Oprettet af pensionisten d. 20-09-2011 13:25
#1
19.09.2011 Wat Tham Sua
Godmorgen Dagbog.
Ja så røg den drøm....... ((114((
Lalleglad og i vældigt humør over den vellykkede tur til Wat Tahm Sua hvor det endelig lykkedes mig at tage nogle billeder i solskin, og hvor vi igen gav alt vi havde for at tilfredsstille jer, (læs Sank den mavesure gamle mand ((4))), fik dagen og drømmene en kedelig afslutning !!!
Men først til den hurtige beslutning om at tage på tur igen nu solen skinnede fra en skyfri himmel og lovede gode billeder, for den kom efter at vi havde haft en lidt travl morgen der startede med vores gåtur ind til markedet med start 6 morgen. Folk er begyndt at genkende os selvfølgelig fordi jeg er falang, og fordi vi går den samme vej hver morgen i hurtigt trav, men dog ikke hurtigere end at jeg som hver morgen, kigger på de to ældre damer der bor i et butikslokale og hver morgen sidder udenfor og nyder gråspurvene de fodrer med ris, den gamle mand der i nattøj står midt ude på fortovet og beder til Buddha og alle de andre morgenritualer folk udfører. Men her Mandag morgen hvor alt går galt nu folk skal på arbejde igen, og trafikken bryder sammen så let som ingenting samtidig med at skolebørnene fylder gaderne på vej til skole, begyndte jeg at overveje en anden vej vi kan tage om Mandagen for at undgå de farlige og totalt stupide episoder hvor Kat hiver mig i armen og siger stop når jeg begynder at ryste på hovedet over bilisterne :ARGH
Men vi kom da helskindede hjem igen og satte os udenfor hvor en kop kaffe hvor de nyindkøbte khanom blødgjorde mig lidt igen, akvariet blev studeret nu vi alligevel sidder 1 meter fra det og beslutningen om at gøre det rent blev taget. Resterne fra angrebet på de ny planter ligger og flyder alle vegne på bunden og ser ikke så pænt ud, så det suge apparat jeg købte sammen med akvariet skal stå sin prøve blev jeg enig om. Indo stod som sædvanligt udenfor lågen og kiggede sultent på mig mens hønen og de 4 små kyllinger ventede tålmodigt på de ris jeg er begyndt at give dem, så der er et pragtfuldt liv her i gaden ((11((
Så der røg et par timer med at tømme vand ud i spande som Kat selvfølgelig, vandede blomster med for at spare. Nyt filt til filtret blev klippet til og erstattede det noget klamme filt der var mørkegrønt på grund af planteresterne, og bunden af akvariet blev ‘støvsuget’ så der igen så rent ud. Men til trods for det tragisk hårde fysiske arbejde, var det en herlig morgen hvor solen langsomt fik magt og startede en meget varm dag selv om den er bag ved huset så tidligt på morgenen, men det er sgu da skønt at kunne vade rundt i shorts i 31 graders varme klokken 8 om morgenen. Nyt vand blev fyldt i akvariet, og Kat studerede flaskerne med kemikalier der skal rense vandet inden hun hældte nogle ml mørkeblåt vædske i, der farvede vandet enormt der dog hurtigt forsvandt da pumpen blev startet op.
På grund af den anstrengende morgen og det hårde arbejde, blev jeg udenfor hvor jeg sad og forsøgte at komme til hægterne igen mens Kat gik igang med de sædvanlige sysler indenfor. En herlig duft fra gulvvasken sivede ud gennem myggenettet og blev en del af helheden, hvor Kat’s stemme der var igang med en kærlighedssang fuldendte det billede som ikke kan tages !!!
