---

22.12.2009

Godmorgen Dagbog.

Jeg vil undskylde at jeg ikke svarer på jeres indlæg i Dagbogen, men jeg har simpelthen så travlt lige nu, og mit internet virker stadig som et blinklys. Men jeg snakkede med Tatto fyren igår og spurgte om han var interesseret i nogle Danske kunder, det var han og giver 10 % hvis i går til ham sammen med mig, men mere om det senere når jeg har nogle billeder. Og dagen i går blev brugt på motorbike rundt på øen i min søgen efter nogen der var kloge på glasfiber, og jeg fandt dælme 1 der vidste noget, og kunne snakke lidt Engelsk:-)

Men starten var ikke så opløftende, jeg kørte ud til den shop der ligger ude på 'landet' og forsøgte at med tegn og fagter og tegne i sandet at forklare hvad jeg søgte. Men det var for svært for ham, så videre til næste shop. Det gjorde nu ikke så meget at jeg skulle køre lidt rundt for jeg er helt tosset med denne del af Samui, her kan man køre 'næsten' alene i fred og ro. Og turismen er endnu meget lille her, Thaierne er meget venlige her og er meget interesserede i at tale med falanger. Men mere om det senere.
Nu kom jeg væk fra historien igen :-)

I den næste shop var jeg meget heldigere, chefen kunne lidt mere Engelsk end den forrige, og kunne forklare mig hvor jeg skulle køre hen for at købe det jeg skulle bruge. Så op på biken og videre til shoppen, men her stødte jeg så hovedet ind i sprogmuren. Eneste Engelske her foregik med ejerens kone via mobiltelefon, hende kunne jeg forklare endnu en gang hvad jeg ønskede og stillede mig op og ventede på at betale et lille depositum på det de ville bestille til mig. Men her gik det galt igen, selv om jeg havde forklaret at jeg var færdig med glasfiberen og nu ville gøre overfladen mere glat, spurgte de mig hvor mange meter glasfiber jeg ville købe!!!

Det vigtigste for en dansker tror jeg når man flytter herud, er at man skal lære at tingene ikke nødvendigvis sker eller foregår på samme måde som hjemme!! Det kræver nogle gange en masse tålmodighed og smilen før selv de små ting lykkes, og det nytter bestemt ikke at blive sur eller fornærmet fordi det som er åbenlyst for os, ikke forestås af Thaierne!!

Selv om de gjorde hvad de kunne for at hjælpe mig blev jeg desværre nødt til at finde et anden shop, det var lidt ærgeligt nu ejeren havde ringet til konen for at hjælpe mig, men sådan blev det. Og i den nye shop lykkedes det endelig.

Det var lidt et blindskud at køre til den shop, det er såmænd en shop i Nathon som sælger fiskegrej, jeg har handlet her masser af gange men vidste ikke at de også solgte glasfiber, men i dagens anledning blev en forretning på den anden side af gaden åbnet. Der er jeg nødt til at kigge igen, et slaraffenland for sådan en som mig :-O Og jeg vidste at de snakkede lidt Engelsk og jeg var ved at blive lidt desperat og faktisk ked af at jeg ikke har været bedre til at lære sproget. Som i kan læse gør folkene i de forskellige forretninger ALT hvad de kan for at hjælpe dig, så jeg bliver sgu ked af at jeg ikke kan købe det jeg mangler i deres forretning som tak for hjælpen. Men jeg plejer at huske de steder og vender tilbage om det så kun er for at købe en skrue :-)

Ovenstående havde nu taget nogle timer og det var blevet frokost tid, så jeg fik folkene i shoppen til at veje og pakke det sammen jeg havde købt medens jeg gik i banken for at hæve de 1900 Baht som det kostede. Frokosten blev spist i en stor thai restaurant som ligger på hovedgaden i Nathon, det går slet ikke at fortælle hvad vejene hedder her, så kig efter en forretning der hedder Bangkok Gold, lige overfor på hjørnet ligger stedet jeg taler om. Her spiser man rigtig godt og billigt, en Thai ret og en kølig Chang koster her 80 Baht, så absolut rimelige priser.

Så operationen lykkedes efter lidt modgang, og jeg kørte smilende hjem med biken fyldt op med dunke og poser med pulver, jeg lignede en klunser tror jeg, og folk kiggede mærkeligt når de så alt det skrammel :-). Men det var blevet for sent at begynde på noget, så jeg grundede nogle motordele jeg havde slebet ned i stedet. Om jeg starter med fiberen i dag ved jeg ikke, vejret ser lidt utilregneligt ud og det stormer en halv pelikan, men jeg har stadig et stort arbejde med motoren, så jeg keder mig ikke :-O

Men tilbage til min tur i går som foregik i det sydlige af Samui, når man kommer ud af Hua Thanon mod Nathon drejer man til venstre af vej 4170. Det er vejen mod Butterfly Garden og Samui Akvarium og der er en masse skilte, efter små 300 meter når i drejer fra kan i se Monkey Show på jeres venstre side. Det koster 300 Baht at se det, og for de penge får i gratis kokosmælk og bananer, man man kan som jeg , holde ude på vejen og kigge gratis, det er trods alt kun en abe der klatrer op i et træ!!. Men fortsæt nu turen i et roligt tempo, i vil hurtigt mærke at trafikken er meget mindre her. Men der bliver stadig kørt med 100 kilometer i timen selv om der er hastigheds begrænsning på 40 på hele Samui !! Så glem ikke at være forsigtig vel!!

