Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Pattaya - bagsiden af turismen i Thailand

Oprettet af yindee d. 18-06-2009 10:21
#1

Pattaya - bagsiden af turismen i Thailand


yindee.dk/foto%202/pa1.jpg



Under et stop-over i Bangkok lokkede en af Rejselivs Jan Hedegaards venner ham til en smuttur til bagsiden af turismen i Thailand.


På Pattaya hænger det solskoldede stam-publikum ud på barerne fra sidst på formiddagen og fordriver tiden med sprut, tatoveringer og mere eller mindre usikker sex.

yindee.dk/foto%202/pa2.jpg


Kald det Bakken på Viagra, kald det drengerøve i fri dressur eller kald det seksuel ældrepleje. Og det vil alt sammen være rigtigt. Pattaya, Thailands blakkede badeby to timers kørsel syd for Bangkok, er som Costa del Sol på en dårlig dag i 1976 – gange 100.
Her er disco-brøl og strandløver og bedagede herrer på jagt efter deres anden ungdom.

Her er barpiger og -drenge, der leverer seksuel tilfredsstillelse for kolde kontanter, og her hænger hardcore stam-publikummet ud på barerne med tilbagestrøget hår og solskoldene overarme langs Pattaya Beach Road fra sidst på formiddagen og fordriver i øvrigt tiden med sprut, tatoveringer og mere eller mindre usikker sex.

Det var min ven, Jürgen, der havde lokket mig på afveje efter en omstigning i Bangkok, der havde givet en ekstra dag.
»Hvad skal vi se,« havde jeg uforsigtigt spurgt.
»Har du nogensinde været i Pattaya?«
»Nej.«
»Jamen, så kører vi,« sagde han.
»Vil jeg kunne lide det?« spurgte jeg, da vi sad i bilen.
»Nej,« svarede han med et stort smil.



yindee.dk/foto%202/pa3.jpg



Manicure, lodsedler og syndsforladelse.
Vi betalte for at sidde på et par af strandstolene på Pattaya Beach og hvile ud efter turen efter at have tjekket ind på et af hotellerne i en af sidegaderne. Vi betalte også for at få masseret fødderne.
Blunde kunne man sikkert i skyggen under solen, men at se havet var ikke muligt i trafikken af rastløst ræsende vandscootere og utrættelige sælgere af alt mellem himmel og strandkant.

Her var frugtsælgere, issælgere, sodavandssælgere, kokosmælksælgere og sælgere af manicure, massage, lodsedler og syndsforladelse. Det sidste kun for buddhister, som slap med 20 baht - 3-4 kr.
Alternativt kunne man også forbedre sin karma og af fuglehandlere købe en lille spurv i bur og slippe den fri. Men bagefter går fuglehandleren hjem og fanger nogle andre.

Amerikanske marinesoldater
Sidst på eftermiddagen foretog vi et planmæssigt tilbagetog til en af barerne langs strandvejen for at se solen gå ned over Siam Bugten.
Her sad jeg med min San Miguel Light-øl og fordrev tiden med i smug at forsøge at læse, hvad der stod med hvide bogstaver på den store, sorte T-shirt, der svøbte sig om den svulmende mave på manden, der sad ved disken og stirrede sløvt, mens han mekanisk slog asken af sin cigaret med pegefingeren.

Jeg ville ikke selv være i stand til at tilbringe en uge her. På den anden side forekom her ikke så slemt, som rygterne havde villet vide.
For få årtier siden lå her på stranden et lille malerisk fiskerleje, men så kom først amerikanerne; den amerikanske flådes skibe lodsede i hundredvis af marinesoldater i land af gangen og grundlagde derved Pattayas natteliv. Siden kom europæerne, og i dag også mænd fra Mellemøsten, Indien, Kina og Rusland. Dem fra Rusland tager også konen og børnene med.

The walking street
I strandvejens sidegader ligger overlæssede souvenirbutikker, fastfoodrestauranter og apoteker, der skilter med, at her kan man købe Viagra uden recept, foruden hoteller, go-go-barer og barer i almindelighed. I go-go-barerne danser mere eller mindre nøgne piger, eller de optræder med unævnelige kunster. Unævnelige i betydningen »klamme«.

Som aftenen skrider frem, bliver trængslen af syndige vandrere tættere, og ind imellem presser cykel- og knallerttrukne gadekøkkener sig. De frister ikke alene med stegte pølser og kylling på pind, men også ristede græshopper og andre knasende sprøde insekter.
Nede for enden af strandvejen ligger gågaden – den hedder »The Walking Street« – her fås det hele bare endnu mere koncentreret.

Da vi forlod baren, drejede manden i den store, sorte T-shirt sig og dens tekst åbenbarede sig:
»Good guys go to Heaven Bad guys go to Pattaya« Tja, det er sikkert rigtigt: fine fyre kommer I himlen, og de slemme drenge tager til Pattaya.


kilde http://www.rejsel...-i-paradis

Oprettet af lillemanden d. 18-06-2009 13:30
#2

Ja det er da beundringsværdigt at en rejseleder, forsøger at ødelægge turismen i Thailand.

Nu er Thailand jo andet end Pattaya, på godt og ondt.

Turismen har trange kår i Thailand p.g.a. mange ting , og der er såmænd ikke grundlag for at ødelægge mere.

Oprettet af yindee d. 18-06-2009 14:08
#3

lillemanden skrev:
Ja det er da beundringsværdigt at en rejseleder, forsøger at ødelægge turismen i Thailand.

Nu er Thailand jo andet end Pattaya, på godt og ondt.

Turismen har trange kår i Thailand p.g.a. mange ting , og der er såmænd ikke grundlag for at ødelægge mere.



hej lillemanden

som jeg ser det ødelægger de Pattaya hvis man da kan det:MU

ja turismen har trange kår så man burde jo nok blande nyhederne med lidt godt om thailand


....

Oprettet af lillemanden d. 18-06-2009 14:51
#4

Det var da lige så meget en undren over at man som rejseleder, saver den gren over man sidder på.

Nu var det så Pattaya denne gang men, som rejseleder ville man måske hellere se nogle ting man kunne bruge i sit arbejde. Han er nok ikke rejseleder på Thailand, men det er da dårlig vejledning .

Oprettet af lillemanden d. 19-06-2009 06:35
#5

Det er nok fordi man misfortolker hvad jeg skriver, er man rejseleder er det da dumt at save den gren over man sidder på.

Det han gør , svarer jo til, at man er barber så argiterer for fuldskæg.

Han lever jo af at vejlede. Kan man ikke som REJSELEDER skrive noget posetivt om et rejsemål ville det måske være en god ide at holde kæft. :(

Oprettet af bamsen d. 19-06-2009 09:52
#6

Davs

Jeg vil give lillemand lidt ret i det han siger
Det virker underligt Hvis en rejseleder,
Viser det grimme i det sted han arbejder.
Men nu er det er fra rejseliv,
som jo ikke er en rejseleder,
men en journalist som skrover det her.

Så Lillemand det er ikke en rejseleder som skriver det her,eller viser frem for en kunde, men en journalist som viser en af sine VENNER det.

Man skal lige læse det rigtigt, jeg misforstod det også i første omgang,men det var fodi jeg ikke gav mig tid til egentligt at læse det rigtigt,men det sker tit på forums,og der kommer der så misforståelser,og skænderier frem.

ha en god weekend drenge,og husk det er vigtigt at hygge sig.

weekendbamsen

Oprettet af lillemanden d. 19-06-2009 11:42
#7

Undskyld men mit indlæg handlede IKKE om Pattaya