Ansat på gruppevoldtægts-hotel forsvarer danskere
Skrevet af ADM d. 16/03/2013 03:15:28

Udvidet nyhedstekst

Der var ikke en tredje mand på hotellet, som hollandsk kvinde har forklaret politiet. Til gengæld var der en anden kvinde, fortæller hotelansat i Chiang Mai

Den forklaring, en 23-årig hollandsk turist har givet politiet om en gruppevoldtægt i Chiang Mai i Thailand, holder ikke vand.

Det mener i hvert fald Ramrada Wongnarongphon, der arbejder på det hotel, hvor voldtægten skulle have fundet sted i slutningen af februar. Det skriverScandasia.com.

Læs også: Voldtægts-sigtede fanget i Thailand i op til et år

- Vi er ret sikre på, at der ikke var en tredje mand involveret. Jeg ved ikke, hvor de beskyldninger kommer fra, siger kvinden, der personligt sørgede for at tjekke de to unge danske mænd ind på hotellet.

Den 23-årige hollandske turist har ellers forklaret, at hun gik med den ene danske mand op på hans værelse, efter de havde drukket nogle øl sammen på en bar. På værelset mødte de mandens to venner, og sammen overmandede og voldtog de tre mænd hende en efter en, har hun forklaret.

Læs også: Penge får to danskere ud af thailandsk fængsel

- Jeg kan altid huske de personer, jeg checker ind. Den samme aften var de til et gruppemøde med vores ansatte om en trekking-tur, de skulle på dagen efter. De spurgte mig efter et godt sted at gå i byen om aftenen. Så jeg foreslog en bar i det vestlige natklubkvarter tæt på Boonye Market, fortæller Ramrada Wongnarongphon.

Dagen efter kom politiet og spurgte efter de to unge danskere, som på daværende tidspunkt var taget på tur.

Danskerne blev sigtet for gruppevoldtægt, og politiet indledte jagten efter den tredje formodede gerningsmand - indtil videre uden held.

Læs også: Medie: Dansker mistænkt for voldtægt i Thailand

Ifølge kvinden vågnede hun alene i mændenes værelse og tog straks kontakt til sin ambassade og politiet.

Men overvågningsbilleder fra hotellet peger i en anden retning, forklarer den ansatte.

- Vi kunne se, at den ene mand og offeret kom ind på hotellet omkring midnat. Omkring en time senere, kom offeret ned, mens hun snakkede i telefon. Så faldt hun ude foran vores hoveddør, og efter hun var kollapset, bad hun en af nat-medarbejderne om at sende hende hjem, fortæller Ramrada Wongnarongphon ifølge Scandasia.com.

Læs også: Anholdte i Thailand: Nægter at snakke med politiet

Overvågningsbillederne viser, ifølge medarbejderen, desuden, at den anden danske mand kom tilbage til hotellet tidligere på aftenen ledsaget af en kinesisk kvinde. De to forlod først hotellet igen, efter offeret var gået, fortæller hun.

Den ovenstående forklaring er dog ikke bekræftet af politiet.

kilde ekstrabladet