Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet indsamlede i år godt syv millioner kroner, som bliver til glæde for 5000 fattige, danske familier. Og René Christiansen, frivillig hos Dansk Folkehjælp, var med ved uddelingen i aftes.

– Den her aften er for mig den bedste som medlem af Dansk Folkehjælp. Bare det at se folks glæde og store taknemmelighed, er løn nok i sig selv. Den betaler fuldt ud de 150 kroner, jeg hvert år giver i kontingent som medlem af Dansk Folkehjælp, siger han.

Se også: Rørt over trængte familier: Nu har Hussam købt ind til jul

Flæskesteg? Det var godt, så er der ingen mujafaer der lister sig ind og vil nasse..

Men med alle de visninger traaden her har haft, ja saa maa den jo alligevel vaere interessant..........

mp skrev:
Dejlige Danmark, hvor man kan få lov til at dø på gaden, uden at politi og andre myndigheder rører en finger:

Lydfil afslører: Politiet talte usandt i sag om hjemløs, der døde
Den hjemløse Daniel døde efter seks nødopkald på tre kvarter. »Er han dansker eller grønlænder?«, blev kvinde bag nødopkald spurgt.

http://politiken....der-doede/

Det siger danskerne om de folkevalgte: »utroværdige«, »løgnere«, »børnehave«
I en ny Gallup-måling for Berlingske kaster danskerne bunkevis af skældsord i retning af deres folkevalgte på Christiansborg. Et flertal af danskerne mener også, at politikernes niveau er faldet over de sidste ti år. Tillidskrisen mellem vælgere og politikere er dybt alvorlig for folkestyret, mener stribevis af toppolitikere.
ores politikere er nogle hyklere, nogle kujoner, nogle DJØFere, nogle bureaukrater, nogle fuskere og nogle folk, der manipulerer med os [...] Det er ikke muslimerne, der er de største skurke. De største skurke er de folk, der sidder inde på Christiansborg i jakkesæt­.«

Der blev ikke lagt fingre imellem, da digteren Yahya Hassan for nylig gav sin karakteristik af landets folkevalgte på landsdækkende fjernsyn som gæst i et DR-program. Og noget tyder på, at det denne aften ikke kun var Hassan, der fik luft for vrede og frustrationer.

På vegne af Berlingske har TNS Gallup bedt et repræsentativt udsnit af danskerne skrive det første, som falder dem ind, når de tænker på landets politikere. Berlingske har herefter manuelt gennemgået samtlige 1.014 besvarelser, og resultatet tegner et nedslående billede af et demokrati, der på tærsklen til et valgår er præget af dyb mistillid fra befolkningen til deres folkevalgte.
Således er forskellige variationer af ordet »utroværdige« med 73 hits det ord, danskerne oftest nævner. Dernæst følger udtryk som »levebrødspolitikere«, »populisme«, »spin«, »snak«, »løgnere«, »børnehave«, »mudderkastning« og »egoisme« i en top 20, hvor positive beskrivelser af politikerne er stort set fraværende.

Går man længere nedad listen, finder man også særdeles negative udtryk såsom »skandaler«, »grådige«, »plattenslagere«, »korruption«, »taburetklæbere«, »snyltere«, »snyd«, »bedrag«, »svindlere«, »nasserøve«, »uvederhæftige«, »vendekåber« og »klaphatte«.

En dansker nøjes sågar med bare at skrive »bvadr«.

Samlet set viser Berlingskes gennemgang af de 1.014 besvarelser fra danskerne, at hele 754 af danskerne skriver noget negativt og grimt om politikerne, mens kun 75 skriver noget positivt. Resten skriver noget neutralt.

Samtidig mener 59 pct. af danskerne, at politikernes niveau er blevet dårligere over de sidste ti år, mens kun tre pct. synes, at niveauet er blevet bedre.
Ifølge valgforsker og lektor ved Aarhus Universitet Rune Stubager er målingen et »tydeligt vidnesbyrd« om den faldende tillid til politikerne, som man kan registrere i vælgerkorpset i disse år. Stubager peger på tre aktuelle hovedforklaringer på den kedelige udvikling.

For det første er der diskussionen om Thorning-regeringens såkaldte løftebrud, der ifølge valgforskeren har været »meget skadelig« for vælgernes tillid til politikerne. Dernæst er der »skandalerne« omkring Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.

»Og så er der for det tredje meget forskning, som peger på, at tilliden falder under økonomiske kriser som den, vi har været igennem. Vælgerne føler ikke, at politikerne kan løse deres problemer,« lyder analysen fra valgforskeren.
Lykketoft: Vi skal vise de gode sider

Ifølge Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), peger den enorme frustration på et »alvorligt« problem for folkestyret.

»Jeg plejer at sige, at politikerne er langt bedre end deres rygte, men at politikerne godt selv kunne gøre noget mere for at forbedre det rygte. Problemet er, at vi er alt for dårlige til at vende vores gode sider, som handler om samarbejde og gensidig respekt for hinanden, ud mod offentligheden. Den side, som befolkningen ser, er den, hvor vi kværulerer, er polemiske og irriterende og skyder hinanden suspekte motiver i skoene,« siger Lykketoft­.

Den ultimative konsekvens for demokratiet, hvis ikke billedet bliver bedre, kan efter hans vurdering blive, at vi oplever mærkbare fald i valgdeltagelsen.

»Vi har heldigvis indtil nu undgået det klare fald i stemmeafgivningen, som man har set utroligt mange andre steder i Europa. Men man kan bestemt ikke afvise, at man også vil se det i Danmark. Og det ville kun gøre de her problemer værre,« siger Lykketoft­.

Søren Pind, MG for Venstre.


Venstres Søren Pind mener, at danskernes krasse kritik af politikerne peger på, at der gemmer sig en »masse vrede« i den brede befolkning.

»Politik er blevet ubegrænset. Der er ikke længere nogen naturlige grænser for, hvad man tillader at blande sig i. Det skaber tilsammen en dyb, dyb utilfredshed hos det enkelte menneske og en følelse af stor afstand mellem beslutningstagere og dagligdag. Der er gravet en kløft mellem dem, der styrer, og dem, der bliver styret,« siger Søren Pind, som dog også sender en klar opsang til de mange danskere, der udtaler sig så negativt om de folkevalgte.

»Folk er blevet vanvittigt forkælede og føler ikke selv et medansvar for, at demokratiet har succes. Folk kan ikke bare sidde foran en skærm og skrige, at politikerne er nogle fjolser, for så bryder systemet sammen. Så smider vi det hele væk. Så får vi i stedet sådan et vulgærdemokrati, og derefter kommer totalitarismen og den stærke mand.«

»Folk har det demokrati, de fortjener,« lyder det fra Pind.

Manglende tillid et strukturelt problem

Målinger placerer igen og igen politikere som en af de mest utroværdige faggrupper overhovedet – side om side med journalister, spindoktorer og ejendomsmæglere.

Men billedet med faldende tillid og ringeagt for politikerne er ikke kun et dansk fænomen. Det er en tendens, som mange vestlige demokratier lider under.

Til sammenligning bad Pew Research Center i 2010 eksempelvis de amerikanske vælgere om at sige det første ord, der faldt dem ind, når de tænkte på den amerikanske kongres. Billedet mindede meget om det resultat, den nye Gallup-måling for Berlingske ender ud med. Ord som »dysfunktionel«, »skuffelse« og »korruption« stod øverst i amerikanernes bevidsthed.

Og netop fordi der er tale om et internationalt fænomen, tror finansminister Bjarne Corydon (S), at man skal passe på med at overvurdere, hvor store konsekvenser aktuelle sager såsom løftebrudsdebatten har for tilliden.

»Du kan umuligt se det samme fænomen i stort set alle vestlige lande, uden at der er noget meget grundlæggende og fundamentalt på spil,« som han siger.

»Den måde, som politik og medier fungerer på i dag, giver tilsammen en mere nådesløs debat. Der er ikke rigtig et rum til saglighed. Det skal ses i kombination med, at de beslutninger, vi skal træffe i de her år, er ekstremt hårde. Hvis man så ikke har et rum, hvor man kan anerkende kompleksiteten og sværhedsgraden i de problemer, vi skal løse, så opstår der nogle meget hårde sammenstød mellem det realistiske på det ene side og det kritiske og populære på den anden side,« argumenterer finansministeren.
Over det seneste år har hans eget parti, Socialdemokraterne, lanceret indtil flere benhårde angreb på primært Dansk Folkeparti for at give ufinansierede løfter til danskerne. Partiet har sågar lavet en hjemme­side alene til formålet. På forsiden ses en tæller, der løbende fører regnskab over, hvor mange løfter Dansk Folkeparti ifølge Socialdemokraterne har givet uden at forklare, hvor pengene skal komme fra. 181 milliarder kroner er vi ifølge hjemmesiden foreløbig nået op på.

Direkte adspurgt, om Socialdemokraterne med den slags angreb ikke bidrager til politikerleden og gør sig medskyldige i, at ord som »mudderkastning« bruges af mange danskere om politikerne, svarer Bjarne Corydon:

»Det er ikke mudderkastning. Det er et fuldstændig nødvendigt forsøg på at få rettet op på den ubalance, der er i den politiske debat, hvor der helt naturligt er et intenst fokus på sammenhængen i det, regeringen siger, mens der overhovedet ikke er samme projektørlys på Dansk Folkeparti, selv om de konsekvent holder sig på god sikkerheds­afstand af den virkelighed, vi andre befinder os i,« siger Corydon.
Netop Dansk Folkeparti har siden sidste valg oplevet en markant stigende tilslutning blandt danskerne. Flere målinger har sågar gjort det parti, som ifølge den tidligere socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, »aldrig« ville blive »stuerene«, større end Socialdemokraterne selv.

Ifølge partiets stifter og mangeårige formand, Pia Kjærsgaard, skyldes Dansk Folkepartis enorme succes – der nærmest har vokset uafbrudt siden fødslen i 1995 – at man har været et talerør for danskernes frustrationer og bekymringer. Først i udlændinge­spørgsmålet og senest i forhold til både EU og reformpolitikken, hvor partiet kræver et »reformstop« for at sikre danskernes »tryghed­«.

