Oprettet af Pen d. 08-02-2012 04:27
#1
Dagbogen 08.02.2012 Suphan Buri
Godmorgen Dagbog.
Endelig er mine bønner blevet hørt !!
For Kat har nu endelig opgivet de utallige måltider der indeholder selvdøde dyr fra det forrige århundrede, nu får hun brækfornemmelser når hun kan lugte noget af det hun spiste med stor fornøjelse for bare et par dage siden, og jeg er lykkelig. For appetitten har sgu ikke været i top det sidste stykke tid med alt den ligbrænding som jeg mener det lugter af, meget lidt har jeg spist på grund af den gennemtrængende hørm af de selvdøde dyr, men nu vender appetitten langsomt tilbage nu hun kun ’æder’ almindelig mad men nu i store mængder. 2 portioner er nu almindeligt at bestille til hende når vi er ude + selvfølgelig det løse ((134((
Jeg vil så gerne vise jer hvor stor hun er blevet, men det kniber sgu med tilladelsen til et billede af resultatet af ædegildet, men jeg prøver forsigtigt hver dag, så hvis der lige pludselig dukker et billede op af maven skal i bare lade som ingenting, for det kan man altså ikke :VI
Men vi har været nødt til at købe nogle store sække, øh jeg mener kjoler og og alt det andet der følger med en eksplosiv voksende mave. Igen banker jeg panden imod muren når hun ikke selv fortæller mig hvad hun har behov for, det koster penge siger hun, du skal spare penge sammen til babyen siger hun der får mig til at se rødt. For hun skal bare fortælle mig hvad hun har lyst til at købe uanset om det er tøj eller mad eller andet, jeg har aldrig sagt nej til hende, så jeg mønstrer al min tåmodighed endnu engang og siger hun skal holde kaje og købe hvad hun skal bruge som nu betyder at hun er parat rent tøjmæssigt til de næste par måneder.
Nå, tilbage til livet på landet. Vi har ikke været så mobile i et stykke tid på grund af bivirkningerne af et par sunde og raske celler fra det Danske, så blomsterne der er begyndt at vågne efter dvalen i den ’kolde’ tid, får lidt ekstra opmærksomhed. Og det går rigtig godt syntes jeg, Kat håber jeg, forstår måske bare lidt af forskellen mellem sommer og ’vinter’ og behandler planterne lidt mere forsigtigt end før og undrer sig over de små grønne skud der for hende uventet dukker op i den ellers ’døde’ plante, så jeg håber jeg på et tidspunkt kan slappe lidt af og ikke konstant skulle holde øje med affaldet fordi hun tror planterne er døde, hold kaje de tænker anderledes ((125((
Vores rolle som barnepige for Indo i 4 dage nu Gun Ba tog til Ratchaburi for at besøge Bun Jai, gik som forventet. Vi havde ’haven’ for os selv og nød det gevaldigt i de overskyede dage vi har haft. Der blev høstet en masse spiseligt til fruen der kan spotte alt spiseligt mens vi kiggede nysgerrigt på de små kyllinger der nu er 2 uger gamle, jeg havde købt et kilo ris til dem jeg gav dem lidt af hver aften, og som de åd begærligt inden de gik til ro og er langsomt ved at kunne håndfodre dem. De her små ting der med kun små problemer hopper 3 meter og for at sove i bambussen kun 14 dage gamle, fik os til at snakke om hvem der egentlig er de klgoeste, mit argument over for Kat var at en baby ikke kan foretage sig en skid de første mange år uden hjælp, fik hende til at tænke lidt over tingene. En høns kan selv finde føde når den fiser ud af ægget, den kan rende efter moderen i timevis mens de lærer hvor føden er, den kan i modsætnig til et barn, klare sig selv, så hvem er klogest ???
