---

Cambodja mærker finanskrisen på de færre turistbesøg, men optimismen bevarer de. Her ved Angkor Wat, det enorme tempelområde nord for Siem Reap


Vil du prøve noget andet end turistmagneten Thailand, så rejs til Cambodja. Det lille land en times flyrejse derfra rummer et af verdens vidundere og en befolkning, der stadig kan smile trods en blodig fortid.

Hun trykker de helt rigtige steder. Hårdt og blidt på én gang. Jeg synker længere ned i lænestolen og nyder min cocktail til tonerne af Bob Marley, mens den 27-årige kvindelige massør i turkise bukser og bluse genopliver mine trætte fødder.

Flere turister går forbi på jagt efter godter her på Night Market, mens sælgerne lokker med gode tilbud. Her er alt fra lamper, silketørklæder, smykker og krydderier til smukke Buddha-statuer og hindu-guder udskåret i træ. For området her i byen Siem Reap har netop været hinduismens og buddhismens slagmark i flere århundreder, og templerne er Siem Reaps trækplaster.

Cambodja, det lille land plantet mellem Thailand, Laos og Vietnam, rummer nemlig et af verdens vidundere – det ottende vel og mærke: Angkor Wat-templet fra det 12. århundrede, som er verdens største religiøse bygning.

Angkor Wat blev i 1992 optaget på UNESCO's Verdensarvliste og er Cambodjas største turistattraktion.

Det kan med rette kaldes en af Østens største seværdigheder, dette 200 kvadratkilometer store område, der rummer 50 unikke og historiske templer og klostre. De er også Cambodjas sjæl og vidner om landets turbulente historie. Min guide, Vichea Chon, fortæller vidende og entusiastisk om, hvordan hinduer fik magten og ødelagde de buddhistiske templer og vice versa.

Datidens religionskrig har efterladt sine tydelige spor. Flere steder mangler buddhaernes hoveder, fordi de blev destrueret af hinduerne, andre steder er hindu-guderne blevet ødelagt. På de ældgamle mure er der indgraveret historier fra dengang: fiskeri, krig, fest og fødsler.

"Mændene har et reb rundt om brystet. Det betyder, at man er stærk og beskyttet," siger Vichea Chon og peger på indgraveringerne fra det 12. århundrede og fortsætter smilende: "Min mor plejer også at sige til mig, at jeg skal tage et reb på, så ingen kan gøre mig noget. Men vi, den unge generation, tror ikke rigtig på det."
Krisen kradser, turisterne svigter

Vichea Chon er med sine kun 31 år et pragteksempel på en mand, der har slidt og slæbt for at opnå sin succes som ejer af turistfirmaet Holy Stone Travel, der arrangerer korte og lange ture her i et af verdens fattigste lande. Vichea Chons far var da også landmand, og Vichea måtte derfor arbejde som tjener to forskellige steder for at udleve drømmen om en universitetsgrad i engelsk og turisme.

I dag forsørger han hele familien, men årets indtjening er langt under det normale.

"Den globale finanskrise har gjort, at der i år kun er omkring halvt så mange turister som tidligere. Mine minibusser plejede at være fyldt godt op."

I dag sidder vi tre i alt, den ene er en 28-årig finsk musiker, der er på sin jomfrurejse i Asien og tydeligvis fascineret og overrasket over kontrasten til hans hjemland. Han har svært ved at tackle de mange sælgere, hovedsageligt børn, der kommer over og vil sælge postkort og souvenirs. Men det er en del af oplevelsen af at være her.

Med det ikke sagt, at det ikke kan blive for meget med alle de ivrige og anmassende sælgere og tiggere. Min finske medpassager fortæller, at han den første dag begyndte at købe mad til et par tiggerbørn, indtil han indså, at han ikke kunne redde dem alle sammen. Det evige dilemma. Det er uden tvivl hjerteskærende at se ind i nogle af disse 5-6-årige børns brune øjne, mens de siger: "Madam, one dollar".

Men man møder dem også inde i byen, på basaren, på gaderne. Den ene aften, tæt på midnat, kommer to små piger løbende over til mig og beder om penge. Jeg siger pænt "no", hvortil den ene pige udbryder:

"No money, no honey. No boyfriend, no boom-boom."

Jeg kigger overrasket på hende, mens hun løber væk, og væmmes over, hvad den lille pige lige har sagt. "Boom-boom" er slang for at have sex, har jeg ladet mig fortælle, mens jeg var i Thailand, og det slår mig, at Cambodja jo er kendt for børnemishandling. Det er så stort et problem, at regeringen har opsat plakater for at bekæmpe turisters misbrug af børn.