På den måde har en væsentlig del af Dansk Folkepartis eksistensberettigelse været at udfylde det tomrum, som kløften mellem »befolkningen og den politiske elite« har skabt, argumenterer Pia Kjærsgaard.

»Mange danskere har følt sig overset og ignoreret. De oplever, at politikerne hellere vil i fjernsynet end at komme ud og tale med dem. Og når ministrene fra den her regering så endelig, som nu, rejser rundt til børnehaver for at møde folk i øjenhøjde, som man kalder det, er det så gennemskueligt og utroværdigt,« siger hun.

Partierne i krise

Tidligere udgjorde de politiske partier en meget væsentlig navlestreng mellem vælgerne og de politiske magthavere, men over årene har man gradvist set de store partier miste medlemmer. Eksempelvis havde Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti tilsammen næsten 380.000 medlemmer i 1960 – i dag kan de knap mønstre 50.000 medlemmer.

Partiernes medlemskrise kan på ingen måde kun tilskrives den lave tillid til politikerne. Udligningen af sociale skel og partiernes nære slægtskab til sociale klasser såsom arbejderklassen og bønderne spiller ifølge meget forskning en væsentlig rolle.

Alligevel er partiernes lave medlemstal med til at gøre ondt værre i forhold til de problemer, som den udtalte politikerlede skaber for et folkestyre, mener Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen.

»Jeg er dybt bekymret over, hvad det er for et skævvredet folketing, vi kan ende med. Til sidst er det kun professionelle politikere, vi får, fordi den brede befolkning holder sig på lang, lang afstand af partierne og det cirkus, dansk politik nogle gange kan ligne. Så får vi sådan et universitets-folketing, og det vil kun gøre situationen værre,« lyder det fra Pape.

Formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, mener på linje med eksempelvis finansminister Bjarne Corydon, at politikerne alt for ofte undervurderer vælgernes intelligens ved kun at tilbyde simple svar på komplicerede samfundsspørgsmål.

Hun kalder danskernes mange skældsord om politikerne i den nye Gallup-måling for et »stort demokratisk problem«.

»Det er vi simpelthen nødt til at tage alvorligt. Måske kunne det føre til, at vi holder op med at opføre os, som om vi befandt os i en børnehave. Og så skal vi blive meget bedre til at erkende, at vi begår fejl og gør nogle dumme ting. Det der forsøg på at bilde vælgerne noget andet ind er fuldstændig utroværdigt,« lyder det fra Pia Olsen Dyhr.
Tid til indrømmelser...

Lad os fokusere på det sidste, nemlig politikernes egne fejl og fortrydelser. For kan de overhovedet blive konkrete i forhold til deres eget medansvar for, at 754 ud af de 1.014 danskere, der har deltaget i Gallup-målingen, kun kan finde på grimme ting at sige om politikerne?

Det kan de angiveligt. Pia Olsen Dyhr erkender eksempelvis, at hun og SFs øvrige ledelse alt for sent fik gjort det klart over for deres vælgere, at de på grund af det seneste folketingsvalgs udfald ikke kunne gennemføre mange af de løfter, partiet gik til valg på.

»Det var en rigtig stor fejl, som har redet os som en mare siden, fordi folk – fuldstændig med rette – har været skuffet over nogle løfter­, som vi ikke kunne indfri,« siger hun.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft, hiver et gammelt, men særdeles velkendt eksempel frem som en af sine store fortrydelser. Nemlig det såkaldte »efterløns­bedrag« fra hans finansministertid i 1998, hvor Socialdemokraterne før valget gav danskerne en »efterlønsgaranti« som et værn imod ændringer i den populære ordning. Alligevel gennemførte partiet en reform af efterlønnen efter valget. Ved det efterfølgende valg tabte Socialdemokraterne regerings­magten med et brag.

»Der var ikke noget i vejen med indholdet i det, vi gjorde. Det var processen, den var gal med. Det var meget belastende for vælgernes tillid til os. Det må man bare erkende,« lyder det fra Lykketoft.

Venstres Søren Pind kan godt komme i tanke om et nyere eksempel. Han erkender, at det var en klokkeklar fejl, at han sidste år kaldte SFs nyudnævnte udenrigsminister, Holger K. Nielsen, i samråd, fordi udenrigsministeren i spøg havde talt om et »cubansk paradis«. Efter stort pres måtte Pind aflyse samrådet.

»Mine intentioner med det var ikke ædle. De var fra begyndelsen at stemple Holger K. Nielsen som en person, der havde et for svagt forhold til venstreorienterede diktaturer. Det var fejt, for man skal ikke prøve at nakke en minister på den måde lige i begyndelsen af hans regeringsperiode. Så det skulle jeg ikke have gjort. Og jeg fik jo også som fortjent,« erkender Pind.

Stubager: Måske vil flere deltage

Det måske mest fremtrædende eksempel i danmarkshistorien på dyb mistillid mellem vælgere og politikere er det såkaldte jordskredsvalg i 1973, hvor det politiske system nærmest blev midlertidigt omstyrtet som følge af massive vælgervandringer væk fra de etablerede partier. Mest kendt er det, at det nystiftede parti, Fremskridtspartiet, stormede ind i Folketinget med 28 mandater. Den daværende partiformand, Mogens Glistrup, fik med sit nulskattebudskab vækket en protest i vælgerhavet mod et hastigt stigende skattetryk. Det var også i 1973, at den kendte økonomiprofessor Jørgen Dich skrev kritisk om »den herskende klasse«.

Valgforskeren Rune Stubager anser det for »højest usandsynligt«, at den nuværende tillidskrise kan føre til konsekvenser, der minder om tilstandene i 1973, selv om der ofte i netop denne debat trækkes paralleller tilbage til jordskredsvalget. Direkte adspurgt til Mogens Lykketofts frygt for, at mange danskere simpelthen kan ende med at stemple ud af demokratiet med faldende valgdeltagelse som en konsekvens, svarer Stubager:

»Han har fuldstændig ret i, at det er en risiko. Men der kan også ske det modsatte, nemlig at folk bliver aktiveret. Det er svært at vurdere rækkevidden af den faldende tillid, vi ser lige nu. Det kan godt være, at den bare kommer til udtryk til folketingsvalget ved, at folk flytter deres stemme til nogle andre partier. Måske kan det give folk lidt luft.«

mp skrev:


Det er næsten ikke til at holde ud at læse denne artikel i Politiken, men gør det alligevel !

http://politiken....iel-doede/

Vrede over pensionsfest: 'Helt vanvittigt'
Vrede politikere kræver reglerne for minister-pensioner lavet om
Ministrenes pensionsgoder vækker forargelse på Christiansborg.

Ekstra Bladet har præsenteret det store beløb, Helle Thornings ministre har sikret sig, for samtlige partiet i Folketinget, og fra flere kanter er meldingen klar: Den store udgift til skatteborgerne understreger, at der skal laves om på de nuværende regler på området.

Enhedslisten Pernille Skipper siger:

- Det er helt vanvittigt. Jeg vil ikke engang begynde at regne på, hvor mange pædagoglønninger, folkeskolelærere, sygeplejersker, sengeafsnit og så videre, som vi kan få for så mange penge.

- Hvis ministre bare fik i nærheden af almindelige menneskers pensionsvilkår, så ville vi spare millioner. Det er fuldstændig urimeligt, at der kan sidde politikere og give sig selv så vanvittigt gode vilkår. Jeg kan sagtens forstå, hvis det bidrager til politikerlede.

Dansk Folkepartis medlem af Folketingets Præsidium, Pia Kjærsgaard, stemmer i:.

Helt urimeligt
- For beløbet kunne man få mange andre ting, der er mere behov for. Det er helt urimeligt, at det foregår på den måde. Det er slemt nok, at der er den ustabilitet med de mange ministre, men det er endnu værre, at de fleste ministre også får en særlig pension. Jeg har altid ment, at det var alt for privilegeret at have disse pensioner, lyder det fra DF'eren.

Noget sker der da også på området. Et politisk flertal bestående af Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre, SF og Konservative er blevet enige om at nedsætte en kommission, der skal se på reglerne for politikernes indtægter - herunder eftervederlag og pension.

Kommissionen kommer med sine anbefalinger i løbet af 2015, og partierne, der har stemt for initiativet, har allerede meldt ud, at man vil vedtage forslagene.

maichai skrev:

http://ekstrablad...gt/5366839

http://ekstrablad...]

LungW skrev:
Er du enig med den klovn? Vorherrebevarmigvel... :(

Han er af arten "børnepolitiker" - det er floskler og varm luft alt sammen, og hvis der er noget han er utilfreds med så kan han da bare ringe Anders Fogh op og spørge hvor hans såkaldte "minimalstat" egentlig blev af i de 10 år han styrede landet. Næh nej du, han sku´ ikke nyde noget af at prikke til det bestående system, det offentlige voksede i omfang til det uhyre vi kender idag, og folk på forsørgelse steg til rekordhøjder, kun for at fedte for vælgerne. De er selv ude om det morads de brokker sig over, nu hvor de ikke har taburetterne klæbet til deres bavian-bagdele, de sku´ skamme sig allesammen!!!

:o

"At vi skal have dæmmet op for flygtninge strømmen, og andre ikke vestlige invandrere, hurtigst muligt kan vi nok alle være enige om."

Jamen det vil da aldrig ske! Det bestemmer EU og FN sgu´ da, hahahahaaa!

LungW skrev:
Enig, men der sker ingen ændringer før næste valg til tinget.

Det er dyrt at invitere hele verden indenfor, men det er åbenbart OK og udover det skal de indfødte danskere pisses på, dem der skal betale gildet.

Nu ligger det sådan at Danmark nu modtager mange flere flygtninge end de er forpligtede til, og dette opsving i tilstrømningen er sket inden for de sidste 1-1½ år. Der var jo ellers kommet nogenlunde styr på det, men det er jo klart at de nu strømmer til igen når en gennemsnitlig flygtninge familie får 37.000 kr om måneden og det største problem er jo at vi ikke sørger for at slippe af med dem igen, men ønsker at integrere dem. Flygtninge skal da bestemt ikke integreres. De skal sorteres kraftigt ved ankomsten og kun dem vi er forpligtede til skal slippes ind. Resten skal sendes tilbage øjeblikkeligt. Dem der bliver skal opholde sig i flygtninge lejre under tålelige forhold. De skal ikke integreres men sendes hjem igen såsnart det er forsvarligt ifølge lovgivningen på området.

