Oprettet af pensionisten d. 05-06-2011 03:05
#1
Dagbogen 02.06.2011 Sangkhlaburi
Godmorgen Dagbog.
Jubii langt væk fra larmen….. ((9((
Vi stod op klokken 4 nu munken alligevel prøvede at overdøve larmen fra regnen der gjorde alt hvad den kunne for at oversvømme 5 salen hvor swimmingpoolen ligger, vandet drev langsomt men sikkert hen mod Annies dør som hyggede mig gevaldigt på trods af tidspunktet ((4))
‘
Rygsækkene blev pakket og vi gik ud af døren klokken 7 og tog en taxi til Sai Dai hvor bussen til Kanchanaburi gik fra, billetten til 99 Bht pr stk blev betalt, og vi kunne sætte os op i bussen klokken halv 8 mod det første mål på turen, nemlig Kanchanaburi. Turen ud til Sai Dai var et mareridt på grund af regnen, samtlige lyssignaler i Nonthaburi var gået i udu, og alt var kaos. Så turen tog meget lang tid i forhold til normalt, men frem kom vi da til de sidste krampetrækninger fra regnvejret.
Og det var en fornøjelse at køre ud af Bangkok og se noget grønt igen, og selv om Kat selvfølgelig igen blev køresyg og måtte have lidt støtte, var turen herlig. 2 ½ time tog turen til Kanchanaburi hvor bussen stoppede ved endestationen, hvor vi så ledte efter den næste bus mod Sangkhlaburi. Og her lavede de sgu et nummer med os, for de påstod hårdnakket at der ikke kørte nogen bus hertil, og vi endte med at tage en af de for mig forhadte minivan til 175 Bht stykket ((1((
Jeg ville jo allerhelst sidde i en bus med vinduerne åbne for at suge så meget til mig som muligt, tage en masse billeder og være i det samfund jeg elsker at være i, nemlig Thailand. Men her susede vi gennem et utrolig smukt landskab i en Aircon bil hvor udsigten vekslede fra rismarker til høje bjerge dækket af grønne træer, vanvittigt flot og noget sørgeligt nu jeg ikke kunne tage billeder. Så vi aftalte at tage bussen tilbage til Kanchanaburi når den tid kommer, for dem mødte vi mange af på vejen, så der kører som jeg læste på nettet, busser hver anden time.
Vejen herop er meget behagelig og smuk hele vejen, men sukkene fra mit kamera hjerte blødte sgu noget små 60 kilometer herfra. Vejen blev smallere og dårlig på vej op i højderne, utrolig flotte syn af indsøer med dertil hørende bambus hytter lå spredt som perler med glimtene af junglen vi kørte gennem, og var så flot at selv Kat glemte sin køresyge og kommenterede det vi så. Undervejs blev vi stoppet 4 gange i vejafspærringer hvor der skulle vises pas, det var jagten på ulovlige indvandrere som vi så ét sted blive hevet ud af en bus. En stor Burmesisk familie på 2 voksne og 6 børn sad i vejkanten med alt der habengut mens nogle soldater bevogtede dem, et grumt syn !! Så vi endte efter 3 ½ time i Ban Songkaria 230 kilometer fra Kanchanaburi som selvfølgelig ikke var der hvor vi skulle hen, chaufføren holdt et sted som jeg opfattede som endestationen, men hvor Kat sagde at vi ikke skulle stå af. At jeg ikke var mere påståelig irritere mig nu grænseløst, for da bussen fortsatte og til slut kørte ind under en presenning og sagde stop, måtte vi efter lidt research tage en songthaew tilbage 20 kilometer til Sangkhlaburi
På turen tilbage i songthaewen steg der to gutter på der skræmte Kat, for det var 2 Mon gutter i vældigt humør som pludrede lystigt på et uforståeligt sprog, om de havde snuset til et eller andet, eller havde drukket ved jeg ikke, men helt klare var de ikke. Men de var meget snakkesalige og kiggede uforstyrret lystent på hende mens den ene af dem på et eller andet sprog fik mig til at forstå at han havde været general med 2 blade på skulderen og at han havde haft en pistol, hold kaje nogle kegler. Gudskelov skulle de ikke så langt og steg hurtigt af igen så vi kunne nyde turen hvis det ellers kan kaldes nydes :VI
Hvis i kan se noget på den lille film ved indkørslen til Sangkhlaburi der ikke skilter med at man er ankommet, skal i stå af når bussen holder efter de store Buddha statuer :TUP
Efter en lille gåtur på en kilometer havnede vi her på Burmeser Inn til 400 Bht som er for dyrt når man tager kvaliteten i betragtning, men det må være godt nok i dag nu ryggen fik tæsk på turen herop, så vi finder noget andet i morgen. Lige nu sidder jeg ude på svalegangen og skriver i Dagbogen, klokken er 8 aften og luften er mættet af fugt og giver nogle små byger til den larmende stilhed fra junglen der ligger 50 meter væk. For hulen det er herligt, hvis altså man ser bort fra de millioner af småkryb der ustandseligt prøver at æde mig og kravler rundt på mig som idioter, ingen myg indtil nu men kun irriterende små kravlende ting. Stilheden er fantastisk larmende sammen med regnens ustandselige dryppen, og absolut ingen bilstøj overhovedet som får mit stress niveau ned i det grønne felt igen, så jeg hygger mig gør jeg ((11((
