Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Hun blev glad, da hun fik dommen

Oprettet af ana d. 22-09-2021 10:22
#1

Vinderup: En 49-årig kvinde kan se frem til at blive udvist til Thailand, når hun har afsonet en straf på 30 dages fængsel.

Dommen modtog kvinden som en straksdom ved retten i Holstebro tirsdag formiddag.

Den 49-årige kvinde var mandag blevet anholdt på en massageklinik i Vinderup-området:

- Hun kom til Danmark i slutningen af 2018 på 15-dages turistvisum. Hun har været her lige siden uden lovligt ophold, fortæller Niclas Nissen.

Ifølge kvindens egen forklaring i retten, havde hun kun haft arbejde på massageklinikken i en måneds tid, da hun blev anholdt.

Hvad hun ellers har lavet i Danmark, ved anklagemyndigheden ikke - ej heller hvorfor hun er blevet i landet i mere end to år.

Ifølge anklager Niclas Nissen var kvinden bestemt ikke utilfreds med, at hun skal tvangshjemsendes:

- Hun ville gerne selv hjem. Men hun har åbenbart ikke haft penge til det, fortæller Rasmus Nissen.

Den 49-årige kvinde skal dog først afsone de 30 dages fængsel, før hun skal hjemsendes.

læs mere her:https://dagbladet...sum-i-2018