Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Nyt angreb på din netbank

Oprettet af bamsen d. 24-04-2009 17:21
#1

http://www.dinepe...in-netbank
Af Povl Dengsøe
Fredag den 24. april 2009,


I aftes satte østeuropæiske svindlere et nyt angreb ind mod tusindvis
af danske netbankkunder. Slet mailen fra dem, hvis du er en af de uheldige.


I går aftes var flere tusinde danskere udsat for et nyt angreb på deres netbank
i form af en mail fra online-betalingsmidlet WorldPay.

Mailen er i realiteten ikke fra WorldPay men derimod fra en gruppe
it-kriminelle, som har udformet den i WorldPays navn,
oplyser it-sikkerhedsfirmaet CSIS til epn.dk.

"Jeg kan ikke gå i detaljer med, hvem der står bag,
men jeg kan sige så meget, at det er en gruppe fra Baltikum
(Estland, Letland og Litauen, red.) Vi kender i forvejen til den,
for fremgangsmåden har vi set i andre sammenhænge.
Det er en aktiv gruppe, som tjener masser af penge på at
lænse folks bankkonti,” siger Peter Kruse, sikkerhedsanalytiker hos CSIS, til epn.dk.

Mailen indeholder en funktion, der aflæser offerets
log-in-oplysninger til vedkommendes netbank og
derefter sender oplysningerne tilbage til en hjemmeside styret af bagmændene.

”Det er en massiv bølge af angreb. Vi ved, at tusindvis af
danskere har modtaget mailen, men vi dækker kun en promille af Danmark,
så vi kan ikke sige noget om det samlede antal.
Bagmændene har også sendt mailen til tusindvis uden for Danmark,” siger Peter Kruse.

Normalt kan den type angreb afværges ved, at mailen slettes,
inden den er blevet åbnet. Og hvis den er blevet åbnet,
som skal man undgå at klikke på nogen af linkene i mailen.

bamsen