Oprettet af pensionisten d. 24-10-2010 05:24
#1
24.10.2010 Koh Samui
Godmorgen Dagbog.
Ude godt hjemme bedst sir man, sikke noget ævl !!!
Men hjem kom jeg da, men noget hurtigere end jeg havde beregnet. Det gamle tog fra Kanchanaburi som kørte klokken 7.19 mod Khanom Phathom var selvfølgelig forsinket 20 minutter, men det tog jeg stille og roligt med nu jeg var afslappet ((11((
Det var en rigtig flot tur gennem et vildt landskab af jungle og rismarker på begge sider hele vejen, så der var en masse at kigge på selv om jeg flere gange efterhånden havde set noget der lignede. Men de 100 Bht var givet godt ud selv om det var lidt ærgeligt at få at vide at Thaierne ikke betaler noget !!
Så jeg kom i vældigt humør til Khanom Phathom og gik med det samme over til billetlugen for at købe billet til hjemturen, og her brast alle mine drømme og ideer. For der var først en billet 3 dage senere med ankomst Surat 00.40, og det er altså en skod tid at ankomme i :(
Men jeg kunne få en billet til det tog der burde være kørt men som var 1 time forsinket her og nu !!
Så jeg tog en hurtig beslutning og betalte de 530 Bht for et sæde, jeg har jo den løse aftale med Archie senere på året, og kommer så forbi igen.
Men lidt træls at skulle hjem så hurtigt nu jeg havde planer om nogle flere oplevelser, så det var lidt en pludselig tilbagevenden til virkeligheden. Men jeg steg op i toget der kom som planlagt en time forsinket og havde fået en vindue plads, men jeg kunne desværre ikke se en skid. For termoruden var punkteret og mælkehvid, så ingen billeder fra togturen selv om der var utroligt flot.
Allerede efter 1 minut i sædet der helt sikkert er beregnet til små mennesker, vidste jeg at turen ville blive hård kost for ryggen. Nu havde jeg endelig efter 2 uger næsten stillesiddende fået en ryg der ikke brokkede sig alt for meget, men jeg skal love for den vågnede op her ((10((
De sædvanlige piller hjalp ikke en dyt selv om jeg prøvede at sidde i næsten alle de stillinger fra Grønspættebogen jeg kender, så jeg spurgte stewardessen om jeg kunne købe en øl selv om det var først på dagen. Men, og det skal i huske. Man kan INTET købe på den her tur der tager 7 timer, selv ikke vand eller mad kan købes !! Men man får et glas cola når turen starter og et lille måltid, men slet ikke nok til den lange tur :(
Og turen var lang og syntes jeg blev længere og længere. Vi kørte og kørte, langsomt ((5))
Så da toget endelig prustende kravlede ind på stationen i Surat var det 1 1/2 time forsinket og alt for sent til at nå den sidste færge til Koh Samui :VI
Og her kom jeg tilbage til virkeligheden for alvor, taxi fyrene stod meget tæt på toget, råbende og skrigende for at kapre kunder. Where you go, you need taxi skreg de mens jeg var nødt til at skubbe til dem for at komme ud af toget. så mit tålmodigheds barometer kom hurtigt op mod de røde felter. For alt det her havde jeg ikke haft noget som helst af de sidste 2 uger og havde nydt det for fuld skrue....
Men nu jeg ikke kunne nå færgen gik jeg udenfor stationen hvor der kører en public bus til 13 Bht ind til byen, en taxi bike koster 140 Bht for den samme tur !!
Og udenfor stationen prøvede de her ihærdige taxi fyre at få drejet mig væk fra min kurs mod bussen, de mente at jeg helt bestemt skulle tage en minivan til Donsak hvor færgen jo sejler fra. Men de banditter forlangte 1.200 Bht for det og jeg ville stadig ikke nå færgen, så det tilbud afslog jeg også.
