Thai-Dk Din debat side

Oprettet af lillemanden d. 25-02-2012 10:11

Vi var jo nået til Golden beach hotel ( tak til IT for et billede af hotellet)

Der var jo stor gensyns glæde og den nyfødte dreng fra sidste år som bare lå i sin seng , kravlede nu lystigt rund på gulvet.

Vi bad om at kunne blive i 14 dage, vi måtte lige have en pause, fra rakkerlivet.

Jo det var da i orden , men der var et lille problem for i først kommene weekend skulle der være bryllup og hele hotellet var lejet ud.

Men vores vært tilbød at køre os ind til det store hotel i byen og betale for en overnatning, og hente os igen dagen efter !!!

Det er service !!

Vi gik ind til byen for at handle. På vejen kommer man forbi et bjerg med hunredevis af aber, der tigger mad. Man skal holde godt fast i sin taske , ellers har de " stjålet " den.

Vi fik selvfølgelig købt for meget , så vi måtte have en taxi ( motorcykel /m sidevogn ), tilbage .
Vel anbragt og kørt vel ca. 100 meter. stoppede han . Bad os stige ned med alle poser og tasker.
Så væltede han motorcyklen frem over et par gange , ??? satte den så rigtigt igen , fik os og hele menageriet om bord igen , og så kunne vi køre hjem. ( han skulle lige have reservetanken hældt ind i tanken ).

Vi havde før brugt en lille restaurant som er ejet af 2 søstre, de lavede dejlig mad. De var der gudskelov stadig.
Frokost spiste vi på den meget store terrasse der var lige uden for vores vindue, vi havde den for os selv.

Vi benyttede pausen til, at gå nogle lange ture langs med stranden, den er meget flot og meget lang , og der var ikke et øje.
Vi badede også fra stranden , den ene dag var der meget store bølger, Sank skulle selvfølgelig lige prøve, ( med alt tøjet på hat og smøg i munden) om man kunne stå fast når de slog ind? det kunne man ikke , han faldt lige på halen og en tur under vandet og det første han sagde da han kom op var? , hvorfor slukkede du min smøg. ?

En lille sjov ting som man heller ikke oplever ret mange steder i verden, Thaier der om aftenen kommer og spiser, med venner, med sig har de Whisky flasken skal bare købe vand.
En familie havde oven i købet selv medbragt deres ris koger med ris.

Vi gik også en tur til en fiskemole og så på skive , man er vel sømand.
((6))
her stopper vi lige jeg skal lige dagbogen igennem.

Oprettet af lillemanden d. 26-02-2012 09:08

Ja men tager lige lidt mere .

Vi tog afsked og lovede at vende tilbage en anden gang, vi følte os ( som jeg tror vores dronning gør ) meget vigtige personer, alle vinkede til os da vi kørte ned og fik en bus til Hua hin.

Vi blev sat af midt på landevejen ? protesterede vi havde kø løst billet til Hua hin, (Der er altid 2 på busserne en chauffør og en dame der råber folk til og kikker på billetterne ). Damen stak os 20 baht i hånden og pegede på en " grissebil " så kan I tage den resten af vejen !!!!!

OK vi steg op i den bus damen havde peget på, intet skete , der gik vel ca. 15 min så kom en mand og satte sig på førersædet. Der skete stadig ikke noget , vi talte om, det nok var en forkert bil vi havde valgt, men min kloge mand sagde " ser du andre " og nej det gjorde jeg ikke. så vi blev .

Efter endnu 15 min startede han så bilen, og ca. 2 km senere var vi i Hua hin. hurra. Vi spurgte så en taxi på det sted vi nu var blevet sat af, om han kendte et godt hotel til en rimelig pris. Jo det gjorde han da , det skulle helst være ved havet eller så man kunne se havet.

Vi blev så bænket i den motorcykel med sidevogn og kørt ned på en fiskemole, ud af en lang bro og derude for enden lå et " hotel " .

Det første værelse vi fik, der var der ikke noget rør fra håndvasken og ned, så når man vaskede hænder så var man våd fra livet og ned.

Så fik vi et andet . i første række til havet.

Det var lavvandet da vi kom, men da vandet kom tilbage stod det sådan lige under gulvbrædderne. Det opdagede sank, da han skulle et lille ærinde i nattenes løb. Der lød et vildt hyl så jeg tændte lyset og der slog bølgerne lige så fint op imellem brædderne . hyggeligt.
Nå men det var et herligt sted og der var havudsigt. Der var en stor terrasse, vi kunne sidde på , der var 4 unge italienere der boede på værelset overfor. De levede af frugt, og vand . De skulle spare på pengene, for de havde ikke så mange mere.

Hua hin var stedet hvor Sank kunne få tobak det havde det knebet med de andre steder, ( han ville helst rulle selv ). Jeg havde jo mine osepinde, dem ville han ikke have.

Her kunne vi også få noget der mindede om landbrød, det var skønt , nu havde vi kun kunnet få toastbrød der smagte af vanillie.

Vi var på en italiensk restaurant hvor vi fik lasangne, det stykke man fik var vel 2 cm på hver led. så vi gik hjem igen og spiste landbrød men makrel i tomat. ellers havde vi måttet gå sultne i seng.

Vi havde besluttet os til at køre til Bangkok næste dag men vi blev nu i 8 dage.

Men det driverliv går ikke hvis man vil opleve noget, derfor afsted til Bangkok, også her har vi et hotel vi ynder at komme på. New World, igen gensyns glæde og så fik vi 10% på regningen fordi vi var gode kunder.

Der var også velkomstdrinks gratis, det er et muslimsk hotel så det er orangejuice. Men det er jo tanken der tæller.

