Oprettet af pensionisten d. 08-10-2010 04:17
#1
07.10.2010
Godmorgen Dagbog.
Og Uha for en dag jeg havde i går !!
Jeg prøver at få styr på alt det jeg har oplevet i dag mens Beostæren der sidder i et bur ude foran min terrasse skiftevis hoster, og lyder som startmotoren på en bike mens de ansatte sidder og pludrer, stille og rolig Thai musik spiller i baggrunden, og en herlig stemning præger stedet, og livet er sgu da dejligt (igen !!)
Men kun en utrolig positiv dag, Svend, Per og jeg, aftalte i aftes at tage på tur med toget til Hell Fire Passet, som er en meget lang tur med toget her fra Kanchanaburi der ‘anslået’ tager 6 timer retur.
Boom som er Svends smukke og meget søde kone ringede efter taxi fyren fra i går, som kørte os til stationen hvor toget efter planen skulle køre klokken 10.40. Men nu er det jo Thailand, så klokken blev et godt stykke over 11 inden et piskesmæld lignende ryk satte fart på det gamle tog :SAR
Og hvor er det en stor hjælp med en der snakker både Engelsk og Thai, alting bliver pludselig meget nemmere, og nogle gange billigere. Bare ikke i dag hvor hun kun betalte 200 Bht for turen, hvor vi ’andre’ måtte slippe 600 Bht hver fordi vi var falang, æv æv ((10((
Men det var penge der virkelig var givet godt ud, vognen vi skulle sidde i holdt på stationen da vi kom og så herlig primitiv ud. En 8 klasses vogn set ud fra Danske øjne, eller den var nok blevet nægtet at bevæge sig bare et par millimeter ((2((
Men nu er jeg jo tosset med skæve oplevelser og var allerede glad, ingen tonede ruder eller Aircondition i den komfortable sofa, og jeg forventede det værste (eller det bedste!!!). Nej du, her sidder man på træbænke på en tynd pude og bliver tæsket godt og grundigt igennem af den manglende affjedring og komfort.
Og den meget høje bankelyd som jeg ikke kunne placere i første omgang da toget startede sin rejse, fandt jeg ud af, stammede fra den lille repos der er mellem vognene. De hamrede ubønhørligt mod hinanden på de ujævne skinner der fik toget til at vippe som et skib i vindstyrke 20 og slog gnister så det var en lyst, så det blev en herlig men meget larmende skæv tur :TUP
Efter broen som foregik i et meget langsomt tempo, nok på grund af alle de mennesker der går på den, kom naturen væltende. Vi kørte rent faktisk inde i junglen hvor palmerne og de forskellige buske og træer, hvis man ikke passede på når man nu sad afslappet med albuen ude af det åbne vindue, gav en nogle store klask når de ramte armen ((9((
Det var fantastisk at være så tæt på junglen, grønne billeder af alt det levende var rent faktisk så tæt på at man kunne plukke blade fra det uden at behøve at anstrenge sig. Og da det nu var første gang for os alle på den her togtur, var vi alle tre benovede. Svend prøvede at overdøve larmen fra de firkantede Flintstone hjul toget var monteret med, som var medvirkende til den voldsomme larm, og fortalte anekdoter fra hans tid som ung hvor han tomlede den rundt i hele Europa.
