---

Det er snart længe siden I har fået en rapport fra rabarberkvarteret.

Og jo det er blevet værre det sidste år.
Nu har vi ikke kunnet gå vore sædvanlige morgenture, et helt år, lille Delle og jeg, på grund af en forstuvet fod (min), men så en morgen prøvede vi igen.

Men det skulle vi aldrig have gjort, vi fik hadefulde blikke, og flere skiftede retning og gik direkte hen mod hunden og mig.
Visse af de sortsmudskede herrer kom så tæt på at de snittede min skulder, selv en kvinde med en barnevogn kørte direkte imod mig, for at tvinge mig til at flytte mig og hunden, hvad jeg selvfølgelig ikke gjorde, men stirrede hende ret ind i øjnene, til hun svingede væk med et trodsigt blik.

Jeg forstår det simpelthen ikke, de har fået et fristed her i Sverige, med alting betalt, også deres luksusbarnevogne, og så opfører de sig som om jeg (jeg ser svensk ud med lyst hår og blå øjne) ikke har ret til at færdes i deres område.

De fleste opfører sig da pænt, men det er jo altid dem der ikke gør det, man husker bedst.

Jeg har ikke talt med mine svenske naboer om problemet, men en vis øjenkontakt indikerer at de mener det samme som mig.

---

Jeg kom til at tænke på mine thailandske venner for mange år siden, da vi var unge.
Flere af dem var med til min datters bryllup på Phuket for år tilbage.
Og det var dejligt at møde dem igen, og møde deres børn som nu også var blevet store.
Vi har også haft fornøjelsen af deres besøg her i Sverige.
Findes der noget så skønt som gamle venner, der også synes det er skønt at kramme dig((11((

---

Det er ikke nemt at være menneske heller ikke i lille Sverige i disse så tider hvor alt er vendt rundt

De gamle dyder gælder ikke mere nu er det nye tider hvor profetens venner er de nye som sætters dags orden

I gamle dage for ikke så længe siden kigge man lidt rundt i det nye kvarter til-passede sig normene gled i samfundet blev en del af det


ak-ja det var en gang((114((