Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen 10.05.2010

Oprettet af pensionisten d. 11-05-2010 06:37
#1

10.05.2010

Godmorgen Dagbog.

Endnu en dag med Internet problemer, beklager........

At være nødt til at ligge ned kan være både godt og ondt!

Sikke en morgen, på grund af Internettet brugte jeg hele formiddagen foran Pc'en. Der var kun 'hul' igennem et par minutter ad gangen, og hvornår de par minutter var der, var tilfældigt. Så jeg prøvede mange gange at logge på, kun for at blive smidt af igen. Men op kom den da !!!

Og det tog jo så lidt af dampen af gudskelov, og for ikke at gå for langt væk, tog jeg en bog og tog forskud på en stillads slapper. Så kunne jeg jo en gang imellem tjekke forbindelse uden at skulle gøre alt for meget hårdt fysisk arbejde. Hængekøjen kom lige tilpas i dag ((11((

Og igen behøvede jeg ikke bruge så forfærdelig meget energi på stranden, med vandet på vej mere ud driver der jo ikke noget op på stranden. Så hundelorten og den døde kuffertfisk fik lov at ligge, de var begge holdt op med at lugte og udgjorde ingen fare ((8((

Senere på dagen gik jeg dog små 20 meter ud i vandet med en rive og samlede alt op jeg fandt, så nu når stranden bliver 'normal' igen på grund af tidevandet, har jeg samlet hver lille stump op små 50 meter ud fra stranden. Så ingen overraskelser når man bader her :TUP

Men jeg fik ikke lavet noget fornuftigt, at gå mellem hængekøjen og Pc'en kalder jeg ikke at lave noget, så det blev lidt en lang dag. For det går ikke specielt godt med stilladset for tiden, mange pauser liggende ned, tager mere og mere tid end normalt og gør at jeg virkelig savner den ro min medicin gav mig til at være aktiv. Mange forsøg med lige så mange forskellige farver piller hos diverse læger rundt omkring, ser ikke ud til at stoppe nogle som helst smerter desværre.

Så jeg har brugt tid på at tænke over om jeg skal starte et eller andet for at få fat i noget medicin, for jeg er efterhånden ved at tro at jeg behøver den daglig. Det er kun gået den forkerte vej siden jeg stoppede med at tage medicinen, og mange sjove forsøg med både det ene og andet gør ingen forskel !!

Og hvorfor snakker jeg pludselig så meget om det, jo fordi jeg i går gjorde noget så utroligt dumt der på samme tid var så pragtfuldt at jeg ikke kan beskrive det??

Som skrevet, brugte jeg så godt som hele dagen med at ligge ned og tage den ene pille efter hinanden uden virkning. Så ved 4 tiden tror jeg det var, var jeg virkelig desperat, intet af det jeg gjorde var godt eller hjalp. Kæmpende med mig selv fordi jeg hader at være svag og være taber, lå jeg ned og kunne ikke finde ro overhovedet. Men så holdt jeg en afstemning med mig selv og vandt!!

Jeg gik ind i soveværelset, åbnede klædeskabet og fandt posen med medicin. Her i posen ligger der mine vante piller der kan strække i 2 uger, de har hele tiden ligget der og grinet lokkende til mig ((1((:ARGH

Men jeg har været sej lige indtil nu hvor jeg brækkede en pille over og skyllede den halve pille ned med vand. Og så lagde jeg mig ellers ned og ventede på virkningen som kom snigende efter små 20 minutter tror jeg. Og hold op en guds fred jeg fik, sådan en fred i kroppen har jeg ikke oplevet siden jeg stoppede med medicinen og nød den i fulde drag ((6))

Hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne have det sådan hver dag, smerterne som fik et los af pillerne med beskeden om at smutte, havde forladt mig for et stykke tid. Og virkningen holdt sørme i omkring 6 timer, i den periode mærkede jeg intet som helst til mine ellers daglige problemer og nød det samtidig med at jeg var ked af det??

For jeg har åbenbart behov for daglig medicin uanset hvad jeg ellers måtte tro og mene, men jeg kan jo for fanden ikke få det herude?? Derfor var jeg ked, for lige nu var jeg i det pragtfulde sjældne hjørne hvor smerter ikke stod øverst i min tanker. Det er utroligt lang tid siden jeg har været der sidst, og jeg savner at være der lidt mere som tingene er nu.

