Oprettet af yindee d. 06-05-2010 03:25
#1
en lykkelig mand og han virker ikke bitter utroligt så lang tid i fængsel som uskyldig længe leve dna-testen
En amerikansk mand er blevet løsladt fra fængslet, efter at en dna-analyse beviste, at han ikke kunne have begået en voldtægt, som sendte ham i fængsel i 1981. En dommer i Cleveland, Ohio, frikendte tirsdag Raymond Towler, oplyser lokale medier.
- Så er det endelig sket. Jeg har ventet, sagde 52-årige Towler mens han grædende omfavnede familiemedlemmer i retten.
Raymond Towler blev idømt fængsel på livstid for voldtægt af en 11-årig pige i en park i Cleveland i 1981. Anklagermyndigheden siger, at den nu vil genåbne sagen i håb om at finde frem til den rette gerningsmand.
Towler blev frifundet efter hjælp fra Ohio Innocence Project - en organisation, som bruger dna-teknologi til at få frikendt folk, som er uskyldigt dømt. Advokaterne har arbejdet på Towlers sag siden 2004. Han siger, at hans tro på Gud gav ham håb.
- Det er sådan, jeg har levet de seneste år. Jeg har ikke mistet håbet. Halleluja, jublede Towler, da han forlod retsbygningen som en fri mand.
kilde
http://ekstrablad...341658.ece