Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Blogger vil gøre op med skjulte dobbeltpriser i Thailand

Oprettet af masa d. 16-11-2015 01:29
#1

Mens det er gratis for lokale thailændere at besøge Bangkoks største turistattraktion, Grand Palace, skal udlændinge betale 97 kroner. Adgang til museet om landets historie og kultur, Museum Siam, koster 60 kroner for udlændinge. Lokale slipper med en tredjedel.

Det er blot to eksempler på et udbredt fænomen i hele landet. Er du en af de cirka 150.000 danskere, der hvert år rejser til Thailand, er det dog ikke sikkert, at du har opdaget den dobbelte prissætning. Mange steder står priserne for de lokale nemlig på thai, hvilket de færreste turister kan læse.

Det er Richard Barrow godt træt af. Han har boet og arbejdet i Thailand i 20 år og ernærer sig som journalist og blogger. I 2008 startede han hjemmesiden 2pricethailand.com, hvorpå han oplister en række attraktioner, der har én pris for lokale og en anden for udlændinge.

læs mere her http://politiken....-thailand/

PRISEKSEMPLER
Akvariet Siam Ocean World, Bangkok. Udlændinge: 175 kr. Lokale: 77 kr.
Mu Ko Lanta Marine National Park, Krabi. Udlændinge: 77 kr. Lokale: 8 kr.
Bang Pa-In Royal Palace (kendt som Sommerpaladset). Nord for Bangkok. Udlændinge: 19 kr. Lokale: 6 kr.
Kilde: Richard Barrow/2pricethailand.com