Oprettet af pensionisten d. 27-05-2010 04:32
#1
26.05.2010
Godmorgen Dagbog.
Ja sådan er det når intet virker !!!
Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, så jeg nyder Da der går rundt og gør rent og rydder op efter dagen i går. Men om naboerne har samme mening er jeg ikke helt sikker på, for rengøringen foregår med en stiv kost der larmer forfærdeligt, men rent bliver her ((6))
Jeg havde købt kylling og svinekød i Tesco til en gang BBQ som Da pludselig syntes hun ville være med til, så vi sad endnu engang på terrasse gulvet og hyggede os hele aftenen og snakkede.
Og nu skal jeg prøve at gøre det så kort jeg kan, altså min glæde over Da!!
For med den indstilling jeg har og har haft her om at finde en der ikke er spoleret og konstant står med hånden i den velkendte stilling med håndfladen opad, sendte jeg mig selv ud på en så godt som umulig mission ved at forsøge at finde en pige. Hvor hulen finder man en der ikke er påvirket af den slags liv det er at være pige her?? Jeg ved det ikke, og prøver helt bevist IKKE at tænke for meget over det. Og jeg prøver at nyde nuet så godt jeg kan.
Men ad en af herrens uransagelige veje kom jeg frem til det her pigebarn, okay 39 år er nok ikke så meget pige, men alder ser ikke ud til at have den store betydning for udseendet. En ud af tusinde piger her på øen der skødesløst går rundt uden at vide hvor smuk hun egentlig er, har kastet sit net ud.
Og jeg er fanget i det net, dog med min bevidsthed intakt og med lidt blod tilbage, der kan cirkulere og give mig lidt fornuft inden stadiet hjernedød ((2((
Og på en eller anden måde sendte Buddha hende i min retning, hvor jeg stod med åben mund og polypper og savlede over alle pigerne i baren. De ting jeg var på udkig efter hos en ‘fast’ pige havde hun masser af, og er grunden til at vi er sammen. Og lykkelige mig er så heldig at hun ikke har travlt med at arbejde som de kalder det, nej hun hygger sig hos mig og nyder det kan jeg se.
Så derfor min glæde ved at se hende gå rundt og feje og hvad de ellers kan finde på, for selv om hun er 39 år, sidder tøjet stadig fantastisk godt på hende og er et herligt syn. Og mine dage på ryggen havde gjort at køkkenet så ud som noget regeringen kunne finde på at køre over med en bulldozer på grund af sundhedsfaren, men den her lille ånd siger bare: you want me to clean?? Og slår i gang, og i løbet af ingen tid er køkkenet som nyt igen ((11((
Jeg er så ‘heldig’ at kunne vågne op og være sammen med en der ikke gør det for pengenes skyld, den her lille sag vækker mig blidt om morgenen og holder hele tiden øje med om jeg mangler noget. Så jeg har det som blommen i et æg lige nu, og små berøringer fra hende fortæller mig at jeg har ret!!
Så status må være at jeg håber at jeg har fundet den rette for mig, ikke blind for uforudsete hændelser såsom syge køer og en gammel kighoste plaget mama. Men hun må komme fra en sund egn Da, for ingen har været så syge endnu at mit adgangskort til himmelens porte har været i brug ((11((
Jeg ved jo at alt kan ske og vil ske, så jeg tager 1 dag ad gangen og ser hvor det bringer mig, men som tingene er nu hvor jeg har en pige jeg besøger og som besøger mig, er jeg kommet frem til at jeg vist må have været lidt ‘heldig’ med mit valg !!
Så det var en god aften at komme tilbage til livet på, mine ‘fridage’ som kun havde været brugt liggende stoppede nu med det nyinstallerede program der skal sikre min adgang til Internettet. Ifølge Jannik er man ved at udskifte nogle master og ledninger her hvor jeg bor, så området er blottet for alt der blot minder om Internet.
Men som jeg antydede brugte jeg de 2 dage på at ligge ned og fintænke, ked af at have de problemer jeg har men stadig i stand til at stå op om morgenen, så på den led okay. Men det er sgu ikke okay at ha så ondt som jeg får en gang imellem. Ikke den store ændring fra tidligere og hjemme hvor jeg også havde de samme perioder.
Nogle gange går det godt, og nogle gange går det ikke så godt, de ord har jeg måtte vænne mig til gennem mange år når det var tid til en krise igen. Så forbandet mange timer og dage har jeg brugt på at ligge og sige av, men det bliver sgu ikke meget bedre tror jeg.
Så jeg prøver at finde det positive i det og kommer på den måde lidt hurtigere ud af krisen, jeg kunne selvfølgelig godt blive i det mørke hjørne hvor alt er noget lort og det gør ondt af helvede til. Men det bliver det kun værre af tror jeg, og jeg bliver ikke helbredt ved at pjevse hele tiden.