Nu hvor Pc’en ikke virker så godt mere, har jeg pludselig masser af tid til at sidde udenfor og hygge mig eller nusse lidt med blomsterne, så jeg skal vænne mig til den frihed det giver, og ikke mindst den’fritid’ det selvfølgelig også giver. Så jeg havde intet andet at lave end at kigge op på den blå himmel der med de meget små uldtotter til skyer dovent drev forbi, og gav mig ideen om at tage på tur. Min nye Danske ven ringede grinende fordi han havde læst den forrige Dagbog hvor jeg tog gas på ham, og gav mig en ny anvisning til et nyt sted ude i Muang små 10 kilometer væk hvor man kunne bade i varmt vand i et tempel. Den information blev lagret og skulle det senere vise sig, ikke lagret særligt godt :VI:SAR
Resterne fra gårdsdagens stegte lever med bløde løg og brun sovs blev varmet og spist med stor fornøjelse, mens vi snakkede om den kommede tur der interesserer os begge og den endelige beslutning blev taget selv om jeg selvfølgelig lige skulle høre om hvor varmt det var...
Godmorgen hilsner blev udvekslet med vores kommende nabo der har købt den tomme grund ved siden af, et ældre Thai par hvor manden har boet 30 år i usa og derfor snakker så jeg kan forstå det, skulle her til morgen ned i banken og ordne papirene. Det er manden til Gun Ba’s søster der har noget ejendom nede på Krabi som ønsker at trække sig tilbage, og da Kat der selvfølgelig fortæller gud og hvermand om min Dagbog og mine billeder, og også fortalte hans kone om det, resulterede det straks i en invitation om en gratis ferie nu vi næsten var naboer, og måske lidt reklame for hans sted som han vil sælge hvis han kan, så jeg iler med at linke til hans sted her på http://www.hostel...rabi/38860 som han anbefaler at leje udenom http://www.hostel... hvis i vil spare 10 %. Han har større værelser end det viste, som han vil sende mig billeder af når han kommer hjem igen
Afsted vi kom i en buldrende varme der var hård nu vi havde opholdt os i skyggen hele morgenen, men godt for ryggen der suger til sig alt den kan, og afsted det gik på den snart velkendte vej mod freden.
Og sikke en fred, så snart man kører om hjørnet lige efter broen over den fyldte flod ‘forsvinder’ larmen fra den trafikkerede store vej og støjen fra byen. Styrthjelmen bliver lagt i kurven mens det vand der har samlet sig i hovedbunden langsomt driver ned af nakken inden det tørrer ud og jeg nyder solen big time med et stort smil på læben.
Kat er begyndt at tage en slags vaskeklud med, og tager sig selvfølgelig af mig mens vi kører nu hun har ‘adopteret’ mig, hun sidder tit og synger og giver mig et kram i ren og skær glæde over alt det jeg viser hende som hun kalder det. Alt er stadig meget nyt for hende og vi snakker meget om vores oplevelser for at lærer hende lidt om hvad der foregår omkring hende. Da jeg var ung siger hun, gik jeg meget i tempel og gav Buddha meget, det giver han mig nu tilbage. Han har givet mig dig og har givet mig et nyt liv, han giver mig ‘holiday’ som hun kalder vores ture, hver dag ser jeg noget jeg ikke har set før, og han har givet mig en falang der som jeg godt kan lide templer. Så hun er vældig glad og kan ikke lægge skjul på det når hun snakker med søster i telefonen, hun smiler over hele femøren og er så glad fordi søster kan høre hun er lykkelig, og snøfter hver gang de snakker, så der er sket meget ((134((
På vores forrige tur mod Wat Tham Sua så vi nogle gutter stå og fiske som vi i dag også så, så knallerten blev trillet ned af en grussti mod floden for at se på alle de fiskestænger der stod der i gafler lænende ud over vandet. Men i dag var her kun en ældre mand der havde 8 stænger med, og ikke som jeg troede flere folk. Men fiskeriet var lidt sløjt i dag sagde han og viste os en enkelt fisk der gik i et medbragt net. Nogle dage fanger jeg slet ikke noget sagde han, andre dage er gode uden at komme ind på hvad han mente med det og holdt kortene tæt ind til kroppen som lystfiskere er gode til. Kat havde sat sig på jorden og snakkede med ham om alle de mærkelige ting han havde med som han brugte i fiskeriet, mens jeg gik rundt og hyggede mig. Kameraet blev hentet op fra rummet under sædet på knallerten og fik hurtigt dagens første billede i kassen ((113((
