Oprettet af yindee d. 02-07-2010 09:52
#1
det kan blive dyrt hvis du vil spare og køber kopi varer
Det kan være fristende at købe en falsk Gucci-taske, falske Dolce&Gabbana-solbriller eller en falsk Louis Vuitton-pung med hjem fra ferien. Selvom det er billigt at købe, kan det ende med at blive rigtig dyrt alligevel.
En dansk kvinde fik for nylig et chok, da hun fik en bøde på 75.000 kr. for at have købt et par kopisolbriller på sin ferie i Italien.
I en række lande er det nemlig forbudt at købe kopivarer, og i Frankrig er det både forbudt at købe og eje de falske varer, skriver Aftenposten.no.
Hårde straffe i Italien
Myndighederne i flere EU-lande forsøger at stoppe handlen ved også at straffe køberne hårdt. Og som ejer af en kopitaske eller lignende bør man også passe på med at gå rundt med tasken, selvom den er købt i Thailand. Det kan man også få en bøde for i f.eks. Italien.
Det er ikke lang tid siden, at den østrigske turist Ursula Corel blev straffet for at købe en falsk Louis Vuitton-håndtaske til 60 kr. Hun vidste godt, at det var en kopivare, men hun anede ikke, at det var ulovligt, har hun udtalt til den svenske avis, Aftonbladet. Alligevel fik hun en bøde på 7.500 kr. af de italienske myndigheder.
En norsk mand, som købte et falsk Rolex-ur i Italien, måtte ligeledes betale 7.500 kr. i bøde for sit køb.
I Danmark må man gerne
I Danmark er det både tilladt at købe og bruge kopivarer. Man må også tage sin nyindkøbte Gucci-taske med ind i landet, men man må ikke sælge de falske varer videre til familie, venner, på markeder eller andre steder.
”Rent juridisk er det lovligt at tage kopivarer med ind i Danmark og også at købe dem i Danmark vel at mærke som privatperson. Det betyder, at man som forbruger kan købe et falsk Rolex-ur i Kina eller en smart kopi af en Christian Dior-taske i Italien og lovligt tage varerne med hjem,” har lektor Hanne Kirk Deichmann, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, der er ekspert i immaterialret, tidligere forklaret til fpn.dk.
Forbrugerstyrelsens råd til at undgå kopivarer:
* Hvis prisen er meget lav, bør du være på vagt og undersøge, hvad årsagen er.
* Spørg om varen er original, hvis du er i tvivl. Kræv at få et bevis på det.
* Sørg altid for at få en kvittering og gem den.
* Vær særlig forsigtig og mistænksom, hvis du handler med en gadesælger.
* Sørg for altid at få dokumentation på, hvor varen skal sendes til, hvis du efterfølgende får brug for at klage over fejl og mangler.
LÆS OGSÅ: Kæmpebøde for køb af kopitaske
http://jp.dk/rejs...093860.ece
kilde
http://jp.dk/rejs...113481.ece