Oprettet af pensionisten d. 04-09-2010 01:44
#1
04.09.2010
Godmorgen Dagbog.
Så prøver jeg lige så stille at komme igang igen efter en kort pause :-D
Og det er ikke fordi der er sket det helt store i mellemtiden, den slunkne beholdning af Bht gør at jeg holder mig i ro. Men det har passet mig fint ikke at lave noget i et stykke tid, jeg har brugt mange mange timer på ikke at foretage mig noget som helst, og det er jeg faktisk blevet så god til at jeg ikke er færdig endnu ((4))
Så Dagbogen kommer ikke hver dag som før, både på grund af manglende oplevelser, men også på grund af min krøllede hjerne der trængte, og stadig trænger til at slappe af, og tænke tingene igennem!!
I dag er første gang siden sidst jeg har været logget ind, så undskyld for det manglende svar på PB !!
Men sker der noget særligt i mit liv som der ikke gør i øjeblikket !! fortæller jeg om det og prøver langsomt at komme tilbage på sporet igen. Og tak til jer der har sendt mail og spurgt om jeg var okay, og opfordrede mig til at tage den tid det tager, det er sgu rart som Dansker 'alene' herude at der er nogen der tænker på én ((6))
I den sidste Dagbog hvor jeg fortalte om Pen og om hvor hun boede og hvad hun lavede, fandt jeg senere ud af at hendes 'fabrik' som laver billige bambus møbler, ikke ligger i Bangkok, men i Pattaya hvor hendes bror styrer showet og holder øje med hendes søn på 18 år der arbejder der.
Og som jeg har fortalt før, fortæller jeg når tingene sker og i den rækkefølge de sker. Så der har været, og er fejl i oplysningerne på grund af dårlige engelsk kundskaber og mit manglende Thai. Så i må tage tingene som de kommer og ikke gå så meget op i detaljerne !!
Men for at vende tilbage til Pen og mit krav om at hun skulle tage hjem og langt væk fra massage shoppen, gik det ikke helt som det skulle. Ikke fordi hun ikke ville, men fordi Patt havde krammet på hende i mere end en forstand !!
Med lovningen om guld og grønne skove der selvfølgelig ikke holdt fordi Lamai er næsten tom for turister, og ved at låne Pen penge og tage hendes Buddha som 'gidsel', havde Patt vist sig som en smart strateg. Pen havde ikke råd til at betale pengene tilbage og ville ikke forlade sin Buddha som hun kalder de 2 halssmykker som åbenbart betyder meget for hende, så hun var nødt til at blive.
Men jeg holdt på mit og sagde pænt farvel til Pen som blev meget ked af det, for det var åbenbart ikke kun mig der var 'ramt' og hun gik helt i stå. I stedet for at arbejde satte hun sig i et hjørne i 3 dage og var ked, Patt blev gal som en tysker både på hende og mig, fordi hun jo havde headhuntet hende fra Bangkok og nu ikke tjente penge på hende.
Og heldigvis for mig gav det Pen tid til at tænke over hvad der egentlig skete omkring hende, den penge liderlighed der hersker i shoppen var slet ikke noget hun var interesseret i, eller noget hun var blevet fortalt om. Kravet om at hun skulle sætte sig i baren når arbejdsdagen på de 14 timer var slut for at score falanger og bruge de par Baht hun havde tjent gav det sidste spark til en protest fra Pen.
Og selv om Patt i et desperat forsøg på at Pen til at stole på hende ved at simulere dårlig og tage hele vejen til Bangkok for at tale med en munk sammen med hende, og for at få kunderne tilbage til shoppen der lå så godt som øde, havde Pen stadig lyst til at være sammen med mig ((11((
Så nu ligger hun og snorker lige så stille mens jeg prøver at komme tilbage igen. ((11((((6))
De lånte penge er betalt tilbage og Pen har fået sin Buddha igen, selvtilliden stråler ud af hende og hun er meget stærk i troen. Patt som med alle midler prøver at lokke hende ind i folden af lystige damer, blev noget overrasket da Pen fortalte hende at nu holdt hun lige et par fridage sammen med mig !!
For hun gør alt hvad hun kan for at mig og Pen ikke skal være sammen, løgne og halve sandheder om os begge bruger hun i sine forsøg. Men Pen siger at hun er ligeglad, hun følger sit hjerte og vil selvfølgelig gerne have både hele og halve millioner, og har accepteret at det ikke bliver fra mig de kommer.