Så det kan ikke vare så længe inden jeg køber frisk line og tager på fisketur med Kat, men jeg har fået forbud mod at fiske om aftenen som ifølge den gamle mand der forøvrigt bor næsten ved siden af os, er farligt. Der bor Pamar (Burmesere !!) oppe i bjergene sagde han og pegede op på bjerget bagved, og de truer med pistol for at stjæle dine penge og dit udstyr. Det er nu anden gang jeg har hørt at der skulle leve lovløse Burmesere i og omkring Kanchanaburi der ikke er verdens bedste børn, så jeg må vist hellere høre efter ((128((
Selv om vi kun havde kørt et kort stykke og kun havde været ude i solen i et kvarter, var det en fryd at sidde under det skyggefulde træ nede ved bredden og som alle andre lystfiskere kigge på stangspidsen der vibrerede svagt i den friske brise, hold kaje det er en dejlig form for tidsfordriv ((6))
Nu havde jeg i nogle dage holdt øje med vejret så jeg kunne komme ud og tage de billeder, så jeg skævede af og til op på himlen herrenervøs hvis nu skyerne ville komme tilbage. Så jeg fik Kat til at sige pænt farvel til manden inden vi trillede videre mod målet, igen brugte jeg blinklyset så de brølende lastbiler kunne overhale og vi kunne køre i fred og ro og nyde turen som går forbi en skole på venstre side hvor der var gang i noget konkurrence. Stop stop sagde Kat, jeg vil se fordi jeg savner Ohm. Så ind til siden til den eksteme larm sådan nogle ting medfører nu den store tromme skal molestreres af nogle ivrige børn, der var stafetløb, fodbold og nogle andre øvelser jeg ikke har navn på, men børnene morede sig gevaldigt og der var en festlig stemning ((9((((11((:TUP
Hendes savn er vist noget større end hun har fortalt mig, for mens hun stod der og kiggede på de legende børn og den åbnelyse glæde de udstrålede, begyndte hendes øjne at blive blanke som fik mig til at hive hende i ærmet så vi kunne komme væk fra den afstraffelse det var for hende, og kørte de sidste kilometer til Wat Tham Sua.
Og gudskelov vandt solen over skyerne der var flere af her mellem bjergene, kun sjældne øjeblikke hvor skyerne vandt og gav en behagelig kølig vind, forstyrrede missionen hvis man altså lige ser bort fra at de ny opladede batterier der af en eller anden årsag var helt flade, så jeg måtte købe 4 Alkaline batterier til 90 Bht i en af de små forretninger der ligger på tempelområdet, men så startede turen osse ((9((((11((
Igen var der en stejl trappe op til selve området der som man kan se var lige så farvestrålende som den ved Wat Tham Ban, men her i templet hvor en meget berømt munk ligger til skue i en glaskiste og til forskel fra den munk der ligger på samme måde på Koh Samui, har man ikke monteret solbriller på ham her, så det var et barskt syn af det afpillede kranie med de synlige øjenhuler. Men folk og turistbusser strømmer hertil der har fået templet til at montere den her kabelvogn der transporterer folk de 30 – 40 meter op for sølle 10 Bht uanset hudfarve, men vi gik selvfølgelig op af trappen selv om vi stadig kunne mærke vores forrige tur i benene og måtte holde 2 pauser undervejs. Trinene var gode hele vejen op og var gode at gå på, men der var den onden lynende mange af dem ((114((
Det var et meget flot syn der ventede os da vi havde fået pusten igen og havde drukket noget koldt vand, den store forgyldte Buddha statue der sad inde i læ af et kobra lignende udhæng, dominerede alt og tiltrak sig selvfølgelig en del opmærksomhed. Denne gang var vi ikke alene, 2 minibusser selvfølgelig fyldt med russere gik til Kat’s store irritation rundt i ikke ret megt tøj. Mændende i små shorts og bryder t – shirt og kvinderne i alt lige fra de små shorts man ser barpigerne går i, til gennemsigtigte kjoler. Hun er så småt ved at acceptere at falanger ikke har den samme respekt for templer og Buddha som Thaier og kommentere nny bare synet med, why not understand ???
