---

04.06.2011 De 3 Pagoders Pas

Godmorgen Dagbog.



Livet og stilheden bliver stadig nydt gevaldigt ((11((

Efter den hårde tur i går som fik Kat til at jamre af smerte i benene, forbarmede jeg mig over hende og skruede lidt ned for strabadserne. Så efter morgenmaden som igen blev serveret ude foran hytten af noget familie til ejeren, og nydt samme sted, gik vi de 2 kilometer hen til busstationen for at tage en songthaew til de 3 Pagoders Pas.

Morgenen havde igen været fantastisk smuk, med min til tider irriterende vane om at stå tidligt op, fik jeg gudskelov hele forestillingen med. Hønsene der lidt over 5 begyndte at gale her og der, og de millioner af små ting der sagde godmorgen eller godnat mens lyset langsomt brød frem og viste mig floden så langt øjet rakte, var en herlig måde at starte dagen på. Solen ser man ikke noget til her om morgenen, fordi vi er højt oppe, og har en masse skyer der langsomt bølger nedover bakkekammene inden solen får brændt sig igennem ved 8 tiden, så det kræver en langærmet bluse hvis man vil sidde udenfor som jeg, men jeg nyder nu ‘kulden‘ og klager bestemt ikke. Og synet af de drivende skyer et i sig selv er et smukt syn nu jeg kommer fra det flade Sjælland, så jeg nyder at se på det der nu er min hverdag ((134((

Så jeg var super positiv da det lykkedes mig efter lidt mas, at få lokket Kat med hele den lange vej til stationen. Ombord i en songthaew der holdt der, og så ellers afsted mod målet der ligger 19 kilometer væk. At sidde der og kigge på alt det fremmede er guld værd for mig, at se de usle bambushytter man kan skimte mellem palmerne mens bilen som sædvanligt suser afsted i en fandens fart og får de løse køer til nervøst at småløbe i bar skræk over det fartmonster, er så uvant og fremmed. Små børn i laset og beskidt tøj går på vejen og er et sørgeligt syn, og alt det vi så på vejen så meget fattigt ud og giver mig betænkeligheder over den forskel der er her i livet !!



Men det var en smuk tur som desværre gik alt for hurtigt og endte ved et skur af en holdeplads, de 30 Bht pr snude blev betalt, og vi gik videre. Grænsebyen her er sgu en underlig ting, på Internettet læste jeg at en tur hertil, svarede til at tage til en hvilken som helst rundkørsel i verden. Og det kan jeg kun være enig i, for her er ingenting !!



Før i tiden var det en vigtig og travl handelsrute mellem Indien og Syd Øst Asien, og blev som bekendt udnyttet af Japanerne under 2 Verdenskrig. Men nu hvor grænsen er lukket og har været det i 5 - 6 år, er her dødt og rent ud sagt røvkedeligt. Selv de 3 Jedi vi var kommet for at se er falske, lige så falskt som det guld og sølv der bliver forsøgt solgt i de mange små boder der ligger som perler på snor her. Så det var skuffende at se, men nu er det gjort. Så vi var hurtigt færdige med at se, og var trætte efter i går. Vi satte os ned i en beskidt restaurant med jord på gulvet og drak noget vand, og slappede af med at kigge på pigerne der sad i et åbnet lokale og syede tøj. De små ‘fabrikker’ var der mange af, og deraf mange piger, der pludselig dukkede op med deres medbragte mad og invaderede restauranten. Men det blev for meget for Kat med al den konkurrence og vi skulle videre fik jeg at vide ((8((






Videre viste sig at blive ved kaffe shoppen ved træbroen da vi kom tilbage hertil, lysten og energien til yderligere aktiviteter var langt langt væk, så vi satte os bare ned og kiggede og slappede af. Så meget at vi blev enige om at snuppe en time på øjet her sidst på eftermiddagen i den stegende hede hvor termometeret viser 38 grader, døren blev åbnet til hytten så den friske vind uhindret kunne køle os ned igen, og vi faldt hurtigt i søvn begge to. Det er nemt at sove selv om dagen her, for der er ingen støj eller larm undtagen larmen fra bådene der engang imellem passerer nedenfor os og dyrene der synger lystigt ((11((


Sådan gik den eftermiddag inden vi endnu en gang var så heldige at kunne sidde udenfor på gulvet og spise den lækre mad mens mørket sænkede sig, for hulen en pragtfuld udsigt der er her ((6))((11((





Næste morgen lykkedes det mig endelig at få den første Dagbog op efter en del mas, men billederne kan jeg glemme alt om her, så dem må jeg lægge op når jeg kommer hjem igen !!


