Oprettet af pensionisten d. 04-11-2010 07:37
#1
03.11.2010 I orkanens øje på Koh Samui
Godmorgen Dagbog.
På dagen den 1 November, er det et år siden jeg måtte vente på at komme hjem fra Ko Tao på grund af et vejr der var knap så slemt som det vi har nu, så snak om regntid !!
Først blev det dårligt vejr, og så blev det rigtigt skidt vejr !!
Hold da op hvor naturen kan være genstridig, vinden, havet og himlen, samarbejdede som aldrig før og gav os nogle dage her på Koh Samui som ikke var så sjove.
En opringning til Richard fra en af hans venner her på øen var starten på et maraton for at få flyttet alt af værdi enten op, eller helt væk. Ingen havde fortalt os at der var dårligt vejr i sigte som er underligt, for vi fandt senere ud af at Thaierne viste at det ville gå galt. Men os falanger var der ingen der tænkte på !!
Der var varslet 3 meter høje bølger og en mulig stormflod, vindstød af orkanagtige styrke og i det hele taget dårligt vejr. Og med de 20 meter til vandkanten er vi meget tæt på naturen her. Så der kom fart på fordi der kun var 4 timer til den varslede ulykke, jeg fik flyttet alt elektrisk, og alt af værdi for mig, op på skabe og på sengen som var det eneste jeg kunne gøre hvis det gik så galt som der blev sagt det kunne gøre.
Men alt det her foregik stille og roligt mens jeg lyttede til noget god musik og fik endda osse lagt et nummer op på tråden om videoer ((4)) Jeg ville ikke vinde noget ved at gå i panik og var afklaret med tanken om at miste alt hvis det gik så galt !! Kunne jeg selv komme helskindet igennem det ville det være fint, for alt det andet er trods alt døde ting som kan er erstattes.
Nassi, Peters dame vidste heller ikke noget selv om hun sidder og glor tv hele dagen. Så hun fik også travlt med at redde hvad reddes kunne, men der var nogle ting hun ikke kunne finde ud af at skille ad med Peters 3 computere, så fordi jeg selv havde travlt, rev jeg simpelthen ledningerne fra hinanden, og må tage kampen med Peter når han kommer tilbage !!
Richard som havde brug for en hånd med at stille hans dyrt indkøbte køleskab til 14.000 Bht op på spisebordet og alle hans nye møbler til over 200.000 Bht som vi fik stablet oven på hinanden hvis vandet kom var der også tid til, men det pinte ham af helvede til, så der var en jammer uden lige :VI
Men endelig ved 10 tiden om aftenen var jeg færdig, et hurtigt kig på båden havde jeg også nået inden det blev mørkt, og jeg var tilfreds med hvad jeg så, så jeg glemte alt om hende fordi jeg intet kunne stille op alligevel !!
Nassi havde fortalt mig hvor hun kørte hen og sagde at jeg bare kunne komme hvis jeg havde lyst, og det ligger på vejen til Lamai hvor jeg havde planer om at finde et sted at sove alligevel, så jeg holdt ind og blev siddende til klokken 3 om natten.
Hendes veninde som ejer en shop der og hendes fyr, var nogle herlige mennesker med let til et smil, så det var et muntert ophold inden hun lige pludselig rejste sig og trak gitteret ned uden at sige et ord, og væk var hun ((8((
Regnen som var begyndt stille og roligt, begyndte nu at tiltage voldsomt sammen med en vind der var ubeskrivelig. Vejen som lå så godt som øde og manglen på den normale støj fra biler og bikes gjorde stemningen lidt trykket, folk talte i telefon og kiggede bekymret op på himlen mens de prøvede at beholde humøret.
Og det var slemt, alt der ikke var naglet fast fløj gennem luften uanset størrelse og vægt. Lyden fra havet steg til et brølende og larmende støjhelvede der gjorde mig lidt betænkelig og urolig fordi jeg bor så tæt på vandet og ved hvor lidt der skal til før det går helt galt !!