Min planlagte tur som jeg i ren optimisme fortalte jer om, bliver ikke til noget lige nu. De mange kilometer er simpelthen for meget for Kat, og jeg tager ikke afsted uden hende, så den tur må vente til en anden god gang. Men så kom vi på en god íde, vi tager da bare bussen til Suphan Buri i stedet, det kan hun klare tror jeg uden de store problemer, så mandag tager vi bussen der kører forbi ikke så langt herfra. Små 95 kilometer skulle der være dertil i en almindelig Thai bus og vist nok tage 2 timer, men herregud, jeg bor her og har ikke travlt, så kanon ((11((
Men inden den tur havde vi en rigtig dejlig Søndag efter besøget på hospitalet for at købe piller, hvad skulle vi lave nu Indo’s’ forældre’ var kommet tilbage, og vi ikke længere var den eneste madforsyning for den stakkels sultne hund ((8((
Så vi kørte en tur på landet gjorde vi, og ad en vej vi ikke havde kørt på før. Snublekysen røg af efter den sidste kendte kontrolpost, og alt det hyggelige startede. En vej langs med floden på den modsatte side af Kanchanaburi hvor tiden så godt som står stille blev foretaget i næsten vælte fart for at få det hele med, kvæget der græsser i vejkanten og går uberørt af trafikken rundt ude på vejen, der senere gav os en sjov oplevelse da Kat igen skulle spise. fætter Finn der ikke havde helt styr på hjorden og kørte bagved på knallert fik pludselig travlt da en madbod lidt længere henne af vejen pludselig blev invaderet af omkring 10 store stykker kvæg. Folk skeg i vilden sky da de store dyr uanfægtet begyndte at vade ind i butikken og kvinderne løb skrigene væk, munter oplevelse af dimensioner ((7))
De usle rønner der lå langs vejen og menneskerne der gloede trekantet på mig falang var også en anderledes oplevelse hvor flere af børnene gemte sig bag moderen når de så os, så det var en herlig tur langs med floden der vækkede tanken om at have et hus der tæt ved vandet og tæt på naturen som Kat overraskende sagde hun var enig i, hun snakker om at dyrke grøntsager, holde høns, og måske en gris siger hun,så måske kører vi en tur og kigger en gang til mens jeg tænker på at fiske, men typisk hende at aktivere mig på forhånd ((10((
Den vej vi ikke havde prøvet før, sluttede jo på et tidspunkt, så for at komme lidt i skyggen og for at Kat kunne snakke med Buddha, drejede jeg ind ved Wat Tham Khao Poon hvor vi har været før og hvor der er en fantastisk udsigt over landskabet og ikke mindst floden. Men hold da op vi blev skuffet, 8 store disko busser holdt på parkeringspladsen og det myldrede med folk alle vegne. Men jeg tænkte at ingen gad gå op af den stejle lille vej der fører op til udsigtspunktet hvor Buddha sidder og har en perfekt udsigt, så vi fortsatte igennem menneskemylderet og kom frem. Og nu oplevede vi hvordan weekenden sådan et sted også kan være, for nede ved flodbredden lå der fortøjret 8 store diskobåde. Hver eneste en uden undtagelse spillede selvfølgelig ikke det samme musik og prøvede som en selvfølge at overdøve hinanden med dunkende disco rytmer, det var ærgeligt jeg ikke havde kameraet med så jeg kunne have lavet en lille film så i kan følge mig, og gøre alt for at holde jer væk fra stedet i weekenden, en direkte voldtægt af så smukt et sted, men det er jeg åbenbart den eneste der syntes :VI
Et mylder af folk kom nu op til templet af en smal sti bankestive, der var fest i gaden og sang og dans mens de gik ned til nogle ventende busser fik Kat at vide af den gamle dame der sælger blomster til dem der vil snakke med Buddha, og skulle Kat selvfølgelig mens jeg fodrede en lille hund med noget foder jeg havde købt. Et hold blegfede russere gik i modsat retning og havde kurs mod os med nogle vældig store madammer i front, så vi blev temmelig enige om at forsvinde så Kat kunne undgå at kigge ned i jorden for at undgå at se de fede meget hvide russere der var klædt som om de skulle til stranden, så vi forsvandt lige så hurtigt som stømmen af mennesker fra bådene tillod, og kørte mod hjemmet, begge to enige om at det var alt for meget med alt det turist halløj ((1((
Der gik mange timer med den tur der krævede en lur da vi kom hjem igen, godt gennemvarme og trætte var det ikke svært at falde i søvn selv om vi nu har omkring 36 grader inde i huset, vi snorkede begge som mætte valrosser og tog os ikke af varmen der hærger nu. Tyskeren jeg har fortalt jer om som bor på den anden soi kom en dag forbi på, og snakken faldt på elregningen. Han pjevsede over beløbet som er lig med hvad han betaler i husleje nemlig 4.000 Bht pr måned, med ’kun’ 4 aircon i huset forstod han ikke hvordan vi kunne sove uden hjælp fra et køleskab som vi klarer fint, men for mig der er nærig (spørg bare Jannik ((4))) er det ikke et spørgsmål om penge, hver gang det er lidt varmt (over 30 Grader) om aftenen indendørs, får Kat selvfølgelig tilbuddet om Air, men hun afslår det hver gang og klager aldrig.
