---

13.07.2010

Godmorgen Dagbog.



Til en dag brugt på at undersøge byen Yogyakarta …..

Og endelig fik jeg sovet efter nogle hårde dage, vel hjemme efter turen til templerne kom vi hjem til hotellet ved 4 tiden tror jeg. Og vi begge så bombede at det var en skændsel for den hvide race ((8((

Peter som humpede gevaldigt efter de mange tapper og mig der var gevaldigt uvenner med stilladset kravlede næsten op ad trappen og smed os i vores respektive senge for at komme til hægterne igen ((10((

Selv et dejligt varmt bad kunne ikke fjerne trætheden fra nogen af os, så vi holdt en hurtig afstemning og besluttede at bare flade ud. Men det betød jo ikke at jeg kunne slappe af, for jeg havde stadig en masse arbejde med billeder og tekst, så jeg tog en beslutning om at slukke lyset klokken 22, og utroligt nok blev den kun 2 minutter over Da jeg faldt omkuld.

Hold kaje hvor 8 timers søvn kan være dejligt, og kun en enkelt afbrydelse klokken 4 morgen fra moskeen der kaldte til bøn forstyrrede søvnen. Så jeg var lidt frisk Da telefonen vækkede mig klokken 6, der var stadig noget at lave med Dagbogen og man skal jo heller ikke sove hele livet væk vel ((9((




Så jeg var frisk Da vi begyndte på dagens ekspedition der som det eneste faste punkt udover at trawle gennem byen, var Sultanens Palads. Og ikke for at være lyseslukker, var det røv kedeligt :(







Et 16 Hektar stort område med nogle tomme bygninger og den larm de kalder musik var det eneste vores indgang betalte for. Og selv om vi kun betalte 12.500 Rupier + 1000 Rupier for kameraet fulgte der en engelsktalende guide med. En dame i 50’erne som talte udmærket engelsk og selvfølgelig vidste en hel del om det her, fortalte med stolthed i stemmen om de 9 Sultaner der har hersket siden 1757.

Som kongerækken hjemme var der her billeder af hele slænget og stamtavler overalt, men jeg bliver sgu træt i hovedet når man ikke fatter en brik af de ting man får fremvist. Og jeg plejer ellers ikke at være sådan, men det kan være anstrengende at huske alt det fremmede man får fortalt, for mig er det bedre at kunne læse i stedet for at se for at huske det !!!






Men det engelske sprog har ikke fundet fodfæste her !!

Så jeg sagde pænt tak for turen Da vi havde gået rundt en lille time, mit og kunne jeg se på Peters hoved, havde fået rigeligt med oplysninger for i dag. Så Da hun trissede af, fandt vi en bænk i skyggen og drak noget vand og nød stilheden. Nå ja, jeg fik vist fortalt at der hver dag er levende musik i Paladset som vi tog med som den berømte klat på risengrøden.

Men som i kan se på billederne var det traditionel musik der blev spillet, de udhulede olietønder fik godt nok tæv skal jeg love for, og meget langt væk fra det jeg kender som musik :VI





Så Da musikken stoppede, fes vi af. Men det var en pause i musikken vi havde valgt som flugt, så der blev skævet lidt til os ikke Muslimer, men vi lod som ingenting og gik videre. Men de er nu søde nok, for de smiler konstant når vi møder dem uanset hvor.

Og her er jeg nødt til at slutte for i dag, dagen er desværre ikke afsluttet som den skal, men klokken er mange og jeg skal op klokken fem for at nå toget i morgen til Surabaya. En togtur på 5 timer efter planen hvor vi skal vente 2 timer på det næste tog til Borogollingo som bliver lidt anderledes og uvant, for der var kun 3 klasses billetter tilbage til den 3 timers lange tur. ((5))

Men vi er ikke helt færdige, for så venter en 2 timers tur med minivan af ukendt stand. Så hvis jeg kan finde en narkoman i morgen køber jeg sgu nok noget af ham, for det er rigtig mange anstrengelser på en dag !!

Men så får jeg også prøvet det :VI

Klokken cirka 21 skulle vi nå frem til en meget kort nattesøvn, for vi skal med en jeep klokken 4 næste morgen op til Mount Bromo der skulle have verdens smukkeste solopgang.

Og mig der jo er lidt romantisk og alene, vil ikke undvære den oplevelse ((11((

Men desværre får jeg ikke tid til at fordøje den oplevelse, for Peter har arrangeret den videre tur til Bali straks efter :(

Så i skal nok ikke forvente at høre fra mig før jeg er kommet til Bali, for der er ikke plads til ret meget søvn i det sindssyg stramme program han har lagt desværre!!

Og det tempo her er alt for stresset for mig, det er hyggeligt at rejse med Peter, men som i kan se på de billeder hvor Peter er med på, er han konstant 50 meter foran mig. Og selv om jeg konstant minder ham om min hobby som han kendte inden vi startede, er det irriterende at skulle løbe hele tiden. Så det er IKKE en option til næste visarun hvis i forstår !!

Men der skete nu ikke så meget udover en meget lang dag på gåben rundt i byen for at snuse, så i er ikke gået glip af det helt store ((4))