Der er sgu ikke noget at sige til at turisterne holder sig væk fra Thailand, for det her forsøg på at lænse folk med de vanvittige priser skræmmer gud og hvermand. Mig der bor her ser rødt hver gang det sker, for priserne er 3 gange den faktiske pris og helt ude i skoven, så jeg skal love for at jeg kom hjem !!
Selv den sure kælling i bussen til 13 Bht, tog røven på mig ved ikke at give tilbage på de 20 Bht jeg havde givet hende. Bedre blev det ikke da chaufføren pludselig inde i Surat slukkede lyset i bussen og skreg stop, stop. Jeg har taget bussen før og ved den kører ind til busstationen hvor man så kan finde et billigt værelse tæt på, men her stod jeg et eller andet sted jeg ikke helt havde styr på ((5))
Men nu er jeg jo udstyret med et par ben og en stædighed uden lige, så jeg hankede op i bagagen og gik min vej. Jeg kunne godt have taget en tuk tuk som holdt hvor jeg havnede, men de mente osse at de skulle prøve at lænse mig. De forlangte 100 bht for små 500 meter uden at rødme, men jeg ser rødt og gir mig ikke når jeg oplever sådan noget. Så jeg afviste hans forsøg på at gå ned i pris og gik videre mens jeg håbede at han måske ville lære noget af min opførsel !!
Og selvfølgelig gik min nyindkøbte rygsæk igen i stykker, og det selv om jeg havde givet fanden i økonomien og havde spenderet hele 299 Bht i Tesco Lotus i Shaweng ((8(( Så jeg måtte igen bære på den mens jeg kæmpede med den store kuffert fra Bali og en plastikpose med 2 hvide lotus jeg havde købt i Kanchanaburi. De kunne sagtens holde til turen sagde damen og pakkede dem i posen og rakte hånden ud for at få de 200 Bht for dem begge ((9((
Rigtig fornuftig pris nu jeg kender en jyde ((4))
Jannik havde fortalt mig om et hotel der hed The One som skulle være godt, og sandelig om jeg ikke så et stort skilt ude på vejen efter at have gået i 5 minutter. Så ned af en mørk Soi hvor The One ligger for enden for at forhandle.
De 2 søde unge piger i receptionen faldt pladask for mine blå øjne og pludrede sammen mens de prøvede at suge mine øjne ud med de blikke de sendte mig, men vi fik forhandlet os ned på et plan hvor jeg syntes prisen var fornuftig, puha det var en hård kamp med de smukke smilende piger ((11((((6))
590 Bht for et 2 sengs værelse uden morgenmad, stort og velholdt med alt hvad et 5 stjerners hotel kan byde på. Selv en minibar med en længe ventet kølig var der, så en pille blev skyllet ned inden jeg tog et varmt bad og skiftede tøj. Jeg var ekstrem sulten men for nærig til at betale 120 Bht for maden på hotellet, så jeg gik tilbage af den vej jeg var kommet. for jeg havde set en lille biks kun 100 meter fra hotellet.
Den blev passet af en ung pige med et lille barn der havde beslaglagt hele 'restauranten' og styrede moren hårdt. Så jeg måtte pænt vente på at den alvorlige krise der kom fordi barnet nu ikke kunne hænge på moren, under skrig og skrål slæbte moren barnet ind bagved med en sodavand hun havde købt inde hos naboen for at bestikke ungen ((8((
Men jeg elsker jo de skæve oplevelser og var blevet udstyret med en kølig, så jeg havde god tid til at nyde det. Så det gjorde jeg mens jeg ventede på en eventuel våbenhvile eller en bedre bestikkelse fra morens side, og et eller andet skete der for ungen holdt kaje så de forberedende øvelser med min mad kunne starte. Og jeg fik en herlig stor portion jeg ikke kender navnet på til 35 Bht som smagte pragtfuldt, så 65 Bht inklusive den kølige var alt jeg måtte bøde for den her oplevelse :TUP
Og så ellers tilbage til hotellet med en kølig til natten, stilladset var ikke særlig tilfreds her klokken 9 om aftenen. En lang hård tur i toget og en start på dagen klokken 5 morgen havde krævet sit offer, så jeg mente godt jeg kunne tillade mig den luksus !!
