Oprettet af pensionisten d. 08-04-2011 04:39
#1
07.04.2011 Nonthaburi
Godmorgen Dagbog.
Endelig fandt jeg en heksedoktor !!
Billederne i dag er fra Ko Kret nu jeg har ligget underdrejet ((113((
Som jeg skrev sidste gang fik jeg en kæmperegning for mit kig på plastik, og havde det mildt sagt ikke særligt smart. Og det fik mig så endelig til at tage mig sammen selv om humøret var nede i det røde felt over smerterne, og vi tog afsted til Mayo Hospitalet.
Og det gik smertefrit hvis man altså ser bort fra arrigskaben fra Kat som jeg har svært ved at vænne mig til, den kommer hver gang hun overhovedet ikke aner hvordan man gør eller er usikker. Selv om hospitalet var overklistret med skilte der på Thai garanteret fortalte selv den mindste detalje om stedet, hvis man skal dømme efter antallet af skilte, var hun snotforvirret og kunne ikke finde rundt :VI
Nå men jeg fik presset hende og endelig lykkedes det hende at overvinde sin frygt, og vi startede processen med at blive skrevet ind. Jeg blev vejet som minder mig om at min pludselige øgede vægt var forsvundet igen !!
Selvsamme dag jeg skrev om min vægt, fik jeg problemer om aftenen med opsvulmede arme og ben, knoglerne værkede og jeg havde konstant hovedpine. Og så kom jeg i tanke om de piller i skuffen for samme problem som jeg havde en enkelt gang for 2 år siden, jeg kunne ikke vande og lignede Sank eller rettere en spærreballon :(. Så jeg skyndte mig at gnave et par piller og begyndte langsomt at lave slidspor i gulvfliserne ud til toilettet hvor mine 'ekstra' kilo langsomt forsvandt sammen med ømheden og hovedpinen :TUP
Så jeg var nede på 66.8 kilo da jeg trådte op på vægten her og var glad for at T-shirten passede bedre nu og hoverede lidt over for Kat der stadig har taget 3 kilo på ((114((. Jeg fik besked på at sætte mig ned og vente til det var min tur og gloede selvfølgelig TV som alle andre her, og fik den halve time jeg ventede til at gå lidt hurtigere mens jeg langsomt fik forklaret hende hvad rørpost var ((8((.
Og så kom tidspunktet som jeg frygtede lidt, for Engelsk er ikke så udbredt her i området og det er ikke så nemt i hverdagen hvis man ikke kan bare lidt Thai. Men Buddha holdt hånden over mig og førte mig ind til en ældre vældig flink og rar hvidhåret læge der snakkede lidt Engelsk, det han ikke kunne sige på Engelsk blev sagt til Kat på Thai som så igen prøvede at få mig til at forstå. Han kiggede på det røntgenbillede jeg ved en fejl havde fået ind under blusen efter jeg var blevet opereret ((6)) og vidste med det samme da han samtidig kiggede på de understregede Latinske men for mig totalt intetsigende linjer på min journal, hvad det hele handlede om ((9((:TUP*TH*
Han spurgte hvorfor jeg ikke var blevet opereret igen for at rette op på skavankerne, og rystede opgivende på hovedet da jeg fortalte og viste ham de igen understregne linjer hvor de 40 % for helbredelse stod. Nej nej sagde han, den operation kan laves både 3 og 4 gange og er ikke dyrt dog uden at sige hvad dyrt var. Både her i Thailand og Amerika er det almindeligt og sker tit uden risiko, men jeg er altså skeptisk og tør ikke tage chancen som jeg også fortalte ham. Jeg skulle tænke over det sagde han og skrev så endelig noget medicin ud som indeholder noget af det der var i de 'gamle' piller, nemlig morfin som er bandlyst herude, og som af Kat der strengt kiggede på mig efter at ha snakket med lægen sagde, det er jo det samme som Ice og Yaba, hvorfor spiser du det ???
