Thailandsk politi beslaglægger en million amfetaminpiller
Skrevet af ADM d. 18/08/2013 09:41:32

Udvidet nyhedstekst

THAILAND: De thailandske myndigheder har søndag beslaglagt cirka 980.000 ulovlige metamfetaminpiller til en værdi af omkring seks millioner dollar - svarende til godt 33,5 millioner danske kroner - gemt i en lastbil, der menes at være på vej til hovedstaden, Bangkok, fra den nordlige del af landet. Det oplyser thailandsk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

På baggrund af et tip satte narkopoliti og lokalt militær vejafspærringer op i den nordlige Chiang Rai-provins og kunne efterfølgende stoppe lastbilen med de mange piller kendt som »YABA« og anholde tre mænd og en kvinde, alle fra naboprovinsen Chiang Mai, på mistanke om narkosmugling.

Thailandske myndigheder anslår, at der hvert år bliver produceret mindst 1,4 milliarder YABA-piller i regionen til en salgsværdi af 8,5 milliarder dollar, svarende til godt 47,5 milliarder danske kroner.

 

kilde