Ja, i Danmark er der plads til alle udefra kommende, men måske ikke til danskerne.

Nu koster det jo også mange millioner hvert år, at Danmark skal betale SU til mennesker fra andre EU lande, der tager til danmark, arbejder der i et par måneder, for så at påbegynde et studium i Danmark på dansk SU.
Og Danmark sender jo også gladeligt børnepenge til børn i andre lande, som aldrig nogensinde har været i Danmark.

Det er sgu sygt !

Og Danmark sender jo også gladeligt børnepenge til børn i andre lande, som aldrig nogensinde har været i Danmark.

maichai skrev:

Og mine danske børn tog det Udbetalingdanmark 20 dage at skrive til os nu var vi flyttet ud af Danmark og kunne ikke mere få børneydelser mens tyrkere og Syrer og andre muslimske børn kan opholde sig i årevis i gennoprettelses lejre og koranskoler fra de muslimske lande de kommer fra og stadig modtage børneydelser Det er det glade radikale og venstreorienteret vandvid :(

Det er jo kun ret og rimeligt du er dansk skatte borger D.V.S. du har ingen rettigheder

99 procent af de ældre i København får forkert medicin

Gennemgang afslører fejl i medicin til 99 procent af ældre, som nu får mindre medicin.

Københavns Kommune har i samarbejde med en række apoteker gennemgået over 1.800 ældre plejehjemsbeboeres medicin. Resultatet er slående. Farmaceuter gjorde fund hos 99 procent af de ældre, og der var i snit 4 fund per borger. Med ’fund’ forstås fejl.

»Det er markant, at vi gør fund hos stort set alle ældre. Fundene har betydning for deres helbred og deres livskvalitet«, siger Bent Halling-Sørensen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Apotekerforening og tovholder på rapporten.


De mange fund er eksempelvis lægemidler, der er forkerte eller uhensigtsmæssige til behandlingen; lægemidler, der er givet i en uhensigtsmæssig styrke eller dosering, eller manglende lægemidler, hvor der burde være givet et.

Fundene blev indrapporteret til de ældres praktiserende læger. Efter godt tre måneder var 90 procent af fejlene rettet. Det betyder, at de ældres medicin nu er reduceret med i snit et halvt præparat per borger, og at antallet af medicingivninger er reduceret med en per dag.

»Borgerne har fået reduceret det daglige antal medicingivninger, risikolægemidler er fjernet, mange lægemiddelrelaterede problemer er løst, og ikke mindst er indsatsen resulteret i en styrkelse af plejepersonalets medicinrelaterede kompetence«, siger lektor på Institut for Farmaci på KU Lotte Stig Nørgaard, der har bidraget til rapporten.

Svært at sige, hvor fejl opstår

En af patienthistorierne i rapporten lyder på en overvægtig 83-årig mand, der havde det så dårligt, at sygeplejersken frygtede for hans liv. Efter medicingennemgangen blev der saneret så grundigt i hans medicin, at han nu kan gå igen, ikke tager inhalationsmedicin længere, har fået fornyet energi og spiser bedre.

Et af de steder, fejlene kan opstå, er hos lægerne, der udskriver medicinen. Men formanden for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, praktiserende læge Michael Dupont, nedtoner de mange fejl, som rapporten fra København viser.

»Hvis der virkelig er så mange fejl, kan man undre sig over, at befolkningen er i live. Når man kan nå frem til så højt et tal, har man haft en for lav snorehøjde for, hvad man opfatter som fejl og fund«.

Han påpeger, at der aldrig er overensstemmelse mellem lægernes og plejehjemmenes medicinkort, og at det blandt andet skyldes, at patienterne tager håndkøbsmedicin – eksempelvis smertestillende – som lægen ikke har kendskab til. En anden patienthistorie i rapporten fortæller da også om en mand, der fik fem tabletter dagligt, især smertestillende, og som fik det skåret ned til en tablet om dagen.

»Grænsen for, hvad der er vigtigt, er for lav her. Med en udmelding som denne kommer en masse sundhedspersonale til at bruge en masse tid på at kontrollere medicingivning i stedet for den egentlige opgave, nemlig plejen«, lyder det fra Michael Dupont.

Sosu-assistenterne, der er autoriseret til medicingivning på blandt andet plejehjem, vil gerne lære af de mange fund. Sektorformand Karen Stæhr understreger, at FOA’s medlemmer er »meget optaget af at sikre, at den rette pille havner i den rette mund«. Men hun erkender også, at man kan være endnu mere opmærksom på, om den medicin, der er ordineret af lægen, kommer ind i munden og bliver derinde.

»Men det er svært at sige, præcis hvor fejlene opstår. Det kan også være borgerne selv, der indbyrdes bytter medicin, glemmer at tage den eller taber den og har svært ved at finde den igen. Vi ved også, at travlhed og forstyrrelser ved medicinhåndtering kan give utilsigtede hændelser. Der er mange led i det her«, lyder det fra Karen Stæhr.

Bent Halling-Sørensen siger, at Apotekerforeningen i årevis har kæmpet for, at der kommer en farmaceut ind over hos borgere, der får mindst fem typer medicin.

»Hvis vi skal have styr på de ældres medicin, skal man bruge os til at rydde op i den. Vi kan fjerne risikolægemidler, skære ned på smertestillende medicin, opdage diagnoser, der ikke bliver givet medicin for, og vurdere, om medicinen kan gives tre gange om dagen i stedet for fem. Det vil sikre, at der sker langt færre fejl«.

jsh71 skrev:
Det nu meget rart man kan tage til sin læge herhjemme 10 minutter så det overstået, i thailand tog det en ½ dag og man fik en masse sjove piller. Også kostede det 1200 baht herhjemme kostede det ikke noget andet end den pencilin jeg skal ned og hente.

Det nu meget rart man kan tage til sin læge herhjemme 10 minutter så det overstået, i thailand tog det en ½ dag og man fik en masse sjove piller. Også kostede det 1200 baht herhjemme kostede det ikke noget andet end den pencilin jeg skal ned og hente.

leif skrev:
Der glemte du så lige, der er 8 - 14 dages vente tid for at komme til læge i DK. I Thailand kommer man til den dag man bliver syg.
Og ja medicinen koster både i DK og i Thailand, man får godt nok ikke meget medicin i dk for 200 kr.

Jeg har flere gange været på læge klinik i th. både selv og bare med.. Har aldrig oplevet at vente 1 time.

Corydon: Flere politiske embedsmænd havde ikke afværget skandalesager

Finansminister Bjarne Corydon (S) ser ingen grund til at ændre på det politiske system, selvom flere skandalesager har hjemsøgt ministerierne de seneste år.

En lang række medlemmer af Folketingets partier og eksperter mener, at danske topembedsmænd er blevet for politiske, og at systemet derfor bør ændres.

Kritikerne læner sig op ad de mange skandalesager, der de seneste år har hjemsøgt ministerierne.

Men finansminister Bjarne Corydon (S) er lodret uenig i, at der skulle være et behov for, at man eksempelvis indsætter såkaldte juniorministre, som SF's Holger K. Nielsen foreslår.

- Der skal være et snit mellem politik og de politikere, som er valgt til at have holdninger og føre dem ud i livet, og så den faglige rådgivning om, hvordan vi bedst kan gøre det. I Danmark har vi en stor værdi i, at vi har et politisk neutralt embedsværk, siger finansministeren.

Tager sager alvorligt

Men synes du ikke, at sager som den om nødløgnen i Justitsministeriet og GGGI-sagen tegner et billede af, at der er noget, der ikke er, som det skal være?

- Det er sager, man skal tage alvorligt, og det gør man sandelig også. Og man skal få rettet op på tingene der, hvor de er gået galt. Jeg mener bare, at vi er ude i en fundamental misforståelse. Der er absolut ingen grund til at tro i en eneste af de her sager, at en politiker ville have handlet bedre eller anderledes end de embedsmænd, der er kommet galt af sted, siger Bjarne Corydon.

Han mener, at det er på sin plads at rejse debatten om flere politiske embedsmænd, men ifølge Corydon er den almindelige opfattelse i regeringen og i Venstre, at man ikke ønsker eksperimenter i den retning.
Din tidligere departementschef David Helleman har forklaret, at det er, og altid har været, en udfordring, at en departmentschef både skal fungere som en ministers politiske rådgiver og administrerende direktør for ministeriet. Ligger der ikke en udfordring i den nuværende konstellation?

- Ham (David Helleman, red.) kender jeg jo rigtig godt. Og det er den udfordring, der gør, at en departementschef skal være meget dygtig. Men i det, han har sagt, ligger der, at det er en opgave, man skal kunne løfte som departementschef. Det ligger bestemt ikke i det, at man bør lave om på tingene.

Politisk tæft og faglighed

Flere eksperter har tidligere påpeget, at den voldsomme efterspørgsel efter topembedsfolks politiske tæft trumfer de fundamentale krav - om at arbejde lovligt, fagligt forsvarligt og holde sig til sandheden. Er det helt forket?

- Ja, det er helt forkert. En dygtig embedsmand i et moderne samfund kan begge dele. Man har politisk tæft og forstår sin ministers politiske projekt. Man spiller relevant sammen med sin minister i forhold til at få det til at virke i praksis, og så sørger man samtidig for, at tingene er fagligt i orden, at man holder sig til sandheden og overholder loven, siger Bjarne Corydon.

Han savner, at kritikerne af det nuværende system kommer med et bud på, hvad der egentlig menes, når man vil noget andet.

- Er det, at princippet om lovlighed og sandhed skal trænges lidt mere i baggrunden? Det vil jeg bare gerne personligt advare imod. Netop ved at have et neutralt embedsværk sikrer vi, at de her ting spiller sammen, sådan at det ene ikke sætter sig på det andet. Det er en af forklaringerne på, at vi i Danmark har et relativt sundt demokrati i sammenligning med så mange andre lande, siger Bjarne Corydon.

I oevrigt forstaar jeg ikke at det skulle vaere saa interessant at diskutere Dnmark nar man bor i Thailand.

Uligheden stiger under Thorning

Stik imod regeringens mål vokser forskellen mellem rig og fattig. »Et kæmpe svigt«, siger Enhedslisten.
Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på 2015's første dag gør status i sin nytårstale, er et vigtigt mål for hendes regering ikke opfyldt.