I kan til enhver tid tage en af sidevejene ud mod vandet (jeres venstre side)hvis i har lyst, sådan noget som det her er et almindeligt syn.



Hvis i tager en af sidevejene på jeres højre hånd kommer i ud på ringvejen til Nathon og altså væk fra den her del. Her vil i opleve et så stille og roligt Samui som er lysår fra Lamai eller Shaeweng. Spredt langs vejene ligger der mange små restauranter der er rigtig hyggelige og flotte på samme tid, og folkene i denne del af øen er bare så venlige. Jeg er lidt tosset med at fotografere og kan i denne del finde en masse at tage billeder af, og selv om jeg er mand indrømmer jeg gerne at jeg er fjollet med billeder af blomster som i kan se her!!









4170 fører jer til Bang Kao som er en søvnig lille 'by'.



Hvis tørsten plager jer kan i her finde en restaurant direkte på stranden med udsigt til Ko Matsum og Dog Island. Hvis i har lyst og vejret tillader det kan i her købe en tur til øerne, den sidste pris jeg har hørt er 1.500 Baht, en tur på en halv time med longtailbåd. I bliver så sat af på en ø hvor det eneste i kan foretage jer, er at solbade og snorkle, kedeligt ikk :-O

Fortsætter i ad 4170 kommer i til Thong Krut som er en meget langstrakt 'by' beliggende 30 meter fra vandkanten, her ligger en masse små restauranter hvor man sidder og vipper med tæerne i sandet mens man har udsigt til 5 Island. Smadder hyggeligt her, men nu skal vi jo ikke sidde ned hele dagen vel!!, så videre. Næste 'by' på turen er Taling Ngam, jeg skal lige fortælle at der selvfølge er en masse små 'byer' mellem dem jeg fortæller om som også er et besøg værd.

Hvad syntes i om indkørslen til Taling Ngam ?? Sgu noget pænere end byskiltet i Brøndby Strand :-O



På jeres højre side ligger Wat Kiri Wangkarkam, et meget stort men meget lidt besøgt tempel. Tag en gåtur her og prøv og kom ned i omdrejninger, lydenen og larmen herude kommer ikke fra biler eller barer der spiller høj musik. Nej her hører du junglen og kan se en masse dyr, en god kur mod stress og jag. Fortsætter du ned mod stranden ligger der en lille restaurant på højre side som serverer god billig Thaimad, og så gør det jo ikke noget at man sidder 30 meter fra stranden og også her har en fantastisk udsigt vel??



Hvis du/i er ude for at shoppe er i godt nok kørt forkert, her ligger kun 1 købmand og 2 restauranter, børnene og kattene leger på vejen og her er fredeligt. Kig diskret ind i de gamle huse der ligger ved vejen, her kan i se det jeg kalder det rigtige Thailand. Og her er også et glimt af bagsiden, de fattige der bor i små blikskure. De har ingenting de stakkels mennesker selv om de bor på en forholdsvis 'rig' ø, desværre er der en tendens til at disse mennesker som intet ejer samler sig og opfører små byer.

Der ligger når i tager den lille vej til højre ved templet et lille samfund af disse fattige mennesker, placeret ved siden af et af de få hoteller her, lyser fatigdommen lang væk og får en til at tænke!!



Den vej i kører på nu er lille og går igennem junglen, fantastisk tur og en jeg tit tager selv om jeg efterhånden kender området som min egen baglomme. Tit slukker jeg for biken og sidder og kigger og lytter til naturen, tankevækkende at dette var hverdagens larm for Thaierne for blot 50 år siden med den støj der præger Thailand nu!!

Er i sultne skal i ikke være bange for at spise ved et af de små steder som ligger langs vejen, selvfølgelig skal i alligevel lade fornuften råde hvis det ser for beskidt ud, men generelt er det sikkert at spise og meget billigt. Og her kan i få en sludder med de lokale der elsker at snakke engelsk selv om det ikke lyder som engelsk :-) Vejen her ender i Nathon, den diamentrale modsætning til den fredelige tur i lige har været på, så kør samme vej tilbage hvis det bliver for meget for jer.

Hvis i har mere tid kan i på tilbagevejen prøve nogle af de veje 'Chanti' på jeres venstre hånd nu, de ender næsten alle sammen oppe ved ringvejen mellem Nathon og Hua Thanon. Her er der også fred og ro, igen kører i inde i junglen og kan se og høre en masse dyr som ikke er tæt på byer. Lokale som slider fra morgen til aften med kokosnødder til 1 Baht pr stk, mange af disse mennesker i denne del af øen er glade for at blive fotograferet og er generelt glade selv om de lever i fattigdom, det kunne den vestlige verden lærer noget af!!

Puha det tog sin tid i dag, men nu blev jeg da færdig :-)

næste https://www.thai-...#post_7157