Hold kaje en masse penge at smide ud på lidt kølighed for at vågne næste morgen til en brandhed dag :SAR
Nå, vi havde aftalt at tage på Holiday som Kat kalder det til Suphan Buri Mandag morgen, bussen der kører ustandseligt og ikke kører så langt fra her hvor vi bor, blev bordet klokken 7.41 efter et raid i den lokale 7 hvor Kat der frygtede den lange tur uden mad, havde hamstret gevaldigt nu der er 93 kilometer dertil. 45 Bht pr snude betalte vi for turen der egentlig var okay hvis man ser bor fra chaufførens hang til at hugge bremserne i der fik os til næsten at glide ned af plastiksæderne. Igen sad vi begge og kiggede ud af vinduet for at få det hele med, Kat trykkede min hånd og sagde hun var lykkelig og slet ikke bange, hun havde monteret noget af det nye tøj der ikke strammer og så sgu sød ud, så det var en herlig tur gennem landskabet. Og vi kom da frem efter 2 timer med en smuk udsigt til rismarker og bjerge jeg er så benovet over at se, tænk at tage en bustur og blive så rigeligt belønnet med det smukke landskab Thailand kan byde på med variationer lige fra rismarker til ’jungler’, hvad mere kan man forlange ??
Selvfølgelig skulle vi lige spise først, så vi spiste noget nudel ting i den biks der ligger på stationen inden vi begav os ud på eventyr og den evige taxi der altid holder sådanne steder blev hyret. Jeg havde forklaret Kat at jeg ville som det første til turistkontoret for at få et kort. Så vi satte os op i den her ting som jeg ikke har set før herude og blev kørt ud til et kæmpe kompleks, jeg var meget skeptisk fordi det var et Ampur vi var ved der forøvrigt var kæmpestort, hvem i alverden ville dog lægge et turistkontor her ?? Men vi var kommet der rigtige sted hen af store 3 sporede veje et eller andet sted, Kat fortalte hvad vi ledte efter og måtte lægge sit ID kort inden vi fik lov til at gå ind i komplekset hvor en elevator fik os op på 3 sal hvor kontoret skulle ligge. Men hold op en rejse, det var virkelig store forhold her, så store at vi måtte spørge om vej et par gange inden TAT skiltet dukkede op, døren blev skubbet op til et meget rent kontor både Kat og jeg kommenterede, for der er altså ikke så rent her i Kanchanaburi. En venlig mand gav mig et kort over Suphan Buri der desværre senere viste sig at være på Thai, så¨totalt ubrugeligt for mig, men pyt med det nu vi fik et kort :TUP
Og renheden var så slående at vi i løbet af dagen snakkede mange gange om det, der var så flot rent som vi bestemt ikke er vant til hjemme, og vejene var i modsætning til Kanchanaburi også flot asfalteret og selv fortovene kunne bruges til at gå på som vi tit er irriteret over hjemme hvor det er så godt som umuligt at gå på dem, så meget positivt :TUP:TUP
Og så gik det selvfølgelig galt, vores lille tur med taxien der max havde varet 5 minutter kostede nu 150 Bht. Den pris kom manden frem til efter lidt forhandling om hvad prisen for at køre os ud til 2 templer jeg havde fundet på nettet som virkede interessante, ville være. 800 Bht sagde mand, falangen her røg 3 meter baglæns og nægtede al videre snak med ham som Kat der kender mig forstod på et splitsekund og sagde, vi går herfra tak. Uhørlige 150 Bht for turen forlangte han sgu den slampert, Kat betalte hurtigt og afslog den ellers gratis tur tilbage til markedet og manden kørte uden at jeg tænkte på at vi var på herrens mark. Det var så typisk falangpris at det gjorde ondt, og om jeg skal gå 100 kilometer, holder jeg på mit gør jeg ((1((
