Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thai Airways er i krise

Oprettet af thai d. 25-10-2019 05:19
#2

det går godt eller gør det((6))


Alvorligt motorhavari på Thai-fly

En Boeing 777-300ER fra Thai Airways måtte afbryde starten fra Bangkok, da der opstod en alvorlig fejl i venstre motor. Det er kun 12 dage siden, at samme fly var i CPH.

Passagererne slap med skrækken, da et fly fra Thai Airways måtte foretage en uventet nedbremsning på startbanen.

Det var en Boeing 777-300ER, som i søndags klokken 01.30 var klar til afgang på rutenummer TG970 fra Bangkok til Zürich i Schweiz med i alt 339 passagerer og 20 besætningsmedlemmer om bord. Flyet accelererede fra bane 01L, da piloterne tog en hurtig beslutning og afbrød starten ved lav hastighed – cirka 55 knob (102 kilometer i timen, red.). Det skriver Aviation Herald.

Det viste sig, at piloterne havde opdaget en fejl i venstre General Electric-motor af typen GE90. Flyet med registrering HS-TKL bremsede i sikker stil i nattemørket og vendte retur til området foran terminalen uden nogen skader til de ombordværende. Det stod klart, at et større stykke af det bageste motorskjold var blevet sprængt i stykker som følge af motorhavariet.

12 timers forsinkelse til Zürich
Thai Airways har efterfølgende rapporteret, at Boeing 777-300ER-flyet accelererede på startbanen, da venstre motor havarerede, hvilket fik piloterne til at afbryde starten. En inspektion viste bagefter, at flyet ikke ville komme på vingerne foreløbigt. Da der umiddelbart ikke var et erstatningsfly klar, blev passagererne sendt på hotel resten af natten og den følgende formiddag.

I løbet af søndagen fik Star Alliance-selskabet Thai Airways skaffet et erstatningsfly – også en Boeing 777-300ER – og flyet nåede til Zürich med 12 timers forsinkelse. Dette fly havde registrering HS-TKK.

Motorhavareret fly i CPH
HS-TKL blev leveret til Thai Airways i oktober 2012, og flyet bliver primært anvendt på flyvninger til destinationer i Asien og Europa. Den 10. oktober foretog dette fly en rotation til Københavns Lufthavn på rutenumrene TG950 og TG951. Boeing 777-300ER-flyet har desuden været en tur til både Oslo og Stockholm i begyndelsen af oktober.

Det erstatningsfly, der blev sendt fra Bangkok mod Zürich i søndags, HS-TKK, har ligeledes været i København, Oslo og Stockholm i løbet af oktober. Senest havde den norske hovedstad besøg af det store tomotorede fly, der landede i Oslo Gardermoen i lørdags.

Thai Airways råder over i alt 14 Boeing 777-300ER, som er indrettet med to kabineklasser: Royal Silk Class og Economy Class, hvor der er henholdsvis 42 og 306 sæder. Flåden af langdistancefly hos Thai Airways består af i alt 84 – herunder både Boeing- og Airbus-modeller.

kilde: https://check-in....-thai-fly/