Oprettet af pensionisten d. 22-04-2011 13:18
#1
22.04.2011
Nakhon Si Thammarat
Dagbogen.
Jeg må desværre skuffe alle jer skeptikere, for den er sgu helt gal med ham Pen !!!!!
Efter 3 hårde dage med et rekordstore antal lokums ophold om med smerter der var slemme, lykkedes det forbavsende nok Kat på 2 dagen at komme i tanke om, at hun vist havde haft det sådan en gang :VI Så endelig ved middagstid gnavede jeg de to piller ‘Doktoren’ havde anbefalet, og det gav anledning til en del skænderi fordi hun samtidig havde købt noget som jeg engang brugte hjemme til at fjerne sur mave.
Derhjemme prøvede jeg testpilot som jeg er, selvfølgelig at drikke mere end den anbefalede spiseskefuld, og her kan man virkelig snakke om ræser mave ((125(( ’doktoren’ som anbefalede mig at drikke en halv flaske af det hvide fluidum, blev hos mig med det samme diskvalificeret. Og uanset hvordan jeg prøvede at forklare hende at gutten der samtidig sælger vand og Cola, samt resterne af garanteret udrydningstruede dyr, ikke have en skid med en doktor at gøre, var hun ikke til at hugge eller stikke i, jeg var en skide dum falang der ikke kendte Thailand :ARGH
Fis ned og spørg ‘doktoren’ i 7 Eleven hvad jeg skal gøre sagde jeg arrigt til hende, de sælger jo osse hovedpinepiller. Det nægtede hun fordi som hun sagde, hun er jo ikke doktor :VI Der sprang et par sikringer der over den logik og mentalitet der præger de mennesker her, og stemningen har siden været lidt trykket !!
Men alt andet lige, hjalp pillerne lidt efter et par timer og fik smerterne i samtlige knogler fra hoved til hæl langsomt at forsvinde. Men ræser maven holdt fast endnu og var en pine, vand, vitamindrik, yoghurt og alt andet fornuftigt, gjorde alt for at komme hurtigst muligt ud af mit liv igen ((8((
På 3 dagen havde jeg ikke spist noget i to dag nu på grund af mavesmerter, og var alvorligt sulten selv om udsigten til at sidde ude på lokummet ikke passede mig, så jeg fik gnavet meget lidt ris i mig. Et halvt æble nåede at gå i forrådnelse inden jeg fik spist det og det var meget lidt muntert, men i dag var der ingen kære mor for turen til Nakhon Si Thammarat ventede ((125((
Og for at teste systemet gik vi begge ned til den kloge ‘doktormand’ og købte lidt mere Imodium for en sikkerheds skyld, turen frem og tilbage gik over alt forventning, taxien der kørte langsomt bag os i tilfælde af et akut angreb, blev sendt hjem igen og jeg var klar til togturen ((9((
Der var lige et par smuttere inden taxi turen der fik mig til at støtte fabrikken der fremstiller Imodium endnu mere, men vi klarede turen til Bang Sue stationen uden uheld og jeg betalte glad de 96 Bht for den halve time turen havde varet. Opmuntret af min fremgang og for at slå tiden ihjel nu Kat som sædvanligt var nervøs der fik os til at tage af sted 1 ½ time før afgang :( fik mig modigt til at drikke den første lille Chang i 3 dage. Per som også skulle afsted i dag men en halv time efter os, dukkede op og vi sludrede og drak en kølig hver mens minutterne langsomt sneglede sig afsted.
Per gik hen i den anden ende af stationen hvor hans tog ville stoppe, og jeg gik for at berolige Kat hele vejen over til spor to. Det vil sige, man krydser de to sveller på spor 1 for at tage toget på spor 2 :SAR
Der var stadig en halv time til toget skulle køre og jeg stod og studerede mennesker som sædvanligt, og jeg hyggede mig endelig lidt efter den lange periode med skavanker som jeg er vist nok er kommet frem til, stammer helt tilbage til det kolde vejr i Kanchanaburi, eller måske længere tilbage, var aftagende !!