Så vi måtte stille os ud på vejen for at vente på en songthaew der vel for fanden kørte tilbage til byen, hamrende varmt var det uden vind, så det var en pine ((10(( Vi gik efter et stykke tid over i på den modsatte side af vejen hvor en masse andre også gik over til et læskur og stod og pustede (mig ), Kat faldt i snak med et par damer derovre og fortalte hvad vi var blevet tilbudt, hold op nogle højtsnakkende damer der lige pludselig kom gang i. De rystede på hovedet og sagde, de kigger på ham falangen og pegede på mig og tror at han er rig, hold jer langt væk fra dem sagde de og snakkede videre så hurtigt at jeg ikke kunne følge med. Vi hoppede på en songthaew til 7 Bht stykket og blev kørt ind til markedet, og her blev vi dælme guidet af en af damerne, i skal ikke betale de banditter sagde hun og nærmest halvløb gennem en masse små soi inde i byen for at vise os hvor vi skulle gå hen. Der sagde hun og pegede på spidserne af et tempel man kunne skimte, der skal i gå hen, gå over broen der vel var 100 meter væk og atter engang fik raseriet over de skide falangpriser til at blomstrer igen, hvor er det sørgeligt ’de’ ikke forstår at de ødelægger det for sig selv ((125((
Men vi fik sagt pænt tak til den flinke dame for den flotte behandling vi havde fået og gik over broen til en stor skuffelse, et MEGET misligeholdt tempel der ifølge Internettet var smukt og meget flot, viste sig at være et skod af et tempel, så meget at Kat ikke engang snakkede med Buddha der, og når det sker er det galt ((114(( Der var så beskidt og dårligt passet at det næsten var løgn, så vi brugte ikke mange minutter der før vi gik ud på gaden igen for at finde ud af hvad så. Vi prøvede at få liv i en ældre gut der sov i sin taxi uden held, han var sgu for udmattet ((7))
Og som ud af det blå, dukkede vores redningsmand op efter vores første indtryk af taxierne her i byen, nemlig gaderøvere hele banden. Vi fik forklaret ham om vores plan om de templer vi ville se og spurgte hvor meget han ville have for det, han tænkte lidt kunne jeg se og kom frem til hele 160 Bht som hvis vi havde været dumme havde kostet os 800 Bht med den første taxi. Så han blev selvfølgelig hyret til vores tur ud i det ukendte som er så herligt, afsted det gik i de her ombyggede motorcykler der er sjove at køre med ad små veje med en masse fede synsindtryk af alt det vi ikke havde set før. Uanset hvor længe jeg måtte bo herude, og uanset hvor mange ting jeg ser, er alt pragtfuldt at se med de forskelle melem falang og Thai man ser og oplever, så jeg hyggede mig gevaldigt. Kat sad med et stort smil og var lykkelig, sanuk blev hun ved med at sige mens hun klamrede sig til taxien der slingrede lidt vildt nogle gange, I’m happy yuo go holiday, sagde hun som fik mig til at holde mere af hende når jeg ser hvor glad hun er for at se hvad Thailand egentlig indeholder ((134((
Første mål var Watt Khae der ifølge internettet skulle have et 1000 år gammelt stort Tamarind træ og en lille park helt ned til floden, jeg var på mission og lod Kat snakke med Buddha alene og gik straks på opdagelse på det nye sted her. En stor åben plads ud mod vejen og nogle flotte velholdte huse hvor det ene træhus indeholdt et lille museum der var en blanding af glas, figurer og endda en elkedel der stadig var pakket ind i plastik :VI var hurtigt overstået nu jeg ikke kan læse Thai og syntes det var en underlig blanding. Det andet hus havde ingen væg ud mod pladsen og blev brugt til wa pa mod et mindre beløb selvfølgelig. Så jeg gik hurtigt videre mod træet jeg ville se, 1000 år er da en slat der skulle fotograferes, men det blev svært nu træet var så stort. Kat var færdig med sin snak med Buddha og gik rundt med mig i parken ned mod floden, og fortalte at Buddha havde fortalt hende at hun fik en pige, ja ja sagde jeg til hende, han kan sgu nogle ting, bare se hvor store hans fødder har været ((8((