Kat sidder inde i rummet og kalder på mig fordi hun er bange, vi er alene her som gør hende bange selvom der kun er en meter mellem os. Hun savner stilheden som jeg, men er samtidig bange for den, så det er lidt masende. Men jeg bliver siddende og hygger mig i tropenatten mens jeg forsøger at huske det hele. For efter at have smidt rygsækken på sengen, gik vi over mod Thailands længste træbro som vi kan se herfra. Den bro vi gik på for at komme derover, var af halvt beton og træ og ikke særligt velholdt. Så der blev gået på midten nu der var lagt hønsenet ovenpå træværket hvis man skulle være så uheldig at skvatte igennem ((128((
Vel ovre på sikker grund holdt vi en pause hvor jeg kunne mikse medicinen med en kølig efter den lange tur herop, og her kom vi i snak med et ældre ægtepar der havde en lille kaffe bod. Jeg var meget nysgerrig fordi vi på hele turen kun så 3 falanger, og det var på Sai Dai i Bangkok hvor de stod på bussen til Phuket. Slet ikke det jeg havde forestillet mig med den omtale området får på Internettet, så jeg undrede mig over at være ene falang. Men de kommer sagde manden, i weekenden vrimler det med turister alle vegne som bliver fragtet herop i bus fra Bangkok, så vi har noget at glæde os til !! Nå, jeg fik taget nogle billeder ud over området som er meget smukt og anderledes, mens jeg overvejede tilbuddet om at blive sejlet ud på søen og tage nogle billeder i morgen. Vandet som der er meget lidt af er meget grumset og ser ikke så hyggeligt ud, men det afholder ikke børn og voksne fra at bade og ha det sjovt mellem de flydende husbåde, så det er fantastisk at stå her så højt hævet over vandet og se på livet ((11((
Turen over den længste træbro i Thailand var ikke den fornøjelse jeg troede den ville være, Kat har set en masse Tv og har snakket om broen om byen længe og havde glædet sig. Men da vi så efter en lang tur hertil og efter noget mad selvfølgelig endelig gik ud på den, blev hun Mao fordi hun kiggede ned mellem plankerne og ville gå tilbage igen :ARGH Men fandme nej, over det skulle vi koste hvad det koste ville. En lille dreng ude på broen kom nu hen til Kat og begyndte at snakke, turistfælde tænkte jeg straks og advarede hende selvfølgelig. Men det var som jeg har forstod det et skole projekt hvor børnene skal fortælle om broen og dens historie, så Kat fik hele smøren uden dog at kunne fortælle mig andet end at broen var gammel, Hurra for Engelsk siger jeg bare !!!!!!
Og snakken med drengen fik hende til at glemme sin angst, det mindede jeg hende om da drengen var færdig med remsen og fandt nye ofre, og snakkede for øvrigt slet ikke om penge. Hun kiggede skævt til mig da det gik op for hende at jeg havde ret mens vi begyndte tilbageturen over den dårligt vedligeholdte bro som gyngede og rokkede når man gik på den til trods for det tykke træ der er brugt. Og vi skal over den igen i morgen for at besøge et tempel man svagt kan ane mellem palmerne, og der får hun med grovfilen hvis hun pjevser igen for at stoppe hende.
Men en interessant rejse til et sted hvor intet ligner det Thailand jeg kender, folk er Mon eller Karen og er ikke så kønne som Thaierne. Tværtimod ligner de for mig alle Burmesere og ser ens ud, og som et +, snakker næsten ingen Thai her. Alle her går i sarong og har smurt noget gult stof i ansigtet der minder om Afrikanernes krigsmaling, så det er en stor omvæltning fra lejligheden i Nonthaburi i morges !! Så selv Kat har problemer med at snakke med folk, kun de to ældre med kaffe shoppen snakker Thai som hun så osse fik snakket gevaldigt længe, ikke at jeg var sur over det, næh jeg hyggede mig fordi hun konstant holdt øje om jeg havde mere øl tilbage, og fes afsted for at rette op på problemet hvis det opstod :TUP
Det må være nok for denne gang og vist også rigeligt, så nu vil jeg gå til køjs og nyde stilheden ((11((
Tak fordi du passede på os i dag Buddha….. ((6))