Jeg er kommet i tvivl fordi jeg har snottet og hostet rigtigt længe, så måske er det de meget våde dage på Koh Samui som startede en influenza eller lungebetændelse, hvad ved jeg.
Men jeg glædede mig alt alt for tidligt, for i samme minut vi skimtede toget i den anden ende af perronen begyndte jeg for alvor at få det dårligt. Hørelsen forsvandt og jeg blev svimmel og nåede at gribe om en betonpille inden jeg styrtede, fy for fanden det var væmmeligt ((128((
Kat skreg hysterisk da hun så hvordan jeg havde det og anede ikke hvad hun skulle gøre, vi tar hjem sagde hun. Jeg kunne ikke snakke, så jeg rystede på hovedet mens jeg holdt fast, hun skulle ud af sit tidligere liv, og ikke mindst langt lagt væk fra Annie. Hun snakkede hårdt til en eller anden fyr der hårdhændet men brutalt hev mig op i toget og hen til mit sæde hvor jeg som en smeltende jordbæris faldt sammen og havde det virkelig dårligt, jeg kunne tænke en anelse over hendes bemærkning over at tage hjem igen, men tænkte, nej fandme nej ((1((
Jeg aner ikke hvor lang tid det tog før jeg begyndte at blive lidt klar i raketten igen, skiftende svede og fryse ture med en afsindig hjertebanken gjorde sgu ikke starten særlig romantisk. Kat var over mig konstant og snakkede og snakkede til mig, men jeg kunne simpelthen ikke sige noget af bar træthed og ville bare sove. Men sengene var ikke slået ud endnu og jeg måtte vente, og da det endelig skete, kender jeg en der blev glad for at lægge sig ned. På grund af Kat blankhed havde vi ikke fået køjer i samme side da hun købte billetterne, så vi lå begge øverst og hun kunne holde øje med mig, jeg måtte ikke trække forhænget for sagde hun da jeg forsøgte at få det trukket for, jeg vil holde øje med dig ((11((
Men nu jeg var den eneste falang, og den eneste der havde præsteret sådan en entre, blev jeg simpelthen overbegloet som var meget ubehageligt, så jeg overhørte hende og fik endelig lagt hovedet ned og forsvandt i et par timer.
Jeg vågnede ved at det var på tide at kontrollere toilettet på det her højteknologiske tog, og det var en nedslående oplevelse. Et selvfølgelig meget lille rum for en falang der var lavet af rustfrit stål tror jeg med et tilhørende Thai toilet som jeg i forvejen ikke har det let med på grund af ryggen ventede mig. Jeg har oplevet den slags før og syntes de er ulækre, for med mellemrum spuler personalet hele rummet som får gulvet til at flyde med efterladenskaber af forskellig slags nu afløbet er blev glemt under fremstillingen :ARGH
Så jeg så ingen anden udvej end at tage bukserne helt af nu jeg havde oplevet styrken på nogle af udbrudsforsøgende, og i sådan et lille rum i et tog der bevæger sig meget ujævnt for at sige det pænt, gik det sgu galt. Så der røg et par underhylere ud i det store hul direkte ned til skinnerne, men omvendt var jeg glad for at Kat havde overtalt mig til at tage dem på, for normalt spilder jeg ikke tid med tage dem på :VI
Jeg havde fået det nogenlunde okay og syntes selv at jeg kun var en lille smule usikker på benene, men selvfølgelig fortalte Kat mig det modsatte da jeg krøb op i køjen igen hvor jeg rystende af kulde lagde mig igen. For endnu engang havde teknikerne skruet helt op eller ned for Aircon, tag det som i vil, det var pisse koldt og folk sad og lå og rystede af kulde. Per som kørte den modsatte vej havde den samme oplevelse som jeg, og havde frosset hele natten, så jeg er ikke den eneste frysende viking ((10((
Og sådan gik natten, op og ned af de små trin til køjen og var efterhånden godt træt i krydderen fordi søvnen ikke er en dyt værd når man fryser så meget. Så jeg var glad da det endelig passede tog fyren at slå sengen sammen så jeg kunne sidde ned, og nogle gange gå ud i mellemgangen for at få varmen. Jeg forsøgte tro mig, men linserne i kameraet var igen dugget helt til og umuliggjorde al fotografering.
