Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Prayut Chan-o-cha skruer bissen på

Oprettet af thai d. 24-11-2020 11:38
#1

www.thai-dk.dk/uploads/2020.11.19-policehq-678x381.jpg


Alle love vil blive brugt mod demonstranter der har været på gaden i månedsvis, lyder det fra premierministeren.
Efter længere tids store protester i Thailand mod premierminister Prayut Chan-o-cha og landets ekstremt magtfulde konge, vil der nu blive taget skrappe midler i brug for at ramme de utilfredse indbyggere.

Med afsæt i landets love vil premierministeren nemlig forsøge at stoppe demonstranterne, der kræver mindre magt til kong Maha Vajiralongkorn og politisk forandring i landet.

Det fastslår premierminister Prayut Chan-o-cha i en erklæring.

– Regeringen vil intensivere sine handlinger og bruge alle love, alle artikler, til at tage affære mod demonstranter, som har brudt loven, lyder det.

Premierministeren mener nemlig, at der er risiko for, at protesterne vil skade landet og dets elskede monarki. Samtidig frygter han, at demonstrationerne kan udvikle sig endnu mere voldsomt, end man endnu har set.

Protesterne er taget til i styrke uge for uge, og tirsdagens demonstrationer blev betegnet som de voldligste, siden folk begyndte at gå på gaden i juli.

I starten af ugen brugte politiet tåregas og vandkanoner mod de utilfredse indbyggere – og demonstranterne har de seneste dage svaret igen ved at kaste maling på forskellige monumenter i det thailandske politi’s hovedkvarter i hovedstaden Bangkok.

Det er endnu uvist, om premierministerens melding vil lægge en dæmper på de store protester.

Læs nærmere på:

»Thailands regering skruer bissen på over for kongekritiske demonstranter (DR)

»Thailands regering vil intensivere indsats mod demonstranter (Jyllands Posten)