Udviklingen går nemlig stik imod regeringens erklærede mål om at øge ligheden i det danske samfund. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er den såkaldte Ginikoefficient, der måler indkomstfordelingen i samfundet, steget fra 27,4 i 2012 til 27,9 i fjor. Dermed er uligheden større, end da regeringen tiltrådte.

Tallene udløser hård kritik fra regeringens støttepartier Enhedslisten og SF.

»Det her er desværre en ren tilståelsessag. Uligheden er ikke bare vokset. Den er blevet højere, end den var, da Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon overtog regeringskontorerne. Og det endda inden de mest ulighedsskabende af regeringens reformer er fuldt indfaset. Det er et kæmpe svigt«, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun opfordrer til straks at tage initiativer, der knækker ulighedskurven: lempeligere dagpengeregler og en skattereform, hvor formueskatten genindføres.

SF bekymret over øget ulighed

Også SF’s gruppeformand, Jonas Dahl, er bekymret over den øgede ulighed:

»Vi er nødt til at råbe vagt i gevær nu. Når afstanden mellem rig og fattig stiger så voldsomt som i disse år, er det med til at nedbryde sammenhængskraften. Det skader væksten og giver folk i bunden dårligere muligheder«.

Jeg er mig da pinligt bevidst, at uligheden stiger

Pernille Rosenkrantz-Theil

Ifølge Jonas Dahl kan tendensen aflæses i en stigende ghettoisering, hvor de forskellige samfundsklasser lukker sig om sig selv.

Uligheden har generelt været stigende i Danmark siden midt i 1990’erne. Især under VK-regeringen i 00’erne voksede Gini markant – fra cirka 22 til 27,7.

Den faldt lidt i begyndelsen af denne regeringsperiode – blandt andet fordi starthjælpen og kontanthjælpsloftet blev afskaffet.

Reformer øger ulighed

Men siden har en stribe af regeringens reformer trukket den modsatte vej: Skattereformen fra 2012 resulterede i lettelser i blandt andet topskatten finansieret af overførselsindkomster.

Kontanthjælpsreformen i fjor satte visse unge dramatisk ned i ydelse. Og også SU-reformen og den seneste vækstplan vil ifølge regeringens beregninger øge uligheden.

»Man kan med sikkerhed sige, at det ikke er lykkedes at nedbringe uligheden. Men udviklingen er ikke så alarmerende, som man ser i andre lande«, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der også peger på en økonomi i slæbegear som medvirkende faktor.

V glad for brudte valgløfter

Ifølge socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er Ginikoefficienten ikke den eneste strømpil på ulighed. Hun hæfter sig ved, at eksempelvis antallet af fattige børn er faldende.

»Jeg er mig da pinligt bevidst, at uligheden stiger – både i Danmark og globalt. Både formue og ejerskab over eksempelvis boliger bliver skævere og skævere fordelt. Også i Danmark. Men hvis man gerne vil afskaffe fattigdom og sikre, at folk vokser op i øjenhøjde med hinanden, er fattigdomstallet for mig vigtigt. Ginikoefficienten kommer ikke til at overrule alt«.

I regeringsgrundlaget fra 2011 står der om ulighed: »Alt for mange danske familier lever i fattigdom, og uligheden er vokset. Det skal ændres. Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden«.

Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, »er glad for, at regeringen bryder de valgløfter, som ville have skadet Danmark. Hvis vi alle bliver rigere, er det ikke et problem, at Ginikoefficienten stiger. Og vi har skabt mere velstand«.

maichai skrev:

det har du udtrykt dig om før at du ikke kunne se jeg kan heller ikke se ideen med din tråd med Mit interessante liv med Ning. det synes jeg heller ikke er så interessant men sådan er vi jo så forskellige Heldigvis ((4))

Thorning giver den som ”Helle fra Ishøj” – men folkelig bliver hun ikkeTV-journalister er begyndt at kalde Helle Thorning for ”vores statsminister”. Der er vist aldrig nogen borgerlig statsminister, som har oplevet denne sproglige omfavnelse.
Så i går kunne TV2 News stille om til direkte reportage med ”vores statsminister”, som besøgte en Bilka-forretning i Ishøj.
I det hele taget kunne Thorning ikke klage over mediedækningen. 30-40 journalister og fotografer trådte hinanden over tæerne i Bilkas gange for at dække besøget.
Thornings strategi

Officielt var formålet med besøget at høre om Bilkas positive erfaringer med integration. En tredjedel af forretningens medarbejdere har indvandrerbaggrund.
Men Thorning havde også et klart uofficielt formål: Besøget skulle vise hende som en folkelig person med en god menneskelig kontakt.
Dermed skulle det følge op på nytårstalen og Socialdemokraternes nye annoncekampagne, hvor personen Thorning er i centrum som en politiker, der er optaget af almindelige danskeres hverdag.
Mere præcist skulle besøget bidrage til fortællingen om ”Helle fra Ishøj”, pigen fra de jævne kår. Nu vendte hun tilbage til ”sine egne”. Det er en fortælling, som Thorning har dyrket med stor flid.
Intet sted var mere velegnet til at pudse denne fortælling op. For Thorning har faktisk i sin ungdom haft fritidsarbejde med at bage vafler og stege pølser i Bilkas grillbar.
Det er dog temmelig tvivlsomt, om anstrengelserne for at lancere Thorning som den jævne politiker bider på vælgerne.
Thorning giver den som ”Helle fra Ishøj”, men folkelig giver hun ikke.
Datter af kontorchef
”Vores statsminister” kunne ikke klage over de gamle mediers medvirken til at banke hendes folkelige image op. Der var store reportager, og alt i alt kunne Thorning være tilfreds med indholdet i dem. Det gav også gode billeder med baby på armen og den slags.
Ganske vist efterlod journalisterne ingen tvivl om, at besøget var et særdeles bevidst led i Thornings valgforberedelser. Og de sørgede også for at citere en række Ishøj-borgere i Bilka, som var kritiske over for statsministeren.
Men det vigtigste for Thorning var, at medierne arbejdede med på hendes fortælling om ”Helle fra Ishøj”, som er så vigtig for hendes valgkamp.
Ingen af reportagerne gjorde opmærksom på, at Thorning nok kommer fra Ishøj, men ikke har nogen særlig folkelig baggrund. Hun kommer fra, hvad man vel må betegne som den højere, akademisk uddannede middelklasse.
Hun levede sammen med sin mor, der var kontorchef, og faderen var lektor og cand. oecon.
Der er selvfølgelig intet som helst forkert i en sådan baggrund. Men ”Helle fra Ishøj”-imaget virker lovlig kunstigt og smart på den baggrund.
Nødt til at gøre forsøget, men …

Så Thorning skal være glad for, at medierne fredede hendes fortælling om den folkelige herkomst. Alt i alt er der næppe tvivl om, at det var en god dag for hende med hensyn til pr.
Spørgsmålet er så, hvor meget den slags betyder i forhold til det kommende valg. Vil det lykkes for Thorning at få en væsentligt mere folkelig profil og kapre stemmer på det ved valget?
Hun er nødt til at gøre forsøget, fordi hendes image hidtil har haft et klart præg af fine forhold og snakkende klasser. Men hendes folkelige anstrengelser vil næppe for alvor ændre vælgernes opfattelse af hende.
Holdningerne
Folk fra medierne og eksperter i kommunikation har en tilbøjelighed til at overvurdere, hvad kommunikation betyder i sig selv.
Men kommunikationen giver ikke meget, hvis vælgerne ikke kan forbinde den med nogle holdninger, som de har tillid til. Et velformuleret budskab uden dækning virker hurtigt påtaget. Og her har Thorning et problem, som nok vil plage hende hele vejen frem til valgdagen.
Mange vælgere synes ikke at have den store politiske tillid til Thorning. De forbinder hende med løftebrud, dagpenge, for meget EU og bonede gulve, for slap udlændingepolitik.
Uanset hvor flink hun måtte virke i Bilka i Ishøj, så er flertallet af vælgere altså ikke så forvirrede, at det får dem til at glemme deres holdningsmæssige forbehold.
Det bliver ikke bedre af, at Thorning virker meget indstuderet, når hun fungerer i politiske sammenhænge.
Blandt andet bruger hun meget stive, spindoktor-vendinger. Hun husker for eksempel altid at bruge ordet ”eksperimenter” om Venstres økonomiske politik. Når man i forvejen er mistænkt for at være politisk beregnende – jævnfør løftebruddene – skaber det distance.

Thorning gav den i går som ”Helle fra Ishøj” – men folkelig bliver hun ikke.

http://denkorteav...-hun-ikke/

Til grin for egne penge

SKATTEFUSK. Igen-igen er vi helt til grin for vore egne penge på grund af det elendige danske skattesystem.

Teleselskabet 3, der har mere end en million danskere som kunder, har på fem år tjent næsten 1,5 milliarder kr. herhjemme, men aldrig betalt en eneste krone i skat i Danmark, afslører Politiken. Via en hemmelig aftale er de mange rare penge i stedet sendt i skattely i Luxembourg.

Og for at gøre ondt værre: Selskabet har i tre år haft eneret på at levere mobilt bredbånd til staten!

Når den slags uhyrligheder kommer frem, slår de fleste politikere automatpiloten til med erklæringer om, at de er chokerede, men at de ikke kan gøre noget på grund af EU. Selv om adskillige skatteeksperter påpeger, at det er muligt at opbygge et dansk værn mod international skattefusk, hvis blot viljen er til stede.

Men denne vilje har hidtil været svær at spore både hos regeringen og oppositionen.

Tag blot sagen om finansgiganten Goldman Sachs’ køb af aktier i Dong. Det blåstemplede finansminister Bjarne Corydon vel vidende, at fortjenesten blev sendt videre til Luxembourg – ubeskattet.

Viljen til at ændre på reglerne er heller ikke synderligt udbredt hos EU-kommissionsformand Juncker. Tværtimod.

Som mangeårig regeringsleder i Luxembourg kender han selvfølgelig til mange af fiduserne og lader, som om han gerne ser ændringer. Men her kan man virkelig tale om ræven, der vogter gæs.