Men os der sad der prøvede så godt vi kunne at holde humøret oppe, for uanset hvor stor og stærk man er, eller hvor mange penge man har, vinder naturen altid i sidste ende. Vi mennesker er så ubetydelige små i den store sammenhæng og kan bare kigge på hvad der bliver serveret og acceptere det !!
Så tiden blev brugt på at snakke om alt muligt andet end lige vejret, en stafet blev sendt hen til den lokale for at købe et par øl der gjorde tingene lidt nemmere. Men der var slet ikke tale om druk, ingen havde lyst til det på grund af usikkerheden. Så jeg tror jeg drak 3 øl i alt inden jeg besluttede mig for at køre hjem igen klokken 3.
Det var 3 timer efter det forventede tidspunkt hvor tingene kunne gå galt, og udover stormen og regnen som stod ned i stænger, meget tykke stænger, udeblev oversvømmelsen. Og vel hjemme igen stod jeg nok en halv time og kiggede på havet for at måske kunne tyde det inden jeg besluttede om jeg følte mig sikker nok til at blive der. Havet var et gråt inferno af meterhøje bølger selvsamme sted hvor jeg for en uge siden skrev om de ubetydelige små bølger der lagde sig blidt i sandet, noget af stakittet var revet i stykker og det flød med halve træer og affald alle vegne.
Men det var flot syntes jeg, det mindede så meget om Vesterhavet med det rå vejr der er der. Styrken og kraften i de voldsomme bølger var fantastisk at se på, de svage syn af kæmpe høje bølger længere ude der brækkede med et hult drøn var sgu et smukt syn ((11((
Så jeg daffede ind i seng og sov som en baby nu jeg mente jeg havde styr på havet, til klokken halv elleve næste dag hvor Richard stod og råbte på mig. Han havde ikke sovet hele natten på grund af hans nye møbler og var kommet tilbage ved 8 tiden, og havde stillet alle tingene tilbage undtagen køleskabet som vi fik ned fra bordet igen. Strømmen som selvfølgelig var væk gjorde det lidt surt fordi der var langt til kaffen, men jeg fik da ryddet så meget plads at jeg kunne koge vand i en gryde og endelig vågne lidt.
Og kaffen blev drukket på stranden mens jeg beundrede de stadig meterhøje bølger brække lidt fortæt på stranden syntes jeg, og et par billeder blev taget under paraplyen for at vise jer hvordan det så ud sådan et uvejr her.
Himlen var mørk og grå som en kedelig efterårsdag hjemme, vinden piskede gennem palmerne i haven og rev de svage blade med sig, og regnen stod stadig ned i stænger og har gjort alt vådt. Mit manometer siger at fugtigheds procenten er på 92, og det tørre tøj i klædeskabet er klamt at tage på selv om det burde være tørt, og ’kulden’ på kun 24 grader gjorde dagen lidt træls. Så der går nok noget tid med at få al fugten ud af huset når vejret bliver godt igen, men ingen vandskader nogen steder :TUP
Haven ligner en slagmark fra alt det der er faldet ned fra træerne og alt det vandet har kastet af sig siden uvejret startede, Land Ladyen har vi ikke set noget til, hun er flygtet op i bjergene uden at fortælle os hvad vi kunne forvente, så hende er jeg godt nok gal på. Hun kom meget tidligt i går for som sædvanligt at tænde lyset i haven, og stik modsat af hvordan hun normalt er, foregik alt gang i løb, så hun vidste udmærket hvad der var på færde uden at det på nogen måde fik hende til at advare os :ARGH
[img-r]hhttp://www.thai-dk.dk/penfoto/7/DSCF1405.jpg[/img-r]Richard mener at jeg er en tumpe fordi jeg stod og kiggede på havet i timevis og nød det hårde vejr der var, men jeg syntes simpelthen det er pragtfuldt når naturen viser tænder. Al elektricitet på øen er væk, telefonen er død, færgerne til øen er aflyst, 7 eleven er lukket og folk sidder i døråbningerne og kigger bekymret ud på vejret. Vejen til Lamai er oversvømmet 2 steder og spærrer os inde her, og kun den korte vej til Hua Thanon er farbar.
