Thai-Dk Din debat side

Oprettet af pensionisten d. 20-03-2011 02:51

19.03.2011 Kanchanaburi

Godmorgen Dagbog.

På grund af tekniske problemer, kan jeg desværre ikke sætte billeder ind i dag ((113((((114((

Fy for fanden et koldt Thailand.

Med håbet om en fed ferie med lige så mange fede oplevelser, blev vi overrasket over hvor koldt det var. 16 grader fik os til at købe striktrøjer og vanter som blev brugt flittigt (under dynen !!) Thaierne pakkede sig ind i alt de kunne finde for at holde kulden ude uden held, og det så sgu sort ud ((114((

Men Kat fik sovet ud og er nu frisk igen, og selv jeg som normalt står tidligt op og går i seng tidligt, kunne ikke holde dampen oppe og måtte snuppe et par timer på øjet i ny og næ. Så det var nogle kedelige dage der blev tilbragt indendørs, og derfor har jeg ikke skrevet i Dagbogen, for hvem gider høre om regn og kulde ???

Men så fik solen endelig lidt magt og gav en lille smule varme så vi kunne gå en tur, og som det første blev templet besøgt, hvor vi fik en sludder med Buddha og begge fik det bedre. En herlig start på dagen der fortsatte med at vi gik ned ved floden hvor jeg før havde kigget på party bådene der kom og gik i en evig strøm. Vi købte lidt kylling på spyd og hyggede os med at kigge, og der overvejede jeg om jeg skulle fyre hende !!

For nu er jeg ikke alene om at være nysgerrig mere, alt er nyt for Kat hvis hoved drejer rundt og rundt og nogle gange trodser naturen og tar en hel omgang ((7))

Hun spørger om så godt som alt når vi går mens hun kigger og kigger, falangerne som er her bryder hun sig ikke om, hun vender hovedet den anden vej hvis nogen kigger på hende, og går endda ned fra fortovet når vi går forbi en bar hvor de sidder,. Hvis de som mange gør, går uden t - shirt, går det helt galt. Det kan jeg ikke lide siger hun fordi hun ikke har set det før, hvorfor er de ikke generte og tager tøj på, er en bemærkning jeg snart har hørt mange gange. Så jeg føler mig lidt som en lærer i øjeblikket fordi jeg skal forklare hende hvad alt vi ser, Undtagen når vi ser nogle blomster og træer som jeg ikke har set før, fortæller hun mig navnet, og om det det kan spises eller ikke. Og jeg er jo fjollet med blomster og træer, så jeg har en god tid med alle de spiselige ting jeg får vist ((9((

Efter en morfar hvor ryggen lev rettet lidt ud og fik lidt varme efter de meget for mig kolde dage hvor det sgu gjorde ondt i knoglerne, humpede vi ned til museet hvor jeg ville vise hende alt det der er udstillet fra 2 Verdenskrig. Men det blev en skuffelse uden lige da hun blev bange da hun så billederne og knoglerne af de døde, selv om jeg forsigtigt prøvede at hive hende tilbage, var der ikke noget at gøre, så det blev et meget kort besøg inden vi gik ned til selve broen. Her måtte jeg tælle til ti da det gik op for mig at hun var skrækslagen for at gå over broen hvor hun næsten ovre blev svimmel og dårlig, for hulen jeg skal hente hjælp og tålmodighed dybt nede over den frygt for alting ((128((

Men over kom vi da helskindet hvor den næste forhindring ventede, en stejl jerntrappe som hun bestemt ikke var glad for. Der skulle bruges alle de tarvelige kneb som også bliver brugt til børn for at få hende ned på fast grund igen hvor vi holdt en pause inden den frygtede tilbagetur ventede :VI

Og den gik forbavsende godt undtagen da jeg prøvede at få hende til at gå ud på en af de små platforme hvor man kan stå og nyde udsigten, her satte hun sig uden at slippe min hånd ned på hug og sagde nej nej, det var alt for farligt ((128((

Men vi hygger os og får snakket en hel del når vi går, hun er ikke skovens hurtigste dyr, og har brug for tid inden tingene bundfælder sig. Så ganske langsomt går det op for hende at Annie har misbrugt hende og bliver mere og mere gal, fordi hun ikke lyttede til alle dem der gennem årene der sagt til hende at hun skulle finde et andet arbejde. Så hun bliver mere og mere afklaret og glad at se på, ikke mindst fordi hun nu kan sove alt det hun vil, som hun virkelig har trænet hårdt i :TUP

Noget jeg er glad for, er den åbenlyse glæde over at gå rundt her i haven. Fra første sekund sagde hun Suai og nyder samtidig stilheden her langt væk fra Bangkok og de mange biler og bikes, så det er en fryd at sidde og skrive i Dagbogen mens hun går rundt på bare fødder og hygger sig med at lokke Beostæren til at snakke, og når den siger som starteren på en bike, griner hun over hele krydderen.

