Oprettet af maichai d. 23-07-2015 08:19
#1
Snydt af manden: Kvinde fra Nordsjælland blev skilt uden at vide det
En 51-årig mand fra Humlebæk er sigtet for groft dokumentfalsk og groft bedrageri mod sin 40-årige thailandske kone. Eller rettere eks-kone. Det oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.
Parret mødte hinanden i Danmark via den thailandske kvindes søster, og de blev gift i 2002.
Men i efteråret 2014 sluttede deres forhold, og kvinden flyttede til København, hvor hun driver en klinik. Parret blev dog ved med at ses jævnligt af praktiske årsager. Blandt andet kom hun og fik vasket tøj i parrets andelslejlighed.
Men i midten af maj tog forholdet imidlertid en drejning.
Nej tak til hustrubidrag
Den 51-årige mand har altid stået for det økonomiske i hjemmet, og han var derfor i besiddelse af kvindens nøglekort til NEM-ID.
Og det udnyttede han til at benytte sig af de nye muligheder for at blive skilt nemt og hurtigt via internettet. Uden at underrette kvinden.
En skilsmisse kan i dag klares via computeren, hvis bare man er i besiddelse af begge parters nøglekort. Så manden sendte myndighederne en anmodning om skilsmisse - og med et klik meddelte han samtidig, at den thailandske kvinde frasagde sig hustrubidrag, samt at hun overdrog parrets andelsbolig til en værdi af 900.000 kroner til den 51-årige.
Opdagede det først efter to måneder
Kvinden havde kort tid forinden sendt en ansøgning om at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Men den mulighed fraskrev hun sig også i og med, at hun angiveligt havde søgt om skilsmisse.
Manden underrettede ikke sin "eks-kone" om det, han havde gjort. Til myndighederne opgav han sine egne mailadresser, så først i sidste uge gik det op for kvinden, at der var noget galt.
Den 51-årige har delvist erkendt. I hvert fald forholdet med det fraskrevne hustrubidrag. Sagen kommer senere til at køre ved Retten i Helsingør.
http://nyhederne....t-vide-det
Oprettet af eneber d. 23-07-2015 10:53
#2
en god lang tur i hotel gitter ly, er hvad den person fortjener, han har svindlet bedraget og tyv stjålet