Den lille bitte halve pille gav mig så meget selvtillid at jeg fik lyst til at køre ind til Nightmarket for at købe mad, for det var ikke blevet til så meget i dag. Men jeg var alt for tidligt på den, kun få stande var ved at stille op. Så jeg satte mig på sædet ved Mc D til trods for det tidlige tidspunkt for at vente og kigge.

De langhårede tøser i restauranten overfor Mac D (La Palma) var ikke mødt endnu, men eftermiddagsholdet var bestemt værd at kigge på. I modsætning til aftenholdet der er klædt i stramme jeans, langt velplejet hår og en stram t-shirt, er de her 'kun' iført kort hår, en kort nederdel og stram t-shirt ((11(( Men det bliver det bestemt ikke ringere af, tværtimod er det forfriskende at se på ((2((

Og nu der ikke var så meget at lave gik de hvileløst omkring og ventede på aktion, om den kom ved jeg ikke for så længe blev jeg der ikke. Men jeg fik set at naboen til La Palma, en tyrkisk swarama shop havde opgivet. Borde og stole var væk og fortovet var pludselig til at gå på igen, den har ligget der så længe jeg har været her, så lidt underligt at se!!

Og mens jeg sad der og kiggede på nyankommne blegfede falanger, blev jeg inviteret på mad !!

Jeg havde skrevet med Da i løbet af dagen, men havde ikke aftalt noget. Så da jeg pludselig fik den her besked om jeg havde lyst til mad, og fik besked på at komme til hendes rum omgående, så det da lidt lysere ud. så jeg afsluttede min kigger fra Mc D og kørte hjem til hende.

Jeg har oplevet det før, Thaierne får lige pludselig den ide at invitere dig på mad eller andet, så de ringer til dig og siger du skal komme NU. ikke noget med at spørge om du har andre planer eller har tid i det hele taget, nej vi sidder jo blot og venter på de skal ringe ((7))

Siddende på gulvet sammen med 2 af hendes veninder fik jeg smagt på en hel masse forskelligt Isaan mad, noget kunne jeg lide og andet kunne jeg bestemt ikke lide. Men jeg prøvede det hele, nok fordi Da madede mig samtidig med at hun prøvede at forklare hvad jeg spiste ((11((

Se det er sådan en oplevelse jeg ikke kan få nok af, om bag facaden og være sammen med Thaierne når de ikke får penge for at smile er guld værd for mig. Så jeg nød det i fulde drag selv om jeg selvfølgelig ikke fattede en dyt af deres kaglen, men igen forstod jeg når de samtidig vendte sig om og kiggede mig dybt i øjnene :VI

Klokken var blevet 7 tror jeg, mørket havde forlængst sænket sig over øen og det var mørkt. Men det gjorde det mere hyggeligt at være der hvor hun bor, en moderne bygning med 6 lejligheder hvor hun bor i den ene til 3.500 Bht. Overfor den her bygning ligger der blikhuse fyldt med Thaier, hunde, grise, høns og alt andet der hører til sådan et sted. Så mens tøserne ryddede op efter maden, luskede jeg uden for imens.

Sagte Thai musik strømmede ud fra en halvt lukket dør, og lydene fra Thaiernes hverdag blandede sig med musikken og de sædvanlige lyde fra junglen. Hundehvalpe tumlede rundt mellem cyklende og legende børn, store og små katte sprang også rundt og legede eller jagede aftensmaden, glade stemmer summede over alt og gjorde det til en stor oplevelse for mig ((11((

Jeg overgiver mig når jeg pludselig som nu befinder mig lysår væk fra den hverdag jeg kender. Jeg stod herude i en primitivt opført blik by uden den sædvanlige larm fra civilisationen, tæt på junglen i en stjerneklar aften med alle de her lyde, dufte og indtryk strømmende imod mig, puh hvor er jeg forelsket, i Thailand ((6))

Veninderne sivede langsomt videre i deres dag, mens jeg sad og legede med den sidste levende kat. Jeg havde købt en Whiskas
til den i Familymart som den var helt tosset med, så jeg fik en ny ven der!!

Den sidste veninde skulle lige prøve noget tøj inden hun kørte, men hun lod det ligge som fik mig til at spørge om det var arbejdstøj!! Hvad ved jeg, ensfarvede kortærmede skjorter og mørkeblå (tror jeg, farveblind) nederdel.
Men nej det var hendes skoleuniform, og veninden var en fra hendes klasse. Og jeg er jo nysgerrig, så jeg spurgte igen om den her skole, mange siger meget til mig her, men jeg har lært at sortere i det!!