I nogle timer i går var skatteminister Benny Engelbrecht fyr og flamme og lovede at lukke skattehuller og granske statens indkøb. Men vanen tro bliver det ved snakken.

Et probat middel til at komme skattefifleriet til livs kunne være, at vi forbrugere beslutter os for at tage sagen i egen hånd og boykotte produkterne fra de internationale selskaber, som ikke ønsker at bidrage til det danske samfund. Så kan de lære det.

Nick skrev
Det tør siges, Danmark og dens skatteplagede borgere er dybt til grin

Debatten om ældremad er for alvor blusset op igen.

Ekstra Bladet kunne i går fortælle historien om den 62-årige kræftsyge Merethe Derveraux, som betaler 3400 kroner om måneden for mad på et plejehjem, som hun ikke spiser.

Ifølge hende er maden direkte uspiselig, og det giver danskerne hende ret i.

- Jeg vil hellere have kappet hovedet af end at spise det der.

Tør du blive gammel? Otto vil hellere dø end på plejehjem

Den 86-årige Otto Petersen håber inderligt, at han dør af et hjertestop i stedet for at komme på plejehjem, som hans kone har været på de sidste 10 år
I flere dage skreg 77-årige Gunhild Petersen af smerte og beklagede sig, hver gang plejehjemspersonalet rørte ved hende.

Alligevel skulle der gå fire dage før, at Gundhild Petersen kom på hospitalet, hvor lægerne fandt ud af, at hun havde brækket lårbenet.
Efter at have set den behandling håber hendes mand, 86-årige Otto Petersen, at han aldrig selv ender på et plejehjem.

- Jeg vil håbe, at får et hjertestop, så jeg bare er væk. Det ville være lykken for mig. Når man har set, hvad Gunhild har været igennem, så nej, siger han til Ekstra Bladet.

Oplevelsen har været voldsom for den 86-årige mand, som aldrig har fået en undskyldning fra plejepersonalet, der ikke lyttede til hans kone.

- Det er hårdt, når man har været sammen i mange år, at se et menneske lide sådan. Normalt smiler Gundhild, og man kan se, at hun er glad for tilværelsen. Man er bundet sammen, når man har været gift i 57 år, så det er hårdt. Det er ikke værdigt, den måde man driver plejehjem på i dag.

Hjemmepleje lod 90-årig ligge med hjerneblødning på gulvet i to dage
Hjemmeplejen lod 90-årig ligge med hjerneblødning

Det var et chok der mødte Richard Engelbrecht, da han kom for at besøge sin 90-årige stedfar. Han fandt ham liggende på gulvet i en pøl af blod og opkast. Der havde han ligget i to døgn. Afkræftet, men stadig i live.

- Hans hoved var helt skævt, og han var enormt dehydreret. Det var et frygteligt syn. Og det skrig han kom med, plager mig stadigvæk, fortæller stedsønnen.

90-årige Gunnar Grønnebæk havde fået en hjerneblødning, men burde være fundet mindst 10 timer tidligere. Hjemmeplejen var nemlig forbi to gange. Begge gange bankede de på døren og forlod matriklen igen, da der ikke blev svaret.

- Jeg blev ikke orienteret. Jeg skulle selv finde ham herinde klokken ti om aftenen. Det var frygteligt, og det kunne have været undgået, fortæller Richard Engelbrecht.

De to hjemmeplejere har begge handlet i strid med kommunens regler. Her fremgår det nemlig klart, at man skal kontakte kontoret eller de pårørende, hvis man ikke kan komme i kontakt med de ældre under et besøg. I sidste instans skal politiet kontaktes.

Ingen af delene skete, og Egedal Kommune beklager forløbet.

- De skal agere, når de kommer til en lukket dør.

Hvordan kunne det ske?

- Det er svært at forklare, hvordan menneskelige fejl kan ske. Det sker i en hverdag, hvor man også har mange andre ting, og så tager man sine egne konklusioner, siger Erik Petersen, centerchef i Egedal Sundhedscenter.

Gunnar Grønnebæk var stadig i live, da han blev fundet, men han kom sig aldrig. Han afgik ved døden under sit genoptræningsforløb. Kommunen vil nu indskærpe retningslinjerne.

”Kan du forstå, hvis der er nogen der bliver bekymrede, når de hører, at man kan ligge i eget hjem i flere døgn uden at blive opdaget, selvom hjemmeplejen er forbi?

- Det kan jeg i den grad forstå, og det fører også til at vi indskærper overfor alle vores medarbejdere, at der er en instruks den skal følges, og den skal følges hver gang, siger centerchefen.

masa skrev:
er det nu vi skal græde, når vi ser hvordan politikerne søger for sig selv og pisser på de gamle


Plejehjem vs. Christiansborg: Hvilken mad vil du helst have?
Billederne taler for sig selv - selvom maden koster næsten det samme


Måltidet til venstre er blevet serveret på et plejehjem. Måltidet til højre er blevet serveret på Christiansborg

Soi8 Skrev

Kunne være interessant at kende priserne for de to måltider. Har læst et sted at ældre maden koster 3.400 kr/måned, men det er da forhåbentligt for alle dagens måltider. Ligeledes kunne det være interessant at kende prisen for maden i rådhusenes kantiner og for ansatte i andre offentlige instituoner. Nu er de to billed eksempler dog nok yderpunkter. Jeg har trods alt set ældre mad der ser betydeligt bedre ud.

citat fra ekstra bladet

De 179 folkevalgte kan nøjes med at betale 40 kroner til kassedamen, når de har fyldt tallerkenen i Snapstinget med franske oste, frilandsgris og andre lækkerier.

Det skyldes, at Folketinget giver 50 kroners frokosttilskud til politikerne og alle andre medarbejdere i Folketinget, som dermed betaler under halv pris for et måltid, der egentlig koster 90 kroner.

http://ekstrablad...ud/5416373

De 179 folkevalgte kan nøjes med at betale 40 kroner til kassedamen, når de har fyldt tallerkenen i Snapstinget med franske oste, frilandsgris og andre lækkerier.

Det skyldes, at Folketinget giver 50 kroners frokosttilskud til politikerne og alle andre medarbejdere i Folketinget, som dermed betaler under halv pris for et måltid, der egentlig koster 90 kroner.

Toppolitikere forgyldes for skattekroner: Sådan scorer Haarder, Jespersen og co. kassen
En stribe aktive toppolitikere er i 2014 begyndt at hæve ministerpension, selv om de hvert år tjener mere end 600.000 kr. plus diverse tillæg som folkevalgte politikere.

maichai skrev:
At politikere på Christiansborg skal have 50 kr. rabat hver gang de køber mad for 90 kr. kan man jo tydelig forstå de stakler mangler jo penge de er jo helt på røven mange af dem

http://www.bt.dk/...-og-co.-ka

maichai skrev:

Det viser jo kun hvor pilråddent systemet er Levebrødspolitikerne kan ikke få nok mens de skærer i alles andre små ting PILRÅDNE DANMARK det er sku trist det er blevet sådan :o

Det er ikke noget som er blevet sådan.
Sådan har det været i mindst 30 år. -For mange år tilbage var der en undersøgelse mellem kantinepriserne på universitetet i Århus og Amtsgården i Højbjerg (forstad til Århus). -Der hvor de havde de højeste lønninger (Amtsgården) betalte de under 50% af prisen på universitetet hvor det var studerende på SU.

Så absolut intet nyt i det

Ældre i Hørsholm skal sove fire uger i samme sengetøj

Der bliver længere mellem de rene pudevår, lagener og dynebetræk hos 300 ældre i Hørsholm Kommune, fordi kommunen skal spare på hjælpen.
Der kommer til at gå dobbelt så mange uger, før ældre i Hørsholm Kommune kan falde i søvn til duften af rent sengetøj.

Som led i en spareplan har kommunen vedtaget, at de ældre borgere skal have skiftet sengetøj hver fjerde uge mod tidligere hver anden uge, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Beslutningen om at spare på udskiftningen af de ældres pudevår, dynebetræk og lagener blev truffet af et stort flertal.

Besparelser er svære at komme udenom

Selvom der var enighed om spareplanen, var beslutningen ikke rar, erkender Thorkild Gruelund (C), der er formand for Social- og Seniorudvalget i Hørsholm Kommune:

- Jeg bryder mig ikke om det, for sengelinned er meget tæt på personlig pleje, men for at få pengekassen til at stemme, skal der spares, siger han.


“For at få pengekassen til at stemme, skal der spares”
Thorkild Gruelund (C)
I alt 300 ældre bliver påvirket af de nye regler, der ifølge Thorkild Gruelund senere kan ændres, men kun under forudsætning af, at besparelsen så kan hentes et andet sted i ældreplejen.

Uværdig behandling af ældre

Kommunens sparemanøvre har mødt kritik fra blandt andet fra Ældre Sagen, der mener, at det er uværdigt for de ældre at skulle sove i det samme sengetøj en måned ad gangen.

- Vi kan ikke forstå, at man træffer den her beslutning, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo, der har en klar besked til Hørsholms politikere:

- Lad være at tage hjælpen fra de mennesker, der er fuldstændigt afhænginge af den, så de kommer til at leve under uværdige forhold, siger han.

Deprimerende laesning.

maichai skrev:

Ja man kan takke sin Budda, Gud eller sig selv for at man ikke skal opleve det her i Thailand hvor moren da skifter minimum hver uge og maden er sund og velnærende ((5))

Har du da oplevet et thailandsk plejehjem indefra??
-Eller et alm. lille hospital ? Folk ligner fugleskræmsler efter bare 30 dage, hvis familien ikke kommer med mad og pleje.

maichai skrev:


Det undre mig at du kan sammenligne Thailand & Danmark
I Thailand tager familien jo hånd om de gamle og der bliver vist ikke pralet af at Thailand er et velfærdsland og en rollemodel for andre lande, i Danmark bliver man anbragt på et plejehjem uden hygiejne og med noget uspiseligt mad og samtidigt synes regeringen det går ufattelig godt og Danmark er en rollemodel for hele verden hvor skatten stiger og stiger for at holde velfærds staten i gang:(

AL 48 skrev:


Ja,-hvis du er thai, så tager familien (børnene) til en vis grad hånd i hanke.
Er du farang og uden god økonomi (indkomst), så er "plejerne" sgu lige pludselig væk.