Men da vi da vi gik ind i det her tårn for at gå de 9 etager op til toppen hvor hver etage var fyldt med gyldne statuer der i nicher stod hele vejen rundt, var hun ved at springe i luften !! For en af de russiske piger der havde MEGET små shorts på og en gennemsigtig top, sad i en udfordrende stilling på en af Buddha figurene for at blive fotograferet. Der var det for en gangs skyld min tur til at hive hende i armen og få hende til at gå videre, sådan oplevede vi desværre flere gange at intet blev respekteret :VI
Nå men vi gik videre op og op af de snørklede trapper og fik et flottere og flottere syn når vi kiggede ud af de små vinduer jo højere op vi kom, farvestrålende tempelbygninger der ligger spredt overalt og de utrolig flotte rismarker med bjergene i baggrunden var så farvestrålende og hele turen værd. Jeg fik selvfølgelig taget et par billeder (126 ((113(() og bad til Buddha om at jeg havde fået bare ét pletskud at det smukke syn jeg ikke kan få nok af, om det lykkedes må i selv dømme !!
Billederne kan ses her : http://s657.photo...1QQtppZZ20
Og endelig kunne vi tungt pustende konstatere at der nu ikke var flere trapper da vi af en spinkel hønsestige fik trukket os op af de sidste stejle trin, åndede lettede op og da det røde skær i øjnene efter den hårde tur endelig fortog sig, mødte det her syn os.
I det lille rum hvor der ikke var meget plads at bevæge sig på, var der i midten placeret et stort alter inde i en ‘osteklokke’ af glas med et utal af figurer og symboler hele vejen rundt som det desværre var umuligt at fotografere på grund af genskæret i glasset. Kat skulle selvfølgelig snakke med Buddha og lagde sig på knæ til stor irritation for 6 russere der netop kom op ad trappen, jeg håbede lidt på en konflikt så de måske kunne forstå at det ikke sømmede sig at opfører sig som de gjorde, og slet ikke i et tempel. Men konflikten udeblev og vi gik ned igen efter at jeg havde taget et par billeder af udsigten og vi fjernede os fra larmen fra de primitive mennesker her der bestemt ikke var stille !!!!
Vel nede igen gik vi rundt i de kølige marmorbelagte gange i bunden af tårnet der ikke havde nogle figurer eller andet pynt udover de flot malede vægge og en fantastisk udsigt ud over floden og Kanchanaburi, inden vi satte os i skyggen af et stort træ og nød den relative stilhed her og kiggede os omkring. Små templer der er spredt rundt her oppe og er fantastisk flotte og farvestrålende med bjergene i baggrunden var sgu uimodståelige, så jeg måtte selvfølgelig liiiiige tage et par billeder til mens Kat der havde opgivet i varmen og solen, blev siddende i skyggen mens jeg gik rundt. Og her så jeg den smarte vogn her der garanteret har aflastet bygningsarbejderne under byggeriet af templet, i stedet for at slæbe alt op af den stejle trappe og kun være i stand til at tage 2 ture om dagen, startede man den her tingest op der klarede de tunge transporter, godt tænkt :TUP
Kat som håbede at der var en munk hun kunne bede med uden held desværre, måtte ‘nøjes’ med at bede endnu en gang alene ved den store Buddha hvor jeg kiggede på. Nogle små transportbånd, et på hver side af statuen, mødtes i centrum og vendte rundt oppe ved et stort gyldent kar, pirrede min nysgerrighed. Så vi måtte spørge os for inden vi forstod hvad det handlede om som fik mig til at tænke endnu engang på den ‘industri’ templerne er. De elektriske transportbånd gik såmænd bare ud på at man kunne lægge penge i de små skåle der var skruet fast til båndet, og når man trykkede på en kontakt, begyndte båndet så skramlende at føre rovet med sig op mod den store balje hvor skålen så blev tømt inden turen atter gik ned mod de næste bidragsydere. Der var plads til rigtig mange penge i den balje og det var lidt uforståeligt for mig nu jeg aldrig har set noget lignende, men det handler jo i bund og grund om penge !!!