Næste morgen var jeg tidligt oppe igen og gik klar til kamp ned i receptionen klokken 5 for at tjekke ud, de gloede sgu lidt mærkeligt på mig klokken kvart over kvalme. Venlige forsøg blev gjort på at fortælle mig at det var alt for tidligt til noget som helst, havde det været de 2 unge piger fra aftenen i forvejen kunne jeg måske overtales til at finde på noget ((11((
Så jeg traskede ud mod den store vej jeg var kommet fra, jeg skulle gå mod venstre havde jeg fået at vide for at finde stationen. Og efter bare et kvarter kom jeg til en tankstation på min venstre side der samtidig fungerede som busstation for Seatran Ferry, 230 Bht blev smidt på disken for transporten ud til Donsak og for færgeturen og jeg var tilfreds med en normal pris !!
Præcis klokken 06.30 kom der så en minivan i V.I.P. klassen for at tage os 9 mennesker til færgen hvor vi nåede til klokken 07.30, en halv time inden færgen gik.
Og turen over til Nathon på Koh Samui gik som den skulle og var fantastisk dejlig for en vandmand som mig. Dampende varm kaffe blev skyllet ned mens jeg stod ved rælingen og fintænkte over turen og mit liv, en herlig måde at sige velkommen til den nye dag på. Og der blev jeg stående på hele turen der tager 1 1/2 time, for jeg syntes jeg havde siddet rigeligt ned, så det var en fornøjelse at stå der ((11((((11((
Og så begyndte den velkendte tumult ellers da vi lagde til kaj, men mange af de gutter der kører taxi på Samui kender mig og lader mig 'gå'. Så jeg satte mig bare roligt op i taxien til Lamai og ventede på at der skulle komme flere kunder. Men der var kun mig på hele turen hjem, så det fortalte mig om status på turist siden. Selv ved busstationen var der ingen kunder selv om busserne trillede ind mens vi holdt og ventede !!
Men hjem kom jeg, til en kæmpe høj mur der skæmmede området noget. Han havde haft travlt ham fætter finn, for der var muret op hele vejen med kun noget afsluttende arbejde tilbage. Men ifølge naboen havde folkene ikke været der i næsten en uge, det ligner stadig en byggeplads allevegne med jordvolde og materialer der flyder over det hele. Men muren var færdig, Land Ladyen havde 'sparet' 15.000 Bht og sov garanteret godt ((4))
Jeg fik stillet bagagen ind efter at ha lagt mine lotus i fiskedammen og fik åbnet alle vinduerne der havde været lukket, så luften inde i huset var ikke så god. Og så måtte jeg heller sige goddag til Richard og tussede over og råbte ind ad døren, uhøfligt ja, men kvajet er så døv at lyden fra hans fjernsyn overdøver alt ((8((
Vi satte os ud på hans terrasse for at opsummere hvad jeg havde oplevet, og hvad han havde oplevet. Han fortalte hvad der var sket i mellemtiden, inklusiv det indbrud der havde været inde hos hans nabo. Gutten der havde siddet til klokken 2 nat på Internettet, og var så gået til køjs. Og det var åbenbart startsignalet til tyvene der havde skruet de små skruer ud der holder de gitre der sidder der, det fine fluenet var blevet skåret op, og så blev hans hjem ellers lænset for alt mens han lå og sov :(
Det må være en grim fornemmelse at vide at der havde været besøg mens han sov, føj for fanden. Så jeg besluttede med det samme at sætte nye længere skruer i mine gitre, og ødelægge kærven så de ikke kan afmonteres !!
