HAILAND: Thailandsk politi siger tirsdag, at man ikke vil stå i vejen for demonstranter, der kæmper for at trænge ind i politiets hovedkvarter under protesterne mod premierminister Yingluck Shinawatras regering, skriver Reuters.
»I dag vil vi ikke bruge tåregas , ikke deltage i konfrontationer, vi vil lade dem komme ind, hvis det er det, de vil,« siger politichefen i Bangkok Kamronvit Thoopkrachang til Reuters.
Øjenvidner fortæller, at politiet er gået i gang med at fjerne pigtrådsbarrierer uden for hovedkvarteret.
Under mandagens sammenstød i den thailandske hovedstad mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter blev to personer såret af skud.
kilde