Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen 01.06.2010

Oprettet af pensionisten d. 02-06-2010 03:19
#1

01.06.2010

Godmorgen Dagbog.

Fantastisk vejr belønnede øjnene med det samme jeg åbnede dem

Totalt vindstille med små 30 grader bankede den varme luft lige i ansigtet på mig, tankerne om en eventuel form for afstraffelse dukkede op i tankerne da jeg prøvede at omstille mig til den varme der lurede bag den lukkede dør !!

Men for pokker det er pragtfuldt, siddende der i lændeklædet og drikke morgenkaffen kan vist ikke gå helt galt ((11((

Jeg tror mit stop med røg og øl har fået søvnen til at tage længere og længere tid, for det er ikke unormalt for mig nu at sove længe efterhånden. Uden at overdrive, sprang jeg før ud af sengen klokken 5 eller 6, frisk og frejdig efter 5 til 6 timers søvn gik jeg i gang. Men de dage er sgu langt væk lige nu, jeg sover og sover som en sten i 9 timer uden at rødme, så noget anderledes er det !!

Men jeg føler mig mere frisk når jeg vågner, så nu skal jeg bare i gang med et eller andet !!

Og det et eller andet bliver stranden når Dagbogen er færdig, stadig ikke så meget drevet i land endnu, men en masse affald fra træer og palmer skæmmer stranden.

Med en dejlig ro nu prinsessen ikke har sovet her, giver noget ekstra energi som jeg skal have udnyttet lidt af inden solen bliver for varm. Skolen kræver hendes fulde opmærksomhed siger hun, noget med nye bøger/lektier og en telttur. Jeg aner ikke hvad hun mente da hun fortalte det, men af sted med hende hvis hun vil af sted, så jeg har ro igen til at lave noget ((11((

Tanken om hende som rejseleder blev droppet i går da hun fortalte at hun ikke ville blive længere væk end en uge, pænt pakket ind fortalte hun at hun ikke var dygtig nok til at springe al den undervisning over, og respekt for det, for jeg kunne se det kostede hende at sige det. Så det bliver uden hende ved siden af mig jeg tager af sted, men fint nok for mig. Er jeg heldig har hun giftet sig med en rig oliesheik når jeg kommer tilbage ??? ((8((

Og dagen i går blev ikke brugt til så særligt meget, en halv aktiv dag med en halv morfar midt på eftermiddagen var alt. For en sikkerheds skyld lagde jeg mig i middagssolen for at få lidt mere varme ind i knoglerne, om det hjalp må jeg se senere!!!

Alt den her passivitet er ved at gå mig på nerverne, og jeg skæver allerede nu hen til båden med den smule overflade der skal slibes, bliver det ordnet kan jeg få den malet og vendt om igen.

Hvis og Hvis !!

Nå men der kommer jo en frisk Dansker om et par dage når John begynder sit nye liv. Og han har meldt ud flere gange at han elsker at lave sådan noget, så hvis jeg er heldig og jeg kan finde ham ((10(( shanghajer jeg ham til arbejdet ((2((

Ha Ha…. Nej det går alt sammen ((8((

Dagen som jo som sagt var hurtigt overstået var lige så varm som vanligt, så skyggen var det eneste fornuftige sted af opholde sig. Og for en gangs skyld satte jeg ikke computeren til, nej jeg trængte til i fred og ro at lægge ruten til min tur. Tænder jeg for Pc’en går der kun et øjeblik før jeg bliver distraheret af nye informationer.

Så det store kort blev spredt ud på sofabordet, og på god gammeldags facon med papir og blyant, startede jeg planlægningen, ingen moderne dimsedutter blev brugt her du ((1((

Så jeg prøver uden hjælpemidler at lægge ruten og så bagefter bruge internettet til det videre arbejde som bliver herligt fordi jeg glæder mig til turen. Og skal jeg være ærlig, er jeg glad for at Da ikke skal med. For det vil jo så ikke være min tur, forstået på den måde at jeg med mine sprog kundskaber og viden finder et eller andet sted jeg vil opleve. Altså et sted hvor JEG vil hen !!

Forstå mig ret !!

Hvis jeg har hende eller en anden Thai med, vil behovet for at spørge nogen om vej jo mere eller mindre bliver overflødig, jeg har jo en med der snakker sproget. Så turen ville ikke blive lige så spontan som den plejer at være, de sjove og skæve oplevelser der følger med en sprog spasser som mig forsvinder jo når nogen snakker Thai ((8((

Så jeg har vedtaget at det er bedre for mig, måske også for hende alt afhængig af hvad hun skal selvfølgelig. For som jeg svarede Lindy, foregår det her med paraderne halvt oppe. Klar til at blive lukket helt i, for jeg aner virkelig ikke om hun skal det hun siger hun skal. De par sætninger hun kan på engelsk har ikke bevirket at jeg er overbevist, hun skal måske til Phuket, hvem ved ??


Nå livet går videre siger de kloge, og jeg tror faktisk på dem ((9((

Og det betyder så at jeg vil drikke den sidste kaffe, læse nyhederne, og så gå ganske langsomt i gang med dagens dont *PC*