Oprettet af pensionisten d. 29-04-2010 03:01
#1
28.04.2010
Godmorgen Dagbog.
Sikke dog en dejlig arbejdsfri ferie jeg holder mig!!!
Der er ikke så meget andet at gøre som vejret er nu, igen hang tunge skyer over øen fra morgen til aften, dog uden at give det ønskede vandfald. Kun nogle dryp indtil klokken 17 hvor vi fik noget der lignede et regnvejr i en halv time.
Men langt fra det vi er vant til, men lidt har også ret.
Så ingen arbejde, kun fornøjelse. Danskeren John jeg har fortalt jer om blev vist lidt rundt, han skulle købe en flybillet til Bangkok Lørdag fordi han flyver hjem Søndag.
Så vi kørte i mit tempo, hvilket irriterede ham voldsomt, mod Shaweng og stoppede et sted på vejen så han kunne få noget morgenmad. Superflot udsigt og superhøje priser, english breakfast 240 Bht!! Jeg holdt mig til en kop kaffe med de priser mens John fik gnavet et par toast.
Og videre mod Shaweng hvor Bangkok Airways har kontor lige ved siden af Bangkok Samui Hospital, og en billet til 3840 Bht for en enkeltbillet til Bangkok blev købt. Godt nok mange penge syns jeg, men vi var jo blevet advaret imod prisstigningerne tidligere på måneden. Men sparsommelig som jeg er, ville jeg altså hellere have besværet med at komme til Surat og tage flyet derfra til 1750 Bht i stedet.
Men John er kommet dertil hvor det er gået op for ham at han desværre skal hjem igen, og selv om han kommer tilbage inden for en måned, sker der sgu noget mærkeligt oppe i hovedet i protest, og han vil bare afsted så hurtigt som muligt, nu han skal afsted
Og videre gik det til Tesco Lotus i Shaweng hvor der var et par ting vi skulle kigge på, og det var en stor nydelse for ham at komme indendørs i Aircon. Og det er stik modsat mig der elsker varmen, men jeg har osse lidt engang, så fint nok. Men da han så ville ned i Shaweng by og kigge efter lidt tøj, hvor der jo ikke er Aircon indbygget, begyndte det at være alvorligt fugtigt.
Skyerne hang næsten i gadehøjde og fugten drev ned af alting, så efter 100 meter på gåben, begyndte man at ligne en maratonløber ((10((
Men vi fandt nu et sted hvor vi kunne sidde og nyde skyggen og læ fra noget tagudhæng, så der blev vi en times tid eller mere og snakkede om hans tilbagevenden til Thailand igen. Han har lejet en bungalow lidt uden for Lamai som venter på ham, med havudsigt i fredelige omgivelser kan det sgu ikke gå helt galt for ham. Med lidt afstand til det sjove natteliv, falder han forhåbentlig ikke i fælden som de gutter der bor på hans nuværende hotel.
Da jeg hentede ham i går morges klokken 9 morgen, sad der allerede en tørstig gut med en øl i hånden i receptionen. En meget venlig type der hurtigt fandt ud af at vores dansker ikke var fedtet, så han var overbevist om at det var okay, at præsentere regningen fra den nærmeste bar der skulle have været betalt for ham. Og sådan har han fortalt flere historier, om de her gældsatte mennesker der leder efter en sponsor til deres fortsatte drikkeri, for hulen der er godt man kan holde sig i skindet!!!
Nå, men dagen gik såmænd næsten på den konto her. Vi var tilbage i byen klokken 4 først, men en dejlig kølig dag med de tunge skyer. Som sagt kun et dråber engang imellem der dårligt kunne gøre en våd. Denne her Dansker har også vrøvl med ryggen som mig, så snakken om at skulle ligge ned lidt for at blive okay igen, faldt i god jord. Så hjem og ligge vandret og kigge ud i luften igen ((11((
Og det gik resten af dagen med næsten, jeg fik dog taget mig sammen ved 6 tiden til at køre hen og spise. Og jeg havde slet ikke fået besøgt det marked der er ved templet, så jeg kørte derhen for at spise noodlesoup til 50 Bht. Meget anderledes end det jeg er vant til, men meget spændende med alt det mærkelige der lå og svømmede rundt i skålen ((7))
Markedet var nu hurtigt overstået, for jeg ved jo at jeg sagtens kan leve uden det plastik de prøver at sælge mig. Heller ikke tøjet kan få mig til lommerne selv om det er billigt, man kan skam købe tøj her til 20 Bht. Jeans, trøjer, skjorter og alt muligt til samme pris. Men man skal lige være bevidst om at moden er fra 80'erne engang, og stammer fra en container der skulle have været til Kenya.
Tak skæbne det er ikke pænt, selv efter at have røget en mægtig fredspibe tror jeg ikke at man kan finde 2 stykker tøj der bare tilnærmelsesvis passer sammen. Men der er jo folk der køber det kan jeg se, om det er afrikanere der husker moden ved jeg ikke, solgt bliver det ((9((
Med alle de nye tiltag om ikke at drikke øl, ryge, og være en kedelig fyr der nu også er holdt helt op med at drikke, kørte jeg hjem igen. Mine planer om en bartender var allerede blevet skrottet igen, så min helt egen private fredelige sofa ventede på mig. Nyhederne fra Bangkok blev nedstirret og fingre blev krydset hele tiden, jeg håber på en fredelig løsning på tumulten så Thailand kan blive normal igen, og ikke som nu, en splittet nation. Splittet på grund af én magt og pengebegærlig mand der har så mange penge at han kan sende et land i knæ i bestræbelserne på at blive enehersker !!
Lad os håbe på en masse regn og fred i landet.