Oprettet af Pen d. 22-02-2012 04:35
#1
Dagbogen 22.02.2012 Kanchanaburi - Ban Pong
Godmorgen Dagbog.
En kæmpe overraskelse og et slaraffenland åbenbarede sig….. ((11(()/ind)
Gun Ba stod pludselig uden for lågen og spurgte Kat hvornår jeg var klar til at køre, der var selvfølgelig ikke givet noget tidspunkt da hun dagen i forvejen havde tilbudt at køre os til Nakhon Phatom, næh, kun i morgen )tid)
Så jeg måtte løbe ud i bad mens de stod tålmodigt og ventede på mig ude på vejen garanteret irriteret over at jeg ikke var klar nu de havde sagt at vi skulle køre i dag, men alt lykkes i en gasovn og vi kom afsted. Og kun små 20 meter havde vi kørt før Go lung viste sine manglende evner til at skifte gear, Kat jamrede og ømmede sig omme bag ved, og jeg håbede at jeg havde piller nok med. Et meget lidt charmerende gearskift der skulle komme mange flere af fik os til at ryge frem i sædet som en crash test dukke, og alt det her inden vi var kommet ud på den store vej :VI
Jeg tror godt han var klar over de manglende evner og holdt sig for en sikkerheds skyld ude i overhalingsbanen på resten af turen da vi kom ud på den store vej, også selv når vi drejede eller lavede u turn selvfølgelig uden at skifte gear der fik svinget til at tage en evighed, og fik de andre bilister til at dytte som gale over den sneglefart de blev nødt til at køre i, holdt han sig i overhalingsbanen. Så det var sgu en nervepirrende tur med en pensioneret betjent der bestemt ikke tog hensyn til nogen, eller noget som helst, men en meget spændende tur ((128((
Jeg vil skåne jer for fortællingen om resten af turen med ham og hans, hmm - kørestil, selv om der kunne laves en skrækfilm om turen der ville indtjene millioner, dollars selvfølgelig ((125((
Lidt før Ban Pong som er en lille by på vejen mod Nakhon Pathom siger Gun Ba så til Kat at der ligger en stor akvarium forretning i byen, og om jeg vil se den. Ja selvfølgelig sagde jeg for at se noget nyt, lad os bare gøre det. Så vi drejede ned af en støvet lille vej der fulgte en kanal og endelig fik os frem til en stor oplevelse jeg en dag vil tage ud og fotografere, for det har den fortjent ((113((
Et kæmpe overdækket område med 5 veje der gik igennem, lå den ene forretning efter den anden på begge sider af vejene. Planter, fisk og akvarier i en skøn blanding der ville få enhver akvarieejer op af stolen. Aldrig har jeg set så mange forskellige smukke kulørte fisk i alle størrelser, planter og store og små akvarier i alle prislejer + alt tilbehør, hold kaje øjnene stod på stilke på den gamle her. Så der blev gået meget langsomt, så langsomt at Go lung gik ud til bilen igen i ren kedsomhed efter kun en halv time, men Gun Ba som har små fisk i en masse cement bassiner ude i haven og elsker at stå at kigge på mine fisk, sagde mai pen rai, up to him :SAR
Det var virkelig fantastisk det her, ikke engang fjernsynet har vist mig alle de forskellige farvestrålende fisk jeg så her for første gang, så der gik kun et splitsekund før jeg ærgrede mig over ikke at have taget kameraet med, men det må jeg så gøre en anden god gang alene nu den tykke er en stor udfordring for støddæmperne og de stakkels dæk på knallerten. Og så fandt jeg selvfølgelig et akvarium jeg faldt for, Gun Ba begyndte straks at forhandle med manden og hældte en masse vand ud af ørene. Kom sagde hun til Kat og mig, vi går rundt og ser på flere forretninger der har akvarier mens hun fortalte Kat at hun havde fået prisen på et 400 liters akvarium ned til 4.200 Bht med tilbehør med i prisen, men han skulle svede lidt som hun sagde. Men vi ser om vi kan finde noget andet sagde hun og gik så ind i en åben biks der havde et 1000 Liters stående til 9.500 Bht, men det er lige i overkanten (nu !!) selv om det var meget flot. Sådan brugte vi et par timer på at se endnu flere fremmede fisk i et utal af forretninger og spurgte selvfølgelig til priser mens vi gik rundt, jeg gik og tænkte mens vi gik rundt på om jeg skulle købe det første vi havde set på, og kom frem til at det var en god handel. Udover at prisen var endda meget rimelig, sparede vi så også turen til Nakhon Pathom og maset med at finde butikken, og så var det her akvarium ikke brugt.