Men han måtte opgive på et tidspunkt, larmen var simpelthen så overvældende at det nærmede sig slemt. Per var på halvvejen blevet omdøbt til Katoy Per fordi stemmen svigtede og han lød som en wannabe lady ((4))
Men benovede det var vi, de skiftende glimt af store endeløse marker med afgrøder der lyste flot grønt på grund af regntiden og hvor den røde fugtige jord gav en flot baggrund, og gav et kick når vi så kørte ind i de områder med jungle, hvor alting var grønt. Meget grønt i mange nuancer, var fantastiske for glimt for øjet. Farveskiftet var fantastisk at se, hjernen og kameraet kørte på højtryk i forsøget på at følge med :TUP
På turen der efter broen foregik i Thai tempo, sindssygt hurtigt ((5)) faldt hastigheden til tider næsten til nul. Gamle broer og skarpe sving hvor der var håndhugget i klipperne, og hvor hulen er, gik det i det rigtige tempo, stille og roligt så der var god til at tage billeder som jeg af en konduktør fik at vide inden vi kom dertil. Han havde set mig fise fra den ene side af vognen til den anden for at tage billeder ((8((
Og flotte trykte billetter der tydeligt fortæller at man har kørt på Hell Drive Pass ruten blev udleveret sammen med endnu et bevis i A4 format der fortæller lidt om historien bag sporet. Og gudhjælpemig om vi ikke osse fik en billet udleveret da vi kørte tilbage :SAR
De 600 Bht vi betalte for billetten blev belønnet med en madkasse og flere omgange af cola med isterninger og koldt vand undervejs, så alt i alt en flot betjening. Men priserne i toget fortalte mig at Ali Baba har familie her i området, for da Svend på et tidspunkt var nødt til at købe en Leo der skulle skylle et par piller ned med på grund af hans ryg, fik han sig en overraskelse !!
Ali Baba’s fjerne slægtninge her i området forlangte en horribel pris for den tår øl. Hele 80 Bht forlangte de, og da Svend der lige som mig kender en jyde og er nærig sagde pænt nej tak til tilbuddet, fik han at vide at det kunne han ikke. Så det morede Per, Book og jeg os alvorligt over, han blev pelset blev han uden fortrydelsesret ((8((((4))
En dejlig og befriende oplevelse for mig der er kørt sur i turist showet på Koh Samui, mine øjne og min hjerne fandt lidt af vejen tilbage hvor jeg var før !!! Alt det smukke som er og findes i vores verden og i naturen kom susende med tusind kilometer i sekundet, pragtfuld oplevelse.
Og jeg var som jeg skrev før ikke den eneste som nød turen, Per som osse var begejstret over alt det vi så og oplevede, begyndte at sidde og synge. Jeg er bare så glad sagde han da jeg kiggede lidt skævt til ham og var misundelig på de piller han er nødt til at tage, men det var såmænd ‘kun’ oplevelserne der fik ham til at synge af bare glæde, så endnu en livsnyder ((11((((11((
Og al min skepsis på grund af mine oplevelser med John på Koh Samui overfor at møde nye mennesker blev fejet godt og grundigt væk. De her 2 gutter som jeg mødte for første gang i går har vist sig at være super dejlige mennesker, ikke så meget som et split sekund har jeg haft en negativ tanke om dem eller været mistroisk. De vadede lige ind i mit liv og omvendt, og hvor er det dejligt at møde sådanne mennesker der ikke er udstyret med negative tanker og holdninger, alt kunne siges og menes uden sværdslag som jeg godt kan lide, så det var faktisk trist at sige farvel til dem da vi kom tilbage til Kanchanaburi ved fire tiden med gensidige ønsker om et snarligt gensyn ((10((
Men vi havde haft en utrolig dejlig dag alle sammen, en dag som jeg sent glemmer med min glæde for naturen og den fantastiske følelse af at være midt i junglen i et nogenlunde afslappet tempo hvor man kan fintænke lidt ((11((
Synet af Per og Svend der sad med et smil på læben i ren glæde over det de oplevede mens de kiggede ud af det åbne vindue der for øvrigt betød at vi blev så beskidte at de udleverede vådservietter blev noget mørke i farven da vi taknemmelige tørrede ansigterne med dem, var sgu herligt ((8((
Blade, støv og alt muligt fløj ind gennem vinduerne der i hele toget var nede, måske på grund af den friske luft, hvad ved jeg, men beskidte blev vi :VI Og det var en belønning så stor, at se i Pers og Svends ansigt hvordan man lynhurtigt kan blive ydmyg over synet af naturen som var så overvældende smuk som på turen her.