Vi fortsatte vores tur og gik rundt om templet hvor der på bagsiden var forsøgt at lave forskellige ting med nogle meget kulørte figurer der virkede lidt malplaceret i mine øjne, men folk sad rundt omkring og slappede af og snakkede under endnu et kæmpetræ der gav en pragtfuld skygge for den brændende sol, så det er nok mig og mine DANSKE tanker der spiller mig et puds. Vi daffede nu hurtigt af nu vi mente vi havde set det vi skulle se her, ud mod den ventende taxi og forhåbentlig noget luft på turen og skulle nu ud til Wat Phra Rup der skulle vise sig at være hele turen værd, det var ikke specielt vedligeholdt med alt det træerne havde tabt, men en rigtig god oplevelse alligevel :TUP
Et meget stort område ventede på os med flotte men dog ældre figurer i både træer og buske, store figurer af elefanter og krigere stod ved indgangen på en lidt underlig måde, de vendte væk fra vejen og var lidt masende at tage billeder af, men det lykkedes alligevel selv om jeg var lidt betænkelig ved det høje græs. Kat der venter sig og mener at Buddha hjælper hende med barnet, ville igen snakke med ham. Så vi skiltes igen, hvor hun gik sin vej, og jeg gik min. Ingen uvenskab overhovedet, men blot en forståelse fra os begge, hun forstår at det ikke er mangel på respekt når jeg ikke snakker med Buddha alle steder vi besøger, det er simpelthen et spørgsmål om at jeg ikke kan lave alle de gymnastiske øvelser når ryggen driller. Så hun fik vel givet Buddha penge igen kan jeg forestille mig, fred være med det så længe hun har det godt og bliver beroliget, hun kender mine begrænsninger og giver aldrig mere end 20 Bht (pr tempel !!) når vi er på tur, og de par småpenge for at give hende det HUN har behov for, kunne jeg ikke drømme om at brokke mig over. Så jeg gik på opdagelse på den store grund og fik selvfølgelig taget et par billeder på min tur rundt alle vegne.
Bygningerne som ligger tæt ved floden der ’normalt’ ikke er nogen trussel for templet, havde dog alligevel haft et problem under oversvømmelserne kunne jeg se, en vold af sandsække der ser underligt ud nu vandspejlet er mere end 5 - 7 meter nede i forhold til i dag, og nogle knækkede bambus, gav stof til eftertanke og var det eneste jeg så af ødelæggelser på turen !!
Man havde bygget et nyt tempel uden om det gamle hvor man kunne se resterne af de faldefærdige mure indenfor, meget interessant oplevelse at se at man ikke bare river det gamle ned. Så der brugte jeg lidt tid på at gå rundt dog med respekt for de tykke skæve mure der en dag styrter ned er jeg sikker på, og der var selvfølgelig ingen forstærkninger nogle steder, så spændende ((128((
Den kuglerunde glade Kat havde nu afsluttet sin sludder med Buddha, og havde fundet mig, hun kom smilende over mod det gamle tempel hvor jeg lige var blevet færdig. Hun tog mig i hånden og pludrede løs om den vigtige Buddha der selvfølgelig også er her, sagde tak fordi jeg tog hende på holiday og spurgte, hvornår skal vi på holiday igen ((9((
Sådan hånd i hånd slentrede vi langsomt rundt for at se hvad der ellers var af interessante ting her, jeg fik selvfølgelig taget et par billeder i ny og næ som kan ses her : http://s657.photo...3QQtppZZ36
Nu templet lå ved flodbredden, kunne man selvfølgelig også fodre fisk her, og nu Kat siger at det betyder held at give dem mad, købte vi to poser brød vi fodrede de velnærede kæmper med, som er større end dem vi fodrer her i byen, om i kan se størrelsen på billedet ved jeg ikke, men jeg gjorde et forsøg på at fotografere dem. I forhold til det første tempel var her stille og fredfyldt, folk her råbte ikke men sad stille med hver deres pose og hyggede sig over at fodre fiskene. Så vi brugte lidt tid på at sidde der lykkelige på hver vores måde inden det var tid til at køre tilbage til byen for at besøge Banharn-Jamsai Tower. Turen tilbage til centrum var en fed oplevelse, chaufføren holdt sgu helt af sig selv øje med mig når jeg så noget interessant og ville tage billeder, så jeg sagde til Kat at hun skulle give ham 200 Bht i stedet for de 160 Bht han ellers forlangte. For lige pludselig holdt han ind til siden ved et slags gadekær der var utroligt smukt, så vi hoppede ud og gik lidt rundt og tog billeder af det og en lille flod der engang havde været centrum for marked, men desværre kunne jeg ikke komme tæt nok på til at tage ’billedet’, men der røg da et par stykker i kassen ((113((
