Oprettet af pensionisten d. 16-01-2011 02:41
#1
15.01.2011
Nonthaburi Bangkok
Godmorgen Dagbog.
Om det var fugten hjemme der var skyld i strømforsyningens alt for tidlige død, ved jeg ikke. Men træls var det fordi jeg lige havde givet 1000 Bht for den på Koh Samui, og købte en tilsvarende i Phantip, Nonthaburi for 690 Bht hvor jeg osse købte batteriet sidste gang jeg var her. Men de penge til batteriet kunne jeg godt ha sparet, for det holder kun strøm i 10 minutter det skrammel ((1((
Nå, pyt med det. Det er et af de små stød livet gir og kan ikke ødelægge mit gode humør som blev forstærket af den korte flyvetid fra Surat til Bangkok. Jeg var glad for at jeg skulle videre og væk fra det klamme hotel, og noget der skulle forestille at være en taxi og lugtede som en dyretransport (og så sådan ud ((8(( ) holdt uden for Phun Phin stationen og kørte mig til lufthavnen for de 250 Bht som skiltet der hænger udenfor viser, så ingen sørøvere her ((9((
Lufthavnen i Surat var en positiv overraskelse på grund af dens standard som var høj, og prisen på en vand var kun 5 Bht højere end hos købmanden, så det blev jeg jo straks glad for :TUP
Mens jeg ventede på flyet, kom en ung Australier hen og begyndte at snakke, han havde også været med færgen dagen i forvejen og humpede gevaldigt !! Hans højre arm var oversået af sår fra håndledet og op til skulderen og var en Samui Tattoo sagde han mens han ømmede sig. Han påstod selvfølgelig at han kun havde kørt 15 kilometer i timen da en kat begyndte at gå over vejen og mod forventning lagde sig midt på kørebanen. Og nu han ikke havde kørt på sådan en ting før, huggede han forbremsen helt i bund og styrtede med biken oven på sig. Armen var han ikke bekymret for, men hans ben og knæ var han meget bekymret for. Meget hævet og ømt og svært at gå med, så han ville gå på sygehuset når han kom hjem igen.
Men jeg kom ikke til Don Muang som planlagt i den nye Airbus 320 - 200 der var en fornøjelse at flyve med. Men jeg havde dog en lidt traumatisk oplevelse på turen, for flyet der var fyldt, blev belejret af unge piger der var meget chauffør venlige at se på af en eller anden årsag. Puha det var hårdt at skulle stå for skud til alle de blikke der blev sendt til den næsten enlige falang ((11((
Men jeg var sej og lod som ingenting nu jeg var på vej mod kokken i Nonthaburi der som en fritids beskæftigelse bokser Muy Thai !!!
Og der er jo ingen grund til at be om øretæver allerede første dag vel ((8((
Nå afsted det gik mod Suvarnabi i stedet for Don Muang som jeg havde købt og betalt for !! Og jeg kunne huske Per havde snakket om en taxi pris på 500 Bht til Nonthaburi som straks vækkede mine langt ude jydske aner og opmærksomhed, så jeg tøffede ned i bunden af lufthavnen og tog toget ind til Phaya Thai i stedet for taxien og alle trafikpropperne der var meget tydelige set fra luften, hvor jeg tog et andet tog til Mo Shitt og til sidst en taxi til Nonthaburi. Den manøvre sparede mig for 227 Bht som jeg godt kan bruge på noget andet :TUP
Så jeg kom endelig til Nonthaburi klokken halv et efter at taxien var kørt forkert flere gange til trods for at jeg gav ham et stort visitkort på Thai og endda med en tegning fra hotellet, han måtte ringe flere gange og spørge om vej, men det var den billigste tur endnu fra Mo Shitt indtil nu, så det var okay.
Jeg plejer ikke at være urolig over overnatning, og tog det helt roligt at man af en eller anden grund ikke kan ringe til det vante hotel, så jeg troppede bare op og fik 'mit' gamle værelse uden problemer, og kastede bagagen på køjen og gik over for at se til Kat som næsten havde ringet til luftvåbnet for at starte en eftersøgning ((131((
Jeg havde ellers forklaret på mit perfekte skralde Thai hvad tid jeg ankom, men som hos andre Thaier fiser det ind af det ene øre, inden det suser ud af det andet igen uden at det bliver husket :VI((7))
Men hun blev glad for at se mig igen og skubbede mig ud bagved hvor hun ugenert kunne gi mig et kram, beboerne her i huset har alt for travlt siger hun og pladrer som et vandfald. Men den opførsel blev efter et par minutter ændret til at hun var ligeglad hvad folk sagde nu hun mente at jeg var kommet for at blive hendes boyfriend, konstant bliver der sagt honey mens hun tilfældigvis rører mig og holder i hånd selv om der er kunder og hun er endda så overbevist at hun gik en tur med mig ude på vejen hvor hun holdt mig i hånden ((134((
Men det er sgu lidt den omvendte verden for mig, når jeg hjemme på Samui hører ' I Take Care You' betyder det noget helt andet end her og koster kassen, hvor jeg her på andendagen endnu ikke har fået lov at betale for mad og drikke og alt det andet hun propper i mig konstant mens hun bekymret spørger om jeg dog ikke er sulten :VI mens hun knokler fra 7 morgen til 21.30 aften, tænker jeg over betydningen og forskellen. Hun er glad for sit arbejde og vil ikke undvære det siger hun mens hun er ved at tilte af træthed den stakkel, utroligt at folk kan være glade for at arbejde så meget !!
