Oprettet af pensionisten d. 10-08-2011 00:30
#1
06.08.2011 Kanchanaburi + Nam Tok
Godmorgen Dagbog
Pinslerne med Web fortsætter........
Det gik jo ikke anderledes end at Jannik’s familie blev et døgn forsinket på grund af manglende isterninger i baren ombord på flyet, så vi havde en ‘herlig ' ((114(( dag hvor diktator parret kom på besøg. Solen bankede ned fra en skyfri himmel der fik Yindee til at lægge sig inde på sofaen og se lidt Tv, mens Jannik og jeg ordnede verdenssituationen ude på terrassen, så det var et herligt besøg :VI
Kat kom tilbage fra søster, og vi havde en masse at snakke om som i fik at vide i den forrige Dagbog. Og her er jeg nødt til at indskyde en STOR tak til Yindee og Jannik,der gør simpelthen alt for at hjælpe Kat og jeg i vores inbyrdes små og store misforståelser der opstår på grund af sprogproblemer. De bliver nu løst i den rækkefølge de opstår i ved deres mellemkomst, og jeg er lykkelig over hjælpen der er starten på en meget større forståelsen os imellem.... ((134((
Så Lillemandens opfattelse af de 2 er 100 % korrekt, de har været der for mig siden jeg lærte dem at kende ovre på Samui, og har hjulpet mig flere gange, bland andet med de problemer jeg fik med John og andet. Derfor har jeg også været totalt uforstående over for den gentagne kritik Jannik får på diverse sider, men har aldrig blandet mig i debatten og kommer heller aldrig til det, selv om det nogle gange kribler i fingrene når jeg især læser de indlæg der kommer fra en forhenværende skribent her på siden, men lad det nu ligge som graveren sagde da han fandt et lig på havegangen ¤%&
På grund af familiens forsinkelse var det en behagelig start på den stressende uge der venter forude, så vi brugte noget tid sammen siddende enten i huset, eller på Noble Night hvor vi snakkede og snakkede. Men endelig kom familien som Jannik og diktatoren hentede i lufthavnen, en ordentlig tur på 300 kilometer og som foregik først på dagen. De kørte fra Kanchanaburi klokken 02 om morgenen for at være der når flyet ankom klokken 04, så de må sgu have været mere morgengrimme end normalt ((8((
Og selv om jeg stadig er syntes jeg selv, hårdt ramt af den forbandede hals/lungebetændelse, mellemørebetændelse og snot der løber hurtigere end jeg kan nå at æde den og ikke vil forsvinde selv om jeg har gnavet Peniccilin i en uge, besluttede Kat og jeg at bytte om på soveværelset så vi nu sover i det værelse der har Air. Ikke for at vi skal bruge den, men fordi det andet værelse ligge ‘oppe’ og under taget og er så forbandet varmt uanset hvor mange eksperimenter Ole opfinder her har forsøgt med for at blæse kølig natteluft ind. Så der blev knoklet med de tunge madrasser der er meget tungt for Kat, men det lykkedes da stille og roligt, nu mangler så kun beslutningen om vi også skal flytte klædeskabet. Men den beslutning hænger sgu gevaldigt i bremsen fordi det er tungt som et ondt år, 4 mand var der om at flytte det fra Nonthaburi, og de måtte virkelig knokle :TUP
Så blev det igen tid til at køre ind på gaden og hilse på den nyankomne familie, der havde brugt dagen ved poolen hvor ungerne plaskede fornøjet rundt ikke spor trætte efter den lange flyvetur mens de gamle fik sovet lidt. Her blev jeres udsendte forkælet gevaldigt med 5 pakker 5 stks Caminante som jeg selvfølgelig betalte for, for hulen da jeg skal tage mig sammen. For jeg har lyst til at ryge en pakke om dagen, men har besluttet at kun ryge én pr dag, og har derved til 25 dages ekstrem nydelse på terrassen med en kop kaffe, tusind tak for den levering ((6))((11((
Vi sjoskede alle hen til Jolly Frog hvor Kat blev noget frustreret over at børnene flygtede når hun rørte ved dem eller strøg dem i hårene, for at spise alle sammen. Og der blev stillet jeg ved ikke hvor mange retter på bordet som forsvandt stille og roligt som alle nød, jeg spiste en falang ret fordi jeg ikke havde det så fandens smart og syntes aftenen var meget lang. Men jeg holdt ud og skal huske at takke for den gratis mad jeg reddede mig der, havde de dog bare sagt det på forhånd så jeg kunne have bestilt et par retter jeg kunne tage med hjem ((1((