Men den diskussion holdt jeg mig langt fra og sludrede faktisk hyggeligt med lægen der samtidig undskyldte at han 'kun' kunne give mig 30 morfin piller ad gangen ((5)) Men gevaldig godt udbytte af den anstrengende tur som var overstået da jeg fik udleveret de 3 forskellige slags medicin, i alt 90 piller og betalte 2.800 Bht. Medicinen kostede, samlet 2.210 Bht uden at være mere specifik for hver enkelt slags, og sygeplejersken skulle have 50 Bht for sin del. Sygehuset forlangte uhørte 40 Bht for ulejligheden mens lægen kun ville ha 500 Bht :TUP
Så en billig omgang for at få en nogenlunde hverdag igen der fik mig i et svagt øjeblik til at sponsorere middagen nu klokken var 12 og dagen var gået godt. Så vi satte os ind et sted hvor jeg sagde til Kat at hun skulle købe det hun havde lyst til, og gudskelov var vi ikke på falang restaurant, for hun skyndte sig at købe 3 forskellige retter samt ris til hele 120 Bht :TUP Det smagte selvfølgelig herligt alt sammen og jeg kunne dårligt rokke med ørene da jeg igen oplevede hendes nærighed, der blev ikke givet en bukket Satang i drikkepenge til de stakkels mennesker da vi gik ((8((
Nu er jeg så begyndt på pillerne og får det langsomt 'bedre' og ser lidt mere lyst på tingene, og nu venter jeg så bare på at jeg kan komme ud og gå igen og få lidt muskler tilbage på de rette steder igen. Allerede dagen efter mente jeg efter at ha taget en pille om morgenen, at det var tid til at tage ind til Ambassaden for at få stemplet min leveattest. Noget rundtosset og lalleglad truede jeg Kat til at tage med selv om hun nægtede i første omgang da jeg fortalte at vi skulle køre med MRT undergrundstog, det turde hun simpelthen ikke og var bange. Men jeg var hård for at gi hende lidt mere mod, og afsted det gik ((7))
Turen gik som den skulle, hun var som sædvanlig meget skeptisk og bange, men løsnede langsomt op som gjorde at hun da vi returnerede, godt turde lægge plastikmønten i maskinen for at komme ud fra stationen, stort fremskridt ((134((
Men vi ankom selvfølgelig i Ambassadens frokost pause og skulle vente en halv time, så jeg foreslog at vi gik hen til en lille hyggelig restaurant jeg kender for at spise. Modig og selvsikker som hun bliver mere og mere dag for dag, fik hende til at bestille spaghetti bolognaise som var en skuffelse for os begge. Men vi fik da gnavet mens jeg listede en ;) ned sammen med en halv pille og nød at se på hendes nysgerrige øjne der fræser rundt i hovedet på hende, men hun var altså ikke mere modig end at da hun skulle på toilettet, forlangte at jeg gik med og holdt vagt uden for døren :VI
Regningen blev betalt af hende som holder mine penge, og staklerne der forgæves havde styrtet rundt for at gøre os tilfredse, hulkede næsten uhørligt og stirrede uforståeligt på den tomme betalingsbakke da vi gik, hun er sgu hård og ubarmhjertig den lille ((11((
Og så sjoskede vi tilbage tilbage til Ambassaden i den stegende sol som nu gir mig et ekstra kick fordi varmen nu 'smører' stilladset og er herlig, lugen i ambassadedøren blev åbnet på klem og vagten spurgte hvad jeg ville. Jeg ved ikke om han havde en dårlig dag, for han forstod ikke at jeg ville ha stemplet et stykke papir som jeg sagde på Engelsk mens han lignede Miguel i Halløj på badehotellet i ansigtet, (totalt tomhed var min vurdering af ham !!). Så jeg begyndte selvfølgelig at snakke Dansk til ham for at få humøret op igen og blev endelig lukket ind, Christian stemplede attesten efter at ha kigget på mig og sagde, du ser da vældig levende ud, og vi kunne gå tilbage til det kølige undergrundstog igen ((11((
Dagen blev afsluttet med at gå rundt på Chatuchak markedet for at kigge på blomster og til sidst inde i JJ Mall for at få temperatuen ned igen. Jeg ærgrede mig gevaldigt over ikke at ha kameraet med på markedet, for der var så mange smukke og anderledes blomster jeg ikke havde set før, i utallige farver og former var det guf for blomsterglade mig, og priserne kontra Koh Samui er en helt anden historie :ARGH
En lampe blev købt som jeg syntes var flot, og endelig er mit pres sevet ind i bolden på Kat, for hun sagde for første gang at hun godt kunne lide lampen jeg havde udset mig, men sagde at en anden farve sammensætning var flottere. Sælgeren var hurtig på trapperne og viste forskellen på hendes og mit valg, og jeg måtte hurtigt rose hende fordi hun havde ret, så hun vandt kampen og var superglad fordi det var første gang hun havde 'bestemt' noget ((9((
Jeg er sgu ikke tyran, tværtimod. Jeg prøver bare at få hende til at sige hvad hun kan lide og ikke, og det har været en hård kamp og er daglig stadig på programmet, men hun siger at det ikke er almindeligt og at manden bestemmer, derfor holder hun kaje !!
Nå, nu vil jeg slutte for denne gang, en sidste opgave venter på mig inden dagen kan begynde. For den leveattest jeg fik stemplet på Ambassaden, har givet Kat den ide at jeg er på vej hjem til Danmark. Hele aftenen i går blev brugt på at forsøge at fortælle hende hvad det var for et stykke papir og hvad det betød uden held, så jeg ringer til Jannik som taler Thai og håber han kender de ord der kan gøre hende rolig igen, og ikke mindst glad nu hun holder øje med om jeg er ved at pakke og flytte ((131((
Buddha skal have en stor tak fordi han førte mig direkte uden svinkeærinder til den venlige læge der uden betænkeligheder udskrev de nødvendige piller, jeg har ikke ord for hvad det betyder for mig og min hverdag, men tro mig når jeg siger at de er tæt på at redde mit liv !!!, Tak Buddha....... ((6))((6))
Redigeret af ADM d. 18-07-2017 03:38