Men så langt nåede jeg slet ikke, for så kom jeg til at kigge ud på vandet. Og det her syn af masten på båden mødte mig.
Båden var sgu sunket igen og lå på tværs af bølgerne 20 meter fra der hvor jeg havde lagt hende, så dem der tømte hende for vand, tænkte åbenbart ikke på at lægge hende på plads igen og ordne ankrene som selvfølgelig ikke kan klare vægten af en bordfyldt båd.
Så jeg blev stresset med det samme og måtte gøre noget ved det, pakket ud havde jeg ikke og spist havde jeg heller ikke da jeg skyndte mig at tage et par shorts på. For fanden hun var tung at mase med, rullende rundt med vandet over rælingen brugte jeg 2 timer på at få hende de skide 30 meter ind på lavere vand hvor jeg ville prøve at tømme hende, eller i det mindste at få lidt af vandet ud.
Ryggen meldte sig straks og sagde jeg skulle lade være, men jeg er stædig og har stadig medicin tilbage i skabet og gik i gang. Og det har garanteret været et muntert syn at se mig forsøge at tømme hende for vandet, for det skulle foregå i et rasende tempo for at overvinde hendes rulninger. Flere gange var jeg sikker på at jeg havde vundet kampen, kun for at se hende blive bordfyldt igen lige så hurtigt som spanden prøvede at vinde ((1((
Men for at gøre en kort historie lang, vandt jeg selvfølgelig til sidst. Jeg fik akkurat så meget vand ud at hun ikke rullede så dybt mere og det begyndte at se lidt mere lyst ud. Jeg havde sat batteriet til at lade op inden jeg startede, og hentede pumpen for at få lidt hjælp. Men den anbefalede tape kunne ikke holde vandet væk fra de samlinger der er på ledningen, så det var en kort fornøjelse ((1((
Så der var kun spanden tilbage for at tømme hende som det lykkedes mig efter lang tid, så lang tid at jeg blev forbrændt på grund af solen. Men da det var gjort, tjekkede jeg ankerne og gik min vej med tanker om at springe ud af vinduet for at gøre noget ved smerterne i ryggen ((10((
Når det er så galt er der kun en vej, og det er at være hård ved mig selv og bruge alle de midler der findes, så købmanden blev besøgt for at købe noget der virkede. Sofaen blev invaderet for at rette lidt op på tingene, desværre uden den helt store virkning. Men sidst på dagen efter at have brugt købmandens medicin sammen med min egen, lykkedes det at få så meget ro at jeg kunne sætte mig ned på stranden i min plastik stol. Men jeg kunne ikke rigtigt falde til ro fordi stranden så forfærdelig ud nu jeg havde været væk, så jeg overbeviste mig selv om at det ville være godt for ryggen at finde riven frem :o
Så jeg gik meget forsigtigt rundt og fik endelig lavet 3 bunker med kvas jeg ville brænde af om aftenen, og meget tilfreds over synet satte jeg mig ned igen. Og her sad jeg resten af aftenen og fik den skøre ide at jeg ville forsøge at tage nogle billeder af den flotte måne, så dem får i et par stykker af ((11((
Men det var hård kost for ryggen, og derfor har der ikke været nogen Dagbog før nu hvor jeg så småt kan sidde ned i længere tid igen. Dagbogen i dag er samtidig svaret til Badedyret som jeg ikke har fået svaret på mail.
Det var langt fra den måde jeg havde håbet at komme hjem på, alting skete hurtigt og pludseligt. Den stress jeg fik over ubåden havde jeg heller ikke forventet, så det var en kedelig måde at komme hjem !!
Men jeg takker Buddha fordi han passede på mig på min tur, ingen uheld undervejs udover den sovs jeg spildte ned af en hvid t shirt i Kanchanaburi ((8((
Så selv om du spænder lidt ben engang imellem Buddha takker jeg dig for at være i live..... ((6))