Og selvom her er mange turister, er der en ro over Siem Reap, som er i skarp kontrast til Bangkok, der kun ligger en times flyvetur herfra. De smukke franske bygninger er en påmindelse om Cambodjas kolonitid og minder i høj grad om Hanois charme, blot uden de mange knallerter og med en fredeligere ånd. De smilende og imødekommende cambodjanere er prikken over i’et.



Som man også oplever i nabolandet, Thailand, er det gode humør nemt at finde.

En af de hyggeligste og mest eksotiske måder at opleve Siem Reap City på er ved at hoppe op i en tuk-tuk og gå på opdagelse i byen. Det koster næsten ingenting og er en stor fornøjelse. Selvom de færreste taler engelsk, forstår chaufføren godt, hvor man skal hen. De mange luksushoteller og mindre pensionater vidner om turistindustriens påvirkning på lokalsamfundet på kort tid, for Cambodja er også en rejse ind i fortidens forbrydelser.

Fortidens forbrydelser

Det er kun en generation siden, at næsten to millioner indbyggere ud af de dengang syv millioner døde af sult, slavearbejde og regulære henrettelser i løbet af blot fire år. Fra 1975 til 1979 terroriserede De Røde Khmerers regime med Pol Pot i spidsen sine egne indbyggere, og man har siden fundet næsten 400 henrettelsespladser spredt over hele landet, de såkaldte killing fields.


Det er ubehageligt at være vidne til minderne om henrettelser og det brutale regime fra 1975-1979 under De Røde Khmerer, men det er en del af Cambodjas historie.

Mine bedsteforældre blev dræbt, det fortalte min far mig. Jeg nåede aldrig at se dem," siger min 29-årige chauffør, Lee Sovan, på gebrokkent engelsk, mens vi kører mod et killing field-monument. Der er stort set ingen cambodjanere, der ikke mistede et familiemedlem under regimet, og folkemordet bliver her illustreret med en stor bunke kranier bag glasvæggen i en pagode samt billeder af henrettelser og tortur. Det er væmmeligt at se, grænseoverskridende, men en del af den grumme virkelighed.


I hovedstaden Phnom Penh er der et stort museum om the killing fields, hvor der også ligger en tidligere henrettelsesplads og et fængsel. Og i det grønne landskab omkring museet viser skiltene, hvor kvinder, mænd og børn fik dødbringende nakkeslag.

Grønt og frodigt

Min chauffør kører mig videre mod et lille bjerg, og på vejen passerer vi en krokodille-farm, små butikker, frugtboder og træhuse på høje træpæle, fordi monsunregnen i flere måneder dækker hele området med vand.

"Vi elsker regnen, for så kan risene gro, og folk kan fiske," forklarer min chauffør og peger på rismarkerne.

Nu ser de grønne og frodige ud, men om nogle måneder vil der være flere meter vand netop her. Jeg går hele vejen op ad bjerget, når toppen, hvor en munk hilser pænt på mig. Udsigten er smuk omkring solnedgang, og jeg tænker tilbage på det storslåede Angkor Wat-tempel, som også er et fortryllende smukt syn på dette tidspunkt af dagen. Den franske opdagelsesrejsende, Henri Mouhots, skrev rigtigt nok allerede i 1857: "Det er mere storslået end noget efterladt af grækerne eller romerne."


Tilbage hos massøsen er mine udmattede fødder nu vågnet op igen, fyldt med ny energi efter en halv times forkælelse. Jeg betaler 3 dollar, ca. 18 kroner, alt kan betales med dollar, og fortsætter mit eventyr på markedet. Trods fattigdommen, trods den grumme historie og trods færre turister i år smiler de lokale. Når de siger farvel, siger de oversat til dansk "held og lykke", eller "du giver mig lykke".

'Sikke en smuk og velsignet hilsen,' tænker jeg og rører ved den hvide snor, der skal give held på rejsen, som den ældre nonne i et af templerne bandt om min højre håndled, mens hun bad.

Hun velsignede mig, smilende og kærligt.

Tag til Cambodja

Rejse: En times flyvetur fra Bangkok i Thailand med Bangkok Air. Eller man kan tage en bus fra Thailand, Laos eller Vietnam til Siem Reap.

Sæson: Fra november til april er det den tørre sæson, hvor april er den varmeste måned. Og fra maj til oktober er det regnsæson, hvor omkring 75 procent af landets årlige nedbør finder sted.