Taxien trillede op foran indgangen til Banharn-Jamsai Tower og vi betalte manden de 200 Bht han blev meget glad for, jeg var mindre glad fordi her var lukket !! Internettet havde ikke fortalt noget om at Mandag er den eneste dag i ugen hvor der er lukket, så vi stod og glanede ind gennem tremmerne i den store port der holder folk ude fra den super flotte omkringliggende park, smadder ærgeligt nu jeg selvfølgelig havde en plan med at besøge stedet. For man kan oppe i 125 meters højde se 360 grader rundt, et oplagt emne til en lille film, men de små stød skal der også være plads til. Så jeg smilede til den tykke der skævede nervøst til mig nu der var lukket, mai pen rai sagde jeg, nu kan vi finde et sted at spise inden du falder om af sult. I like holiday sagde hun og tog mig i hånden og førte mig over vejen, hvor skal vi gå hen spurgte hun, aner det ikke svarede jeg som sandt var, vi er på ferie og skal se noget nyt, så drej ned af den vej der. Og vi havde ikke gået mere end 50 meter før hun jublende lykkelig havde spottet en mad biks, der styrede vi selvfølgelig ind hvor der blev gnavet noget nudel ting, mig det velkendte, men Kat skulle selvfølgelig have noget specielt hun hældte ned i rekord tid ((6))
Dernæst var det tid til at finde en biks der kunne få en pille til at virke hurtigt, så efter vi havde gået lidt rundt, og så og undrede os over hvor meget marked der var i byen som var enormt i forhold til det vi er vant til, fandt vi en strategisk kølig placeret biks inde i skyggerne i udkanten af det nu næsten lukkede marked. Reperationen blev foretaget, og en ny t shirt blev monteret nu uden ærmer, jeg har altid en ordentlig t shirt på når vi besøger templer i respekt, men når det er overstået ryger det varme tøj af, især i øjeblikket hvor der er hamrende varmt med temperaturer omkring 37 grader. Så det var en fryd at sidde der og langsomt blive kølet af i det kølige træk inde fra det overdækkede marked inden det var tid til at finde bussen hjem igen. Vi havde brugt 4 timer nu og klokken var blevet halv 2, den sidste bus kører klokken 16, og den ville jeg ikke have. Så efter nogle flinke damer havde fortalt os hvor vi skulle gå hen for at finde en songthaew, og kat selvfølgelig liiiige skulle købe et kilo små fisk og kigge langt efter de insekter her der skulle være perfekte til Som Tam, kom vi til busstationen for 7 Bht stykket. Fiskene ærgrer hun sig her bagefter over ikke at have købt nogle af, men så kan hun sgu lære det, for hun køber intet medmindre jeg siger hun skal ((125((
Hvor var det rart at kunne stige ud af bussen hjemme igen, de små sæder passer slet ikke til mig hverken i ryg eller ben og giver altid problemer, men jeg udsætter mig gerne for det for at slippe for minivan der selvfølgelig også kører mellem Kanchanaburi og Suphan Buri, men til en helt anden pris. På vejen hjem snakkede vi om at en dag tage til Ayuttuya fordi der på stationen i Suphan Buri holdt minivan der kører dertil, og der er jo nogle templer der vi ikke har set endnu, så den plan må jeg arbejde lidt på nu den ikke kan gøres på en dag.
Men nu skal ryggen lige falde på plads igen, der skal arbejdes med billeder og film, blomsterne skal passes og hunden skal tæves
;)
Tak fordi du passer på os Buddha på turene hvor Kat frygter alt og alle fordi hun ikke kender stederne, tak fordi du giver hende ro når du snakker med hende, og tak for alle de dejlige oplevelser du giver os..... ((6))((6))
Redigeret af ADM d. 15-11-2014 09:29