Sådan endte vores tur fordi jeg ikke kunne købe flere batterier og på grund af ryggen som har drillet længe og kræver nogle timer i vandret position efter hver tur, men vi havde da været afsted i 4 timer nu, så helt galt er det ikke. Nå, vi satte os ned i skyggen ved trappen, kiggede smilende på en Thaifamilie der rent bogstaveligt smed sig ned på de hårde betonbænke og kæmpede for at få vejret mens vi ventede på at russerne der var blevet kaldt på, larmende gik ned af trappen og endelig forsvandt ind i deres respektive minivan og forsvandt der gav en fantastisk stilhed i hele området, som Kat fortalte mig nogle af damerne der sad ved kabelvognen var enige i var en fornøjelse ((7))
Og nu var det så tur til at kigge på templet i Muang med de varme bade min nye ven grundigt havde fortalt mig om for ikke at havne i bad standing igen ((8((
Men enten var jeg ikke motiveret nok på grund af ryggen, eller også kunne jeg bare ikke huske godt nok. Vejen var jeg ikke i tvivl om var rigtig nok fordi den går over Mae Klong dæmningen og hvor vi havde været før, den går langs nogle store brede kanaler der brusede og endda havde bølger på grund af de store mængder vand, og hele vejen fra dæmningen mod Muang der vel er 5 kilomter lang, står der træer som i en álle og er meget flot og skyggefuldt som vi havde brug for efter anstrengelsern i templet, men kort fortalt drejede jeg til venstre da vi ramte hovedvejen til Bangkok og kørte hjemad så jeg kunne komme ned at ligge, så den oplevelse tager vi en anden god gang :TUP
Og så nærmer jeg mig tidspunktet hvor jeg fik et slag i ansigtet !!
Af en eller anden grund er vi hver gang vi har været på tur hjemme igen ved 2 tiden, og det var vi også i dag selv om vi hverken har ur eller telefon med, så dagen er ung endnu. Da de krævede par timer på ryggen var overstået så jeg selvfølgelig på billeder som jeg brugte et par timer på at mase med inden jeg var tilfreds, og tilfældigvis passede det meget godt ind i Kat’s tilbud om en kølig udenfor. Så der røg et par timer på den konto hvor vi fik snakket med vores kommende naboer, manden fortalte mig at de tidligere havde været oppe og kigge på den grund han nu har købt og vil bygge hus på, men på grund af det hus vi bor på det tidspunkt lignede lort og vanter, købte de ikke grunden dengang. Så vi fik ros for forvandlingen af huset og tak fordi de nu mente at de godt kunne holde ud at bo her som naboer og snakkede så videre, Kat med konen som hun faldt i hak med med det samme, og mig med manden der som sagt snakkede perfekt Engelsk.
Og her kom slaget da han fortalte at Big C har købt grunden bag ved huset, for fanden da osse ((1((:ARGH:o
Nu er jeg endelig faldet til ro, nyder hvert sekund i huset og har ikke lyst til at flytte nogen steder, naboerne minus 1 selvfølgelig inviterer konstant på mad og giver os frugt så vi er ved at s.... i bukserne og kommer ind og snakker tit og ofte, hvis ikke inde, så over hegnet. Alt det har jeg sgu ikke lyst til at give slip på eller undvære, men jeg magter altså ikke at få en butik så stor til nabo, slet ikke larmen eller lyset 24 timer i døgnet for ikke at snakke om byggeriet af butikken. Og den smukke udsigt til bjergene der hygger mig så meget hvor kvæg græsser, storke yngler og fuglene ligeså i de store træer, forsvinder til fordel for nogle forbandede neonskilte. Så den besked blev jeg sgu ked af at få, men Kat blev mere ked end jeg fordi jeg med det samme sagde at jeg ikke blev boende hvis det var tilfældet, så en noget kedelig afslutning på den ellers positive og oplevelsesrige dag vi havde haft ((10((
Men selv om det ser ud til at Buddha spænder ben for mig hvad huset angår, skal han takkes alligevel for de fantastisk oplevelser han giver mig hver dag, tak for dem........ ((6))
Redigeret af ADM d. 17-11-2014 06:59