Oprettet af sol d. 07-04-2011 06:22
#1
Restaurant og café | 06/04/11
Dyr restaurant får bundkarakter: Elefantens sidste suk
Berlingskes anmelder giver kun én stjerne til restauranten, som engang havde byens bedste thaimad.
Der var engang, og det er ikke så længe siden, hvor Blue Elephant i kælderen på Amagers SAS-hotel var kendt som stedet med den ypperste thaimad i Danmark. I 1990, da den københavnske filial af den belgisk funderede luksusthai-kæde åbnede som den fjerde i verden (efter Bruxelles, London og Paris), valfartede vi derud for at nyde de friskeste råvarer fra Bangkok, fløjet ind dagligt af Thai Airways, serveret på guldtallerkener i omgivelser, der udover de mange flot udskårne træpaneler også rummede et lille dekorativt springvand.
Det er 30 år siden, og ganske vist hedder hotellet nu Radisson Blu og har ikke mere med SAS at gøre, mens Blue Elephantkæden har tredoblet sit antal (og nu også er i Dubai, Moskva og hvor hurtige penge ellers brændes af), men ifølge kædens hjemmeside er intet forandret på Amager: den københavnske filial bliver »af danskerne stadig anset for at være en af landets fem bedste restauranter…«
Vi lod det komme an på en prøve, og sad så forleden aften igen i kælderen, der ligner sig selv. I lidt for høj grad, for der er kommet et noget nedslidt udtryk over både guldtallerkener og thaistaffage. Priserne fejler dog ikke noget: billigste hovedret koster 160 kr., mens den store royal thai banquet menu er prissat til 435 kr. (495 kr. hvis man vil have suppe med).
Det ville vi, for på menukortet promoveres denne samling af i alt 13 små smagsprøver som »køkkenchefens specialiteter« (selv om de alle også optræder på a la carte-kortet) – og som en »gastronomisk opdagelsesrejse, der leder tankerne hen på de kongelige banketter i filmen »The King And I«.«
Så var forventningsniveauet ligesom sat! Også til resten af restaurantoplevelsen, selv om jeg er sikker på, at Yul Brynner nok ville være blevet lidt stram i betrækket, hvis han – som os – var blevet udsat for personalets helt ublu forsøg på at »opsælge«.
Først ved at lade os sidde længe med blot et cocktailkort, før vi fik lov at se menukortet og siden ved at være lovligt insisterende i forsøget på at få os til at købe endnu en flaske vin (efter at vi havde konsumeret en hæderlig let krydret gewürztraminer fra alsaciske Hugel 2007 til 448 kr.) Begge dele er velkendte tricks i den ikke så seriøse del af restaurationsbranchen, men ikke lige hvad man forventer at blive mødt med på »en af Danmarks fem bedste restauranter«.
Banquetmenuen serveres i fire tempi: først seks små forretter, så suppen, så fem små hovedretter og endelig desserten. Første ombæring bestod af et besynderligt firkantet satayspyd med det tørreste kyllingekød, jeg længe har smagt, en enkelt dampet dim sum med fyld af reje og svinekød, en enkelt lille thai-forårsrulle, der sammen med en dejpansret kæmpereje havde været dyppet i en frituregryde, hvor olien for længst burde være skiftet, en anonym og slatten grøn papayasalat samt endelig den eneste servering blandt de seks forretter, der holdt niveau; en god svampet tod man plaa-fiskekage af hakket fiskekød rørt med rød karrypasta og grønne krydderurter.
Èn ud af seks er ikke meget, og slet ikke når bundniveaiúet er så lavt. Det blev gudskelov løftet lidt af den indskudte suppe, der faktisk var aftenens mest vellykkede og smagfulde: en tom yam koong-suppe med citrongræs og kæmperejer (der oven i købet skilte sig ud ved at have bevaret biddet).
Overbevist om, at nu havde vi overstået det værste, kastede vi os over de fem små skåle med »hovedretter«. Kun for at se vore gode forventninger blive gjort til skamme af først en uinteressant sauteret kylling med cashewnødder og ananas, lidt ligegyldig lam i blid massamankarry (hvor de angiveligt langsomt mørnede lammestykker var tørre og kedelige) samt tigerrejer i kokosmælk med en til gengæld god, stærk grøn karry.
At den på menukortet lovede »lækre og krydrede hele fisk i chili og ananassauce« viste sig at være små stykker af særdeles vandig laks (formentlig fra frost?) kom nu ikke længere bag på os, selv om vi dog blev glædelig overrasket over at de marinerede smaragd-kyllingestykker »indpakket i friske grønne blade« og serveret med tamarindsauce, trods de kulsorte og udtørrede bananblade viste sig at have bevaret deres saftighed.
Det hele kommer med en flad phad thai (stegte nudler med et par slatne rejer), wokstegte grøntsager i østerssauce samt en skål dampet jasminris. For at føje spot til skade var Blue Elephants dampede ris ikke bare lidt klæbrige, som man foretrækker det i Thailand, men en klæg grød, hvor det nede i skålen var fuldstændigt umuligt at skelne de enkelte riskorn fra hinanden.
At dessertens vanilleis med frisk frugt (et halvt jordbær, en vindrue og en kugle melon) ifølge vor tjener kom fra Kødbyens INCO, var måske blot det sidste søm til kisten, der for evigt begraver Blue Elephants ry som »en af landets fem bedste restauranter« med friske råvarer, der hver dag flyves ind fra Bangkok.
Der er sket meget for thaikøkkenet siden den blå elefant for 30 år siden for første gang satte foden på dansk jord. Og èn ting er, at man ikke kan følge med Kiin Kiins himmelflugtende gourmetstil, men den udtalte mangel på friskhed, smag og karakter i Blue Elephants uinspirerede og skamkogte udgave af thaikøkkenet ville have svært ved at tage konkurrencen op med en hvilken som helst take away. Vi ligger et sted mellem en og to stjerner, men det – ikke mindst niveauet taget i betragtning - eksorbitante prisniveau trækker ned til en enkelt stjerne.
Det spiste vi:
Royal Thai Banquet Menu:
Kyllingesatay, grøn papayasalat, fiskekager, dim sum, forårsrulle, indbagt kæmpereje, tom yam koong-suppe, smaragdkylling, kylling m. cashew, lam i massaman-karry, tigerrejer i grøn karry, laks i ananassauce, vanilleis med frugt
Samlet pris for to ekskl. drikkevarer: 990 kroner
Hvad: Blue Elephant
Hvor: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S, tlf. 33 96 59 70
Hvor meget: Hovedretter fra 160 kr. trettenretters menu 495 kr.