I DK kan man også betale for privat pleje.

soi8 skrev:


Ja,-hvis du er thai, så tager familien (børnene) til en vis grad hånd i hanke.
Er du farang og uden god økonomi (indkomst), så er "plejerne" sgu lige pludselig væk.

I DK kan man også betale for privat pleje.

AL48 skrev
Ja,-hvis du er thai, så tager familien (børnene) til en vis grad hånd i hanke.
Er du farang og uden god økonomi (indkomst), så er "plejerne" sgu lige pludselig væk.

I Danmark forventer folk efterhånden at det offentlige tager sig af det hele inclusive deres børns opdragelse. Det er en helt skæv retning. Det offfentlige system er et sikkerhedsnet og bør betragtes som sådan. Dem der brokker sig er jo også næsten kun udenforstående som machai m.fl. Det er ikke så ofte man hører de egentligt involverede klage. Selv har jeg været på hospitaler og også blevet opereret utallige gange men har aldrig haft grund til at klage over noget som helst.
Man klager over servicen, men samtidig kan man ikke forstå at man skal betale en høj skat. Læg mærke til at de få der klager over f.eks. mad på hospitaler m.v. ofte er dem der rent faktisk er dårligere vant, er uuddannede og i den lavere lønklasse. Eller dem som slet ikke er involveret og ikke kender de faktiske forhold som bl.a. førnævnte. De tror blot på mediernes skriblerier.

Det kan godt være at Donna er sådan men derfor behøver du ikke at skære alle thaier over en kam
Og for øvrigt er jeg godt forsikret her og skal ikke ligge på et lille landsby hospital hvis jeg (Gud & Budda forbyde det) skulle blive syg så jeg skulle på hospitalet

Nej det er slet slet ikke iorden at indføre fængsels og stikker tilstande, overvågning og magtmisbrug i Danmark .. Det er med en skatte afgift og momsprocent for alle danskere på 70 % slet heller ikke i orden at tvinge syge, og seniorer til fattigdom , at ødelægge over 100 års opbyggede skattebetalte fælles goder som foræres til skattely til udenlandske milliardær snyltere... ,
Til gengæld er det iorden at politkerne i regeringen , der stod og klappede imens de bedrog skatteborgerne for mia , at betale en del af deres pension og løn tilbage til skatteyderne pga af dette forræderi ..
Det er heller ikke iorden at Helle offentligt støtter Juncker, som er chef for både EU ( så nu er der ingen tvivl længere hvad det står for) og for netop det land der huser alle disse milliardær og trilliardær snyltere ,der tømmer landenes værdier,.. man tror jo simpelthed ikke på det vi oplever i disse år af galloperende galskab. .,

Danskerne snyder ikke nogen.. de er godgørende,.. alle giver en så stor del af deres ressourcer til fælleskab og folkestyre..men manipuleres af vore svigtende journalister til at tro at de yder denne store del a deres ressourcer for at ødelægge ørkenstater (imod grundloven) og til at anvende store summer til at indespærre borgerne i landet under total overvågning uden privatslivets beskyttelse og fred.. En forudsætning for demokrati, som jo så derfor ikke findes længere uanset hvor højt man skriger ytringsfrihed . Og tillader fremmede magter også ..at overvåge borgerne..

Regeringen hjemme og i EU derimod misbruger borgernes tillid, og aftaler bag ryggen i hemmelighed uønskede demokrati ødelæggende rammer for handelsaftaler der indeholder facistisk magt til flere globale trilliardær snyltere så som "seed of destruktion GMO såsæd , jordlag og mangfoldigheds og økologi ødelæggende Monsanto som ikke tillader at deres giftige produkter deklareres og som 92% af EU's befolkning ikke ønsker i Europa og som med de nye aftaler kan sagsøge landen hvis de ikke får totalt frie hænder til at sprede ders gift , eller de store magtfulde medicinal firmaer der ødelægger frit sundhedsvalg , kostfrihed mm og lyver om deres forskning og er blandt de mest kriminelle firmaer på jorden med interesser i biologisk og kemisk krigførelse og som ødelægger ligeværd og ligeret og indfører pengenes totale rettigheder over menneskene og samfundenes strukturer..
.. Hvordan kan politkere der har de midler de forvalter og deres personlige løn fra borgerne, klantre befolkningen for at kræve rammer, der rummer rimelig forsørgelse under arbejssløshed og sygdom? Rummer omsorg og ro til vore børn i stedet for stress og få voksne og krav og præstation og svigt?
Ufatteligt hvad befolkningen lader sig byde. Og så under en regering der kalder sig social og demokratisk.. var det det vi ville med vore liv? var det ikke det gode menneskelige og glædelige liv alle disse fremskridt vidensmæssigt og materielt skulle medføre? Jeg fatter ikke at vi går med til at alt det gode ødelægges.. til fordel for facisme( et ord for sammenblanding af industri/ banker /penge og regering) imens vi tømmer land og mennesker for overskud og ressourcer og skræmmes af manipulerede krige, med begrundelser der ikke holder vand (grunden er magt og grådighed hensynsløshed )

maichai skrev:
Den person SW som har skrevet dette i DR i dag i din mening giver jeg bare helt ret han rammer helt i plet efter min mening

http://www.dr.dk/...083832.htm

når jeg læser om hvordan det er at bo og leve, i det der kaldes et demokratisk samfund, er jeg glad for at jeg kan bo i det, nogle kalder et militær diktatur samfund, jeg kalder det nu for et militær sund fornuft samfund

Ingen pleje-plads til 96-årig: Men flygtninge får ældreboliger


I går var der møde om de flygtninge, der kan flytte ind i ledige ældreboliger i Kalundborg. Ole Hahn forstår ikke, hvordan flygtningene kan få ældrebolig, når hans mor ikke kan få en plehjemsplads.
- Jeg synes, det er usmageligt, at min gamle syge mor på 96 ikke kan få en plejehjemsplads.

- Især når vi nu hører, at der skal flytte flygtninge ind i lejlighederne i at af kommunen ældrecentre – på grund af øget tilstrømning.

- Var det ikke en ide at bruge pengene på kommunens egne borgere.

Familiefar: Drop alle religiøse regler i vuggestuer
Martin Skriver er areligiøs. Ifølge ham er religion en privatsag, ikke en sag for offentlige institutioner. Derfor kan han ikke forstå, hvorfor der blev taget særlige hensyn til muslimske skikke i alle de daginstitutioner, han besøgte, da han skulle finde vuggestueplads til sin søn.

Da Martin Skriver sidste år tog rundt til daginstitutionerne i nærområdet for at se på vuggestueplads til sin yngste søn, Ragn, blev han overrasket over, hvor meget religion fylder i institutionerne.

Som erklæret areligiøs er han overbevist om, at tro er en privatsag, ikke en sag for offentlige institutioner som vuggestuer. Men han kunne efter besøg på fire forskellige institutioner på Amager konstatere, at de alle i større eller mindre grad tager religiøse hensyn til muslimske børn og deres familier.

I den første vuggestue blev der ifølge den 40-årige fuldmægtige serveret såvel almindelig dansk mad med svinekød som mad tilberedt af halalslagtet kød. I den næste institution blev der kun serveret halalslagtet kød og slet ikke svinekød. Det samme gjaldt den tredje vuggestue. I den fjerde institution var tilbuddet det samme, ligesom der i denne også blev fejret en uges muslimsk eidfest hvert år.


»Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville være sådan. Det var ikke noget, jeg havde tænkt over. Min ældste søn gik i dagpleje, ikke i vuggestue, og dér mærkede vi ikke noget til det. Men efterhånden, som jeg er rundt i de her institutioner, går det op for mig, at der er alle disse religiøse særregler,« siger Martin Skriver, der bor i Sundbyvester med sin kone og to børn.

»Da vi fjerde gang fik at vide, at der ud over maden også fulgte en uges eidfest med, blev det altså for meget. Det er simpelthen forkert, at vores børn skal udsættes for andres religiøse særregler. Eller religiøsitet i det hele taget, når de går i daginstitution.«

Indvandrere er velkomne

Martin Skriver anser sig selv som en helt almindelig dansk mand. Han har ikke noget særligt imod muslimer, og han har heller ikke noget særligt imod indvandrere. Hvis indvandrere vil hans Danmark, er de velkomne.

Men han har noget imod, at politikerne i Københavns Kommune »institutionaliserer religion«, og at den tillader, at »borgere må acceptere religiøse dogmer, når de sender deres børn i institution«.

»Derfor opfatter jeg det som en intellektuel hån at skulle indtage kød, hvor der er sagt okkulte bønner under slagtningen,« skriver han bl.a. i en kronik i dagens Berlingske.

Martin Skriver er uddannet historiker og ansat i Forsvarsministeriet. Han er den første til at anerkende, at »man sagtens kan sige herregud, det er kun en lille ting« til, at der ikke bliver serveret frikadeller i vuggestuerne. Men, som han siger, for ham »er det principielt«, og »religion hører slet ikke til i en offentlig institution«.

»Faktisk følte jeg mig diskrimineret. Tre af institutionerne, vi så på, ligger i Urbanplanen her på Amager. De er fine nok, men de virker noget nedslidte. Så vi ville gerne have vores søn i den nye flotte institution »Stjernehimlen«, der ligger lige ved metroen og DR-Byen. Men så var der det med eidfesten. Det var for meget. Havde den ikke været der, havde jeg nok heller ikke skrevet min kronik,« siger Martin Skriver.

Vuggestuer fejrer jul, og julen er da noget religiøst?

»Det mener jeg ikke. Det er en urgammel tradition med dybe rødder i Norden. For mig er julen en tradition med mange sammenblandede skikke. Noget med nisser og julemænd. Det er ikke kristendom. Det er en traditionel højtid,« siger han:

»Jeg anser det for helt naturligt at fejre jul i Danmark, det er tradition, mens eid er en religiøs fest, som indvandrere har haft med sig de seneste 30-40 år.«Men det betyder noget for muslimerne?

»Der kan sagtens være institutioner med muslimske traditioner, men så skal der bare gøres opmærksom på det. Kæden hopper af for mig, når det er alle institutionerne.«


Borgmester: Det er ærligt talt langt ude

Og, som han skriver i sin kronik, er han »faktisk temmelig sikker på, at hvis kommunen formastede sig til at lave en daginstitution, hvor det hed sig, at man fulgte sekulære værdier og udelukkede islamiske skikke, ja, så ville der gå to sekunder, før den blev beskyldt for racisme og det, der er værre«.

