Oprettet af pensionisten d. 28-12-2009 03:12
#1
28.12.2009
Godmorgen Dagbog
Jeg har en sætning jeg bruger når tingene ikke går helt så glat !!
+++++++++++++++++++++++++++++++++DET ER THAILAND++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Og den brugte jeg et par gange i går, hvorfor kan i læse om her.
Så jeg er blevet så godt som arbejdsløs, selv om humøret var ude i en alvorlig krise i går, begyndte jeg at slibe båden. Det gik da også fint, og jeg nåede et godt stykke. Men så løb jeg tør for papir til min nye Excenssliber, så dagens første bad blev dyrket og jeg kørte hen at spise først.
Og så afsted til Lamai for at hamstre papir, men her var det at der skete noget der ikke burde ske. Der var udsolgt af papir i korn 40 som jeg bruger, jeg kunne slet ikke få noget i Lamai selv om jeg prøvede flere steder. Så godt ærgerlig over at skulle køre så langt, bed jeg i det sure æble og kørte til Home Pro i Chaeweng.
Og her kiggede gutterne meget sjovt på hinanden, da jeg spurgte dem hvordan de kunne sælge en maskine, og ikke sælge det tilhørende papir. Selv om de ventede på at en af de andre skulle forklare mig hvorfor, var der ikke nogen der havde et godt argument. Så det fik jeg ikke noget svar på, og måtte gå med uforrettet sag. Jeg havde inden jeg kørte fra shoppen i Lamai spurgt dem hvad tid i dag jeg kunne hente det papir de bestilte til mig, og det fik dem sgu til at grine ubehersket.
Krummet sammen af grin, fik en af pigerne endelig sagt at jeg kunne komme igen næste år!!
Hvad sjovt der lige er i den bemærkning ved jeg ikke, men for hulen de syntes det var muntert :-O
Så da jeg gik ud af Home Pro gik rædslen først op for mig, så jeg var nødt til at gå over på den anden side af vejen for at sætte mig ned, hvor jeg har en ven med en lille shop, hun sælger alt det lys skrammel man kan sætte på biler og bikes. Og så har hun et køleskab med kølige, og var der nogen der havde brug for 1 var det mig!!
Nogen spænder ben for mig og syntes det er sjovt at se mig vandre hvileløst rundt og se bekymret ud. Og det gik op for mig at jeg nu 'kun' har motoren at sysle med, så jeg var nødt til at sidde lidt ned og tænke tingene igennem. Jeg gik endda så vidt, at jeg spurgte min ven om hun kendte nogle shops i Suratthani der mon havde det jeg manglede. Tænk at være så arbejdsliderlig at jeg jeg ville tage hele vejen til fastlandet, som ikke er gratis, og endda bruge en hel dag på det. Nej tænkte jeg, nu var jeg sgu nødt til at komme ind i kampen igen. Og så kom fornuften tilbage, hvorfor hulen under jeg ikke mig selv en lille pause??
Så det blev resultatet af mine overvejelser, og jeg tror den kølige hjalp mig lidt på vej. Selv om jeg IKKE er turist mere, kan jeg jo godt lide en gang imellem at køre en tur og komme lidt væk fra hverdagen, så hvorfor ikke slappe af en uges tid!!
Så i dag tager jeg det helt roligt, jeg kigger lidt på motoren og er ikke sikker på jeg laver noget på den, Så slipper jeg også for det svineri det er med alt det sliberi, og jeg tog mig sammen i går som et resultat af mine overvejelser. Så vel hjemme igen med et par kølige, (fordi jeg vidste hvad som ventede) gik jeg stille og roligt i gang med rengøringen, inden myndighederne gjorde alvor af deres trusler om at brænde hele området ned på grund af smittefaren og lugten :-O
Og til lidt god musik og en kølig som støttepædagog gik det faktisk okay hurtigt.
Og så mødte jeg Maria, et stykke russisk kvindemenneske i går, jeg mødte hende på mit sidste visarun, hvor hun viste interesse for undertegnede. Men skeptisk som jeg er holdt jeg lav profil, måske derfor at gensynsglæden fra hendes side var så voldsom!!'
Mine venner i restauranten var ved at tabe næse og mund, da dette kvindemenneske tændte det lange lys (hvis i forstår!!) Og det var meget lidt grimt, i forvejen er hun blond som mig selv, og har en meget chaufførvenlig krop som hun i går havde valgt at pakke ind i en grøn sommerkjole. Alt det her fik mig til at smile hele vejen til Home Pro, og fik mig sgu til at dunke mig selv i hovedet, hvordan kunne jeg køre fra det??
Nå, sker der mere i sagen kan det være at jeg fortæller om det....