---

Jeg fik lige lyst til at fortælle en lille oplevelse vi havde, for en del år siden.

Vi tog fly til Singapore, havde 14 dejlige dage hvor vi var stort set over hele øen. Jeg havde booket et værelse hjemmefra, på et ( på nettet ) fint hotel.

Vel ankommet og indlogeret, indtog vi byen og mætte og trætte kom vi retur til hotellet.

Der var noget uro på gangen ( ikke voldsomt) men jeg åbnede døren og kikede ud. Det var bare rengøring på værelset overfor. hilse pænt og undkylde nysgerrigheden.

Ca. 1½ time senere blev der gjort rent igen på samme værelse ????? ja mine tanker var ikke der hvor jeres allerede er !!!

Dette gentog sig flere gange. ( Sank grinede bare , da jeg sagde " jeg tror de har glemt , at de allerede har gjort rent ". ) nej rigtigt gættet vi var indlogeret på et hotel for den lette garde, og da vi om aftenen skulle ud og spise, sad der 4-5 mandfolk på rad og række nede i forhallen. " og ventede på deres tur. Ha ha ha jo jeg lærde noget nyt.


Men singapore er absolut et besøg værd.

Vi tog så en bus til Malaysia, til Malacca en flot by med røde huse over alt. Der ramlede vi ind i et bryllup, på en mandag. Her havde vi en sjov/god oplevelse. Vi havde ikke fået vekslet til malaysiske ringgrit så ud på gader og stræder for at finde en ATM. efter ca ½ time og vi stadig ikke havde fundet en , spurgte vi en ung mand der havde hævet sin bil op på donkraft om han viste hvor vi kunne finde en ATM, joooo sagde han men den ligger langt væk herfra, har I travlt ? nej det havde vi da ikke , ok han satte sine hjul på bilen sænkede den ned , kørte os til ATM, spurgte om vi ville med tilbage, det ville vi ikke, men ville betale for hans hjælp bensin og ulejlighed. men nej nej det skal I ikke. ( han fik en skilling ).


Vi tog videre til Port Dickson, og fandt et dejligt hotel. Undrede os over at det var inkl. morgen og aftensmad. Men ja ja nyt land nye skikke.

Da vi kom ned for at spise aftensmad, kl 18.45 , sad der mange mennesker i spisesalen omkring en flot buffét men ingen spiste ???
Jeg sagde til Sank " der er noget galt " så vi satte os ned udenfor og ventede på hvad der ville ske.

SÅ kom vores værtinde og spurgte os om vi var muslimer ? nej sgde jeg det er vi ikke. Ja hun dette er et internationalt hotel og I må gerne gå ind og spise, muslimerne venter fordi der er ramadan og de må først spise kl 19.00.
Vi ventede til kl 19.

2 dage senere var ramadanen slut, da vi kom ned om morgenen blev vi budt velkommem af vores værtinde og indbudt til at spise ved et bord hvor alle kvinderne på hotellet havde lavet en ret og taget med, og nu skulle vi smage det hele. Det var en tak fordi vi havde respekteret deres ramadan. ( vi var de eneste udlændinge ")

Her slutter jeg så , men turen forsætter senere ....

---

Jeg fik lige lyst til....... at stå tidlig op på denne søndag morgen, tænde for pc-en
bang bang lige på og hårdt, Lillemanden på slap linje, pragt fuld skøn historie

du får lige en sang med på vejen

---

tak du skriver men turen fortsætter senere, det glæder jeg mig til((6))

---

er det mig der er uheldig kommer kun på de almindelige kedelige hoteller, jeg vil opleve lillemandens verden ((8((

---

:TUP sådan godt gået rart at der findes normale reelle personer her på siden

---

At Lillemanden nu naermest er en helt fordi han foelger normalen..hmmmm , Jeg gaar ud fra at han ogsaa rejser sig op i Thailand under nationalmelodien, lader vare med at traede paa fodtrin, ej bruger foedderne til at pege med, ej wai'er til boern og hunde osv. osv........Ingen heltestatus her fra...

Har selv vaeret i Malaysia flere gange, syntes at det er et sygt land, men jeg er jo ej heller muslim.

Om jeg mener det skrevne her, det skal i ikke vaere saa sikre paa...Husk paa hvor nemt man kan nedgoere et fint indlaeg, taenk over det.


Nae, jeg mener saamaend at det er fint man foelger regler osv. i de lande man besoeger, ioevrigt ganske godt skrevet Lillemanden.

---

jeg syntes det er en fin beretning fra to personer der ikke kun tænker på sig selv, men har forstået at give plads til andre,s folkeslag skikke

---

Det er jo netop det jeg skriver !

---

Ja, men jeg tror da nok at "sank" vil have sig frabedt, at du omtaler hans kone, lillemanden, som "han".((7))

---

Nu er jeg ligesom ikke i fam. med dem, saa jeg har altsaa ikke lige lagt maerke til det......:VI

---

Nej sådan er der jo så meget !!!!

Men nu fortsætter jeg min lille beretning.

Da vi skulle videre fra Port Dickson, spurgte vi vores værtinde om den hoteelkæde havde et hotel i Kulua Lumpur. Det havde de ikke men hun kunne anbefale et andet hotel .

Så bad vi hende kalde en taxi til busstationen. Som et lille lyn holdt der en taxi foran døren.
Alt blev læsset ind og vi begyndte at køre, chaufføren spurgte os hvor vi skulle hen og vi svarede , med en bus til Kulua lumpur.

Ok sagde han jeg vil gerne køre jer derind, vi aftalte en pris, husker ikke beløbet men det var billigt, så vi slog til.

