Oprettet af Q8 d. 27-01-2018 05:21
#1
Flere af de store bordeller rundt om i Bangkok er måske medvirkende til at få den thailandske hovedstad til langsomt at synke.
For at få gratis vand til badet, som går forud for enhver 'forretning', mistænker politiet, at man på bordellerne ulovligt tapper grundvand i stedet for at bruge den officielle vandforsyning.
Nu er ordensmagten gået i gang med at tjekke mega-bordellerne, skriver channelnewsasia.
Grunden til at politiet går igang skyldes en sansagning hos en massageklinik, der har afsløret sexarbejdere, der ikke var gamle nok. Der er også fundet en liste med bestikkelser og endelig beviser på, at klinikken stjal grundvand for at spare på vandregningen.
Det får miljøforkæmpere til at sige, at den ulovlige vandforsyning får Bangkok til at synke. Byen er bygget ved bredden af Chao Praya-floden.
Politifolkene får travlt. Flere end 40 såkalte 'sæbe-massage' klinikker, bordeller med private badeværelser, hvor kunderne får 'service', skal inspiceres.
»I dag vil vi ... undersøge vandkvaliteten af ethvert rum, som vi går ind i,« siger Suwat Inthasit, fra en politienhed, inden de går igang med at ransage endnu en massageklinik.
»Vi mistænker, at de ulovligt benytter grundvand,« siger han.
Eksperter advarer om, at dele af Bangkok vil stå under vand allerede i 2030.
Selv om prostitution teknisk set er ulovligt i Thailand, er det bredt accepteret, og der findes adskillige bordeller i Bangkok.
Et system med bestikkelser gør det muligt. Samtidigt med det vender politiet gerne det blinde øje til bordellerne, med mindre det har ansat personer under 18 år.
https://www.msn.c...spartanntp