Så den skulle prøves iført regnfrakke og paraply i jagten på noget mad som jeg fandt efter lidt søgen. Alt så lukket ud på grund af den manglende strøm og folk var som sunket i jorden, men jeg fandt sørme et sted hvor der var stillet et par stearinlys ind i en trækasse på grund af den piskende vind som den eneste belysning. Vandet flød hen over gulvet og hule drøn fra bølgerne der slog mod bagsiden af restauranten som ligger på vandsiden overdøvede alt, og det var sgu underligt at der var åbent, så jeg var dagens eneste kunde fortalte ejeren mig og var glad for mit besøg ((6))
Så vi fik sludret lidt inden min yndlingsret kom, green curry with chicken ((11((
Ejeren snakkede meget om de manglende turister og den dårlige økonomi der præger Samui, og fortalte om hvordan Koh Samui var for 50 år siden hvor han begyndte at komme på weekend ophold med sin familie. Det rene paradis hvor man kunne fange kilovis af Blue swimming crab på et øjeblik, om dyrelivet som var fantastisk i forhold til nu hvor fældningen af kokos palmer nærmer sig det kritiske punkt, og får dyrene til at forsvinde.
Det var lidt sørgmodigt at høre hans fortælling om destruktionen af det paradis der er foregået og som stadig sker, avisen fortæller om manglen på kokosnødder på Koh Samui og nødvendigheden af at købe dem på fastlandet. Prisen er steget fra 4 Bht pr nød, til 11 Bht nu de skal ‘importeres’, og man anslår at der bliver fældet 60 palmer pr dag på øen !!
Nå, men lige nu er vi taget til fange af naturen og kan intet gøre, strømmen vendte tilbage efter en meget lang dag, og telefonen begyndte at virke igen så jeg kunne høre Janniks bekymrede stemme spørge om jeg var i sikkerhed. Yindee hans kone som bor i Lamai var ved at drukne i vand, og ifølge Jannik stod der nogle steder i Lamai 2 meter vand i gaderne. Så det har været slemt mange steder ((10((
Men jeg utrolig rolig, for af en eller anden grund ved jeg at Buddha er hos mig og passer på mig. Alle mine ting står stadig på borde og højt oppe hvis vandet skulle komme, men det er okay. Og nu hvor jeg ikke kan få nyheder om vejret på nettet, venter jeg nok et par dage som Jannik siger der vil gå før det bliver lidt normalt igen inden jeg sætter tingene tilbage igen.
Så det er nogle lange dage med ingenting at lave, strømmen kommer og går som den har lyst og gør dagene mere triste og grå, og det ‘eneste’ aktive var at tjekke båden jeg så i går, var blevet kastet op på stranden lidt på tværs. Men det gør ikke noget, for nu skal der et rigtigt uvejr til før hun får vand under kølen igen. Regnen fylder hende med vand hele tiden som løber ud af hullerne i siden, så det var der ingen grund til at afbryde :TUP
Og den båd som gik ned sidst i hørte fra mig ligger nu oppe på stranden med et kæmpe hul i siden fra styrestangen til motoren, motoren ligger stadig på bunden og bliver nok liggende et stykke tid med den vejrudsigt der er for Koh Samui, så der skal røres noget plastik padding op ((8((
Vejret og alt det vand på vejen i kan se her gør at jeg ikke ser nogen grund til at køre til Lamai for at handle, vejen er som sagt oversvømmet 2 steder, her og ved Hinta Hin Yai. Og med den overraskelse det er for Thaierne, at de pludselig er nødt til at bremse fordi der er 30 centimeter vand på vejen gør det ikke svært at holde sig væk fra vejen. Biler og bikes går i stå midt i det hele fordi de kører med fuld fart ud i vandet, nogle rucher næsten sidelæns når dækkene ikke har noget at holde fast i. Men det stopper ikke de her dårlige bilister, næh du, man går ned i gear og forsøger igen at slå en eller anden ukendt rekord ((1((:ARGH
Og de er totalt ligeglade når man går i vejsiden, kaskader af vand sprøjter op fra dækkene og halvvejs drukner folk, så det er lidt anstrengende når jeg går til markedet, for der er omkring 10 centimeter vand på vejen herfra huset og ind til markedet. Jeg laver selv min mad og fik heldigvis købt kød i Tesco inden det gik galt, og mangler kun grøntsager som jeg køber her på markedet.
