Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen 27.01.2010

Oprettet af pensionisten d. 27-01-2010 01:53
#1

27.01.2010

Godmorgen Dagbog

Ak ja ??

Jeg har det med at falde helt ned på jorden, og føle mig sikker når alt er roligt. Men skindet bedrager som jeg har fundet ud af, for helvede hvor jeg hader de her mennesker. Gud ved om det er nogle af de folk jeg har læst om i diverse net aviser, folk fra det gamle sovjet og de gamle østlande der kommer til Thailand, kun for at svindle med alt mellem himmel og jord.

Undskyld hvis jeg ikke er lidt mere specifik, men læs et indlæg jeg lavede i går på Manse's tråd om at han var ked http://www.thai-d...#post_7766

Gennem meget lang tid, har jeg læst jeg ved ikke hvor mange artikler i forskellige Thailandske aviser der omhandler russernes andel i kriminaliten her i landet, og har hver gang prist mig lykkelig over IKKE at være blandt ofrene ((6))

Men nu er jeg her, selv mit stjernetegn (som jeg KUN læser for sjov!!) fortalte mig for 2 dage siden følgende: You can have a good time without overspending. Don't pay too much for something or live beyond your means ???

Gud ved om der bliver henvist til de par penge jeg har på lommen nu ??

Nå, men banken har spærret konto og kort, alt det skete i går eftermiddags. Jeg kørte ned i banken for at undersøge disse udbetalinger, som jeg opdagede ved et tilfælde, og kun fordi jeg skulle hæve penge til det nyindkøbte skib til rederiet opdagede jeg det.

Og nu spytter de ansatte nede i banken ikke på gulvet!!, så jeg var overbevist om at de selvfølgelig ringede som aftalt, og at de var proffesionelle. Men lidt af gløden forsvandt sgu, da jeg ikke havde hørt noget klokken 4.

Så jeg kørte jeg derned for at fange dem inden de lukker halv fem, kun for at finde en lukket dør, og en spærret konto. En meget uheldig udvikling så tæt på den 1 Februar som er betalingsdag for bungalowen, men jeg må appellere til min landlady??

Nå, det her er ikke min private grædemur, så hvad lavede jeg i går ??

Ikke en dyt ((8(( Nej, jeg måtte lige give ryggen en pause. Og gudskelov !!!!!!, for vejret er ret dårligt nu. Vi fik en ordentlig skyller i går der lagde en naturlig dæmper på løjerne. Vinden er tæt på 20 Ms, og står ret ind fra havet, så bestemt ikke ferie vejr. Og da det kræver tørvejr at fortsætte sliberiet på båden, var det udelukket, og så er jeg nødt til at finde noget rust stopper!!

De dele fra motoren jeg har brugt timer på at slibe, grunde og male, er gudhjælpemig allerede begyndt at ruste igen :( Så jeg må starte forfra endnu engang. Men det fortæller noget om hvor fugtig og salt luften er her. Selv rustfrit stål holder kun en uges tid før pletterne begynder at sprede sig.


www.thai-dk.dk/penfoto/17/DSCF3272.jpg
Men intet er så skidt uden det er godt for noget, så jeg opdagede at min kaktus udenfor, var begyndt at blomstre igen, det får i et par billeder af....

www.thai-dk.dk/penfoto/17/DSCF3275.jpg
Måske ikke de mest spændende billeder, men tænk, hvis det var den kedelige kaktus man har stående i vindueskarmen der blomstrede sådan her !!

Og så blev jeg ringet op af svenskeren med båden, han havde udskudt sin afrejse til Rayong med 1 dag.

Så hvis jeg var interesseret, ville han MEGET MEGET gerne med på sejlturen fra Shaweng til rederiets adresse i Hua Thanon. Så her klokken 5 morgen var jeg oppe for at kigge på vejret, men som jeg skrev før, er det ikke sejlervejr i dag. Jeg havde virkelig gerne undt ham en sidste tur, han er så glad for båden, og har passet den rigtig flot. Men desværre for ham er vejret skidt :(

Der er en lille detalje med longtail både man skal vide?? Når bølgerne kommer agten, bagfra :O Kan man slet ikke styre båden, den opfører sig som et surfbræt hvor man ikke altid ved hvor man ender. Båden surfer på bølgen, og er komplet umulig at styre.

Som et plaster på såret har jeg tilladt mig som Admiral i flåden, at give ham tilladelse til at låne båden for en fisketur hvis han kommer til øen en dag. Der går skam ikke noget af mig for det, og det er måske også en pæn måde at sige tak for handlen på.
Vi afsluttede jo handlen forleden dag, og her fik jeg købskontrakten fra hans køb af båden. Og her kan jeg læse at han på 8 måneder taber et ret stort beløb på salget, så hvorfor ikke være lidt venlig og menneskelig ??

Hold kaje jeg er et godtroende kvaj, folk snyder mig, og tørrer r.... godt og grundigt på mig, alligevel tror jeg på det bedste i mennesker indtil det modsatte er bevist??

Måske lærer jeg det en dag :VI:VI

Nå, jeg skal videre. Jeg skal i banken så tidligt som muligt, der bliver jo snart overført penge fra DK. Og de kan jo ikke overføres til en lukket konto vel??

Jeg håber, du Manse får afløb for din utilfredshed med den herre på en tilfredsstillende måde. Uanset hvad du kalder din indsats, er det meget utaknemmeligt at blive behandlet så skidt.

Så GO FOR IT ((1((((1((

Redigeret af ADM d. 09-07-2017 07:47