Typisk den nærigrøv..... ((4))
Adam og Chieko som ankom sent Lørdag aften uden at jeg dog vidste det fordi han havde skrevet at de ankom den 7 og ikke som tilfældet var, den 6. Han skrev en mail til mig at han havde forsøgt at ringe og nævnte deres skuffende betonværelse nummer som han mente var nummer 6, og tidlig næste morgen kunne jeg så ikke få fat på dem på det nummer han havde ringet fra, og skrev så en mail i stedet og kom så til at kigge på reklamerne ude i højre side, og her er hvad reklamerne handlede om :
Concrete »
Numerology House Number 6 »
Concrete Cure Room »
Door Numbers »
Hotel Reservation »
Hotel Booking »
Online Booking »
Booking Ticket »
Selv om man kan læse sig til at det er en maskine der udregner hvilke reklamer der måtte passe til én og at der ikke sidder nogen og læser mailen, syntes jeg dog det er grænseoverskridende at næsten kunne læse udsnit af ens mail i reklamerne. Man kan vælge en simpel HTML visning og på den måde undgå de her snagende reklamer, men det har jeg ikke lyst til fordi man så mister det udseende billedet af ens mailboks nu engang har, det irriterer mig :ARGH
Nå videre i fortællingen.... ((6))
Adam og Chieko blev selvfølgelig inviteret med på dagens tur som gik til Nam Tok med det gamle tog, de indvilgede lynhurtigt og fandt hen til stationen hvor Jannik og familie også dukkede op, og de indviklede forhandlinger for at købe billetter begyndte. Jer der har været herude kender den forvirring der kan herske ved sådan en simpel manøvre som i det her tilfælde ikke var spor anderledes end sædvanlig. Selv gutten der stod på et stillads og malede, blev rådspurgt i processen som selvfølgelig foregik på Thai, så det var det sædvanlige tumult :VI
Endelig kunne vi sætte os op i toget og så ellers begynde på den utroligt smukke tur gennem landskabet, den næsten sort røde nærende jord og de lynende grønne rismarker med bjergene i baggrunden som jeg har set før og ikke kan få nok af, fik selv Adam som er meget svær at tilfredsstille, til at kommentere at turen var de 300 Bht værd. Og Jannik den gamle gnavpot måtte også indrømme at det var en smuk tur selvom den var meget larmende, de gamle vogne gyngede raslede og skramlede og gjorde næsten al samtale umulig, mens vi stred os frem med 30 kilometer i timen eller mindre. Turen går som sagt til Nam Tok som via vejen er en strækning på 63 kilometer, altså 126 kilometer på en omgang, den tur tager næsten 5 timer med toget, og fortæller noget om hastigheden på eksprestoget her :ARGH
Men turen er så smuk en oplevelse med de skiftende syn der dukker op hele tiden, men underligt nok kunne det ikke anspore nogle af falangerne der snuppede en lur til trods for den flotte natur og lænede hovedet tilbage og snorkede diskret, hold kaje pengene er givet godt ud ((11(( Kat som ikke havde kørt den her tur før var meget benovet over alle de grøntsager der groede alle vegne, og hendes mod var i dagens anledning på vej op i det grønne felt, hun var slet ikke bange da jeg tog hende i hånden og fik hende til at læne sig ud af vinduet og kigge i begge retninger, hold op det var en dejlig oplevelse da hun begyndte at smile ((134((
Jeg havde selvfølgelig kameraet med selv om jeg har en masse billeder fra sidste gang, det var min plan at lave en lille film i stedet for billeder, og jeg ventede tålmodigt på at vi skulle komme til det sted hvor vi kører på skrænten af floden. Af hensyn til Jannik og hans familie, er der ingen billeder af nogen af dem, kun nogle billeder Kat tog af det vi så på vejen tilbage samt billeder fra sidste tur, er med i Dagbogen. Så han er lige så anonym nu som før !!
