---

Jeg kan huske hvorfor vi i sin tid valgte Sverige frem for Danmark, det skyldes først og fremmest Dansk Folkeparti der dengang (også) førte hadekampagner mod først og fremmest muslimer, men underforstået var rettet mod alle med en lidt uheldig hudfarve og afstamning, og sådan er det stadig.
Men dengang var jeg så fremsynet at jeg ikke ville byde mine børn at vokse op i et land hvor de ville blive forfulgt, fordi deres mor var fra Thailand, og deres far var dansk.

Så var det trods alt bedre at slå os ned i Sverige.

Nu er jeg gammel sømand, og min erfaring er at racisme findes i alle lande, men at risikoen var mindre i Sverige.

Mine børn er nu blevet voksne, og de har aldrig fortalt mig om forfølgelse i være sig børnehaver eller skoler, selvom jeg nok godt vidste der var noget de ikke fortalte.

Det er først nu de senere år, at de er begyndt at slippe mig ind.

Tænk jer et helvede det må være for små børn at blive betragtet som mindreværdige fordi deres forældre er udlændinge.

Så hvis I synes det er mærkeligt at jeg hader DF og deres ligesindede så meget, så har I noget af forklaringen her.

Nu det der med min søn, der ifølge Thailandsk lov ikke kan have en udenlandsk far.

Så ville Thailand ikke godkende mig som fader til ham, på trods af at jeg allerede var registreret som barnets far hos de svenske myndigheder, med det resultat at den arme dreng ikke havde en far, hvad der var en biologisk umulighed.

På den tid altså.

Det er noget andet i dag, hvor thailænderne skifter køn som vi andre skifter underhylere (mindst en gang om måneden)

Hvordan de bærer sig ad med at bestemme hvem der er faderen og hvem der er moderen er mig en gåde, for ikke at tale om hvilket køn afkommet har.

Fortsættelse følger.