Oprettet af pirat d. 25-02-2011 01:00
#1
I 20 år blev de ansatte snydt for differencen mellem salgspris og omkostninger på det undertøj, de syede for et af verdens førende undertøjsbrands Triumph. Nu har de organiseret sig i kooperativet 'Try Arm' og laver (protest)undertøj, der ligner Triumphs til forveksling
BANGKOK - Spurgt om hun kender Try Arm, reagerer min thailandske veninde med et prompte »the thai one or the original one?«
Tyvstjålet vil nogle da også kalde Try Arm. Stoffet, designet og syerskerne er de samme og så ligner logo og ikke mindst ordlyden af navnet Try Arm (hvis den udtales med thai-accent) til forveksling deres tidligere arbejdsgivers. Kan Triumph trække Try Arm i retten for at bryde varemærke-reglerne? Sikkert! Men det tør de næppe.
I Thailand betyder erfarne syersker større omkostninger, og er de også i fagforening, er de en farlig cocktail. Netop konsekvensen af denne cocktail måtte knap 2.000 ansatte hos Body Fashion, Triumphs producent i Bangkok erfare, da de i juni 2009 blev fyret. Produktionen blev flyttet til en anden fabrik med færre fagforeningsmedlemmer og med yngre kvinder til lavere løn.
Sådan lyder forklaringen fra Clean Clothes Campaign, en international organisation, der arbejder for at forbedre arbejdsforhold i den globale tekstilproduktion, og som har fulgt sagen løbende. Organisationen kan berette om dødstrusler og manglende respekt for arbejdsrettigheder, og i det hele taget har det tysk-schweiziske Triumph ikke levet op til deres eget code of conduct.
Nok kan man tage kvindernes job, men man kan ikke tage deres kvalifikationer. Og 20 års sy-erfaring forsvinder ikke bare.
Så da Triumph tog kvindernes job, tog kvinderne sagen i egen hånd eller arm hvis man skal understrege Try Arms ordspil. Med rejst pande og løftet arm ville de prøve at klare sig selv. Dette blev til Try Arm.
Belejret med symaskiner
I en lille bygning halvanden times kørsel uden for Bangkoks centrum ligger Try Arm. Her sidder 20 af de ældre tidligere Triumph-ansatte og syr undertøj. Designet er stjålet og var en åbenlys del af deres otte måneder lange protest foran den nedlagte fabrik. Senere rykkede de demonstrationen til det thailandske arbejdsministerium, som de belejrede med stof og symaskiner, og her startede deres produktion af protest- undertøj.
»Hos Triumph måtte vi ikke rejse os, selv om vi lige havde brug for at strække ud i kroppen, inden vi fortsatte. Det må vi nu. Nu arbejder vi i vores eget tempo, og ingen hundser med os. Nu bestemmer vi selv!,« forklarer Wipa, der arbejder i Try Arm ko- operativet.
Før producerede de undertøj for Triumph, der blev solgt til priser, de ikke selv kunne betale nu producerer de trusser i samme kvalitet til en pris, de fleste kan overkomme. Ved mit besøg på fabrikken i slutningen af januar var det begejstrede medarbejdere, der mødte mig. De var netop blevet enige om at hæve lønnen fra 250 bath (45 kr.) til 300 bath (53 kr.) om dagen. Det er den samme løn, de ville havde fået hos Triumph, men forskellen er, at »nu er der en direkte forbindelse mellem salgspris og løn; hæves salgsprisen, er det Try Arm og dermed os, der tjener på salget«, forklarer Jittra.
Tror ikke på sagsanlæg
Hun er tidligere fagforeningsforkvinde og en af dem, der blev ekskluderet fra fabrikken pga. af sin fagforeningsaktivitet, og hun har siden fungeret som koordinator for Try Arm-kooperativet. Jittra kender sine egne og de øvrige syerskers kvalifikationer et budskab, der skinner igennem i hele interviewet, når hun med sit »dont give us money, just buy our product«, afværger en eventuel medlidenhed. Hun ved, at de har fat i den lange ende og håber at kunne sprede ideen til andre syersker bl.a. i Filippinerne, hvor Triumph-undertøj også bliver produceret. Hvad angår et sagsanlæg, er hun ikke længere bekymret.
»Da vi startede Try Arm i marts 2010, var jeg bekymret, men de har stadig ikke lagt sag an, så nu tror jeg ikke, de gør det,« siger Jittra.
Ser man på Try Arms produkter, kan man undre sig over, at Triumph endnu ikke har sagsøgt Try Arm i forhold til varemærke-reglerne. Kender man historien, forstår man det bedre. Et sagsanlæg vil næppe gavne Triumph, men vil snarere understrege, hvad der netop er Try Arms pointe med deres (protest)undertøjsproduktion: at det er Try Arm, der er den rigtige triumf i denne sag. Forbrugeren får den samme vare i den samme kvalitet, bare billigere og de, der producerer den, deler et evt. overskud ved produktionen. Try Arm handler nemlig ikke om varemærker, men om at tage vare på arbejderen.
http://www.inform....dk/260439