Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Cathay Pacific er verdens bedste flyselskab

Oprettet af bamsen d. 10-04-2009 09:56
#1

http://www.rejsel...-australsk

16 millioner passagerers stemmer har kåret
Cathay Pacific Airways som verdens bedste flyselskab i
den prestigefyldte World Airlines Award 2009. Air Berlin er Europas bedste.

Det britiske analyseselskab Skytrax har netop kåret det,
der er kendt som den mest prestigefyldte pris indenfor luftfart,
World Airline Awards.

Over 16 millioner passagerer har siden august sidste år
stemt og resultatet var soleklart:
Cathay Pacific Airways kunne for tredje gang i prisuddelingens
historie kalde sig verdens bedste flyselskab.

Cathay Pacific, der har hjemme i Hong Kong og som flyver over hele verden,
dog fortrinsvis i Asien, var på vinderskamlen i 2003 og 2005 og scorede sidste år en andenplads.
Samtidig er Cathay Pacific Airways et af kun seks internationale flyselskaber,
der kan bryste sig af titlen et fem-stjernet flyselskab.

At Cathay Pacific i år røg til tops, skyldes ifølge administrerende
direktør hos Skytrax, Edward Plaisted, at selskabet ikke bare tilfredsstiller
sine passagerer, mens flyet er i luften, men også yder en god service på jorden -
på områder som bl.a. check-in procedurer, transfer og bagagehåndtering.

Air Berlin vandt også
Udover den mest prestigefyldte pris, Airline of the Year,
uddelte Skytrax priser i en række øvrige kategorier.

Swiss Int'l Air Lines blev kåret som Europas bedste flyselskab,
mens Air Berlin kan kalde sig Europas bedste lavprisselskab,
foran Easy-Jet og Norwegian. På verdensplan var det
AirAsia

http://www.airasi...

der løb med titlen som verdens bedste lavprisselskab,
men også her var Air Berlin godt med - selskabet fik en sølvmedalje.

Qatar Airways har verdens bedste økonomiklasse på sine fly,
mens man skal booke billet til Singapore Airlines, hvis man vil opleve verdens bedste førsteklasse.

Malaysia Airlines scorede for sjette år i træk førstepladsen
som flyselskabet med det bedste kabinepersonale,
mens Emirates også for sjette gang står øverst på den skammel,
der hedder Bedste Inflight Entertainment -
altså udvalget og kvaliteten af film og spil m.v. ombord.

De godt 16 millioner passagerer, hvis mening har indflydelse på,
hvilke selskaber, der skal løbe af med hvilke titler,
afgiver deres stemme i alt fra ventetiden i check-in og temperaturen
i kabinen ombord til boarding procedurer og stewardessernes humør.


Airline of the Year 2009

1. Cathay Pacific Airways
2. Singapore Airlines
3. Asiana Airlines
4. Qatar Airways
5. Emirates
6. Qantas
7. Etihad Airways
8. Air New Zealand
9. Malaysia Airlines
10. Thai Airways


bamsen