I dag jeg gik til markedet fulgte Richard med som ikke kunne forcere vandet til Lamai på grund af den lave højde hans bike har, så han fik fortalt hvor de billige og gode forretninger lå nu vi alligevel var nødt til at springe i læ når de her kolbøtter kom kørende for fuld udblæsning. Da vi var små 100 meter fra markedet som ligger efter 7 eleven, var der noget der ikke var rigtigt for øjnene. Uden for 7 lå der noget mærkeligt noget krøllet godt sammen, så jeg troede der havde været et biluheld. Men da vi stod uden for selve forretningen mødte der os et trist syn !!
Det store meget flotte gamle træ som stod midt på pladsen ved 7 og som har givet mig og mange andre skygge, var blevet revet omkuld af stormen i nat og har smadret hele bygningen. Taget er trykket helt ned og murene har slået revner, og det store træ med dens mange tykke grene lå og hvilede sig oven på bygningen. Der skal vist bygges en ny forretning tror jeg, for godt ser det ikke ud. Det der fangede mit øje ude på vejen var baldakinen i aluminium der gik rundt om bygningen, alt er simpelthen revet i stumper og stykker.
Hvad der er sket andre steder på øen ved jeg ikke, men jeg er sikker på at der har været skader andre steder også med den vind vi har haft. Nassi som jeg snakkede med i dag fortalte at der hvor vi sad den første aften havde vinden revet taget af et hus !!
Og jeg har ikke haft noget Internet i 3 dage ligesom med tv-signalet som er pist væk borte, så Dagbogen er skrevet over de sidste 3 dage i små anfald af kedsomhed. Det har næsten regnet uafbrudt i de 3 dage kun afbrudt af meget korte pauser, så billederne er dårlige denne gang. Både lyset og vinden har drillet mig, men man kan da se nogenlunde hvad de skal forestille, så ingen klager vel ((5))
Og så skete det utrolige i går eftermiddags, jeg blev sandelig ringet op af Tesco i Lamai, ‘kun’ 5 mail skulle der til før de blev trætte af den ironiske undertone i mailen der spurgte om de måske havde travlt ((8((
En dårligt engelsktalende pige sagde jeg skulle komme ind i forretningen hvor hun nok skulle take care of you !! Straks blev jeg varm om hjertet, for det er hvad pigerne siger her uden at have en mobiltelefon i tankerne ((11(( Så jeg er spændt på hvad Tesco har tænkt sig at hjælpe mig med, men det kan altså godt betale sig at være stædig ((2((
Jeg skal ikke glemme at takke Buddha for hans øje på mig, den eneste skade er at strømforsyningen til computeren har fået så meget fugt at jeg fik et stød da jeg startede den op. Så jeg må ud og finde en anden strømforsyning og håbe på at der ikke er sket noget med Pc’en da jeg satte strøm til den, så jeg kan slippe for at bruge den lille rejse maskine som jeg jo ikke er så glad for.
Hvis rygterne taler sandt skulle vi få en røvfuld til i morgen, så der går nok et par dage inden jeg vender tilbage !!
Billigt sluppet, så tak for det Buddha….. ((6))((6))
Redigeret af ADM d. 18-07-2017 09:14