»Hvis jeg skulle bestemme, skulle alle institutioner være sekulariserede. Ville man så privat oprette institutioner med religiøse ønsker, kunne man gøre det,« tilføjer han.

»Jeg er vokset op i et sekulariseret land, og sådan skal det blive ved med at være.«Om der bliver serveret det ene eller andet betyder reelt ikke noget, gør det?»Hvis man accepterer, at en profet har sagt, at den og den regel gælder, hvor stopper det så? Den profet har også sagt andre ting. Så må vi ikke det eller det, og det, er jeg bange for, kan brede sig,« mener han.

Martin Skriver skrev efter sin rundtur til de fire vuggestuer sidste år til børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V). Han skrev også til selve partiet Venstre. Fra Pia Allerslev lød svaret, at det er både hendes og »forvaltningens vurdering, at dagtilbuddenes kostpolitikker afspejler befolkningssammensætningen i lokalområdet og børnegruppens sammensætning«.

Fra Venstres retsordfører på tinge, Karsten Lauritzen, lød svaret, at han vil »gøre opmærksom på«, at så vidt han ved, »er der et venstreorienteret flertal i børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune, hvilket ikke kan afvises at have betydning for den politik, som kommunen måtte føre på daginstitutionsområdet«.

Svaret fra borgmesteren undrer Martin Skriver. Han er med på, at der er mange ikke-etniske danskere i Urbanplanen, som han bor i nærheden af. Men er der virkeligt så mange muslimske børn i nærområdet, tænker han, at det er nødvendigt at udsætte samtlige institutionsbørn for muslimske undtagelser?

»Hvis det kun er halvdelen af børnene, der er muslimer, bør det vel kun gælde halvdelen af institutionerne,« lyder det fra Martin Skriver.

Pia Allerslev siger i et skriftligt svar til Berlingske, at det at »kæde mad i daginstitutioner sammen med islamisering, synes jeg, ærligt talt, er langt ude«.

»København er en by med mange forskellige kulturer og nationaliteter, og det afspejler vores daginstitutioner og den mad, de serverer, naturligvis også. Og som forælder er man i sin gode ret til at vælge præcis det tilbud, der passer bedst til ens barn,« siger hun.

»Derudover har jeg fuld tiltro til, at de lokale forældrebestyrelser er i stand til at lave en madpolitik, som giver mening for deres børnegruppe. Også hvis det indebærer særlige hensyn i forhold til sukker, allergi eller kultur. Det vil og skal jeg som politiker ikke sidde at diktere fra min stol på rådhuset«.

Fra Enhedslisten til DF

Omvendt har Dansk Folkepartis kultur- og fritidsborgmester i København, Carl Christian Ebbesen, forståelse for Martin Skrivers frustrationer. Borgmesteren ser det som et udtryk for »en overdreven imødekommenhed over for religiøse normer«, når danske børn ikke længere bliver tilbudt svinekød og ikke-halalslagtet kød.

»Af hensyn til folk, der flytter hertil, ignorerer vi, at der i det danske samfund stadig findes familier, der gerne vil holde fast i de traditioner og dermed madvaner, som de har,« lyder det fra DF-borgmesteren.

»Det er uacceptabelt, at danske normer og værdier på den måde bliver skubbet i baggrunden.«

Som han siger, »kan man tage en madpakke med hjemmefra, hvis man ikke bryder sig om den mad, der bliver serveret«.

Oplevelserne har vendt op og ned på Martin Skrivers politiske verdensbillede. I ti år har han stemt Enhedslisten, men i dag får DF hans kommunale stemme, og til næste folketingsvalg sætter han »helt sikkert« også kryds ud for Liste O. Med til historien hører dog også, at Martin Skriver er arg modstander af EU, og at DF efter hans mening i dag gør mere på den front end Enhedslisten.

»Oplevelserne med daginstitutionerne har helt sikkert bidraget til mit partiskifte,« siger han og understreger, at han ikke er politisk aktiv, men »kommer fra en socialdemokratisk familie som så mange andre«.

I øvrigt endte Martin Skriver og hans kone af praktiske årsager med at melde deres yngste søn ind i en af institutionerne i Urban­planen. Den, hvor deres ældste søn i forvejen går i børnehave.

Ny måling: 2,8 millioner danskere føler sig ramt af stress

Hver anden dansker har følt sig stresset i løbet af det seneste år. Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2.
Hvis du i løbet af det seneste år har følt dig stresset, er du langt fra alene.

50 procent erklærer sig i Megafon-målingen helt eller overvejende enige i, at de i løbet af det seneste år har følt sig stressede. I alt er 2.104 repræsentativt udvalgte danskere blevet spurgt. Det svarer derfor til at 2,8 millioner danskere føler sig ramt af stress.

- Stress har været et stigende problem de seneste mange år, og det bekræfter det her jo virkelig. Det er et tegn på, at vores samfund er blevet alt for opgave-orienteret. Folk føler sig pressede af opgaverne, og så ender det med følelsen af stress, siger neuropsykolog Christian Gaden Jensen, der er tilknyttet Københavns Kommunes stressbehandling.

8 ud af 10 har symptomer på stress
Stress giver sig ofte til udtryk ved symptomer, der påvirker helbredet.

I TV 2’s Megafon-undersøgelse er det 78 procent af respondenterne, der i løbet af den seneste måned har haft et eller flere af de 17 mest almindelige stresssymptomer, og 16 procent af danskerne har inden for det seneste år haft en sygedag på grund af stress. Danskerne føler sig ikke bare stressede. De er stressede.

- Symptomerne kan også stamme fra andre ting, men når folk bliver spurgt til symptomer i en undersøgelse om stress, så er det fordi, de opfatter det som symptomer på stress, og så er det tal altså meget højt, siger Bo Netterstrøm, der har forsket i stress og er ejer af stressbehandlings-klinikken Kalmia.

De mest udbredte stresssymptomer blandt deltagerne i undersøgelsen er træthed, søvnproblemer, nedtrykthed eller tristhed, anspændthed eller irritabilitet samt manglende motivation eller interesse. Faktisk har 47 procent inden for den seneste måned lidt af træthed i særligt udtalt grad, mens 37 procent har haft søvnproblemer.

- Jeg hæfter mig ved, at næsten halvdelen af de adspurgte har søvnproblemer. Der er meget opmærksomhed på søvn i forbindelse med stress, for når man har en belastning som stress, er det vigtigt, at man sover godt. Men det paradoksale ved stress er, at det jo ofte giver sig til udslag i søvnproblemer, forklarer Jesper Kristiansen.

Forventningspres og jobbet er synderne
Årsagen til, at stress er blevet en del af vores liv, skyldes især forventningspres og vores job. 40 procent af danskerne genkender nemlig følelsen af, at forventningerne til en selv skaber et stort pres i forhold til de ressourcer, vi har, mens 22 procent også mener, at omgivelserne er med til at skabe forventningspresset.

- Det hænger sammen med den kultur, vi lever i og har fået opdyrket gennem mange år. Vi bliver hele tiden målt, vejet og talt på vores præstationer, og det er det, vi nu ser de negative effekter af, fortæller neuropsykolog Christian Gaden Jensen.

Arbejdspres er desuden også en vigtig faktor for den stigende følelse af stress. 35 procent føler sig nemlig pressede i forbindelse med jobbet, viser Megafon-målingen.

- Kravene i samfundet og på jobbet bliver større uden, at vi får flere ressourcer. Denne her måling er simpelthen et klokkeklart signal til politikerne om, at der skal gøres noget strukturelt. Vi skal kigge på sundhedsfremme og forebyggelse. Problemet er så stort, at det ikke længere er nok at kigge på det enkelte menneske, siger Christian Gaden Jensen.

Chokregning til metro-naboer: Skal betale 900 millioner

I en af hovedstadens nye bydele kommer private og virksomheder til at betale en stor del af Metro-anlæggene

Indbyggere og virksomheder i Københavns nye bydel Nordhavn kommer til at betale en stor del af omkostningerne til de kommende metrostationer i området.

Fra og med 2020 skal både borgere og erhvervsdrivende hvert år betale en såkaldt metroskat, hvis de bor inden for 600 meters afstand af en af metroanlæggene, skriver Børsen.

Metrobyggeriet dækkes af ekstraskat

Og der er tale om betragtelige beløb. En virksomhed, der har besluttet at flytte til Nordhavn, vil således hvert år få en merudgift på 120.000 kroner.
Regningen udskrives af udviklingsselskabet By og Havn, der er med til at finansiere metroanlæggene. Samlet vil By og Havn ifølge Børsen inddrive 900 millioner kroner over en periode på 60 år fra virksomheder og borgere i Nordhavn.

Dermed får selskabet ifølge Børsen dækket hele sit bidrag til metrobyggeriet i bydelen.

Huslejen stiger

By og Havns administrerende direktør, tidligere overborgmester i København Jens Kramer Mikkelsen, har ikke ønsket at svare på spørgsmål fra avisen.

I første omgang lander girokortene fra By og Havn hos de store ejendomsinvestorer. Hos ATP Ejendomme er man forundret over skatten, og direktør Michael Nielsen har tænkt sig at sende regningen videre.

- Vi har fortalt lejerne, at deres leje stiger i 2020. Både vi som udlejere og lejerne må jo afgøre, om det er til at leve med. Vi er ikke stødt på det her før. Man har gjort det ud fra en betragtning om, at ejendommene stiger i værdi, når der kommer metro, siger han til Børsen.

Godt man ikke bor indenfor en radius af 600 meter fra metroen i København så skal man betale ekstra selvom man ikke kører med metroen det næste der kommer af afgifter er vel at trække vejret

Forfulgt uskyldighed

DET ER IKKE SVÆRT at finde en rød tråd i Lars Løkkes lange politiske karriere: Han har været så utroligt meget igennem – men altid i rollen som forfulgt uskyldighed.

Det startede allerede, mens han var amtsborgmester i Nordsjælland. Skatteyderne fik lov at betale for fugtige udflugter til København med kasino- og diskoteksbesøg, men forelagt kritik forsvarede Løkke sig med, at reglerne var uklare. Så derfor kunne han ikke bebrejdes noget.