For det var et meget smukt syn at se solen stå op imellem stammerne på gummitræerne, emmen hang over det hele og havde givet en meget smuk film, Men jeg skal jo tilbage igen og har det forhåbentlig bedre og er mere frisk ((9((
Resten af turen hertil var lidt et mareridt, for alle de venlige damer der kunne se at jeg kun kørte på et par cylindre, ment alle som en at de havde det der sku til. Så jeg snuste til jeg ved ikke hvor mange forskellige ting som Kat selvfølgelig udførligt forklarede mig kurerede millioner af Thaier hvert år mens pande og kinder blev MEGET duftende!! Jeg blev smurt ind i ukendt antal cremer og lotion fra ukendte tuber hvor alt stod på Thai selvfølgelig. Pisse irriterende for mig, men jeg var jo nødt til at smile taknemmeligt og den medfølelse. Så da den værste bølge af angreb var overstået skyndte jeg mig ud i mellemgangen som blev noget af en spøjs tur !!!
En ældre dame der ifølge Kat arbejdede på sygehus gav os en uåbnet tube et eller andet, den blev mine tæer og fødder så smurt godt og grundigt ind i, så meget at jeg gled rundt i sandalerne som gik jeg i sæbe, hold op der blev kigget på den sjove gangart falangen kunne ((8((
Lige nu sidder jeg i køjen efter endelig at komme frem efter kun 16 timer i et fryserum, et tiltrængt bad og en Mama Cup kun med vand håber jeg gør underværker. Jeg ved jeg behøver salt og sukker og sendte Kat ned efter det inden hun tog en vogn til det kontor hun skal til for at ordne sin endelige skilsmisse. Hua Sai hedder den Amphoe som ligger 60 kilometer herfra, turen foregår i taxi da bussen er lidt over to timer om turen, og hun har altså lige været på samme sindssyge tur som jeg, så de 600 Bht for en vogn der holder og venter på hende dernede er givet godt ud ((134((
Og hun har liget ringet her klokken 14,23 og var på vej tilbage igen. Hun var ankommet i deres frokost klokken halv 12 og måtte vente på dem, men det er da en fair hurtig skilsmisse !!
Så hvis Buddha vil vender jeg frygtelig tilbage hurtigt med et par tusinde billeder og en masse film for Skipper’s skyld, og om jeg så skal sidde på potten hele natten, har jeg tænkt mig at gnave seriøst når hun kommer tilbage igen XXX
Tak endnu engang fordi du passede på mig Buddha, og tak fordi du har givet mig Kat som sygeplejer og fik mig frem…. ((6))
Redigeret af pensionisten d. 22-04-2011 13:20
Oprettet af skipper d. 23-04-2011 17:24
#6
Jeg er ved at få lidt dårlig samvittighed over det der med pensionisten og hans dårlige mave, og føler det lissom er lidt min skyld.
Det startede med at jeg lå søvnløs en sen nattetime.
Så lød der en dyb stemme fra oven:
Mistrøst ikke mit barn, din Herre våger over dig, hvad er det for tanker der plager dig?
Jo Herre, det er pensionisten, han vil begynde at lave helaftensfilm.
Ja sagde Vor Herre eftertænksomt, jeg har været inde og læst om det, er der noget jeg kan gøre for at forhindre det, du har jo altid været et af mine yndlingsmennesker på grund af din sobre livsstil, bortset fra det der i Thailand altså.
Jo Herre, sagde jeg forhåbningsfuldt, kan du ikke give ham myldrebæ, så har han nok at gøre med at springe ind og ud af toiletterne i stedet for at finde på narrestreger, OG at han ikke laver en film om det.
Og sådan blev det, undskyld pensionisten, men jeg kunne altså ikke holde mig længere, det skulle ud.
((10((