Bjerge, små byer og pludselig et tempel, fik dem op af stolene og fik skærpet deres opmærksomhed, og det hyggede mig gevaldigt at de små ting pludselig betød at det store billede med alle de små bestanddele der udgør det samlede billede, blev sat sammen for dem !!
Men alting har en ende, og vi nærmede os målet som var broen, personligt havde jeg lidt i mange timer på grund af ryggen med den håndkøbs medicin som jeg har til rådighed. Jeg havde købt et par kølige undervejs som ikke rigtigt var nok, men et eller andet sted havde jeg jo ikke andre muligheder end at fortsætte.
Ingen beklagelser herfra, men det er sgu da træls at skulle ha ondt når alt andet i livet er perfekt, men jeg tænker tit på at hvis jeg skulle have et liv uden smerter, var jeg nødt til at tage hjem igen for at få den medicin der så ville give mig en hverdag uden smerter, men så mister jeg jo mit liv !!
Nå, os 3 krykhusarer med vores skavanker følte at det var en befrielse at kunne stige af toget nede ved broen, strække os lidt og sætte os ned og drikke en kølig i skyggen inden de skulle begynde turen ind til Nonta Buri hvor de bor og som tager et par timer.
Boom som jo af natur elsker at shoppe gik straks hen til boderne for at spendere nogle penge, så alt var fred og idyl. Men de 2 Danske tøsedrenge er sgu bange for solen som jeg elsker så meget og gik i flyverskjul med det samme ((4))
Og tænk jer, den klaphat til Per sagde højlydt mens han kørte en finger rundt på siden af hovedet, ding dong ((8((
Fy skamme dig skal du ((4))
Jeg elsker solen og den varme der følger med den, den er så god for netop mit problem at det næsten er løgn. Havde jeg været hjemme nu med de temperaturer der er, ved jeg at jeg havde haft ondt. Nok mere af mig selv end reelle smerter, men grænser flyttes og det er jeg bevidst om !!
Her sidst på aftenen, hvor jeg er færdig med at skrive Dagbogen og arbejde med billederne på terrassen uden for værelset mens en af kattene prøver at finde en smutvej, så den kan lægge sig i skødet på mig, er jeg en meget glad mand, Her er virkelig den fred jeg har søgt efter så længe ((11((
Stemningen her er fantastisk i forhold til det jeg flygtede fra, bilerne og knallerternes larm høres kun svagt hvor jeg er. Cikaderne larmer ikke for meget og det er roligt her, personalets pludren forsvinder som en naturlig del af at være her, og det er jeg taknemmelig for.
Men dagen i dag har givet mig meget, den ro jeg føler i mig selv er guld værd. Ingen stress fra nogen ud over at min telefon er gået til de evige jagtmarker så jeg ikke kan få nyheder om min båd, som er irriterende, men jeg må købe en ny i morgen i Tesco Lotus som selvfølgelig har en shop her.
Men uanset hvad, kan jeg ikke gøre noget herfra. Hvis båden har lyst til at ligge på bunden er der ikke så meget jeg kan gøre. Som jeg fortalte tidligere, tømte jeg den for vand hvor jeg sad i godt og vel en time mens pumpen kørte dagen før jeg tog på tur. Det fortæller mig at der er mere end 3.000 liter vand i den nu, ekstremt meget syntes jeg, men stadig, hvad kan jeg gøre ????
I må undskylde hvis der er koks i billederne, jeg kan ikke se den faktiske side og størrelse på den her skod Pc. Og billederne hvis i vil prøve at følge historien skal ses bagfra !! Altså start på den sidste side og gå baglæns, så passer billederne til fortællingen.
Tak Buddha, for mine nye venner og for en dejlig oplevelse og for starten på en tilbagevenden til der jeg var før hvor jeg var så tilfreds med mit liv…… ((6))((6))
Redigeret af ADM d. 17-07-2017 04:56