Oprettet af bamsen d. 29-03-2009 17:30
#1
Mindst 1295 computere fordelt på 103 lande har været udsat for dataindbrud, siger canadiske forskere. Mistanken retter sig mod Kinas efterretningstjeneste.
29. marts 2009, 3:13
Canadiske forskere har afdækket en omfattende elektronisk overvågningsoperation, som har infiltreret computere over hele verden. Både offentlige instanser og private organisationer er ramt af den elektroniske spionage, der har bredt sig til 103 lande, skriver avisen New York Times.
Den ulovlige overvågning er stort set blevet kontrolleret fra computere, der fysisk befinder sig i Kina. Derudover har bagmændene haft stor interesse i at overvåge flere af den tibetanske eksilleder Dalai Lamas kontorer, hvilket betyder, at den kinesiske regering må anses for at være på listen over mistænkte.
Forskerne ved universitetet i Toronto ønsker imidlertid ikke at rette en direkte anklage mod Kinas efterretningstjeneste. Det kan også være CIA eller russerne, lyder det.
En talsmand for det kinesiske konsulat i New York afviser, at kinesiske myndigheder har været involveret i spionagen.
De canadiske forskere anslår, at mindst 1.295 computere er blevet infiltreret i løbet af en periode på under to år. Nogle af disse computere tilhører en række ambassader, regeringskontorer og Nato.
http://www.bt.dk/...903290301/
bamsen