Så jeg sagde til Gun Ba at jeg ville tilbage til forretningen igen og købe det vi havde set på, og det var hun vist glad for nu vi havde gået rundt så længe uden at spise ((7)). Så tilbage til manden i den lille forretning der dukkede sig under Gun Ba’s forlangender om endnu mere rabat mens han måtte flytte det halve af forretningen for at få akvariet ud, han kunne ikke give mere rabat sagde han, men jeg kunne næsten tage hvad jeg ville i forretningen i stedet. Så mens han masede gik jeg rundt og fandt en masse ting jeg kunne få brug for, underligt nok til mandes store glæde nu jeg ikke skulle betale, fik jeg nogle brugbare ting til mine nu 3 akvarier med hjem )/ind). Så pickuppen blev læsset godt og grundigt og 4.100 Bht skiftede hænder, jeg havde også købt nogle planter i håbet om at få nogle sneglefri planter, og nu de fleste af de planter jeg havde/har, opholder sig i en spand hvor det vrimler med yngel, havde jeg brug for nogle nye alligevel. Og i et forrygende herligt prisniveau i forhold til Kanchanaburi og i en bedre stand jeg forhåbentlig ikke er nødt til at kassere, fik jeg 2 store poser planter med hjem. Tilskuddet til brændstoffet som var 500 Bht fik jeg at vide, var okay, selvfølgelig har jeg nok betalt for meget i forhold til det reelle forbrug, men det var en stor hjælp for mig, så no hard feelings over det.
Det blev så startskuddet til 3 hårde dage med at ommøblere, flytte og udskifte møbler, planter og hvad ved jeg. Jeg var jo nødt til at lade det andet akvarium køre i et par dage indtil det nye var klar, så det var noget masende med både et 320, og et 400 liters akvarium stående ude i den nu meget lille carport. Jeg havde besluttet at stille det nye foran køkkenvinduet af flere årsager, skulle det stå hvor det ’gamle’ stod, ville det blive meget problematisk at rengøre det, og vigtigst af alt, det ville rage for langt ud i solen. Så her nogle dage efter vi er færdige med omrokeringerne og slapper gevaldigt af oven på anstrengelserne, er morgenkaffen pludselig blevet meget mere hyggelig. Elkedlen der står lige på den anden side af vinduet bliver tændt tidligt om morgenen noget famlende fordi jeg har travlt med at kigge ud på mine fisk i det nye bassin der nysgerrigt kigger på mig og følger os når vi går rundt indendørs, for hulen det er hyggeligt at kunne se fiskene både inde og ude ((11((
Et godt råd fra en meget venlig Skipper blev brugt, jeg hældte vand i en stor balje og kom salt i, planterne undtaget rødderne blev dyppet godt og grundigt i håbet om at saltet ville slå eventuelle snegle ihjel, og ser her en 4 dage efter sunde og raske ud, ja selv en smuk lille hvid blomst blev vi belønnet med. Så mange tak for dine gode råd Skipper ø((
Men det var en hård omgang der de følgende dage krævede sin pris og holdt os hjemme hvor vi nussede med de sidste detaljer og endelig nu er helt færdige.