Visum: Det er nødvendigt at have visum, og det fås hurtigt ved indrejse i lufthavnen for 20 dollar. Vær opmærksom på, at man ved udrejse skal betale en afgift på 25 dollar i lufthavnen.

Overnatning: Der er utallige lækre hoteller og masser af mindre hyggelige guest houses.

Transport: Lej en bil for en hel dag med chauffør for ca. 25 dollar, en halv dag for ca. 15 dollar via de lokale turistbureauer. Det er en del dyrere gennem hotellerne. Ellers er en tuk-tuk (en knallert med en vogn, man kan sidde i) en herlig og billig måde at opleve byen og templerne på. De kan også lejes for en hel dag. Holystone Travel.

Tempel-sightseeing:

Få lavet et kort, der virker som adgangsbillet til alle templer. En dag koster 20 dollar, tre dage koster 40 dollar og en uge 60 dollar.


kilde http://tgt.dk/ins...ece?page=1

---

Det er pudsigt at læse denslags beskrivelser af landet, som er min hverdag. Stille, ja der er ikke så meget biltrafik, men ellers er det miljø man som turist møder, jo langt mere primitivt i Cambodja, end i Thailand.

Jeg har tidligere brugt definationen på hvad et U-land er på denne måde.

Hvis militæret og Coca Cola lastbilerne er de eneste som kan kommer helt ud i et lands yderområder, så er det et U-land.

Nu har jeg så, inspireret af nogle forfærdelige oplevelser når jeg ankommer til busstationer, Tuk Tuk chauffører og MC dito rykker mine arme tre meter lange, og lignende, lavet følgende tilføjelse til U-lands definationen:

HVis MC chaufførerne ikke kan finde ud af at lave et kø system, så er det et U-land.

Ok, jeg kan mærke at jeg skal i seng, kan sludre videre om det i morgen.

---

Coca Cola lastbilerne kommer altid frem
tak til yindee efter at have læst om Cambodja tager jeg en mdr eller to i landet det kunne jo være det var frem tiden

---

Så sig til når du lander, jeg bor i den bedste, i det mindste for mig, by i Cambodja, Kampot. Så kan vi dele to kopper kaffe eller måske et par Carlsberg øl i forklædning.

Se lige disse fantastiske billeder, tænk sig at det er der jeg får lov til at hygge mig :-D
http://www.kampot...tures.html

---

lyder til at værre et land med mange muligheder
kan konstaterer her på dette forum er interessen for landet lig nul

hvor mange fastboende udlændinge er der i den by hvor du bor aaby

---

da jeg fraflytter udon thani om ca 3 mdr,og ikke lige ved endnu hvor jeg vil flytte hen kunne cambodia lyde som et godt bud på at prøve noget nyt men kender ikke visa regler osv..måske du aaby kunne uddybe det lidt....hvad gik der galt for dig jsh71 da du besøgte landet....god dag

---

Jeg var der i 2005, både Shianoukville og Kampot, på vej over land til Saigon (HCM).
Min ven blev syg i Shianoukville, og der fik jeg et chock, så beskidt, så beskidt på hospitalet, men Aaby har fortalt at det er ændret, og det må man jo sige er hurtigt.
Shianoukville er en dejlig by med 3 gode strande, og gode hoteller til en billig pris.

---

JSH var der for mange år siden, for flere generationer siden. de er hoppet over mindst to generationer på fem år. mens det var barsk den gang, og jeg tror at mange fik så dårlige oplevelser den gang, at de er fortabte. Og er det korrekt, JSH, at du har investeret en del penge i et hus i Isarn, så du er vel ikke specielt mobil, eller hvad?

Jeg har kørt en del rundt Isarn, vejene i Cambodia er, på nær nogle få enkelte strækninger, dobbelt så gode i Cambodia. Nu. det er regntid, og alt det vand er hård ved vejene, men man reparerer vejene et hul ad gangen.

Om visa og arbejdstilladelse, som var en af grundene til at jeg flyttede til kampot, er vist nok verdens bedste.

Hvis du køber et business visa ved den første indrejse til Cambodja, behøver du i pricippet ikke at forlade landet mere. Du kan forlænge og forlænge i det uendelige.

Det er meget meget nemt.

Men hvis man forventer et nyt Pattaya, kan man kun finde en skygge af det i Suhanoukville, og lidt i hovedstaden Phnom Penh.