Så det var en dejlig første dag uden regn hvor vi fik set en masse, men jeg er jo nysgerrig og havde allerede næste dag i tankerne. Jeg ville have hende med til Erawan Waterfall på bike, men det blev en hård kamp inden det via en nødløgn lykkedes at få hende til at sige ja. Busserne kører ikke om Lørdagen sagde jeg overbevisende og fik hende til at tro på mig ((6))

Så vi lejede en bike næste morgen og drog afsted med en meget bekymret Kat bagpå, pas på bilerne næsten skreg hun da vi startede. Men nu har jeg jo kørt på bike før og tog det roligt og måtte til sidst sige shut up !! Det stoppede protesterne, og hun begyndte at slappe af mens vi i adstadigt tempo trillede ud af vejen mod vandfaldet. Min kørestil som er langsom, fik hende til at begynde at sidde og synge efter små 15 kilometer, og der blev jeg rigtig glad ((134(( Da hun så også sagde at nu kunne hun gøre hvad hun havde lyst til, og når hun havde lyst, vidste jeg at hun langsomt men sikkert var på rette vej. Så det blev en hyggelig tur hvor vi holdt en pause på vejen for at strække ryggen og drikke lidt vand, langt ude på bøhlandet hos en lille familie der også prøvede at sælge orkideer fik jeg også en herlig chance for at tage billeder af utrolig mange smukke små sommerfugle som jeg desværre er nødt til at vise jer senere ((114((

Og så kom vi endelig til Erawan efter de 63 kilometer der er og kunne tage styrthjelmene af mens jeg måtte forklare hvorfor vi havde mødt så mange busser hvor der stod Erawan på ((8(( og puste af varme inden vi spiste dagens første måltid hvor det desværre begyndte at blive lidt negativt !! For de mange turistbusser der holdt på parkeringspladsen, havde læsset , mange virkelig velpolstrede russere af, der mente at de sagtens kunne vise deres blegfede kroppe og næsten nøgne. Og jeg lyver ikke når jeg siger at Kat ikke kiggede op fra jorden en eneste gang da hun så dem, og mens vi langsomt gik op mod det første fald måtte jeg holde hende i hånden for at få hende sikkert uden om de forhindringer der var. Pludselig stoppede hun op og sagde et eller andet mens hun hev i en død gren eller sparkede til nogle blade, og kiggede ind i junglen. Hun kunne simpelthen ikke få sig til at gå med den horde af ugenerte store russere foran sig, specielt hende den 'lille' kokette russer der vraltede op mod vandfaldet i g - streng, kunne hun slet ikke klare at bare skæve til, og gjorde alt for at kigge den modsatte vej.

Jeg hev hende væk fra stien da vi nåede de første pytter og fik hende til at sætte sig ned og kigge på fiskene som der var mange af, men hun var sgu berørt af det hun havde set for første gang i sit liv og så ikke så glad ud. Så det var en ærgerlig oplevelse der ellers skulle have været dejlig, men jeg lod som ingenting og fik hende til at posere så jeg kunne tage billeder af hende selv om jeg hader opstillede billeder, mai pen rai :VI

Så vi brugte kun en times tid der, inden vi trillede hjemad igen i den nu bagende sol der gav mig meget røde arme og ansigt nu det er så længe siden vi har set solen. Så besøget hos den lille familie for igen at købe vand var tiltrængt, jeg sad der og pustede af varme mens Kat sludrede med damen som om de havde kendt hinanden i 100 år, så det var en herlig oplevelse. Især da 5 tungtlastede busser kæmpede for at komme over den lille bakke for at smide endnu flere halvnøgne mennesker af ved vandfaldet, takkede jeg Buddha for at hun ikke var nødt til at kigge på dem !!

Flere glade sange blev sunget på vej hjem mens vi langsomt kørte langs floden som vi kunne skimte mellem palmerne, næsten neongrønne rismarker og små damme med flotte hvide hejrer der fløj graciøst med de høje bjerge som baggrund fangede hendes opmærksomhed og blev begejstret kommenteret. Så den negative oplevelse blev langsomt tvunget ud i glemslens mørke ((11((

Da vi endelig parkerede biken foran den lille gade restaurant hvor vi efterhånden har spist nogle gange fordi det er billigt som Kat siger :TUP var hun igen i superhumør, men meget træt. Så jeg måtte kæmpe lidt for at stoppe hendes lur hun ville ha, klokken var 18 og det var sgu for sent at snige en morfar mente jeg. Så jeg hev hende over på night market for at holde hende vågen hvor det lykkedes mig at få hende til at købe en t - shirt til 120 Bht som hun fik forhandlet ned fra 150 Bht, så helt træt har hun ikke været ((4))

Og det er enden på denne Dagbog der lå underdrejet i 3 dage på grund af et utroligt kedeligt vejr der satte sine spor i mig, jeg fik ondt i knoglerne da den gamle velkendte gigt fik øje på kulden og måtte gnave mange piller. Kat blev forkølet og snøfter noget og fryser stadig i feber, så solen der allerede her fra morgenstunden gløder varmt og herligt, må blive vores medicin imod skavankerne.

Tak Buddha for pigen der nu får sit liv tilbage og nyder det, og tak for hverdagen der er utrolig meningsfuld .....((6))