Nå, men hun går i skole 4 dage om ugen i Nathon, og der er ingen tvivl om at det er voksenskole med hendes alder (39) I 2 1/2 år skal hun gå i skole for at lære en masse, Engelsk, thai, Pc og mere hun ikke kunne huske ((8(( Med 100 elever i hendes klasse ud af de 700 der totalt går i voksenskole er det en stor klasse med meget støj, og min terapeut behøver åbenbart ro når hun lærer, for hun fortalte om den larm de andre laver når HUN prøver at koncentrere sig *PC*

Selv weekend ture er de på, studieture og teltture som hun dog ikke er så glad for, igen er det skrækken for thai mænd der driller hende. Men hun lyder som om hun nyder det, for hun snakker begejstret om skolen hver dag. Og jeg ved godt jeg ikke har skrevet om det før, men igen bliver vi snakket til døde med alt det gode hver enkelt pige her gør, og hvor hellige de alle sammen er!!

Og hvis jeg lagde ud med at rose den her terapeut til skyerne med alt det gode hun gør bare fordi hun havde kastet sin nåde på mig, ville jeg blive til grin big time.

Så i stedet lurpasser jeg og husker hvad der sker i stedet og kan så senere kommentere det hvis det er sandt?? For historierne om hendes ture til Nathon, klokken 6 om morgenen for at give munkene mad, skulle jeg da osse lige tygge lidt på. Men indtil nu, ser de ting hun har fortalt mig ud til at holde vand. Men jeg er stadig forsigtig, så jeg lytter og kigger bare ??

Ups....((6))

Men det var da hyggeligt, vi fik sludret lidt og set noget TV inden jeg kørte hjem. Og for første gang var vi afslappede begge to, ingen penge spørgsmål eller andet kom frem. Vi var sammen som venner med kun en bagatel af berøringer, men det var godt ((11((

Jeg er ved at pumpe hende for historien om hendes store halvkinesiske familie, de er 13 børn, 9 drenge og 4 piger og er vist spredt for alle vinde, vi sagde hej til bror nummer 7 da vi spiste forleden aften som gør mig mere nysgerrig, for han var ved at gå fra mand til et eller andet med BH på!!.

Den historie håber jeg en dag at kunne fortælle fordi jeg er interesseret i historier fra det virkelige liv her i Thailand. Ikke fordi jeg kender hende, nej fordi jeg er nysgerrig!!

Så mættet af indtryk og en halv dag uden AV kaldte køjen tidligt på mig, igen 31 grader i soveværelset, men det er stadig bedre end at være derhjemme !!

Se det var en sand historie :-O

Oprettet af Badedyr d. 11-05-2010 09:00
#2

Hej Pensionisten...

Lidt træls at ha det så skidt at du skal ha piller, kender det kun alt for godt selv, men synes nu det er sært du ikke kan købe dem i thailand, da jeg kan læse andre steder, at de er helt up 2 date, med alt inden for det, så det er vel bare en tur på sygehuset, for at få dem ??

Læste også et sted, at man må import de piller med posten, hvis man får en læge til at godkende det, skriver under på det er til egen forbrug (kan dog ikke huske hvor jeg læste det) plus der skal udfyldes en del papir...

Så vil da tro (håbe jeg da for dig min ven) at det kan lade sige gøre, eller får noget i stort set samme stil......

Håber du finde frem til noget der virker for dig, for ikke sjovt at slås med stærke smerter hver dag, kender det kun alt for godt selv ((1((

Men en rigtige go´dag til alle på thai-dk
Mvh Per

Oprettet af sank d. 11-05-2010 14:29
#3

((6)) JOV Jov såfremt den Pensionist holdt sig til det han skal udrette ? Dagbogen og Stranden så er det jo muligt det ikke var så slemt med det kadaver ? men han skal absolut Fjante rundt Nat og Dag for at skue på skønne skuder ((4)) Så han kan nære sig kan han :ARGH

Oprettet af lindyras d. 11-05-2010 14:43
#4

Ja Sank det lyder mærkeligt at han kun har ondt når han renser stranden og sliber båden når han botaniserer på de tobenede skønheder er det lige som om det går lidt bedre det er nok for vi skal have ondt af ham((12((;)

lindy

Oprettet af sank d. 11-05-2010 14:46
#5

((7)) ((8((