Og nu hurtigt videre til noget andet……… ((6))
Dagen i dag er forhåbentlig den der fortæller os hvor langt henne Kat er, vi skal på hospitalet hvor der venter en ultralyds scanning jeg er spændt på. Bliver de mange usikkerheder fjernet, eller bliver forvirringen større, ja det er lidt spændende, Kat er selvfølgelig også spændt nu hun aldrig har prøvet det før og snakker ustandseligt om de farlige stråler :VI
Men ellers er tiden blevet brugt på at finde mad til den tykke der er meget sulten, det fik mig til at køre i Makro for at købe suppe ben til en gang nærende grise suppe. Jeg købte rigeligt fordi Gun Ba var misundelig på Kat når hun fortalte at jeg havde lavet mad til hende, så der kom gang i den store 10 liters gryde der efter små 3 timer gav en forrygende velsmagende suppe der fik os begge til at gå halvvejs i koma mætte og af træthed, Gun Ba fik 3 liter nu en af drengene med kæreste var hjemme i weekenden, og ALT blev spist på en gang fortalte hun Kat næste morgen hvor hun roste den gode smag. Hun kunne godt tænkt sig at prøve selv, men udsigten til de 3 timer hun er nødt til at vente er alt for meget, så det bliver ved snakken ((7)) Og her for en halv time siden vågnede Kat og sagde hun havde en god ide. Når vi skal på hospitalet kører vi jo forbi den lille shop sagde hun, og mente den lille restaurant hvor hun kan spise noget af den mad hjemme fra Nakhon Si hun er så glad for, så nu venter hun utålmodigt på at klokken nærmer sig afgang mens der bliver trøstespist lidt for at holde den næsehorns lignende krop og gang ved lige ((8((
Før skrev jeg at hun havde anlagt en gåse lignende gang på grund af de kilo der langsomt men sikkert sætter sig på hende, det syn er nu langt væk med den størrelse hun nu antager. Fra den før så sjove gåsegang, er vi nu ovre i en hel anden liga, set bagfra kan det uden den store fantasi sammenlignes med et næsehorn der med sin store bagdel har en flydende gang som vi har meget sjov med når vi snakker om det, jeg beroliger hende med at jeg mener det godt når jeg kommer til at grine af hende og alle hendes kilo, men stor det er hun blevet. Det er normalt for mig at se en gravid kvinde blive større og større, men ikke for hende der som Thai er vant til en lille bule på maven, og ikke som selv lægen på hospitalet omtalte, hvorfor er din mave så stor ?? :VI
Svaret fra lægen var at ETA var d. 14.08.2012 efter at vi havde kigget på skærmen på ultralyds maskinen et stykke tid, et smart stykke Japansk stykke elektronik der løbende analyserede barnets størrelse både hoved, ben og arme, og endda kunne anslå en vægt. Kat havde ligget klar i små 10 minutter og var rigtig nervøs over det maskineri der var linet op ved siden af hende, jeg har hjertebanken sagde hun og kiggede nervøst på mig. Rolig nu tykke svarede jeg, det er helt normalt og slet ikke farligt, vel vidende at hun aldrig i sit liv havde prøvet noget lignende, så jeg snakkede i ét væk for at berolige hende. Og endelig dukkede lægen op og startede maskinen, smurte géle på maven og jeg fik så for første gang set mit barn. En lille bitte ting man kunne se hovedet, armene og benene af der hev lidt vand fra det gamle kvaj her, og først efter flere forsøg på at få Kat til at kigge på det her farlige monstrum, lykkedes det endelig. Hun kiggede meget meget underligt på det der er inde i hende, og snakkede med lægen der forstod at hun var helt blank med den her teknologi. Så samtidig med at han svarede mig på mine nysgerrige spørgsmål om alt den teknik jeg elsker at kigge på, og konstant prøver at forstå, kunne jeg høre at han langsomt forklarede Kat hvad det var hun så, der ikke gjorde hende rolig, men dog en smule mere forstående. Lægen der kunne snakke meget lidt Engelsk, sagde ja selvfølgelig, da jeg modigt spurgte om jeg kunne få et billede nu jeg havde spottet den printer der var i maskinen. Et tryk på en knap, og jeg har nu et billede af min kommende terrorist der ser herlig sund ud som lægen beroligede Kat om, han kunne ikke afgøre om det var en pige eller dreng sagde han, men det kunne han næste gang vi skal derud i næste måned, så det bliver spændende med alle de forskellige meninger vi hører dagligt.
Kat’s liv blev ændret da hun så sit barn hun ikke var klar over var muligt at se, og det har hun snakket om lige siden vi gik ud fra hospitalet en time senere og 1.200 Bht fattigere. Hun havde i dagens anledning fået en indsprøjtning af et eller andet jeg ikke har styr på, og jamrede sig noget over den uretfærdige behandling, og var forvirret over alle de nye ting, så for at give hende tid til at tænke over tingene i hendes tempo, lagde jeg en lyn plan, efter at havde handlet nogle ting i Tesco, skulle vi slappe af skulle vi. Så jeg fik hende til at købe noget mad jeg vidste hun er glad for, og kørte ned til ’The Beach’ hvor jeg ved at hun slapper af og har det godt. Og der gik tingene langsomt op for hende mens vi sad i det lille bambus hus og hyggede i fred og ro i et par timer eller tre mens vi snakkede om alt det der var sket, hun spurgte om alt jeg selvfølgelig ikke kunne svare på, men prøvede at forklare hende det jeg forstår af scanningen og billedet som langsomt fik hende til at forstå nogle ting. For at gøre en lang eftermiddag kort, fik hun tænkt nogle ting igennem som vi fik snakket om der satte nogle ting på plads for hende, så da vi kørte hjem godt trætte begge to, sagde hun ikke så meget. Men hvis man skal dømme efter de mærker jeg har efter alle hendes kram på turen, har hun nu forstået hvad der skete i dag, så en happy ending på en oplevelse hun havde gruet for ((128((
Så det er et stille og roligt liv der bliver levet her, men det er så godt for noget andet !!