Jeg må jo indrømme , at der var gået lidt rigeligt " shoppegen " i den så vi pakkede en kuffert med alle de ting, som vi ikke skulle bruge på vores videre færd. Vi havde 2 dage på et hotel i bangkok i den sidste ende ( det skulle man have dengang for at rejsegarantifonden ville erstatte hvis noget gik galt.)
så vi tog til det omtalte hotel med en stor kuffert , afleverede den til opbevaring i 2 md. det kostede 700 baht. men vi slap for at rejse rundt med alt det overflødige.

Så måtte vi jo lige en tur i Kharosan, et sjovt sted, kan anbefales , hvis man ikke allerede kender det.
Men hold på dine ting , mister du dit kamara i den ene ende af gaden, kan du købe det i den anden ende.

Det er her unge mennesker fra hele verden mødes og rejser sammen for et stykke tid og så skilles igen, her tales alle sprog, her findes folk fra alle samfundslag.

Vi er her også altid bare lige for at indsnuse atmosfæren.

Turen gik så med ekspersbåden til taksin broen, og med metro til Ekamai, derfra bussen til Pattaya. Vi skulle til 80 års fødselsdag.

En tidligere kollegas mand fyldte år, han viste ikke vi kom.

Indlogeret hos Merit på second road, drog vi ud til jomtinen, jeg laver altid lagkage til runde fødselsdage, men kunne lige i den kort til finde en , så vi købte en vandmelon, og fik den skåret over på midten, heri havde vi sat 80 små fødselsdagslys og og 80 små dannebrogsflag. Det var et festligt syn, men Jens blev glad, og det var det der var meningen.

videre på historien i morgen.

Oprettet af lillemanden d. 27-02-2012 03:37

Fra Pattaya tog vi op på Sukkumvith road og stoppede bussen til Rayong. Den var godt nok overfyldt men der var lige 2 ståpladser, så dem tog vi . Her mens vi ventede på bussen stor en ung mand og fortalte os, at vi skulle besøge Mae hong son, når vi nåede der op. Han gav os et kort med adressen på et sted at overnatte.

I Rayong skiftede vi så til en bus til Chanthaburi. Efter indlogering gik turen i byen og finde cowboybukser til Sank.
Det skulle jo være Lee så efter megen søgen fandt vi en forretning hvor de havde så mange , at de solgte af dem.
Vi købte 3 par, så da damen begyndte at lægge dem i en pose tog hun en stor sportstaske og kom ned sammen med bukserne , hov hov ! vi har ikke købt nogen taske !! nej nej det er gave fordi I købte 3 par bukser. Så ok tak tak .
Videre neden under og købe lidt meget sødt brød til en kop kaffe , og et par poser forskelligt slik ( uspiseligt ) , ved kassen fik vi så betalt og stukket en stor flot porcelænstallerken i hånden undskyld den har vi ikke købt ! nej det er en gave fordi I handlede hos os ?????

Da vi jo ikke kunne rejse rundt med en tallerken, ventede jeg, til der kom nogen ud fra forretningen, med en tallerken i hånden og ville forære den til en eller anden , den første turde ikke tage den , men det lykkedes da, at finde en der ville have den.
Det hotel vi var havnet på viste sig , at være et sted hvor Jonny Reimer havde spillet mange gang med The Clifters.
Rudolf der spillede bas havde båd i havnen hvor vi også har båd , så ham kendte vi jo ganske godt. Den ene af Tjenerne fandt ud af , at vi kom fra Danmark så vi fik en hilsen med hjem til Rudolf.
( som vi jo desværre måtte tage alt fortidlig afsked med ).

3 dage og et par Øreringe i diamant senere tog vi med bussen Nakhon ratchasima her måtte vi ud og se en statue af en " dame " der i sin tid havde banket Laoterne. ja de kunne de damer !!
Vi blev enige om , at tage tidligt afsted næste morgen så hen til busstationen kl 7, for at finde ud af, at den bus vi havde regnet med først kørte kl 10. det gad vi ikke vente på så, vi hoppede på en bus der skulle til Khon Kaen det håber vi er den vej vi skulle hen.
nemlig til Nakohon Phanom. Men næ næ så nemt skal det nu ikke være så vi skulle til en anden busstation. Hyre en tuk tuk jo jo han
viste skam godt hvor vi skulle hen !! Da vi så holdt på togstationen måtte vi til igen , at forklare hvor vi skulle hen , med lodder og trisser fik vi ham til at køre til den rigtige busstation.
Det var en utrolig flot tur op over bjergene på hårnåle sving. Det var også en lidt begivenhedsrig tur , idet vi 2 gange undervejs måtte ind og have repareret " bremser " . Det er temmelig vigtigt på de veje , at man kan bremse.
Under vejs talte vi med en medpassager som spurgte hvor vi kom fra og hvor vi have tænkt os at tage hen, da vi fortalte ham vi ville til Nakohon Phanom, så fortalte han os , at det ikke var sikkert vi kunde finde et sted at overnatte. Han var nemlig på vej til Bryllup, en af byens spidser havde en datter der skulle giftes og alle hoteller var fyldt med bryllupsgæster.
Vi blev enige om , at det måtte komme an på en prøve.
Men denne ( vores nye ven ) tog sin telefon og snakkede meget længe . Så ringede han af, vendte sig til os med besked om , at hans svoger ville hente os på busstationen og sørge for , at vi blev standsmæssigt indlogeret !!!! det er sgu service.

Ganske rigtigt vi blev hentet og fragtet til hotel Maenam Khong grand viuw.

Et skønt sted , med udsigt over mecon floden.

Så tager vi lige videre i morgen.