Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danskerne bliver overbehandlet i Thailand:

Oprettet af farang d. 05-03-2019 07:28
#1

Danskerne bliver overbehandlet i Thailand: »Bare man kommer ind med en bøjet lilletå, får man en MR-skanning«
Alarmcentraler opfordrer danskere, der bliver syge på rejsen i Thailand, til altid at ringe hjem først. Ellers kan konsekvensen være usund og dyr overbehandling.

Der er både klingende mønt i sigte og champagne på køl, når en dansker dukker op på et hospital i Thailand.

Både SOS International og Falck Global Assistance herhjemme oplever nemlig, at hospitaler og lægeklinikker i Thailand skruer på priserne, når de ser, at en patient er en betalende turist, der formentlig har et forsikringsselskab i ryggen.

»Vi oplever, at vores kunder får langt flere behandlinger og undersøgelser end nødvendigt. Det ser vi blandt andet, når en patient med en brækket ankel også får hovedet skannet«, siger Karin Tranberg, der er divisionschef i SOS International.

Antallet af danske rejsende i Thailand er steget støt de seneste 15 år. Mens 93.000 rejste til landet i 2004, var tallet i 2017 steget til 162.000. Rigtig mange rejser i højsæsonen fra december til marts. Det er også i den periode, at langt de fleste af SOS Internationals 10.000 årlige sager fra Thailand indløber.

SOS International oplever, at der i 10-15 procent af deres sager bliver overbehandlet i betydelig grad, mens der i 25-30 procent af sagerne sker overbehandling i mindre omfang.

Usundt og dyrt
Hos Falck Global Assistance fortæller landechef Jørgen Pedersen om lignende scenarier og vurderer, at hver gang Falck Global Assistance får en regning fra et thailandsk hospital, forhandler man sig frem til kun at betale 80 procent af prisen.

læs mere her: https://politiken...ning%C2%AB