Vi havde planlagt at leje en knallert og køre en tur ud i det blå, så vi fandt P. Guesthouse der lejer sådan nogle ting ud til 200 Bht pr dag og kørte. På turen til de 3 Pagoders Pas havde vi set et vandløb med nogle små sala og en lille restaurant, så det var det første mål på turen fordi det så hyggeligt ud. Med 40 kilometer i timen og med rigelig tid til at se på det hele endnu en gang og med en bankende sol, fik vi nu vind i ansigtet og jeg nød selv at køre selv igen. Vandløbet blev fundet men var lidt skuffende, så vi brugte kun en halv time stående med fødderne i det kølige vand inden vi daffede videre mod mål nummer to som var Takien Thong Waterfall.



Skiltet der viste vej mod vandfaldet, kom hurtigt efter det faste checkpoint hvor soldaterne blot nikkede venligt og åbnede lågen så vi kunne køre videre. Vi drejede ned af den lille vej og var med ét i junglen, Kat som selvfølgelig hurtigt spottede alt det spiselige, råbte navnene ind i ørene på mig hvor jeg har glemt næsten alle. Der var selvfølgelig bananpalmer, og et væld af andre for mig ukendte træer og palmer der prøvede at overtage vejen og var pragtfuldt at opleve. Manao buske, Som O træer, Durian træer og jeg ved ikke hvad stod alle vegne langs med vejen der snoede sig mellem de lave bjerge. Kæmpestore bambus som jeg elsker at se på, stod som en uigennemtrængelig skov og lå nogle gange ned over vejen så vi måtte dukke os. Kat som er bange for simpelthen alt, der er temmelig trættende, begyndte efter et par kilometer at kommentere de udeblevne huse og liv i det hele taget. Der skulle være 9 kilometer op til vandfaldet ifølge skiltet hvor vi nu havde kørt små 5 kilometer, og her var ingenting udover jungle og gummitræer. Hende som ikke ved en dyt om noget som helst, begyndte nu at fortælle om alle de forfærdelige grusomme Burmesere der tog på mordertogt ind i Thailand ((128((






Der var jeg nødt til at sige hun skulle holde kaje, eller rettere kæft. For hendes angst der spænder lige fra cykler til ældre damer, pisser mig fuldstændigt af :ARGH

Så der var ro på de sidste kilometer op til vandfaldet, jeg tænkte over vejens tilstand og størrelse i det hele taget nu den skulle lede op til et vandfald der er beskrevet på Internettet, og endda bliver vist på vejen med et stort skilt. Det hang sgu ikke helt sammen syntes jeg, for vejen var ikke meget bredere end en cykelsti og var i en forfærdelig forfatning. Men vi kom da til sidst frem til en fodboldbane stor plads hvor Kat oversatte et skilt for mig, her var elefanter, tigre og andet farligt sagde hun, så jeg ærgrede mig over at jeg havde glemt maskingeværet hjemme mens jeg prøvede at finde ud af hvor hulen vi skulle køre hen :VI






Her var selvfølgelig ingenting overhovedet, nogle faldefærdige bygninger og ingen skilte overhovedet der kunne vise os vej. Så Kat måtte spørge en 300 år gammel mand der tussede rundt, hvor vandfaldet var. Han pegede hen mod junglen hvor vi nu kunne se at man kunne gå ad en lille sti, så vi parkerede knallerten og gik. Men hold kaje noget skrammel, når jeg kan lægge billederne op kan i se hvad jeg mener. Det var som at gå dybt inde i en jungle med væltede rådne træer og bambus overalt, 1 kilometer skulle vi gå havde den gamle mand sagt, og jeg var lykkelig. For jeg havde som sædvanligt kun mine flip flapper på og havde problemer med de skarpe ting der lå her, samtidig gjorde de 100 millioner myg det meget lidt muntert at gå der. Endelig kunne vi høre vand, og jeg var spændt på at se hvad der ventede os. For Kat ville så gerne se et vandfald uden turister i undertøj som hun kalder det og var stadig ærgerlig over det for hende skuffende Erawan Waterfall.