Så nu hvor jeg kan fornemme at dagen ikke behøver at blive brugt liggende, tager jeg det mere roligt og er positiv, måske hjalp det også lidt på optimismen at Da skødesløst smuk vimsede omkring mens jeg pakkede min Laptop ud og begyndte at arbejde på Dagbogen *PC*
Jannik fortalte mig i går at jeg muligvis ville kunne få morfin piller i Nathon på det offentlige sygehus, så jeg må på en eller anden måde prøve at bruge Da i det projekt. For der bliver ikke snakket så meget engelsk der, og mit Thai er så godt som fraværende. Så jeg leger lidt med tanken om at måske få Yiendee til at forklare Da hvad det drejer sig om, så kan hun måske forklare sygehuset det??
Men det må jeg prøve at finde ud af så jeg kan få flere gode dage uden de forbandede smerter, men jeg ved jo at det ikke bliver anderledes og må få det bedste ud af det !!
Jeg nåede lige at se et spørgsmål inden Internettet forsvandt, der gik ud på hvorfor jeg ikke fandt en læge her. Det kunne jeg såmænd godt, men det ville ikke ændre på helbredet. Hvis jeg ellers turde, kunne jeg takke ja til tilbuddet om at åbne ryggen en gang til og sætte endnu mere metal ind og dermed håbe på en forbedring. Men procent andelen der angiver hvor stor chance jeg har for en helbredelse ser sgu ikke for godt ud.
60/40 lød tallene sidst jeg var til læge hjemme, og chancerne for at det ikke går godt og dermed lænker mig til en seng eller kørestol er for store til at jeg tør. Man vil tage det ‘gamle’ metal ud og sætte endnu mere jern ind der gør mig helt stiv i ryggen. Og her er det at jeg tænker på mig selv, jeg vil IKKE spille om mit helbred og må stille mig tilfreds med det liv jeg så får ud fra det!!
Sådan har det været i mange år snart, og jeg er vant til det. Ikke dermed sagt at jeg så ikke forsøger at få det bedre, nej jeg kæmper til det sidste for at mit liv trods alt bliver til at holde ud. At det så betyder at jeg må tage nogle piller springer jeg op og falder ned på, alternativet som jeg ikke bryder mig om og som slet ikke med i mine overvejelser er og bliver aldrig et ståsted for mig.
Man ved hvad man har, og man ved aldrig hvad man får ??
Og hvordan går det så på Koh Samui??
De par gange jeg bevægede mig uden for døren, bekræftede at Koh Samui støt men sikkert er på vej ind i en dyb krise. Turisterne som normalt er omdrejningspunkt for aktiviteterne her skuffer fælt med deres fravalg af Koh Samui og giver mig de mørke tanker om fremtiden. Forretninger, barer og restauranter lukker og slukker hastigt for tiden. Gabende tomme forretninger i hele Lamai fortæller sin egen historie og giver ikke det store håb for fremtiden, Og de forholdsvis nye forretninger der kun har været åben i kort tid, lukker og slukker meget hurtigt nu uden udsigt til bedring !!
Og krisen skal først til at begynde nu, uroen i Bangkok som er ophavsmand til de manglende turister er afblæst nu og folk håber på en normalisering af forholdende . Men vi skal ikke glemme det kommende valg som der endnu ikke er nogen dato på, og alene den kendsgerning at der kommer et valg gør folk usikre på fremtiden. Alt det kommer til at få betydning for Thailand i de kommende år, og er medvirkende til usikkerheden i befolkningen.
Og igen er det den lille mand på gulvet der kommer til at betale regningen, for jobbet som havemand på hotellet er skåret væk nu der ingen gæster er, og der er intet arbejde at få. Så turen på vej ned i det Thailandske samfund, er begyndt hvor man ikke som hjemme trods alt er sikret mod den slags. Den her historie kommer nok til at gentage sig tusinder af gange inden det forhåbentlig går den rigtige vej igen!!
En englænder går med sin hund på stranden hver morgen hvor vi altid får os en sludder, og i går morges var ingen undtagelse. Han sælger både og køkkener fra sin forretning i Lamai, og ejer en Bayliner der ligger herude, han fortalte at han går og overvejer at fyre sine ansatte og køre forretningen videre alene. Han har store problemer med at tjene de 70.000 Bht han siger han betaler dem hver måned og har det heller ikke nemt med huslejen uden at tage af reserven!!
Og det er typisk englænderne der tager hjem først, og det er der mange der har gjort her på øen. Selv pensionister har det svært selv om de lever nær sultegrænsen, så det ser sgu ikke for godt ud ((1((