Oprettet af yindee d. 11-01-2010 06:58
#1
onsdag den 6. januar 2010
Danskere kørte 5000 km i Tuk-tuk- gennem Indien til Nepal
Via MJA: Indien/ Nepal: Efter en køretur på knap 5000 kilometer i en lille tuk-tuk er de to silkeborgensiske kammerater, Kristian Bang og Jakob Rasmussen, nået i mål.
Det har kørt fra Indiens sydligste spids til Katmandu i Nepal. Et fantastisk eventyr, der nu er ved at nå sin afslutning.
Læs Jakob Rasmussens sidste beretning her:
"Vi er ved grænsen til Nepal og koldsveder af spænding. Klokken er 20 og grænsen lukker klokken 22, og vi aner ikke, hvad der vil ske. Der er nu kulsort omkring os og de pågående indere og nepalesere, som påstår at de vil hjælpe en, bliver nu ubehagelige i deres væremåde. Vi kan ikke forlade vores udstyr et øjeblik, for de folk som er stimlet sammen omkring os, er tydeligvis meget interesserede og vil hele tiden hjælpe med at »passe på udstyret for os«.
Men af sted kommer vi - over grænsen og ind i det forjættede land. Vi holder ind ved visa-kontoret og får købt visa.
Men... Pludselig hiver fire soldater os til side og nægter os adgang. Jeg, Jakob, bliver sendt til motorkontoret og bliver guidet ind i det allerbagerste rum, hvor en meget ung, men aggressiv nepaleser sidder.
Der er ikke det problem vi ikke har - igen - og han skal bruge kopier af alle vores dokumenter og en kopimanskiner har man da selvfølgelig ikke sådan et sted, så jeg render ud til rickshawen og Kristian sidder koldsvedende og venter.
Stemningen er bestemt ikke god. Fra kontoret er meldingen klar: »No papers, no permit«. Ud igen, klokken er 21.50 og alt lukker ned om ørene på mig. Med en specialtilladelse for jeg lov at kommer overgrænsen og tilbage ind i Indien, hvor jeg heldigvis hurtigt finder et kopicenter. Det tager på uret 5 minutter, men her kan man roligt snakke om forskellige tidsopfattelse, for alt gik i står og det føltes som timer før kopimaskinen endelig smed det hele ud på papir. Fantastisk. Tilbage over grænsen, overbevise en nu nepalesisk betjent om at jeg havde fået lov. Kristian er oppe at køre og udstråler ikke samme glæde som for bare 25 minutter siden.
Jeg løber ind på kontoret og smider papirerne på bordet. Den aggresive nepalneser kigger dem igennem og skal lige dobbelt tjekke alt med sine overordnede, som konstant peger på punkter som enten ikke holder, eller som ikke passer overens med mine dokumenter. Fire underskrifter efter, står jeg igen på det bagerste kontor og den aggresive mand har mine papire og skal lige til at aflevere dem til mig, men så opstår et andet problem. Hvem skal nu betale ham for besværet og ordene er igen klare: »I have spend alot of time on you.« Jeg må finde pungen frem og give det tørre håndtryk, som åbentbart er hårdere end andre og hans flammende blik, som på intet tidspunkt mister mine øjne af syne, starter et vandfald af koldsved på min ryg. Jeg har nu papirerne og skynder mig ud til Kristian, som sveder mindst lige så meget som mig. Vi skynder os af sted - det er lykkes, vi er kommet over grænsen.
Dagen efter kørte vi tidligt fra Butwal nær grænser og så mod Kathmandu. En tur på omkring 300 km og i et omgivelser vi ikke kender. Dette eventyr har indeholdt alt hvad det skulle: Vi er kommet ud af vores komfortzone, vi har skulle tilpasse os omgivelserne, vi har oplevet nye sider af os selv og hinanden, og vi har i den grad levet i det uvisse, hvor livet gør ondt og hvor alt virker umuligt.
Men alt dette er overvundet og her er vi.
Forløsningen er total!
kilde
http://asiennoegl...nepal.html