En anden ting er at kameraet simpelthen nægtede at gemme billederne af ham, så grim er han ((4))
Desværre truer en sort sky nu Dagbogen, min 4 år gamle bærbare kører på sidste vers og kæmper alt hvad den kan for at holde sig i live. Den nægtede at lave filmen selv om jeg brugte 2 forsøg og 11 timer på det, så i må undvære filmen indtil jeg har penge til en ny Pc.
Og selvfølgelig gik det til min store ærgelse galt som gjorde mig ked af det nu jeg havde anbefalet den her tur, turen som starter i Kanchanaburi og går til Nam Tok stationen og tilbage igen koster 300 Bht inklusiv det smukt udformede bevis på at man har gennemført turen samt lidt vand og kage. Det forsøgte de driftige togfolk nu at lave om på ved at forlange 300 Bht for at komme tilbage til Kanchanaburi igen da vi startede turen hjem, det fik selvfølgelig mig op i det røde felt på et splitsekund og jeg forsøgte at argumentere med alt jeg havde. Yindee forsøgte sig også sammen med Chieko at spørge de nu 4 togfolk og en politimand hvorfor de prøvede at lave penge på os, dog uden held, så det endte med at vi måtte gå hen i en anden vogn hvor vi aller nådigst fik lov at sidde gratis !!!
Så kommer i herop og får lyst til at tage samme tur, skal i inden afgangen spørge hvad de 300 Bht dækker, for det er helt hen i vejret hvis turen koster 600 Bht. Og hvis i planlægger at bruge toget til en tur til Sai Yok Waterfall som ligger 2 kilometer fra stationen, kører bussen til 50 Bht fra busstationen i Kanchanaburi hvert kvarter, og der bliver i ikke snydt !!
Men vi kom selvfølgelig tilbage til Kanchanaburi igen, men desværre til min store ærgelse var stemningen totalt ødelagt og vi sad alle i hvert vores hjørne og skumlede på vejen hjem. Jeg havde akkurat lige nået at købe et par kølige da vi ankom til NamTok til den gennemrystede ryg der brokkede sig enormt, så dem trøstede jeg med mig i pauserne hvor jeg ikke tog små filmstumper som jeg håber i kunne lide at se selv om de er lidt rystede !!
Vi gik hvert til sit da vi ankom til Kanchanaburi, og Kat og jeg skyndte os hjem for at tage et bad og puste lidt ud inden vi skulle ind og spise til aften med Adam og Chieko som foregik nede på den lille restaurant hvor de var ved at flække af glæde da de så at jeg nu havde flere gæster med. Kat tog over og bestilte noget udefineret mad som smagte pragtfuldt og forsvandt som dug for solen nu Adam og Chieko der ikke havde spist Thaimad i næsten 2 år var modtagelige over for alt. Men dagens mange oplevelser krævede dog sit offer, og jeg var ved at falde ned af stolen af træthed, den skide Penicilin gør mig træt ad h til og jeg ville hjem i køjen. Så vi daffede hjem og brugte lige en køligs tid ude på terrassen for at falde ned på jorden igen i den fantastisk stilhed her langt væk fra gadens larm og tumult der bliver enorm når mørket sænker sig, og nattens piger skruer op for musikken for at lokke kunder til. For mig som har respekt for de sindssyge knallerter, er det slet ikke sjovt at opholde sig der, så jeg er meget meget glad for at jeg nu bor så langt væk fra al den tumult og ‘kun’ har naturen at lytte til.
Jeg beklager den lange ventetid, men der er ikke nok timer i døgnet med alle de planer og aftaler i de dage her.
Men glæd jer til næste Dagbog, læs om damen i saltlage, læs om et træ der er 128 meter i diameter, og læs om Jannik der blev gal som en tysker ((1((:ARGH
Selvfølgelig skal Buddha takkes, især for de dejlige mennesker der sætter tid af til at være sammen med mig og Kat, tusind tak for det. Og han skal takkes for at passe på os alle sammen i vores hverdag..... ((6))((6))
Redigeret af ADM d. 17-07-2017 07:22