Så der er ingen tvivl for mig, hun VIL væk fra Patt, og gerne meget langt væk. Så jeg er lidt spændt på reaktionen fra Patt når det går op for hende at Pen og 3 andre 'piger' er igang med at søge andet job!! Men jeg er ikke i tvivl om at der bliver ballade på et eller andet plan, for hun er så overbevist om at alle elsker hende, og vil gøre alt for at arbejde for hende, men hun får sgu en brat opvågnen!!
Og derfor har jeg fjernet hendes visitkort fra min profil, for selvom jeg er et godtroende gammelt fjols, har jeg også grænser !!
I den tid efter jeg havde sagt farvel til Pen havde jeg brug for at komme lidt væk, men med ingen penge er mulighederne ikke så store. Så jeg måtte 'nøjes' med at blive sejlet over til Ko Matsum af en fisker jeg kender, som er en lille øde ø der ligger mellem Koh Samui og fastlandet.
Jeg havde pakket kameraet og fiskestangen og et telt jeg havde lånt af naboen, og 1 kilo frossen kylling og ikke andet. Med den oppakning blev jeg sat i land på en fantastisk bounty ø der var helt øde og stille, og hvor var det en fantastisk fornemmelse at stå der i den larmende stilhed. Fiskeren som sejlede videre med sin larmende helvedesmaskine efterlod mig på en kridhvid smuk øde strand med intet andet end jungle som baggrund og med lyden fra de cikader der er alle vegne, gåsehuden krøb langsomt op af armene og jeg var alene på en øde ø lang væk fra alting. ((11((
For fanden da osse en dejlig fornemmelse at stå der og stå og falde igennem, så dejligt at jeg satte mig ned og nød helheden i stedet for at fare afsted. Det stille grønne hav som kun gav små skvulp over koralrevet og fiskene som sprang i forgrunden gav et utroligt flot billede da jeg kiggede på de nærmeste øer omkring mig. Solen bagte ned fra en skyfri himmel og var varm, meget varm, og kastede kun små skygger på den lange strand.
Men jeg blev siddende for at nyde at jeg endelig var en million kilometer væk fra cirkus Samui, og kun den fjerne lyd af fiskebådene der passerede mindede om støjen hjemme hvor der efter en måned stadig ikke er nogen støjmur, ellers var her tyst.
Men det blev efter et stykke tid for varmt at sidde der i solen, så jeg sjoskede i vandkanten hen mod et stort træ jeg kunne se i den anden ende af stranden, mens jeg gik der og var lykkelig. Fornemmelsen af at være alene gik langsomt op for mig, og jeg nød det det i fulde drag mens jeg tænkte over hvor lidt der skal til for at gøre mig lykkelig !!
Ingen millioner eller dyre biler og huse kan overskygge den glæde jeg har ved at have sådan en oplevelse som nu, der indtil nu kun havde kostet mig 5 liter vand og 1 kilo meget hurtigt tøende kylling. De bare tæer som graver sig ned i resterne fra gamle koraller der er smuldret efter måske tusinder af år og bevidstheden om det mens jeg går på stranden, er rigeligt til tossegode mig.
Skyggen fra det store træ jeg havde set blev hurtigt vedtaget som lejrplads, med kun 5 meter til det sindssyg flotte og ikke mindst rene vand, besluttede jeg skulle være min veranda på turen hvor jeg brugte mange timer på at sidde og kigge på naturen. Men jeg havde jo et lille problem med kyllingen som tøede hurtigere end jeg havde forudset, så jeg begyndte at lede efter brænde til et lille bål så jeg kunne stege den inden den begyndte at rådne.