Det var en big joke da vi kom frem, en lille bæk var det såkaldte vandfald her og fortalte Kat nu, her kom aldrig nogen !!! Det havde den gamle gut fortalt hende og sagde han, kun militæret var her for at beskytte skoven og dyrene. Humøret dalede voldsomt og jeg begyndte for alvor at blive irriteret fordi hun samtidig var hunderæd her alene i junglen som jeg hyggede mig med, så vi vendte hurtigt om og gik tilbage til knallerten og kørte tilbage mod den store vej. Jeg havde på vejen herop set en lille ussel biks, og ville stoppe og købe noget vand, og det reddede dagen for mig !!!



For det blev til et par hyggelige timer der med de flinke mennesker, et ungt par drev åbenbart biksen og havde besøg af hendes mor og far der tilfældigvis var fra Nakhon Si Thammarat. Så der blev snakket og gnavet på alle de herlige frugter fra deres have som de villigt delte ud af og ikke ville have betaling for da vi kørte igen, den unge gut der så jeg tog billeder, spurgte om jeg ville tage billeder i deres have og monterede et par knæhøje gummistøvler der fik mig til at tænke over min strandbeklædning og førte nu an på en tur gennem haven hvor han udpegede alle frugttræerne for mig. Jeg vil senere lægge den film op jeg tog for at være lidt anderledes, kameraet blev startet da vi begyndte at gå, og optog hele turen gennem haven. Så den er jeg spændt på at se nu den her lille Pc ikke er stor nok til at afspille den, for det var en herlig tur ((9((((11((






Vel tilbage igen efter rundvisningen hvor jeg var nødt til at investere i en kølig, begyndte Kat lige pludselig snakke om at vi skulle med til deres hus for at spise og snakke, så jeg stak en lille løgn og sagde jeg havde ondt i ryggen. For jeg fatter ikke en dyt af den dialekt fra Nakhon og mente vi havde brugt tid nok der, og ville videre. Om hun troede på mig ved jeg ikke, men vi sagde pænt farvel og prøvede at få lov at betale for den store tunge plasticpose fyldt med Mangkut og noget der vist hedder Maf fai frugter!!! Det var en herlig oplevelse at bare stoppe knallerten ude midt i ingenting, sige pænt goddag til nogle komplet fremmede mennesker der så gengældte hilsnen med at være utrolig gavmilde ((6))






Vi kørte nu mod de 3 Pagoder igen for at Kat kunne spise Pappaya Bok Bok som hun havde luret på i går og som hun savner, søsteren som også elsker den slags, ligger nu underdrejet af samme årsag. Hun og 5 veninder havde spist på markedet i Min Buri og har alle været på hospitalet af samme grund, de 4 af dem ligger stadig og får drop og andet medicin, og har det skidt på grund af dårlig hygiejne, så man skal sgu se sig for !!!






Vi fik spist inden vi lidt hurtigere end på udturen, vendte snuden hjemad og begge blev godt røde af den brændende sol. Et dejligt lang kølende bad og et par timer på reposen fik temperaturen ned igen, og posen med frugt blev voldtaget inden det blev tid til aftensmaden som i dag var voldsom stor. 3 retter blev bragt ned til bungalowen af næsten hele familien fordi der var så meget, puha jeg var rund som en fodbold og havde store problemer med ikke at trille ned af trapperne og videre ned i floden da fadene var tomme. Et par kilo ekstra er det blevet til tror jeg allerede her under en uge efter ferien startede, så når vi tager til Kanchanaburi skal blusset skrues gevaldigt ned igen. Men vi har lige en dag tilbage hvor vi gerne, hvis ellers regnen vi har nu vil stoppe, har bestilt en sejltur på floden hvor vi skal ud til resterne af det oversvømmede tempel. Ellers står den på afslapning og for mig færdiggørelse af Dagbogen så vi er klare til den 5 timer lange bustur tilbage i morgen til Kanchanaburi.



Kat var meget glad for at have mødt nogle fra sin hjemby og ringede selvfølgelig til sin søster der skulle høre nyheden, hun fik også at vide at jeg havde taget en film med en masse Durian som hun kan spise uafbrudt. Det var rart at høre noget Thai jeg forstår, og blev glad på Kat’s vegne da hun fik at vide at hendes bror hun ikke har set i 25 - 30 år kommer til Bangkok og meget gerne vil se hende, så lejligheden bliver invaderet af familien når vi kommer hjem engang ((9((

Med alle de oplevelser og indtryk, kører vi her ikke så langt på literen og gik igen til køjs tidligt. Klokken bliver ikke meget mere end 8 før vi er ved at falde omkuld, så det blev afslutningen på den dag.


Tak fordi du viste mig de flinke mennesker, og holdt tigerne på afstand Buddha….. ((6))

---

:TUP godt foto