Hvis man har brug for, eller helst vil være sammen med danskere fra morgenstnden, er Cambodja ikke sagen. Så mange danskere er der ikke.

Mit bud er, at folk som slår sig ned i Cambodja, skal have deres egne liv, læse bøger, dyrke motion, se nyheder, ja bygge et liv op, som ikke er baseret på drukdage omkring et bord, sammen med andre.

Jeg er et arbejdende menneske, jeg nyder at arbejde med mit vidunderlige fag, jeg skriver dette på en restaurant, i Thailand, jeg er på en arbejdstur, men hjemme i Kampot har jeg ikke været på værtshus i månedsvis, jeg går i byen når jeg er på rejse.

I kampot cykler jeg, bager brød, laver mad, går lange ture, læser nyheder på nettet, snakker på forums, nyder livet med min Khmer kæreste og hendes to børn, plus jeg har lidt omgang med en par gode bekendte. Går det meget vildt til, deler vi måske fem seks øl, på een måned :-D

---

Der er 120 vesterlændinge som er rigistreret hos emigrationen som mere end turister. Tallet er for hele Kampot provinsen, hvor der er cirka 50.000 indbyggere.

Der er værsthusmiljøer, men de fleste er australiere, englændere og amerikanere. Lige nu er jeg den eneste fastboende dansker.

I Sihanoukville er der syv otte danskere, som bor der nogenlunde fast, Kun et par stukker af dem, har deres daglige gang på værtshuse, det er arbejdende folk, familiemennesker, osv.

Mange "Pattaya- danskere" vil synes at livet i Cambodja er røvkedeligt. Se det noget længere svar, som kommer før dette i denne tråd.

---

Det er også mit bud på at få et liv i et andet land.
Spørgsmålet er så de ydre omgivelser, om de er bedre i nogen lande end andre.

Og ja helt sikkert der er forskelle.
Som nybegynder i asien med den viden jeg har i dag, blev det ikke Thailand.
Nu har jeg så bare brugt så meget tid og energi på at lære om Thailand, så det er et stort spring at starte alt op fra bunden igen.

leif

---

Jeg synes at det er ærgerligt, at du ikke vil lytte JSH. Du har investeret dine penge i en eller anden landsby, tror jeg da, så du er lissom leveret, men Cambodja er et af de lande på kloden, som gennemgår den største forandring lige nu.

På det ene år jeg har boet i min lille by, har vi fået en ny hospitalsafdeling, de er ved at forberede bygningen af et fem stjernet hotel, da jeg kom til byen var der to ATM automater, nu er der tre, for fem år siden var der i n g e n.

Vejene som har skyld for nogle af dine traumer omkring Cambodja, er nu bedre end i mange områder af Isarn, hvor du har investeret dine penge :-D

Osv osv.

---

Fandt lige denne artikel, på engelsk, om Cambodjas økonomiske og industrielle fremgang.
[url]
http://www.phnomp...html[/url]

Og så står der ikke en gang noget om de to nye skyskrabere de er ved at bygge, den ene på 52 etager, den anden en etage eller to lavere :-D

---

nej helt stille og roligt er der nok ikke nogen steder i asien,hvis anklagerne er rigtige må man da håbe han får hvad han fortjener..

---

Navnet på manden har været i "Friske nyheder" i flere timer :-D

---

((6)) Hej Aaby vi har tænkt at tage en visa tur til Phnom Penh her i Januar ? hvad er smartest at begå sig med af valuta ? Baht og Dollar ? skal vi veksle nogle lokale gysser også her fra Thai. Og andet vi skal tænke på som førstegangs besøgende ?? MVH

---

Det lyder spaendende, Sank. Haaber at i faar en god tur.

Du kan bruge Bath i graenseomraaderne og i Siem Reap, ellers skal du bruge dollars og den lokale moent RIEL.

Hvilken vej tager i ind i Cambodia?

Hvis I tager over land, skal i nok ramme enten graenseovergangen helt nede ved havet, eller ogsaa Aranyaphatet? Poi Pet, de andre graenseovergange er noget skrammel.

PS: En svensker cyklede forbi mit hus forleden, han var meget begejstret for Cambodia, som cykelland. Begraenset biltrafik, saa laenge det varer, meget meget smukt, og en kanon flink og hjaelpsom befolkning, hvor flere taler et minimum af engelsk, end i Thailand.

Maaske skulle i cykle her til? ;)

---

:TUP Tak Aaby. Vi Flyver til Phnom Penh og bliver i 5 dage. Så finder vi sikkert nogle små ture der. Godt Nytår