Men det giver mig så noget frihed til at fiske og undersøge den store verden her nord for vandlandet Samui når jeg kommer herop en dag ((9((
Så det var en god dag, ikke så meget aktivitet fordi jeg var oppe allerede klokken 4 morgen og stilladset efter så mange timer i oprejst tilstand var træt. De mennesker jeg kender fra huset her sivede langsomt hen til restauranten og ville snakke som de gjorde indtil halvti aften hvor jeg fløjtede kampen af og gik til køjs efter en lang dag for mig og stilladset ((10((
Folk smiler venligt til mig uanset hvor jeg går, en ældre dame der arbejder i en lille købmandsforretning ved siden af restauranten er meget glad for mig siger Kat og kommer med mad og frugt hun har købt på markedet og smiler fra øre til øre. Så jeg føler mig virkelig velkommen her med alle de rare mennesker jeg efterhånden kender, selv gutten i Karaoke baren hvor jeg ikke går ind, smiler venligt mens han spørger efter Per som næsten har finansieret en udbygning i 8 etager efter hans besøg ((8((
Han har accepteret at jeg ikke er den store bruger af de tilbud han har til 'gamle' falanger som mig og er venlig hver gang han ser mig som han gør når jeg går i Seven, hjemme gider de sgu ikke hilse når de genkender en og ved man ikke går ind i butikken, så herlig oplevelse !!
De folk der skal vise mig de forskellige huse og lejligheder venter i morgen hvor dagen er sat af til en rundtur til de steder hvor de har forhørt sig, mest interessant er det hus Pi Nok har fundet nede ved floden til billige penge. Efter hvad hun skrev til mig ligger huset så tæt på floden at jeg kan sidde på terrassen og fiske, for hulen det ville være skønt med sådan et hus ((11((
Og det kunne ikke passe bedre med rundturen, for det er Søndag og Kat har travlt fordi folk har fri og spiser her hele dagen. Så hvis ryggen ellers vil være så venlig at opføre sig ordentlig, kunne jeg godt tænke mig at få taget nogle billeder efter rundturen til lejlighederne. Men det er nok ikke den bedste dag at tage til Grand Palace hvor jeg ikke fik taget billeder sidste gang, så det ender nok med at jeg sætter mig i en flod taxi og står af et eller andet sted jeg ikke kender og får oplevet noget.
Så dagen i dag er kun blevet brugt på at sende Dagbogen og så ellers skrive næste afsnit inden jeg glemmer det hele igen, kun en smuttur til Panthip fik mig ud i trafikken inden jeg igen krøb i skjul som jeg med et trist udtryk i ansigtet blev opfordret til af Kat der ikke er så glad for at jeg er alene med alle de piger der er her siger hun. Og det passer mig godt, stilladset er stadig ikke rustfrit og laver knuder.
Og vejret er lidt underligt i dag, dog stadig behageligt varmt i forhold til Koh Samui men med blandede bolsher af næsten regn og en bankende sol der afløser hinanden i en uendelighed.
Så jeg hygger mig selv om folk i ren misundelse som sædvanligt gør alt hvad de kan for at sabotere mit liv, mange mange aftener er brugt grædende i mørket over den uretfærdighed jeg bliver udsat for. Bare fordi jeg hygger mig skal jeg høre for det, smiler jeg til en pige og fortæller om det sender en ukendt person straks invitationer til bryllup ud. Så det er hårdt at være lille mig helt alene i denne hårde verden fyldt med udfordringer og oplevelser med alle de spydige kommentarer typisk fra området omkring Pattaya og Bornholm ((114((
Men jeg kæmper mig op til overfladen hver gang og takker Buddha hver dag for mit liv, og jeg er sikker på at han passer på mig siden han nu har fundet en bokser til mig ((8((
Tak Buddha for det pragtfulde liv og de oplevelser du giver mig, tak for de venner jeg har og dem jeg møder næsten hver dag.. ((6))