DEN HOLDNING videreførte han som indenrigs-og sundhedsminister. Det regnede med bilag, og embedsmændene var nærmest i chok over, hvor meget alkohol Løkke kunne indtage.

Men han gik aldrig over grænsen, nej da. Hvis nogen påstod noget andet, var det kun for at skade ham politisk, lød det fra ministeren.

SÅ KOM DEN berømte GGGI-skandale, hvor Ekstra Bladet afslørede Venstres formand i at vælte sig i den vildeste luksus på organisationens regning. Fly-billetter til sammenlagt over en million kroner betalt med ulands-penge.

Igen: Det kunne Lars Løkke ikke selv gøre for. Han fulgte blot reglerne. Det var heller ikke hans skyld, at GGGI betalte for en ferie til hans datter. Det beroede bare på misforståelser.

LØKKE VAR OGSÅ helt uskyldig i, at Venstre forsynede ham med jakkesæt, skjorter, slips og boksershorts til 152.000 kr. under valgkampen i 2011.

– Det må I snakke med partisekretæren om. Jeg har ikke krævet noget, lød hans undskyldende forklaring.

Den måske kommende statsminister kan heller ikke forstå, at nogen kan have ondt af, at der ryger en del vin og øl ned på flyet HJEM efter endt arbejdsbesøg i udlandet. Men vi drikker ikke i arbejdstiden, bedyrer Løkke.

ENTEN SVIGTER hans hukommelse – eller også er der tale om en søforklaring. Ekstra Bladet kan nemlig i dag dokumentere, at der blev serveret alkohol i flyet UD til et vigtigt møde i Bruxelles!

Lars Løkkes troværdighed er igen-igen på spil. Står det, han siger, mål med det, han gør? Nej.

SÅ VI GENTAGER, hvad vi skrev på pladsen her i går:

Er Lars Lykke virkelig anstændige borgerliges bedste bud på, hvem der skal være Danmarks næste statsminister?

http://ekstrablad...ed/5466711

Ældre betaler selv: Kommuner siger nej til nødkaldsalarmer
Fredag kunne TV 2 Nyhederne fortælle om den 74-årig Steffen Krogh, der lå på gulvet i tre dage uden at kunne få hjælp, fordi Hørsholm Kommune havde taget nødkaldsalarmen fra ham.

Det er en knap, der sidder om halsen eller håndleddet, men i stedet var Steffen Krogh henvist til at bruge sin mobil.

Den magtede han dog ikke i situationen, og det kom til at koste ham livet.

Det bliver mere og mere udbredt, at ældre ikke kan få en nødkaldsalarm af kommunen, og derfor henvender mange ældre sig i stedet til private firmaer.

Nødkaldsalarmer er dermed blevet en boomende forretning.

En af dem, der har fået en privat leveret nødkaldsalarm er Nina Petersen, der i øjeblikket bruger rollator. Hun kunne ikke få en nødkaldsalarm af kommunen, fordi hun stadig kunne bruge sin mobiltelefon.

- Det synes jeg er skrækkeligt. Selvom en gammel kone på mellem 80 og 90 år kan tage telefonen, så skulle kommunen da alligevel være der.

Det er firmaet Cekura, der står bag Nina Petersens alarm, og direktør Jimi Danielsen oplever stor efterspørgsel, fordi kommunerne afviser de ældre. Cekura tilbyder både hjælp ved både livstruende situationer og hverdagens mindre udfordringer.

- Vi oplever, at det offentlige system, velfærdsdanmark, det svigter, og i og med at det svigter, så er vi der til at tage over på det marked. Det er så simpelt, som det er, siger han til TV 2.

Hos Ældresagen bekræfter man tendensen, at mange kommuner afviser de ældres ønske om en nødkaldsalarm, og organisationen er bekymret for udviklingen.

- Det må ikke være sådan, at vi får et a- og et b-hold. At der er nogen, der har råd til at betale det her, og nogen, der ikke har, siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen.

Kommunernes Landsforening afviser, at det stigende antal ældre betyder, at der er behov for flere nødkaldsapparater.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange nødkaldsapparater, der bliver uddelt i kommunerne, men Kommunernes Landsforening skønner, at antallet af apparater er nogenlunde konstant på trods af, at antallet af ældre vokser.

Datter: Min far lå i 16 timer på gulvet i blod og urinKommunen mente, at 84-årige Helge Jørgensen sagtens kunne bruge en mobiltelefon, så der var ingen grund til at give ham en nødkaldsalarm. Da uheldet var ude i 2013, og han faldt på køkkengulvet, var han så forvirret, at han kom til at slukke for telefonen i stedet for at ringe og bede om hjælp.

Han endte med at ligge der i 16 timer og blev fundet i en pøl og blod og urin, fortæller datteren:
Læs også: Producent undsiger kommuner: Mobiltelefon kan ikke erstatte nødkaldsalarm
- Det er dybt tragisk, at han skulle ligge der i så mange timer. Min far var en stolt mand, der aldrig har bedt om hjælp før. Da han så havde brug for det, så ville kommunen ikke hjælpe, siger Mette Pedersen.

Døde et halvt år senere
Helge Jørgensen blev indlagt, kom på plejehjem og døde et halvt år senere.

- Jeg er sikker på at det havde gjort en forskel, hvis han havde haft et nødkald. Det fik han senere, og det kunne han godt finde ud af at bruge. Det er jo bare én knap, siger Mette Petersen, der ikke kan forstå den lille besparelse, som kommunen fik ved at afvise en nødkaldsalarm:

- Hvis han havde haft det, så var han blevet samlet op med det samme, også havde det offentlige sparet en masse på hospitalsindlæggelse og plejehjem, fortæller hun.

Gribskov kommune afviste at give en nødkaldsalarm til Helge Jørgensen, fordi de mente, han kunne bruge en ældrevenlig mobiltelefon. Mette Petersen fik at vide, at hun skulle købe en DORO-telefon til sin far. Den er meget mere simpel end normale telefoner, og den har også en rød knap, man kan trykke på, hvis det går galt.

Ikke simpel nok
Den var dog ikke simpel nok til Helge Jørgensen, da han havde brug for den.

- Han fortalte mig han havde trykket på alle knapperne, men da jeg fandt den efterfølgende, var den slukket. Jeg ved, at den ikke var løbet tør for strøm, så han må have kommet til at slukke den i forvirringen, siger Mette Petersen.

Gribskov Kommune skriver på deres hjemmeside, at man kun kan få en nødkaldsalarm, hvis man ”ikke er i stand til at bruge en almindelig mobiltelefon”. Det samme skriver flere andre kommuner, og Ældre Sagen fortæller, det er en tendens mange steder i landet.

Producent: Mobil kan ikke erstatte nødkaldsalarm
DORO selv skriver dog i en skriftlig udtalelse til TV 2 Nyhederne i dag, at deres mobiltelefoner ikke kan erstatte den slags nødkaldsalarmer, som sidder med en knap rundt om halsen eller på håndleddet.

I starten af marts kunne TV 2 fortælle en lignende historie om 74årige Steffen Krogh, som fik frataget sin nødkaldsalarm af Hørsholm Kommune. Han fik også at vide, at han kunne bruge sin mobiltelefon. Da han faldt på sit badeværelsesgulv sendte han en sms om hjælp til et automatiseret nummer, hvor der ikke var nogen til at læse den. Han endte med at ligge tre dage på et badeværelsesgulv før han blev fundet og døde senere af sine kvæstelser.

Gribskov Kommune beklager forløbet.

- Det er et forløb vi er kede af. Det ville have været hensigtsmæssigt at vurdere situationen anderledes og udstyre borgeren med et nødkald på et tidligere tidspunkt, siger Malene Størup, der er centerchef for Forebyggelse og Sundhed

Ville det så ikke også være hensigtsmæssigt at droppe den regel om at man ikke kan få en nødkaldsalarm, hvis man kan bruge en mobiltelefon?

- Den regel hænger sammen med det politisk besluttede serviceniveau. Dem administrerer og visiterer vi efter, men skærper vores vurderinger for at forebygge lignende sager, siger Malene Størup.

S-regionsformand åbner for mere brugerbetaling
Socialdemokraternes formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, åbner ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten op for mere brugerbetaling i sundhedsvæsnet.
Socialdemokraternes formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, åbner ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten op for mere brugerbetaling i sundhedsvæsnet.

Selv om regninger for skanningsbilleder og hospitalsmad ikke er hendes ønskescenario, kan det ifølge Hæstorp Andersen, der er tidligere socialdemokratisk sundhedsordfører for partiet i Folketinget, blive nødvendigt at udbrede yderligere end i dag.

- Vi kan ikke blive ved med at presse systemet og finde penge ved at spare på lønkronerne.

- Derfor må vi seriøst overveje mere egenbetaling både fra patienter og pårørende. Det kunne være for skanningsbilleder ved graviditetsundersøgelser eller mad, når man er indlagt sammen med en syg, siger hun til Jyllands-Posten.

Trods regeringens milliardinvesteringer på sundhedsområdet med sidste års finanslov meddeler Sophie Hæstorp Andersen, at hovedstaden skal "barbere flere hundrede millioner kroner" af sygehusområdet i de kommende år.

Ifølge Berlingske drejer det sig om 150 millioner kroner i 2015 og mindst 225 millioner kroner næste år.

Opråbet er ledsaget af et omfattende katalog af eksempler på, hvor der kan spares.

Her åbnes blandet andet for endnu længere ventetid på akuttelefonen 1813, der ellers fortsat kritiseres for for lange ventetider, samt færre men mere effektive akutlægebiler.

Meldingen kommer højst ubelejligt for moderpartiet på Christiansborg, skriver Jyllands-Posten.

Her arbejder Socialdemokraterne på at gøre gratis sundhedsydelser til et centralt valgtema og har travlt med at anklage Venstre for at ville indføre brugerbetaling hos lægen.

- Vi kan ikke blive ved med at presse systemet og finde penge ved at spare på lønkronerne.

Nej men så kunne det være at man måtte spare på flygtninge & indvandre området det er nok den største udgift i det danske samfund og det giver ikke noget tilbage andet end muhamedanere der vil slå os omvende os mennesker eller halshugge os