følge politiet blev to granater af typen M79 kastet ind på et protestområde ved byens demokrati-monument, og derefter blev der skudt.
- Det første to offer var demonstranter, der sov ved demokrati-monumentet, mens det andet offer var en vagt for demonstranterne, der døde af sine skudsår, siger politileder Wallop Prathummuang til AFP.
Dødstallet efter seks måneder med demonstrationer er nu oppe på 27, mens hundredvis er blevet såret.
Regeringskritiske demonstranter er rykket ind på et område, der grænser op til regeringsbygningen i byens historiske kvarter, hvor de forsøger at presse det thailandske senat til at afsætte den midlertidige regering og udnævne en ny premierminister.
Thailands tidligere premierminister Yingluck Shinawatra blev i sidste uge dømt af forfatningsdomstolen til at fratræde sit hverv som følge af magtmisbrug, da domstolen fandt, at hun efter udnævnelsen som premierminister i 2011 udskiftede chefen for den nationale sikkerhedstjeneste for at gavne sit eget parti og et familiemedlem.
Landets handelsminister, Niwatthamrong Boonsongpaisan, er blevet udnævnt til ny premierminister.
Modstandere af Shinawatra havde i et halvt år protesteret i Bangkoks gader i et forsøg på at vælte hende.
Protesterne er aftaget i styrke over de seneste måneder, hvor der ikke har været store voldelige sammenstød som tidligere på året.
Yingluck Shinawatra blev premierminister i 2011.
Hun er søster til tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, som blev styrtet ved et militærkup i 2006 og efter sin flugt i eksil blev idømt to års fængsel in absentia for magtmisbrug og korruption.