For det er ikke uden konflikter at to kulturer fra hver sin ende af verdenen lever og bor sammen, så der kommer lidt bølger i de små bassiner en gang imellem. Kat har hele tiden sagt at hun venter på at jeg forstår som jeg har sagt til hende er forkert, du skal også prøve at forstå mig lidt siger jeg til hende, og prøver ved at bruge eksempler på at få hende til at forstå hvad jeg mener, at forklare hende forskellene. Jeg er Dansker og bliver aldrig Thai siger jeg til hende, jeg prøver at forstå så meget som muligt, men har stadig boet 50 år i Danmark og prøver at fortælle hende lidt om hvordan ’vi’ lever i Danmark, så du kan ikke forvente at jeg konverterer til Thai, for det er umuligt. Når jeg tænder for vandet, låser døren eller tænder for lyset her i huset, er det omvendt af hvordan man gør i DK prøver jeg at forklare hende, for at få hende til at forstå at det virkelig er den omvendte verden for mig, bilerne kører i den ’forkerte’ side af vejen og alt er omvendt i forhold til DK, eller findes simpelthen ikke, som hun nu dæleme siger hun forstår ((5))
Vi kan snakke roligt om tingene når mine nedsmeltninger er dampet af, og efter en af disse episoder hvor vi snakkede igen, lykkedes det mig endelig på en eller anden måde at få hende til at forstå hvad jeg mente. Nu forstår jeg hvad du mener, sagde hun glad, du bliver aldrig Thai som mig, men du prøver at forstå mig/os så godt du kan. Det nåede hun frem til efter vi havde snakket om hvordan det var at få barn i DK, jeg fortalte hende at selv forældre kunne havne i brummen for at give ungen et klap hvis den var irriterende som hun kalder det (dü !!) og som Thaierne er flittige til. Hun fortalte at da hun var barn var det normalt at se et barn bundet til et træ i op til 2 dage hvis barnet var umuligt, alle i Thailand gør det siger hun, men det tager jeg nu med lidt forbehold fordi det lyder lige lidt for voldsomt syntes jeg. De klap siger jeg til hende, skal vores barn ikke udsættes for og prøver at forklare hende at det godt kan lade sig gøre at opdrage et barn uden at slå det, men lad os nu se, jeg er sikker på at kampen bliver hård )klap)
Så vi er begge kommet videre og de små kampe bliver færre og færre nu hun forstår hvad jeg mener, jeg har været hård ved hende og har forlangt at hun SKAL kigge i ordbogen hver dag. Tv kan hun se om morgenen og om aftenen og ikke den rutine hun var ude i med at stirre på alt den falden på halen komik hele dagen når vi er hjemme, hun forstår nu hvor vigtigt det er at vi kan forstå hinanden efter hendes åbenbarelse, hun har endda selv sagt at hun er ked af at hun har været doven, og ikke før har læst som hun gør nu. Det handler ikke om at hun skal gøre som jeg siger mens jeg sidder og feder den, jeg er konstant på opgaven der går ud på at forstå hvad der bliver sagt rundt om mig, og forsøger at sætte mig ind i Thaiernes tankegang så vi kan få en totalt fredfyldt hverdag, og det er ingen nem opgave skulle jeg hilse og sige ((114((
Men jeg mener at det er mere vigtigt at vi forstår hinanden nu vi skal have barn ((love3((, der kan opstå mange ting med sådan en er jeg klar over, derfor kæmper vi begge hver dag der har gjort vores liv sammen bedre og sjovere, ikke mindst når vi skal på jagt efter noget spiseligt, der driller jeg hende ved at gå rundt og kigge efter tomme dåser og plastik i skraldespandene når hun bestiller portion nummer 2 ((134((
Buddha der hjælper os hver dag bliver heller ikke glemt i dag, han skal have kæmpe tak for at berolige Kat på hospitalet og for at passe på os……. ((6))
Redigeret af ADM d. 15-11-2014 09:18