Og sikke et herligt tidsfordriv at gå rundt mellem buske og træer og opdage, en masse små øgler og andet kryb fes rundt om benene på mig. Om der var nogle giftige eller farlige dyr ved jeg ikke, jeg nød i stor stil at se de forskellige dyr og var ikke på noget tidspunkt bange. Øjnene blev bombarderet med indtryk fra de omkringliggende øer og det kridhvide sand der blændede mig hver gang jeg løftede hovedet, den blå himmel og små hvide uldtotter til skyer gav et utroligt flot billede af Samui som jeg jo kun var 9 kilometer fra, sikke dog et herligt liv ((6))
Nå, men jeg fik startet et lille bål og fik stegt kyllingen. Med pinde jeg havde skåret fra træer stukket igennem kødet, sad jeg som en anden Robinson og hyggede mig i et par timer inden jeg var færdig og tankerne fløj afsted som vinden. Timerne for afsted og dagen var ved at blive til aften, så teltet blev hurtigt sat op, og jeg satte mig på verandaen og kiggede stjerner mens krage store flagermus fløj skrigende rundt i natten på jagt efter føde ((11((
Og det var en af de bedste film jeg har set indtil dato, men ingen stjerneskud så jeg. Men jeg så stjerner jeg ikke havde set før, al lyset på Samui som jeg kun kunne se svagt gør at man ikke har så godt udsyn. De små lys fra de omkringliggende øer fik mig til at tænke lidt mere over hvor små og ubetydelige vi egentlig er i denne verden, som små glimt langt væk fra et hotel eller måske bare et hus mens jeg sad i mørket på en øde ø uden nogen form for bekvemmeligheder kan man da ikke tænke anderledes !!
Men desværre blev natten ikke så god på grund af det hårde underlag og ryggen, så jeg fik ikke sovet så meget. Men varmen som kom med solen næste dag hjalp en hel del og jeg gik på opdagelse i junglen.
Men det blev nu ikke til så meget opdagelse, mig og mine badesandaler egner sig vist ikke til at gå i meterhøjt græs og bambus. Tanken om en slange eller to dukkede hurtigt op og jeg prøvede at finde vej hvor man bedre kunne se hvor man gik, og hvad man trådte på. Et ikke færdiggjort og forladt betonhus midt inde på øen og stadig midt i junglen, var det eneste jeg så til menneskelige projekter her, og så selvfølgelig forurening !!
Stranden på den modsatte side af øen som jeg nåede efter et par rifter eller 8 ((8((, var fyldt med vraggods af alt mellem himmel og jord. Flamingo var der af en eller anden grund utroligt meget af, og hvor er det synd med det svineri. 'Stranden' som er ubrugelig som strand på grund af klipperne og meget rå, var dekoreret med det hvide stads overalt. Nogle steder i en meters højde lå alt det her skrammel vi mennesker producerer og smider væk efter brug og skæmmede 'min' bounty ø svært.
Så det var en 'kedelig' oplevelse at gå på opdagelse, så jeg besluttede at gå tilbage til teltet og flikke en hængekøje sammen af noget fiskegarn der lå og flød rundt omkring. Og sådan gik min dag, med den udsigt som i kan se på billedet her, forsvandt timerne simpelthen for mig og dagen blev til nat igen kun afbrudt af en longtailbåd der satte nogle turister af som blev et par timer for at bade :(
Og igen havde jeg en skod nat hvor jeg roterede som en grillkylling for at finde et godt leje, men det lykkedes sgu ikke ((1((
Og så måtte jeg se i øjnene at det var tid til at blive hentet igen af min ven som dukkede op kun et par timer efter det aftalte tidspunkt ((8(( Men det gjorde nu ikke så meget nu jeg var her i paradiset som jeg allerede savnede inden jeg var taget afsted igen. Og selvfølgelig havde jeg straks planer om at vende tilbage inden Langham kæden som har købt 8 Rai af øen begynder at læsse hele bådlæs af turister af der skal opleve en 'øde' ø.
For fanden hvor er det synd at penge skal ødelægge en så smuk ø, hvor er logikken i at sende folk til en ø hvor der ikke er, og ikke kan føres strøm til. Her er ingenting, udover en af de sidste rester af naturen som vi mennesker har så stor lyst til at opleve at vi destruerer den !!
Men en super dejlig mentalt rensende oplevelse jeg kun kan anbefale til folk der som jeg er i behov for at få tømt hjernen, og billig.
Det var alt for denne gang, jeg har selvfølgelig oplevet andet end det her og vender tilbage med det når jeg får sat det på plads oppe i hovedet. Lige nu spørger en søvnig stemme mig hvor hendes mand er, så jeg må vel hellere vise flaget ((11((((11((
Tak Buddha for mine oplevelser, både de gode og de dårlige som stadig lærer mig noget om mennesker........((6))