Så stoppede han taxien, vendte sig om og spurgte os om vi havde noget bestemt tidspunkt vi skulle være fremme, men nej det havde vi ikke.
Om vi så ikke lige kunne køre med ham hjem først , for han sov da han blev kaldt ud til denne tur, og havde derfor ikke fået hverken morgenmad eller bad.
Så det gjorde vi så, vi studerede hans høns, der for forvirrede rundt i haven.

Efter at han havde badet og fået morgenmad , startede vi så , 10 min. efter ringede hans telefon.

Igen stopped han bilen, vendte sig og spurgte om vi havde noget imod , at det blev hans kollega der kørte os til K.L. nej på samme betingelser var det i orden.
Tilbage igen op til et stort hotel, hvor nogle Amerikanere ventede, på at få vores taxi, i en byttehandel.

Det viste sig , at den chauffør, vi havde kunne tale engelsk, det kunne kollegaen ikke. Amerikanerne ville kun have en engelsk talende chauffør. De skulle helt ud til lufthavnen ca. 15 min.


Vi kom til Kulua Lumpur, var oppe i samtlige høje tårne med udsigt over byen. Men Petronas tvillingetårne er nu flotte i rustfri stål.

Der findes også et dejligt china town, og lige over for det et kæmpe marked, med alt hvad hjertet begærer. ( jeg fik kun lov til at være der ganske kort) . Jeg var så på internet cafe, skulle sende lidt mails hjem.


På en tur var vi blevet sultne, og fandt en skøn åben restaurant, der ville vi gå ind og spise frokost.
Man bestildte ved en disk, vi fik noget kylling med ris i karry , det smagte fortræffeligt, og de sagde vi kunne bare komme igen og få mere hvis vi kunne spise mere. ( ikke helt normalt ) .
Da vi ville betale fik vi besked om det kostede skam ikke noget. ?????
Vi har nok set underlige ud, man viste os et skilt skrevet på et sprog vi ikke kunne læse. Jeg spurgte om de gerne ville oversætte til engeksk for os , jo det var et spisehus for nødlidende og andet godtfolk der ikke havde råd til at betale for mad. ???

De havde så en box hvor man kunne komme penge i efter behag, det gjorde vi så.

Maden smagte dejligt, men vi var der kun en gang.
Var lige en tur på internet cafe før vi tog videre.

Efter 8 dage i kulua lumpur, var tiden kommet til nye oplevelser, vi fandt jernbane stationen købte billetter til nattoget , 1 klasse med sovevogn. ( ja ja fint skal det være ) Vel anbragt i toget, kunne jeg ikke finde min telefon, så jeg lånte sanks telefon, så jeg kunne ringe til den, forventede at en kuffert eller taske ville ringe.. men nej den blev svaret ??????
Dum som jeg er spurgte jeg hvor er du? jo det var internet cafeen.
Ok vær venlig at destruere mit simcard så kan du beholde telefonen .
var mit svar.

Sovevognen var med sæder der blev klappet sammen til enkelt køjer ,en over og en under . og 8 sæt i vognen. en hovedpude, et tæppe, en lille hylde over tæerne til kufferten.
Et gardin til at trække for, og godnat.

Man ligger såmænd godt nok men man sover jo ikke så meget.

Næste morgen kl 6. blev vi purret ud i Bütterworth. Vi tog så færgen til Penang.

Vel ankommet gik vi som sædvanligt en tur for at finde ud af hvor i verden vi var.

Ved siden af os ved en fodgængerovergang i george town, mødte vi så et ungt dansk par, de skulle sejle fra Penang til Langkawi ????
hov det lød spændenede.

Vi hyrede en taxi til en heldags tur rundt på Penang, op i bjergene, op til en bananplantage, der fortalte de os , der findes 38 forskellige sorter af bananer, og jeg som troede en banan var en banan.

Vi havde et par ture mere på øen, og holdt jul der, de fejrer ikke jul men de havde pyntet op som til nytår.

Vi købte billetter så vi kunne sejle til Langkawi, en øv tur kort men man kan ikke se noget ud af vinduerne, de var matte , og man måtte ikke gå udenfor.

På havnen i Langkawi står en kæmpe ørn med et åbent vingefang, meget flot.

Vi fandt et hotel med udsigt over en lagune hvor der lå nogle sejlere til ankers.
På 12 sal, vi skulle rigtigt nyde nytårsaften

Først skulle vi jo finde et sted at få mad , intet at finde , vi stoppede en ung mand , jo han viste et sted,så vi kunne bare hoppe ind i hans bil så skulle han nok køre os der ud.

På vejen kørte vi forbi vores hotel, og vel ca. 200 meter derfra bare længere til den anden side, var den omtalte restaurant.
Vi satte os , de havde ikke noget sipsekort, kunne ikke forstå et ord engelsk, men med blyndt og papir fik vi tegnet noget der skulle ligne en kylling.

Vi opgav at finde ud af hvor mange måde de kunne lave den kylling på.

Efter maden listede vi hjem,det var jo nytårsaften så vi anbragte os foran det store vindue ud til lagunen, kl 24 kom 2 forkølede nødraketter fra lystbådene , og intet andet ????

Vi drak så nok en lille en , ønskede hinanden et godt nytår og begyndte at gøre klar til natten.

Der var det at buddha, allah og vor herre
åbenbart syntes det var synd , for der brød til tordenvejr løs , så en hel time sad vi og så ud i mørket , mens det lynede hele vejen rundt om os.
En god nytårs aften.

Næste gang jeg skriver videre kommer vi til thailand .

---

i var beskyttet af de høje magter dem alle tre((6))